Økologi er en Narresut.

Hvordan ved du, at dine økologiske varer ikke er sprøjtede, fået handelsgødning og andet der er mulighed for at opnå dispensation til i den økologiske bedrift?
Det ved du ikke fordi det ikke skal fremgå af embalage el. lign.!
Det eneste som du med sikkerhed ved er, at økologiske produkter er dyrere en konventionelle.
Økologisk landbrugsproduktion skal heller ikke nødvendigvis være mere bæredygtig end konventionel landbrugsproduktion.
Og er det heller ikke altid!
F.eks. væltes plastik ud over øko markerne hvad enten det er hos bønder eller gartnere.
Visionen om økologi visner og står næppe til at redde.
Siden beg. af firserne har vores husholdning målrettet sigtet efter anvendelse af økologiske fødevarer.
Dengang, og mange år frem, stod der en æske hvor jeg lagde betalingen. Da dankortet kom frem, lå der en stak sedler ved siden af æsken, som jeg kunne skrive hvad jeg skyldte på, hvis jeg ikke havde kontanter.
Ofte var der jord på grøntsagerne. Var der travlt på gårdene, sænkedes serviceniveauet!
Take it or leave it!
Svanholm fik forretning i Lyngby som nærmest var et samtalerum.
Var det bedre dengang?
Det er jeg sikker på.
Så næste gang du skal købe sprøjtede økologiske fødevarer kan du blive taget ved næsen fordi produktet stor set kan være det samme som i den konventionelle produktion.
Blot dyrere.
Det korte og lange er, at det selvfølgelig bør fremgå af varen, hvis der er givet dispensation for såsæd, sprøjtning, gødning og hvad der ellers gives dispensation til at bruge i den økologiske produktion og som vitterlig ikke høre hjemme hér.

Dette er lidt et indspark til tråden:
"Økologisk bæredygtighed og dansk politik"
... men handler altså ikke meget om politik men om ønsket om bedre forbrugeroplysning.

Willy Willy Willy...
Du blander godt nok mange ting sammen i dit indlæg. Lige fra, at økologerne snyder os til hvor dejligt, det var med cigaræsker til betaling. Det med Svanholm, forstår jeg ikke meningen med???

Økologiske afgrøder skal overholde lovgivningen, det kontrollerer staten, og de har ikke fundet afvigelser af væsentlig betydning (snyd), de seneste mange mange år. Deres kotrolrapport er mig bekendt helt åben.
Hvilken handelsgødning taler du om? Er det den kolort, de har købt hos naboen? Så er den jo handlet. Eller er det de organiske gødninger, som er godkendt til økologi? Eller påstår du, der gødes med NPK-kunstgødninger?
Har du egentlig tænkt over, at du også kan blive taget ved næsen af konventionelle varer? At de importerer ulovlige pesticider, overgøder afgrøderne og at mange konventionelle brands ikke adskiller sig fra bulkvarerne, ift bæredygtighed og dyrevelfærd?

Økologi giver vore efterkommere renere drikkevand og mindre kemi i miljøet.

Herligt, at du er kommet til et site Willy, hvor du kan lære mere om at passe på naturen, som vi kun har til låns af vore børn.

Ang. deklarering af dispensationsbrug, da må du nok hellere fremføre det over for politikerne. Vi her på siden er jo praktikere.

Jeg har tillid til statens kontroller. Det er i øvrigt meget sjældent, at kontrollerne afslører snyd, - så sjældent, at det oftest udråbes som en 'Breaking storry', når svindel/fejl opdages.

Hvor er det glædeligt, at flere og flere igennem årene vælger, at betale hvad en vare koster her og nu, - og ikke sender regningen videre til vore efterkommere. Jeg håber, at det en dag bliver dyrere at købe konventionelle fødevarer, end de økologiske - så prisen afspejler ødelæggelserne af vort grundvand.

'Økologi' i dag er vel en politisk etikette, - den vil sikkert blive endnu mere skånsom overfor miljøet over de nærmeste år, - vi er ikke i mål, men dog kommet godt fra start.

