Skrevet af: Jakob B., 20. maj 2019 kl. 15.45
Jeg så i et TV indslag i dag, at de kloge forventer, at urbaniseringen vil fortsætte i de kommende årtier.
Det er som om, det er en selvforstærkende nedadgående spiral. Når borgene begynder at forsvinde, så forsvinder vuggestuen også, og så vil ingen børnefamilie flytte dertil, og året efter må skolen også lukke, og så bliver det endnu vanskeligere at tiltrække nye borgere. Og dernæst forsvinder sygehuset, og så forsvinder pensionisterne også, og de sidste butikker, som de holdt liv i, må nu lukke. Og med de meget få borgere, som derefter er tilbage, så løber erhvervslivet skrigende væk, fordi de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. Af samme årsag, og fordi landboliger væltes på stribe, må det nok betyde, at det har meget lange udsigter, før der kommer en landbrugsreform, som skaber små og økologisk bæredygtige brug. Og hvis den kommer, så vil den komme til at koste samfundet mange flere milliarder og skade klima og miljø meget mere, end den havde behøvet, hvis man havde truffet beslutningen noget før.
Har jeg en pointe.?
Bliver udviklingen ikke vendt, så vil det om få årtier nok være relevant at omdøbe havenyt.dk til karsebakken.dk eller altankassenyt.dk
Kan dette indlæg ikke få folket til at vågne op, så søger jeg et bedre forslag. :-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. maj 2019 kl. 16.47
Hvis ikke det var for frækt, ville jeg have spurgt dig om, hvor du får føden fra. Lønindtægt, honorarer, arv og rentepenge, offentlig forsørgelse, lottogevinst etc. Du gør dig så mange samfundsvenlige/fjendske tanker. Lever du livet nu?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 20. maj 2019 kl. 20.06
@Jacob B
Jo flere, der flytter til byen, des flere haver bliver der, og dermed endnu større behov for havenyt - de nye skal jo først lære, hvad det handler om.
Vi kan håbe på, at de nye kan fortrænge nogen af dem, der har købt en have uden at ønske det, og så befæster den i stedet for at dyrke den.
Skrevet af: Freya Grossmann, 20. maj 2019 kl. 20.41
Jeg arbejder i Odsherred. Her regnes der også med netto-tilflytning i de næste år. Men det er jo også familiehuse, der skal bygges der.
Dvs. de udbygger småbyerne (nyk sj har ca 4500 indbyggere) - altså i nærheden af vuggestuer, skoler og idrætsfaciliteter.
At kigge på en kommune statistik viser jo ikke, folks boligformer. Vejle har jo ikke 100.000 indbyggere i byen, men i kommunen.
Her omkring Tune er der også mange, der flytter ud. Men om de vil dyrke haven/jorden? I hvert fald ikke allesammen.
Skrevet af: Jakob B., 20. maj 2019 kl. 23.59
@Ingeborg Hansen
Du plejer da ellers at være meget interesseret i samfundsspørgsmål. Men det er måske kun de emner, som du selv har oprettet.
Jeg ærgrer mig over det enorme tab for samfundet, som det er, både økonomisk, råstofmæssigt og kulturelt. Men interesserer det ikke dig, så find dog et andet sted at skrive.
@Freya Grossmann
Odsherred er vist ikke repræsentativ for Udkantsdanmark. Men det var måske heller ikke det, du mente.
Du har ret, at jeg ikke ved, hvor mange af dem, der flytter til byen, som får en have. Jeg tænker blot, at der logisk alt ialt nok vil blive betydeligt færre og mindre haver, men flere altankasser.
