Et økologisk tag.?

Hvis der skal lægges nyt tag på et hus, og man ønsker, at det skal være et økologisk bæredygtigt tag, hvilke muligheder er der da at vælge imellem.?

Tagspåner eller strå f.eks. - Hvis der ellers er nok hældning på taget.

Jeg tror egentlig ikke tegl er så tosset. Der går selvfølgelig noget energi til brændingen, men det holder jo også 50-100 år. Ingen farlige stoffer inde over, mig bekendt.

Men da du nok er ude efter noget mere specielt vil jeg da foreslå et grønt tag.

Et grønt tag er mest bæredygtigt. Der er to ulemper, dels at man ikke kan hente regnvand fra taget - og at det kræver en kraftig tagkonstruktion. Men det cirkulerer regnvandet, belaster ikke kloakken og optager CO2.

www.bolius.dk/groenne-tage-der-holder-paa-regnvandet-19265/

Grønt tag

www.bolius.dk/groenne-tage-der-holder-paa-regnvandet-19265/
citat:
------------
1) Nederst ligger tagpladerne, som fx kan være af beton eller tagpap.
2) Oven på tagpladerne ligger filt og en gummimembran, som holder taget tæt.
------------

Det forekommer mig, at der først skal etableres et normalt tag, før det grønne lag kan lægges ovenpå.
Har jeg ikke misforstået det, så undrer det mig, hvordan det grønne lag kan gøre taget mere økologisk bæredygtigt.?

Ligner det ikke mest et ekstra forbrug af råstoffer, arbejdskraft og penge for at få noget upraktisk "grøn sminke" at bøvle med.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis alle lægger tag op af strå og tang, så er der næppe en donhammer eller en tangdusk tilbage i det danske økosystem.
Allerede der går det galt med bæredygtigheden.
Men længe forinden er jeg gået fallit, fordi det er knæk dyrt, og alle de penge i omløb ville næppe heller være godt for den økologiske bæredygtighed.

I må undskylde, hvis jeg lyder lidt skarp. Jeg er meget glad for alle forslag. Men jeg har et halvstort stuehus plus ca. 2.000 kvm udbygning, så der står meget på spil.
Jeg bør måske nærmere begynde i den anden ende og finde ud af, hvad der er det billigste, og så sammenligne den økologiske bæredygtighed med det næst billigste osv.?
Så er der nok et stykke vej, før tegl kommer ind i billedet.?

Den grønne gevinst på grønne tage ligger i det med regnvand og co2, som jeg allerede har skrevet.
Der findes jo Landsforeningen Økologisk Byggeri. De vil nok kunne vejlede dig om både bæredygtighed og priser.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Grønne tage har yderligere den fordel at de er en biotop i sig selv som insekter, fugle mv. har glæde af. Vel nok især relevant i byerne hvor der ikke er så mange fristeder til den slags...

Men puha, over 2000 m2 tag siger du. Medmindre du er storgangster, jurist, bankmand eller lignende så bliver den svær.

Mht. stråtag, så kan man bruge miscantus (elefantgræs). Det er dyrket til formålet og belaster således ikke naturlige tagrørsområder. Desuden er det billigere, men nok ikke billigt nok.

Der findes en form for tagpap baseret op vegetabilske materialer, men jeg aner ikke hvad den løsning koster.

Prøv at gå ind på Nykilde.dk, de forhandler bl. a en slags plante tag beklædning med bl. a sedum og timian i. Men det koster nok en bondegård.

nykilde.dk/shop/2-groenne-tage/

Mange tak for alle svar.

Det virker som et frygteligt meningsløst spild og ufatteligt langt fra en økologisk bæredygtig stil, når det af økonomiske grunde bør foretrækkes at nedrive gode bygninger frem for at lægge nyt tag på.
Jeg overgiver mig ikke uden kamp.

Hvad mener andre om fremtidsudsigterne for udkantsdanmark.?
Bør man holde liv i gode bygninger i udkantsdanmark, fordi der er en decentraliceringsbølge på vej.?
Eller er den kamp tabt på forhånd, og der vil fremover kun foregå yderligere affolkning, mens folk i byerne stadigt bor mere og mere som sild i tønder.?

Da jeg flyttede ind, var jeg sikker på, at det ville vende. Hvem i alverden gider dog at bo i byen, når en bondegård er billigere end et hus i byen, tænkte jeg.
Men nu 16 år senere er det stadig ikke vendt, og to naboer har uden held forsøgt at sælge i mere end et år.
Politisk ser det heller ikke ud til at være muligt at få folk til at flytte. I byerne vælter politikerne ligefrem hele boligblokke på skatteydernes regning, blot fordi de ikke kan få beboerne til at flytte.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Med de oplysninger og spørgsmål jeg hidtil har gættet mig til vedr. Jakob B.’s profil, tror jeg ikke at han er økologisk eller konventionel landmand med udnyttelse af 2000 kvadratmeter udhus?? Mon han har skrevet forkert? Lejer bygningerne ud? Ja jeg kan jo gå og gætte, mens jeg kradser fuger op.
Nu er der jo mere tag end 2000 kvadratmeter, fordi tage nødvendigvis har en hældning.... så der er adskillige flere kvadratmetre tag end de 2000.
Det ville nok være billigst at rive udbygningerne ned i stedet for at investere i bæredygtigt tag til flere millioner.
Ingeborg