Økologi er SUND fornuft! :)

@Freya
Det er da rigtigt, at der springes lidt rundt.
Men det er en trist retning visionen om økologisk fødevareproduktion har fået. Mht. gødning er der på nettet mange informationer. F.eks. lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/regler-om-oekolandmaends-ikke-oekologiske-goedning-bliver-forlaenget/.
Jeg bruger ikke længere tid på, at finde ud af om de økologiske mærkede produkter er hel- eller halv økologiske eller slet ikke økologiske.
Du har ganske ret mht. konventionelle fødevarer og det er også derfor at det er trist markedet har overtaget den økologiske fødevareproduktion.
Meget afsætning af økologiske fødevarer=mange dispensationer.
@James F
Økologiske bønder og gartnere bruger også pesticider!
At der bruges pesticider i økologisk fødevareproduktion er ikke snyd.
Det er tilladt!
At læggekartofler, sætteløg osv. ikke er økologiske i den økologiske fødevareproduktion er heller ikke snyd.
Det er også tilladt (med dispensation).
Så samlet set kan vi købe en pose kartofler hvor der er anvendt ikke-økologiske læggekartofler, brugt kunstgødning og sprøjtet med pesticider og de har det røde Danske Øko mærke!
Hvordan kan jeg som forbruger understøtte økologisk fødevareproduktion når jeg ikke aner hvad det er jeg betaler for?
Det er sorgløst at hylde økologisk fødevareproduktion når man går med lukkede øjne.
Der er jo ikke meget "passe på naturen" ved at handle ind med lukkede øjne!

Nu skal du ikke være så hård ved økologerne Willy. Forbrugerne vil gerne købe den gode historie - om hanen der har hygget sig på Bornholm ligesom når vi selv er på ferie - om æggene fra Niels og Gretes hønsegård - og om øko-varerne der er lavet uden noget som helst man har hørt noget dårligt om.

I virkeligheden er det selvfølgelig kun lommeuld som kommer af ingenting, så hvorfor ikke udnytte den oplagte synergi med den konventionelle svineproduktion? De er ved at drukne i gylle og økologerne mangler næring for de må ikke bruge NPK. Win win.

På den måde kan man selvfølgelig ikke erstatte den konventionelle produktion, for det er jo den gren man sidder på, men man kan sagtens forsyne de mest betalingsvillige forbrugere på hjemmemarkedet.

Og selvfølgelig er man da nødt til at sprøjte med et eller andet. Ingen vil jo købe et rødkål som er halvt ædt larver. Man må bare sørge for at sprøjte med noget som er "naturligt" eller "ligesom i gamle dage" hvis nogen skulle spørge - og så ellers gå lidt stille med det.

Pressen kan jo også lide den gode historie og den simple framing. God bonde - ond bonde, rød blok - blå blok, politi og røvere.
Der er ingen fare for at de pludselig begynder at spørge ind til hvorfor fødevarerne stort set ikke testes for de pesticider økologerne bruger eller hvorfor der ikke føres statistik over økologernes forbrug ligesom der gør for de konventionelle landmænd.

Så lad det fare Willy. Alle er glade som det er :-)

Til svar 2:
Citat:
"Jeg håber, at det en dag bliver dyrere at købe konventionelle fødevarer, end de økologiske - så prisen afspejler ødelæggelserne af vort grundvand."

Me2

@Willy
Når man ikke stoler på andre, må man gøre det selv.
Jeg har tillid til de få økologiske produkter, som jeg har behov for at købe.

@Claus.
Tja... med dit indlæg har jeg jo ingen grund til andet end lade det fare.
Blot troede jeg at jeg var den eneste i Kongeriget som ikke gik med bind for øjnene :)
@Lars
Det er også nogenlunde sådan jeg nu handler. Der er mange gårdbutikker i hovedstadsområdet og efterhånden har jeg fundet frem til den(m) der mest målrettet søger at producere fødevarer uden kemi.
Men det er så lidt som i "gamle dage" med smag dig frem til kvaliteten og ellers så spørgsmålet om tillid.

Willy: den gødning du henviser til, er stadig ikke handelsgødning/kunstgødning! Hvis du tog bindet for øjnene af og var så oplyst, som du påstår, så vidste du det for længe siden. 70 kg N/ha er i øvrigt ikke meget.
Der er tale om husdyrgødning fra konventionelle landmænd. Det er en øv-regel, men lavet af nød, da økologerne mangler næringsstoffer - mange økologer vor jo meget langt fra andre økologer. Og det er dyrt at transportere gødning.
Økologisk Landsforening arbejder for at udfase brugen. Men det hører stadig under ø-mærket. Du skulle melde dig ind og give din mening til kende :-)

Er 70 kg N/ha ikke ret meget?
Det er da mellem 1/3 og halvdelen af kvælstofnormen til korn (vintersæd).

@Willy. Ironi kan forekomme ;-)

Man kunne jo spørge GMO forsker og post doc Claus om hvilke systemiske midler økologerne bruger, som vil kunne genfindes i fødevaren efter alm køkkenhygiejne?

Et andet spørgsmål kunne være: Hvorfor lede efter de tilladte midler i økologi nr de er nærmest uskadelige sammenlignet med de giftige pesticider hos det konventionelle landbrug?

Når man ser en forsker prøve at nedgøre økologisk landbrug og ditto forbrugere i et haveforum må man jo nok konstatere at sandsynligheden for at se geniale og samfundsnyttige nyskabelser under samme forskers ledelse må være ringere end at vinde i lotto.