Og et svimlende antal billige gode landhuse, som skal rages ned, mens der bygges bynyt til skade for klima, miljø og råstofbevarelse, og som folk skal slide sig selv halvt ihjel for at få råd til at bo i.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 8.54
@Jakob B. - Tak i lige måde. Dine emner har mere karakter af samfundsøkologisk/økonomisk karakter og er mere filosofiske end rimeligt er for et forum der hedder HAVENYT, hvor haveejere ønsker hjælp til akutte jordbundne opgaver. Du burde oprette et eget forum. Du har jo masser af tid og stof til det. Mange af dine ideer er de rene luftkasteller, så vælg det rigtige parti ved de kommende valg.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 21. maj 2019 kl. 9.42
@Ingeborg Hansen
Jeg forstår, at din eneste interesse her er at genere mig personligt i en tråd, som er oprettet under fri debat, og som handler om, hvordan danske haver sandsynligt kommer til at se ud i fremtiden.
Er mit emne uartigt, så synes jeg, at du skal bede administrationen om at sætte mig på plads i stedet for, at du slev opfører dig dårligt og forsøger at ødelægge det.
Du kan evt. også starte en tråd om det under "Ris og ros", så vi alle kan diskutere, hvad der er relevant og hvad ikke.
Skrevet af: Iben H., 21. maj 2019 kl. 10.05
Ingeborg og Jakob: Jeg tænker, at der er fin plads til jer begge herinde. Måske skal I bare lade være med at kommentere i hinandens tråde.
Jakob: Jeg tænker ikke nødvendigvis, at urbanisering er negativt. Det bruger selvfølgelig ressourcer at bygge nyt, men nye boliger er også meget mere energieffektive, og forhåbentlig er de nye byggematerialer bedre end de gamle. Jeg kan godt følge dig i, at det er sørgeligt, at små landsbyer 'dør', men byerne tiltrækker bare mange mennesker. Og som Lars skriver kan man jo håbe, at nogle af de nye haveejere er økologisk sindede. I hvert fald er klimaspørgsmålet meget højt på de unges dagsorden.
Nu er jeg også ude i drømmescenarierne, men i stedet kunne man se det som noget positivt, og hvis vi får en fremsynet regering, kunne de øde/forladte områder omlægges til skov. Hvis man f.eks. kunne omlægge en landbrugsejendom og dens jord til skov er det en gevinst ift. klimaregnskabet. Og hvis det er uberørt skov er det også et plus for biodiversiteten.
Jeg håber, at en ny regering vil tage et kritisk blik på landbruget. Fra mit synspunkt er det helt hul i hovedet, at vi har en branche, som skal subsidieres så heftigt, og samtidig forurener vores grundvand og skaber problemer såsom MRSA. Hvorfor skal vores miljø ødelægges for at landmændene kan producere billigt kød? Så omlæg hellere den landbrugsjord, som alligevel ikke er rentabel til skov.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 10.29
Vi bor i en flække udenfor Fredericia med omkring 5.000 beboere.
Da vi flyttede hertil fra Skanderborg i 1973 var der 3 frisører (for at nævne de vigtigste først :-). 5 frie købmænd, 2 Brugs’er, 1 slagter, 1 delikatesseforretning, Tatol, 2 bagere, 1 cykelhandler, 1 gartner, 1 børnehave, 1 skole med 10. Klasse. 3 tankstationer, den ene med dagligvarer.
I dag er der 1 Fakta, beliggende 3 km fra centrum, 3 frisører, 1 blomsterhandler, 4 vinudsalg ( det siger ikke så lidt!) 2 bilværksteder, 2 børnehaver, 1 skole med 10. Klasse. Spørg mig ikke, hvor gamle mennesker fra den gamle bydel, som nu er helt uden butikker skal handle. Jo.... der er en frisk dame på 87, som cykler de 3 km til Fakta. En anden går turen med sin rollator. Men det bekymrer mig lidt, at der også er meget gamle mennesker, som holder fast ved deres kørekort for at kunne komme til at handle dagligvarer. Jeg skønner at de er til fare for trafikken.
Desværre kan jeg ikke standse urbaniseringen. Vel flytter folk væk fra byen, men de arbejder i byen, handler der osv..... fordi de er motoriserede kan de flytte på landet. Men.....