@F. Christensen

Mener du virkelig, at det er mere økologisk bæredygtigt, at næsten alle bor i højhuse i byerne, mens landet ligger øde bortset fra nogle få store bondegårde, som evt. sprøjter gift og spreder gylle.?
Hvad er det almindelige mennesker på landet gør, som er så ødelæggende for naturen.?

@Ingeborg Hansen

Ja, det vil nok være betydeligt billigere at rive ned. Men økologi handler jo ikke kun om økonomi.
Kan du følge den tanke, at det er ærgerligt ud fra en klima- og miljøbetragtning at skrotte gode bygninger, så er du allerede langt i forståelsen af problemet.

Nej, det forstår jeg ikke. Hvis bygningerne står tomme, hvorfor så bruge ressourcer til materialer til taget?
Måske kommer bygningerne jo i brug en gang? .... om 50 år ? Du fortæller ikke, hvad planen med de bygninger er.

Det er ligesom at stoppe gamle strømper, og så kommer der bare hul ved siden af stopningen. (Tag ikke fejl.... jeg kan godt stoppe strømper!)
Ingeborg

Her lidt om CO2 udledning i forbindelse med nybyggeri:
concito.dk/files/dokumenter/artikler/bygningers_klimapaavirkning_endelig_270214.pdf

Ca. 1 ton CO2 udledning pr. kvm.
Og dette kan omregnes til cirka 116 års forbrug af fjernvarme.

@Ingeborg Hansen

Jeg arbejder på en plan, som kan redde bygningerne og modvirke nedrivning. Enhver inspiration, som kan hjælpe med at gøre den plan realistisk er meget velkommen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen - svar 19

Ja, men der hører jo en del mere end sokkelarealet med til det økologiske bæredygtighedsregnskab.

Spørgsmålet er bare, hvad er formålet med at ofre flere mio på at sætte tag på bygninger som du ikke ved, hvad du skal bruge til. ... eller i givet fald kan sælge. Jeg bor i 200 m2 hus og ved at gange med 10 kan jeg forestille mig størrelsen. Iøvrigt kommer det jo også an på spærkonstruktionen og om den kan bruges. Du skriver ikke noget om, hvad taget består af i dag og hvad bygningerne har været brugt til.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Jeg havde nok håbet, at det ville være indlysende godt at få flere borgere til at bo på landet og selv dyrke jorden.
Men, især fordi det er svært at spå om fremtiden,kan jeg godt se, at det bliver en større diskussion, som næppe foreløbigt vil løse et tagproblem. ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jakob - kunne miljøvenligt og CO2-reducerende tagpap bruges (for at vende tilbage til originalspørgsmålet)??? ;)

Søg på det, for tør ikke rigtig dele hjælpe-link herinde mere. ;)

@F. Christensen

Ja, den ene af bygningerne på ca 500 kvm har et hvælvinge halmloft med et beton slidlag ovenpå.
Jeg må nok hurtigt kunne træde i karakter som slumstormsingeniør og rulle noget sort plastik ud for max 1000 kr og dræne lidt og skovle noget gratis jord ovenpå. Hvor svært og dyrt kan det dog blive at løse 25% af problemet.? ;-)

@Ayoe B. P.

Jeg ved det ikke, men i hvert fald mange tak for søgeord.
Tagpap efter vugge til vugge paradigmet lyder super tiltalende.
På de fleste bygninger bliver det dog måske også for dyrt først at etablere den understøttende plade trækonstruktion.

Jeg tvivler på, at det er noget at vente på, men der er måske en nationalplan på vej til at hjælpe med at fjerne gamle tage, som indeholder asbest.

www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/det-drysser-fra-dit-tag-farlig-asbest-boer-fjernes-fra-danske-huse
Der kan være asbest i taget på næsten 1,5 millioner bygninger i Danmark.
--
I Holland har man i forvejen lavet en tilskudsordning på 560 millioner kroner, men den er allerede brugt op.

@Jacob B
Hvordan kommer du frem til tallet 1.500.000 bygninger i Danmark?

@Lars Holt

Det er et af citaterne fra linket.

www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/det-drysser-fra-dit-tag-farlig-asbest-boer-fjernes-fra-danske-huse
Citater:
---------------------------
Der kan være asbest i taget på næsten 1,5 millioner bygninger i Danmark.
--
I Holland har man i forvejen lavet en tilskudsordning på 560 millioner kroner, men den er allerede brugt op.
---------------------------

Ja, jeg har nok glemt at medregne alle sommerhusene.