For de som ikke vil have produkter baseret på konv svinegylle kan henvises til biodynamiske landbrug, f.eks. kragegaarden.dk

@Tom, et middel behøver ikke være systemisk for at blive siddende på fødevaren når man skyller sine grøntsager. Jeg har engang brugt et svovlbaseret middel som økologer også må bruge mod svampesygdomme i frugttræer og buske. Man kan se med det blotte øje at midlet bliver siddende i flere uger selvom det har regnet flere gange. Jeg tænker der må være et eller andet klæbemiddel i.

Men for at svare på dit spørgsmål, så har både azadirachtin (NeemAzal) og Spinosad systemisk virkning.

@Freya
Du skriver:
" Hvis du tog bindet for øjnene af og var så oplyst, som du påstår, så vidste du ... "
Det er vel netop det jeg ikke påstår!
Jeg giver udtryk for, at jeg har behov for vide hvad der er anvendt af dispensationer i produktionen af økologiske fødevarer.
Gylle fra konventionelle svinefarme er vel nærmest som at sprede medicin ud på markerne.
" Det er en øv-regel, men lavet af nød, da økologerne mangler næringsstoffer ... "
Jeg er fuldkommen ligeglad med øv-regler og økologiske fødevarerproducenters nød.
Jeg har blot brug for vide hvad det er for en vare som jeg køber.
Kan økologisk fødevareproduktion ikke forrente sig, er der tale om et politisk spørgsmål hvis ønsket er en satsning på området.
Men for mit vedkommende, som forbruger, ønsker jeg handle på et rimeligt oplyst grundlag ;)
@Tom
Det er ikke at nedgøre økologisk landbrug at forholde sig kritisk til produktionen. Tværimod er det bindet for øjnene der er årsagen til værdien af det Danske Øko mærke er devalueret.
Iøvrigt har jeg brugt, og bruger ind imellem stadig, Kragegaardens mel produkter. De er fine. Men jeg vidste ikke det er biodynamisk mel produkter og det ved de vist heller ikke selv på Kragegaarden ;)

Du må ty til biodynamiske varer, hvis du vil undgå konventionel gylle.
Hvis du vil vide mere om praksis, så opfordrer jeg til at modtage nyhedsbrevene fra Økologisk Landsforening. Det er den eneste reelle kilde til fakta omkring økologi.

Azadirachtin (NeemAzal) og Spinosad er ikke tilladt i DK. Det anvendes vel kun i troperne?

@Freya
Jeg vil ikke vide mere om praksis i økologisk fødevareproduktion.
Blot ønsker jeg at vide hvad det er jeg køber.
Jeg er hverken landmand eller gartner.
Der er ikke meget biodynamisk fødevareproduktion. Men hvor jeg kan, køber jeg biodynamiske grøntsager (men det er måske et udslag af, at jeg intet aner om muligheden for dispensationer indenfor denne type produktion ;).

@Freya, de to midler ER tilladt i DK. Jeg må indrømme det er noget chokerende at du med din baggrund ikke ved det.

Tabel 2:
lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Indsatsomraader/Oekologi/Jordbrugsbedrifter/Vejledning_til_oekologisk_jordbrugsproduktion/Oekologivejledning_marts_2018.pdf

www.gartnertidende.dk/frugtbaer/nyheder/2016/neemazal-til-oko-frugt-og-baer

www.gartnertidende.dk/frugtbaer/nyheder/2018/dispensation-til-conserve-i-frugt-og-baer

@Claus K.

De 2 midler er IKKE tilladt til alm. brug i dansk økologisk produktion. De får kun 1-årige dispensationer, i særlig slemme år. Fx. måtte man jvf. dine egne link KUN bruge Neemazal i 2016 og Spinosad i 2018.

Og iøvrigt, så må de konventionelle bruge endnu flere af de værste pesticider, med langt flere dispensationer, end økologerne må.

ing.dk/artikel/landmaend-faar-dispensationer-paa-stribe-forbudte-pesticider-205651

@Ayoe
Det er faktisk lige dét jeg mener er problemet.
At der dispenseres uden jeg som forbruger har nogen anelse om, at det produkt jeg betaler for er et andet end det udgiver sig for at være!
Uanset om det blot er en en dag, uge eller år der dispenseres.
Og jeg er i denne sammenhæng fuldkommen ligeglad med, om de konventionelle må bruge mere eller mindre.

Det er noget vås Ayoe. Midlerne har været godkendt hvert eneste år siden første gang de blev tilladt. De er også tilladt i år selvom vi ikke aner hvad sommeren bringer.