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 10.35
Og så glemte jeg posthuset, banken og måske andre, som ikke findes mere, men vi har dog stadigvæk lægehus og tandlæger.
Jeg tror at sådan er tendensen mange steder i landet. Jeg så også gerne at bøtten vendte! Vi bliver da nødt til at flytte til byen, når vi ikke kan køre selv mere.
Der ligger måske et kæmpepotentiale i et erhverv, der kan forsyne os gamle med daglige fornødenheder lokalt og kontinuerligt.
At bestille måltidskasser for 2 personer eller enlige du’r ikke.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 21. maj 2019 kl. 11.45
@Ingeborg Hansen
Tak, det var meget bedre. :-)
Kan motorvejen spille en rolle i dit lokalområde.?
Det skulle jo være så godt for en egn, at infrastrukturen bliver bedre. Men ser man det fra en anden vinkel, så betyder omfartsveje, at færre kommer igennem byen, og så er der nok også færre, som handler i den.
Det lyder måske umiddelbart lidt tosset ( og møg irriterende for billister ), men jeg tror måske, at en hastighedsbegrænsning på alle køretøjer til max 70 km/t vil kunne hjælpe også på dette.
Skrevet af: Freya Grossmann, 21. maj 2019 kl. 12.04
@Jakob:
Odsherred var et eksempel på, at der også er udvikling ude på landet. Odsherred er jo primært en land- og sommerhuskommune.
Og nu ved jeg ikke, hvad du ved om Odsherred, men kommunen er på mange måder virkelig repræsentativ ift. udkantsdanmark. På rigtig mange parametre ligger de på niveau med fx Lolland - og langt fra udviklingen i fx Vejle, Horsens og Silkeborg. Hvor er det, du selv bor?
Efter Lolland og Langeland er Vestsjælland i bunden af udviklingen.
Skrevet af: Freya Grossmann, 21. maj 2019 kl. 12.09
Ingeborg benævner sin by "flække" med 5000 indbyggere. Ingen byer i Odsherred har 5000 indbyggere. Men de lokale kalder næsten Nykøbing en storby/købstad. Men mange kører også til Holbæk, for at handle andet end dagligvarer.
Skrevet af: Jakob B., 21. maj 2019 kl. 12.14
@Iben H - svar 7
For min skyld skal du bare give drømmene fuld skrue. :-)
Men du må nok lægge dig mere i selen, hvis jeg helt skal kunne følge drømmen om et menneskeliv i betonslum, hvor jord er forbeholdt statsskov og landbrug.
Det er godt og nødvendigt med mere skov, men jeg drømmer nok nærmere om, at vi alle snart vil blive så kloge og nænsomme i forhold til økosystemet, at vi kun dyrker uden at gøre skade.
Skrevet af: Jakob B., 21. maj 2019 kl. 13.36
@Freya Grossmann
Jeg kan godt se, at Odsherred også er nævnt, så du har ret.
da.wikipedia.org/wiki/Udkantsdanmark
upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4f/Kommuner_grad.png
Jeg må indrømme, at jeg tænkte mest på det midt og vestlige Jylland, hvor jeg bor, og som nok har fået mest medieomtale som "den rådne banan". Hvilken frugt er Odsherred.? :-)
@Iben H
Der er også et andet langsigtet aspekt, som jeg glemte i farten.
Man kan jævne en gård med jorden og plante en skov, så ingen kan se, at der nogensinde har ligget en gård.
Men øjet vil bedrage stort.
Der vil sandsynligt være spækket med gamle affaldshuller med bly og kviksølv og mange andre sager.
Man har selvfølgelig fortegnelser og koordinater over, hvor gården har ligget, men hvem ved, hvordan det fungerer om 400 år, hvis nogen har desperat brug for at bore efter rent drikkevand.
Selvom man ikke kan holde tag på bygningerne, så vil jeg nok mene, at det er bedre at lade ruinen stå end at skjule den.