I stedet for at skyde på mig og være nyttige idioter for industrien skulle i måske afkræve dem og myndighederne en forklaring.

At få at vide hvor og hvor meget økologerne bruger de midler og om de kan spores i maden må da være det mindste man kan forlange.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F.C.

Ikke alle økologiske produkter er 100% økologiske, desværre. Men hvordan kategoriserer man fx. tang eller salt, som ofte er delkomponenter i fx. noget mad? ;)

Er dog også enig i, at der burde være en %-visning på alle såkaldte økologiske produkter, på hvor stor en del der er reelt økologisk.

Ang. omlægningstid, så der ved jordomdrift (og deraf følgende afgrøder) kun 2 hele sæsoner (den 3. er de økologiske). Og den deciderede omlægningsstøtte gælder for de 2 år hvor man ikke kan få priserne for økologi. Derudover får alle økologer et ekstra arealtilskud pr. dyrket hektar (ret lille ekstrabeløb m.m. vi snakker frugtavl).

Desværre er der en del konventionelle landmænd der har fundet ud af at malke systemet. Som eks. en landmand med 300 ha. - specielt svinebønder er kendt for dette:
I en periode omlægger han så de første 100 ha. til økologi (pengene skal betales tilbage, hvis jorden bliver langt tilbage til konventionel drift indenfor 5 år) og får l støtten i de 5 år. Herefter returner han jorden til konventionel dyrkning, mens han omlægger nye 100 ha. i 5 år..... og sidenhen de sidste 100 ha., så al hans jord bliver økologisk på fx. 1/3 af arealet. Det tager penge fra dem der reelt set forsøger at dyrke økologisk i årevis. :(

@Claus C.

Det er da vist mere dig, der er en nyttig idiot for den kemiske industri! Og kan du ikke tale pænt til os andre, så burde du klappe kæften i.

Rolig nu, det var først og fremmest de økologiske producenter, de store dagligvarekæder og kun i mindre grad den kemiske industri som jeg synes du og et par andre støtter hinsides sund fornuft.

Jeg går ud fra at vi blev enige om at spinosad og neemazal i praksis tillades år efter år, herunder i 2019.

Synes du virkelig ikke det var rimeligt om offentligheden fik indsigt i hvor og hvor meget øko-producenterne bruger disse midler? (og svovl og pyrethrin og Bt-toxin osv.)

Jeg mener, at det er super godt, at det kommer frem, når der anvendes sprøjtegifte i det økologiske landbrug, og er det sandt, så kunne jeg ikke drømme om at forsøge at dække over det.

Men jeg mener også, at formålet med at fremføre det kan have betydning.

Er det for at få enhver gift væk fra økologien, så forstår jeg det, og så er jeg 100% med, og i et økologisk forum vil jeg default gå ud fra, at det må være formålet.

Men er det for at få økologien væk, fordi man ikke vil undvære giften, så er der ikke en disse medhold fra min side. Tværtimod.

Hvad er det Willy ønsker.?

"Økologi er en Narresut." ligner umiddelbart ikke en overskrift, som man ville benytte, hvis man har sympati for økologi og blot ønsker nogle forbedringer.?

@Jakob.
Min tilgang til økologi er tvedelt.
På den ene side er jeg forbruger af økologiske fødevarer og på den anden er jeg haveejer der ikke anvender gift og iøvrigt øko lupin- og hønsegødning i haven.
Har en overordentlig stor biodiversitet i haven.
Så det er som forbruger, at jeg formulere overskriften: "Økologi er en narresut"!
Det retter sig ene og alene mod jeg faktisk ikke aner om de produkter der benævnes som økologiske er det i virkeligheden.
Derfor mener jeg som forbruger, at det bør fremgå hvis der er givet dispensation til f.eks. sprøjtemidler til den fødevare jeg køber som økologisk.
For det første ønsker jeg ikke at betale "økologipris" for noget som reelt ikke er det og for det andet ønsker jeg ikke at købe økologiske fødevarer, som reelt ikke er det og herved støtte producenter, som ikke er istand til at levere økologiske fødevarer uden de er sprøjtet på licens el. andet.
At betale fuld "økopris" for fødevarer som ikke er det er at stimulere "dispensations rytteri" og herved får mere ordinære økologiske producenter vanskeligt ved at klare konkurencen på markedet.

Det er bemærkelsesværdigt at I - Ayoe, Freya og Tom - som jeg betragter som engagerede i.f.t. økologi og også kommerciel økologisk produktion, øjensynlig er mangelfuldt orienteret hvis Claus har ret i hans udsagn.
Den bedste beskyttelse af økologisk dyrkning/den økologiske idé er oplysning og ikke hemmeligholdelse eller tågeslør hvis det er der I er henne.

@Willy N

Det er nok mere bemærkelsesværdigt, så lidt konstruktivt, du selv byder ind med, når du ser problemerne så tydeligt.

Hvad er løsningen på problemerne.?
Du forestiller dig vel ikke, at det knapt perfekte vil blive helt perfekt, hvis alle bare rakker det ned, så det kommer til at stå i et dårligt lys.?

@Jakob B.
Det er vel ret konstruktivt at interessere sig for hvad de økologiske produkter der købes indeholder og på hvilket grundlag de er fremstillet.
Jeg skal ikke forklare andre forbrugere, hvordan og hvad de skal købe.
Men jeg kan vel slå fast, at der næppe var kommet den omsætning i økologiske fødevarer, hvis der var en almen viden om bl.a. de dispensationer der anvendes og de produktionsmetoder der tilsyneladende ligger til grund for salget af "øko æg" jvf. F. Christensen i en anden tråd.
Det røde Øko mærke trækkes tilsyneladende for øjnene af forbrugerne. Men også for øjnene af flere her i Forum jvf. bl.a. den diskusion der er længere oppe, om tilladte pesticider i økologisk fødevarerproduktion.
Et forsvar for økologiske metoder i fødevarerproduktionen må nødvendigvis hvile på kritisk tilgang og ikke, at det blinde øje vendes til.
Det er øjensynligt det der er sket siden aktuel indsigt også her i Forum tilsyneladende er så begrænset.

Det vil måske være mere konstruktivt, hvis alle går sammen om at formulere nogle spørgsmål til Fødevareministeren, så vi en gang for alle finder ud af, hvad der er hoved og hale på sagen.
For økologi i praksis og økologiens omdømme er det måske et vigtigere politisk emne end så meget andet, man kan finde på.

Økologiske æbler skal være med skurv.! :-)

@Ayoe - 21

Eneste fornuftige i denne tråd :)
Claus kører ren Monsanto skole:

Den konventionelle bonde med sindsygt giftige stoffer står og peger fingre af øko-bondens "pesticider" som ikke har nogen sammenlignelig skadevirkning på mennesker og miljø.

Hvor mange drikkevandsboringer er lukket af økologiske tilladte midler? Hvor mange fosterskader er forårsaget af de samme midler? o.s.v.

Prøv engang at se på produktionen af konventionelle kartofler og det kemikaos der foregår der inden man kaster sig over langt mindre farlige midler.

Du ved det, jeg ved det - Claus fører et korstog mod økologi, som han har gjort siden hans indtog her på havenyt. Fordi han ikke har succes i laboratroriet med den næste gensplejsning der "frelser Verdens fattige", har han kastet sig over fremtidens landbrug og dets kunder.

Jeg har læst indlæggene i denne tråd. Hvad kan man være i tvivl om? Mange kemikalier frikendt for farlighed i mange år, bliver pludselig farlige. Øko- grøntsager i emballage af pap, træ , plastik net osv og med tryksværte. Hvor “rent” er det i grunden?
Luftbåren forurening ? Når sand fra Sahara kan lande hos os, hvad så med alt det øvrige skidt, der findes i luften? Faktisk burde alle økologisk dyrkede grøntsager undersøges for den slags rester.
Det burde være forbudt at dyrke økologisk i fri luft..... og det er jo ren utopi.
Ingeborg

Tom, jeg bestrider ikke at de konventionelle bruger flere pesticider.

Derfor vil jeg da alligevel godt høre hvad du, Ayoe og Freya tænker om at øko-reglerne tillader stadig flere pesticider?

Er det godt/ skidt/ nødvendigt/ glidebane eller hvordan?

Synes I at forbrugerne er godt nok informeret?

@Jacob (28)
Jeg synes da du skal skrive til dit foretrukne folketingsmedlem/ fødevareordfører og foreslå vedkommede at stille et paragraf 20 spørgsmål. F.eks.:

"Vil miljø og fødevareministeren redegøre for omfanget og udviklingen i forbruget af de i bilag 2 til "Vejledning i økologisk jordbrugsproduktion 2019" nævnte plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrug? Vil ministeren endvidere redegøre for om frit svovl anvendes til bladgødskning i henhold til bilag 1 og i så fald omfanget af dette. Endelig, vil ministeren redegøre for monitoreringen af de i bilag 2 nævnte midler i fødevarer og drikkevand."

@Tom Andersen - til svar 29

Hvis vi et øjeblik går ud fra, at der eksisterer en gartner, som sætter en ære i at producere grøntsager uden sprøjtning.
Når han møder insektproblemer og undlader at sprøjte, så får han et økonomisk tab, som andre, der gerne vil sprøjte, ikke får.
Derefter er det nemt at regne ud, hvem der vinder, og hvem der går fallit.
Det er de forkerte, der går fallit.!