Jeg vil måske også mene, at bygnings arealet betyder mindre. Hvis vi skal jagte arealer, så bør vi nok hellere nedlægge golfbaner. :-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 13.41
@Freya Grossmann
Det kalder min flække er sammensat af flækkerne Skærbæk og Taulov. Skærbæk ligger 5 km fra Taulov og har en Dagligbrugsen og en fiskeforretning.
Men..... sidste år lukkede Dagligbrugsen i Taulov, så Fakta er det eneste sted vi kan handle dagligvarer. Det triste og komiske er, at Fakta nu har så stor omsætning at de ikke må holde åbent på helligdage. Så der var INGEN steder i nærområdet man kunne handle i påsken. Det er politisk bestemt og endnu en af de åndssvage “nitter” ved en ikke gennemtænkt lov.
At man så kunne google sig til at der var åbent, hvilke rigtig mange har gjort, bidrager til forvirringen.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 13.43
Åh... de manglende redigeringsmuligheder. Der skal stå: det JEG kalder min flække.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 14.01
Fordi Freya skriver at hun bor i Odsherred, kom jeg i tanker om Tølløse, hvor min ældste søn bor og er aktiv i mange ting. Jeg er næsten misundelig på det initiativ der udfoldes. Vi mangler absolut nogle ildsjæle i Taulov. I Skærbæk har de bedre fat om tingene!
Læs her
politiken.dk/indland/art6166766/Da-Tølløse-mistede-både-borgmester-og-identitet-gik-borgerne-selv-i-kamp-for-deres-bysamfund
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 21. maj 2019 kl. 17.23
Indlæg 7: "Jeg håber, at en ny regering vil tage et kritisk blik på landbruget. Fra mit synspunkt er det helt hul i hovedet, at vi har en branche, som skal subsidieres så heftigt, og samtidig forurener vores grundvand og skaber problemer såsom MRSA."
Det er det konventionelle landbrug, du taler om. Det økologiske landbrug forsøger at leve op til de forventninger, der er til en giftfri produktion og til begrænsning af C02 heftige dyrkningsmetoder.
Jeg har fuld tillid til det økologiske landbrug og er overbevist om, at de ved at øge humus i jorden (som jo er en forudsætning for økologisk drift) kan sidestilles med skovdrift med hensyn til C02.
Skrevet af: Iben H., 21. maj 2019 kl. 20.03
@Jakob: Jeg er ikke helt med på, hvad dit argument ift. betonslum går på? Vi kan sagtens blive enige om, at områder som Ørestaden ikke er særlig charmerende, men der er nogle, der synes, det er et rart sted at bo, og det skal de vel have lov til?
Ang. Landbrugsejendomme, så er det klart, at det er jorden, der skal laves til skov. Selve bygningerne kunne laves til feriekoloni til alle de stakkels børn fra betonslummen;-)
Spøg til side: Klart et problem, hvis jorden er forurenet, men det er vel et problem uanset om bygningerne er revet ned eller ej.
@Lars: Det er også konventionelle landbrug, jeg mener. Det fik jeg bare ikke skrevet.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 22.51
Ad 10
Motorvejen E20 spiller ingen rolle, den bruges af trafik der skal transportere varer fra A til B og folk der har langt til arbejde/familie.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 21. maj 2019 kl. 23.12
Hvis de nye EL-traktorer ikke kan blive større end dieseltraktorer var i 70'erne, skal landbrugene så ikke også igen antage cirka samme størrelse som dengang.?
Hvis de skal, så må der nok komme til at mangle bygninger til traktorer og redskaber. Gode bygninger, som vi dag fortsat arbejder på at rage ned.
Måske kegler det hele efterhånden bare så forvirret og kapitalstyret rundt i lille Danmark, at vi hellere bør gå over til at nøjes med at slå telte op.
Skrevet af: Anonym bruger, 21. maj 2019 kl. 23.59
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. maj 2019 kl. 0.23
Kan det nu også passe? Uden at gøre mig klog på Jonn Deere, så svarer det vist nærmere til en familiebil i mellemklassen.