Det må være altafgørende for at opnå en økologisk bæredygtig drift, at incitamenterne vender rigtigt, så det faktisk belønnes at undgå gift.
Hvis jeg f.eks. skulle gå ind i en produktion, så ville jeg nok vælge de allervanskeligste afgrøder for at vise, at det lader sig gøre uden gift.
Men med den incitament struktur, der er, når sprøjtefri drift ikke belønnes, så gider jeg helt ærligt ikke, og jeg tænker, at mange andre nok har det på samme måde.
En ærlig kortspiller gider da ikke spille om penge med en svindler.

Jeg tror, at du har ret i det meste, men jeg ser det som et stort problem, at det ikke vises til forbrugerne, når der tilbydes varer af en særlig fin økologisk klasse.
Ærligt, så har jeg en fornemmelse af den samme deroute, som vi ser i det konventionelle landbrug, at alle i faget bare gerne vil sprøjte og gøde noget mere. Men vender det sådan, så må der nok være for mange, som er blevet økologer, som aldrig skulle have været det.!?

@Claus K Madsen

Tak for dine forslag til minister spørgsmål.

Hvor meget spænder EU regler for at dansk producerede økologiske varer kan blive de fremherskende i Danmark ? Og at de er “renere” end udenlandske?
Ingeborg

@Ingeborg.
Så vidt jeg ved, stiller Danmark selv kravene til fødevarer der opnår det Danske Økomærke.
Men udenlandske fødevarer kan opnå det Danske Økomærke hvis de f.eks. har EUs økomærke og pakkes/ompakkes i Danmark.
I nogle EU lande er kravene til økologisk produktion mindre end i Danmark.
Vi har set flere steder, at det giver udenlandske producenter en konkurencefordel når de kan få det Danske Økomærke ved blot ompakke varen i Danmark uden den opfylder de krav danske producenter stilles overfor.
Men dette skaber så en glidebane som sikkert det overvældende antal mulige dispensationer, som Danske økologiske producenter kan bringe i anvendelse, er udtryk for.
Få nogle år siden, var det f.eks. umuligt at købe Dansk honning der var Øko mærket.
Årsagen var indlysende nok den, at bier nu engang flyver hvor de vil og der ikke var økologiske arealer store nok, til man kunne sige de kun fløj på økologiske arealer.
Udenlandsk økologisk honning kunne man derimod sagtens købe.
Det kom i tanke til Danmark og blev fyldt på glas her og vupti fik honningen det Danske Økomærke fordi det var godkendt i EU som økologisk.
Men kravene til areal størrelsen i EU var helt anderledes hvilket har - så vidt jeg ved - resulteret kravene til Dansk produceret økologisk honning tilsvarende er blevet reduceret således der dag er Danske producenter af honning, der kan opnå Øko mærket.
Så selvom EU ikke direkte diktere hvad der skal til, for at opnå det Danske Økomærke så har EU indirekte helt afgørende betydning for den økologiske fødevareproduktion i Danmark.
Lovgivningen i folketinget styres ikke af bæredygtighed.
Men simpelthen af nationale erhversinteresser og ikke af hverken bæredygtighed eller økologi.

Økologisk Havebrug er bestemt ikke nemt at lærer ej hellere ikke billig dyrkning, hvilket gør at det kan blive både dyr og besværligt at skulle følge de mange regler man igennem tiden stiller sig i jagten på det perfekte og rigtige set med bl. a forfatterenes øjne til de mange bøger og artikler om økologi, men hvorfor disse ikke nævner et eneste ord om hvad det i virkeligheden koster i bl. a indkøb af økologisk frø, og dyrkning af forskellige efterafgrøder mv og arbejdstids forbrug, der jo også indbefatter indkøb af speciale gødninger, pasning af kompost jordbehandling og meget meget andet, forstår jeg ikke, men måske det hænger sammen med at så ville interessen for emnet falde betydligere når det nævnes at økologisk havebrug både er dyre og besværligere at følge til fulde. At udbyttet falder og muligheden for evt at bekæmpe skadedyr og sygdomme er begrænset. At kvaliteten af ens afgrøder ikke beviseligt er af bedre kvalitet, men at økologiske og konvesionelle grøntsager ligger jævn mht kvalitet.
At der så er meget fornuft i at tænke med økologi for øje er en anden ting og føler man at man derved få det bedre med sig selv, skal man gøre det. Man kan sagtens kan være både miljø og klima venlige ved at se bort disse for mig anspændte regler, der som sagt er blevet til med tiden.

Er det f. eks fornuftigt at få produceret og sendt økologisk gødning over store afstande, alene af den grund at det skal være økologisk? Er det mere økologisk at vi importere kokosfibre fra tredjelande, når de selv skal bruge det til bl. a jordforbedring. Bare fordi vi har råd til det? når vi så nemt som ingenting kan skaffe os alt den organisk gødning og mere end vi skal bruge i nærmiljøet, også selvom det ikke er økologisk, men kvalitets mæssigt lige så godt. For mig at se er der ikke nævneværdig forskel på disse gødninger. Selvom der skulle være en lille del pesticiderest heri i den ene
Men nærings mæssigt er det det samme og pesticiderne overlever vi nok også.
Lidt i samme boldgade er indkøb af såsæd, der for mange helst skal være af økologisk oprindelse, da de derved støtter den økologiske tankegang, hvilket er fornuftig nok, men kvalitet mæssigt er der ikke noget der beviser af man får en bedre produkt ved at købe de økologiske. Men er det får at undgå brugen af pesticider i landbruget er der fornuft i det, men man betaler også for det.

@Søren.
Det er da et indspark!
Jeg mener nu økologisk dyrkning skal forfægtes. Men som du peger på også med opmærksomhed på, om den er et bidrag til bæredygtighed eller omvendt belaster ressourcerne mere end konventionel dyrkning gør det.
Du har fuldkommen ret i, at det er langt, langt dyrere at holde et økologisk havebrug igang.
En pose mamelukærme frø koster et sted 1,95 kr. mens det et andet økologisk koster 30,50 kr.
Samme spireevne og mindre frø i den økologiske (har testet det for et par år siden)!
Men det er netop derfor, at jeg mener kravene til oplysning i forbindelse med økologiske produkter er vigtige.
Det er jo helt til grin at købe de økologiske frø hvis de ikke er økologiske og sælges på dispensation fordi der ikke har kunne skaffes økologiske.
Det samme gør sig gældende med hel- og halvfabrikata af fødevarer.
Som forbruger er det helt uigennemskueligt at vide hvad det er man betaler for med de nuværende krav til information om produkterne er økologiske eller om der leveres med dispensation(er).
Du har også ganske ret i, at det kan være svært at smage forskel (hvis overhovedet der er nogen).
Smagen hænger mest af alt sammen med vækstbetingelserne.
Så det er også en vilje som forbruger, til at medvirke til styring af udviklingen i retning af økologisk tankesæt og bæredygtighed "overprisen" er udtryk for.
Som bekendt er det udbud og efterspørgsel som styre udviklingen. Men så skal man altså også vide hvad det er man går hjem med fra butikken (eller posten kommer med).

Du er vist ikke rigtig økolog, Søren, siden du overser,
1. at man ikke køber grøntgødningsplanter hvert år - man tager frø fra år til år. Det samme gælder også med mange af køkkenhavens spiselige afgrøder.
2. at man bruger sin kompost i stedet for at købe gødning. Planterne gror bedre, når jorden er fuld af liv, og det kræver humus. Vi har er bedre udbytte nu, efter at vi har dyrket jorden økologisk i 30 år, selv om det var jord fra et gartneri, vi overtog.
3. at man dyrker sin have med omtanke, sædskifte, net etc. så man undgår sygdomme, og dermed slipper for dilemmaet med om man skal bruge gift.
4. at afgrøderne er af en bedre kvalitet, når de hentes direkte i køkkenhaven.

Er man ikke økolog, når man ikke dyrker grøntsager og frugt i sin have?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars.
Dine argumenter er rigtige bortset fra smagen.
Smagen afhænger af vækstbetingelserne. Jordbund, hastighed osv. som godt kan være sammenlignelig mellem konventionelt dyrkede grøntsager og økologisk dyrkede.
Men det er rigtigt, at grøntsager hentet direkte fra haven og tilberedt har en ganske anderledes kvalitet i smagen end når de blot har ligget en dag el. to.
For nogle grøntsager - måske mange - endda hvis de blot har ligget i nogle timer.
@ F Christensen.
Skæg fremstilling.
Økologi er trods alt ikke en statisk faktor. Men skal også ses som udtryk for den viden, som vi er i besiddelse af.
Derfor vil "grænserne" for hvad økologi er altid flytte sig.

@Lars, der er jo ikke nogen af dine punkter som er krav i det officielle regelsæt. Det er måske en god ide for dig i din have, vanskeligere for folk med en mindre have. Skal man have over 2000m2 og 20 timer om ugen for at blive rigtig hobbyøkolog?
Nå ja, det jer som vil benytte titlen jo finde ud af...

Da de andre er som de tre vise aber (ikke se det onde, ikke høre det onde, ikke tale om det onde) vil jeg gerne stille mit spørgsmål i indlæg 31 videre til dig.