Skrevet af: Anonym bruger, 22. maj 2019 kl. 7.36
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Jakob B., 22. maj 2019 kl. 8.50
Men selvom den lille EL-traktor havde 1.000 Hk, så måtte den alligevel ikke trække en kæmpe stor gyllevogn.
Den ville heller ikke være god til det, fordi den lave vægt ville føre til hjulslip og særdeles farlig kørsel. Og batteriet ville hurtigt løbe tør for strøm.
Generelt skal der såmænd ikke mange hestekræfter til at trække drivhjulene rundt på en god traktor. Man kan blot skifte til et lavere gear og køre langsommere.
@F. Christensen
Er du uenig i ovenstående, eller er vi nu igen tilbage ved mit udgangspunkt, at EL-traktoren svarer cirka til traktorstørrelsen i 70'erne.?
Skrevet af: Anonym bruger, 22. maj 2019 kl. 9.16
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. maj 2019 kl. 9.39
Der er jo en årsag til urbaniseringen. Du står med 2000 kvadratmeter udbygninger. Det er der mange andre der gør. I min nærhed er en stor gård med udbygninger undergået mange mærkelige forvandlinger igennem de sidste årtier. Først var der alm. Kostald med båse til omtrent 80 køer. Så blev stalden til løsdriftsstald. Så forsvandt køerne og stalden blev til lagerhal for forskellige grovvarer. Så blev stalden udbudt til vinterhiet for lystbåde. Det var åbenbart for dyrt. I øjeblikket har diverse håndværkere, mest iværksættere uden eget værksted og opbevaringsplads lejet sig ind. En tømrer, en gartner osv. De flytter så snart de finder andre egnede lokaler. Den omtalte gård ligger mellem Middelfart og Fredericia. Jeg tør ikke med sikkerhed skrive det, men landbrugsjorden er forpagtet ud.
En anden af de større gårde har holdt stand meget længe og er nu til salg for en slik, fordi den er blevet klemt inde af erhverv og transportvirksomheder.
Jeg ville gerne gøre din drøm om at skrue udviklingen mange år tilbage til virkelighed, men alene klimatruslen sætter jo en stopper for det. Vi med de små parcelhushaver tænker jo allerede nu med tristesse på en sommer uden regn og mange af os er ved at indrette os efter det, med hensyn til plantevalg, vandingsmuligheder osv.
At få folk til at flytte på lander næres ofte af en romantisk drøm om det realisere det, vises i ugeblade og på nettet. De færreste drømmer om at få jord under neglene, for de skal selvfølgelig være rene, når man skal på arbejde i byen.
Du kan jo ikke en gang være så heldig at finde en teenager, der mod betaling vil slå dit græs eller hjælpe i haven...... eller huset.
Ingeborg
Skrevet af: Jakob B., 22. maj 2019 kl. 14.38
Hvis det var min mening at skrue tiden tilbage til 70'erne, så skulle det jo ikke være en EL-traktor, men en dieseltraktor.
Jeg mener blot, at det må være rettidig omhu at tage bestik af fremtidens "biler", når man bygger garager. Pt kan det være som at se et samfund, der har haft små biler og masser af små garager. Men fordi de er gået over til busser, så nedlægger de alle de små garager, selvom de godt kan se, at om 10 år, så skal de igen køre i små biler.
Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2019 kl. 13.22
Angående størrelsen på landbrug, og det med at skrue tiden tilbage, så er der måske mere tale om, at det moderne landbrug i Danmark har været forud for sin tid. Endda så langt forud, at det har ramt en tidsperiode, som aldrig kommer, fordi udviklingen i Danmark forinden har taget en ny retning.
Prøv at se dette link med et nutidigt landbrug, som uden ekstra millioninvesteringer og uden gennemgribende landbrugsreformer må skønnes klar til EL-traktor allerede i dag:
Landbruget under lup før revolutionen
www.klimadebat.dk/forum/landbruget-under-lup-foer-revolutionen-d9-e3394.php
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.