@ Willy N
"Dine argumenter er rigtige bortset fra smagen." Og alligevel medgiver du mig, at friske grøntsager smager bedre. Jeg går ind for, at man dyrker de fleste af sine grøntsager selv - fruen så gerne, at hun kunne få lov til at købe lidt mere ;o)
@ Ingeborg
Man behøver ikke reagere på alle indlæg. Søren har køkkenhave, Søren er gartner og Søren er eller har været frøsamler. If. profilbilledet er han også biavler.
@ Claus
Mine punkter gik primært på økonomen i at dyrke økologisk i egen have. Det er ikke noget der behøver at fremgå af officielle dokumenter, for ingen økologisk landmand vil da bruge penge på noget, hun selv kan frembringe!
Vedr. indlæg 31 synes jeg at spørgsmålet lugter af, at du skal få en til at sige noget forkert i affekt. Sådan som journalister behandler folk i interview.
Jeg mener ikke, at der er behov for pesticider overhovedet! Og jeg dyrker mere end vi kan spise, uden at sprøjte eller købe gødning.
Men jeg accepterer, at de, der skal leve af landbruget, må have lige vilkår over for konkurrenterne. Derfor ser vi desværre også det danske økomærke blive udvandet. Når udenlandske varer kan få det danske økomærke uden at opfylde de danske krav til økomærket, så er den gal. Så er der et behov for et nyt dansk mærke - det kunne vel blot være "opfylder danske økologiske regler".
Her første maj skal vi huske, at alle skal kunne leve af deres arbejde.

PS: "på økonomen i at dyrke økologisk"
skulle være "på økonomien i at dyrke økologisk"

Jeg høre til semi økologer det ligger jeg ikke skjul på for jeg kan ikke være økologer 100 procent, det er simpelthen umuligt da jeg jo ikke kan tillade mig at køre bil, bruge plantesække og sprøjte med eddike, hvilket dog kun sker meget sjældent..købe tøj, der er badet i kemikalier osv...
Men jeg har det fint med at dyrke min have organisk/biologisk, holde bier, holde høns og gå op i om mine ting trives optimalt, deltage i det overflod af mad det bliver smidt ud via stop madspild og heri gennem hjælpe andre ellers via mit fag, rådføre andre i at tænke grønnere i det omfang de kan og forhåbentlig ikke virke alt for belastende.
Jeg har for år tilbage i gennem ca 12 år været lokal agende 21 aktiv i Gladsaxe kommune, men følte med tiden at det blev lidt at en farce og et dommedags profeti man trak ned over hoved på folk... At hvis de ikke kunne se lyset at så var fanden løs osv. Det er ikke den måde man skal gribe det an på efter min mening, men havde ikke opbakning til dette så fred være med det.

Med hensyn til at økologer selv kompostere deres gødninger, viste jeg ikke for jeg har læst flere steder at de køber det og får det fragtet fra Jylland og over til Sjælland i paller, hvilket jeg har opponere lidt imod da jeg ofte har nævnt at der er masser af gødninger at hente her på Sjælland...Dog ikke økologisk alt sammen, men også her finder jeg det lidt fjollet.
Jeg har ikke tidligere været flittig med at benytte grøngødninger, da jeg ikke tog det alvorligt, men skal prøve det i år. Jeg har dog ikke i sinde at tage frø fra dem, da jeg kan bruge alt for meget tid på det.... Det gider jeg ikke, men acceptere og respektere andre, der gider dette.

Mange af svarene i dette emne er jo lige til at forskrække folk, som er begyndt at tænke økologisk. Det er jo ingen mission, hvor man skal i Skriftestolen for at have trådt på en bi eller blomst ved en fejl. Økologer, der går hardcore ind for sagen, ødelægger også arbejdspladser for profi økologer, som skal leve af det. Gjorde vi allesammen som Lars Holt, for at være økologisk selvforsynende lige fra frø til frugt/grøntsag, måtte mange bukke under og vi andre kigge/køre langt efter økologiske varer.
Hvorfor er det iøvrigt at Lars’s kone ikke er helt tilfreds med udelukkende hjemmeavl. Kan jeg gå ud fra, at det er konen, som må konservere og sylte og fryse, mere end de kan bruge? Måske vil hun hellere bruge tid på andet efter mange år?
Ingeborg

Tak for svaret Lars. Jeg prøver ikke at lokke nogen til at sige noget de ikke mener. Jeg er bare nysgerrig på hvordan disse varme fortalere stiller sig overfor de faktiske regler nu de kender dem. Det er da en relevant diskussion om de erhvervsøkologerne lever op til baglandets forventninger. Jeg må så konstatere at man helst vil tie det ihjel. Det er selvfølgelig også meget sigende.

Nej Ingeborg.

Lone vil blot gerne en gang i mellem have noget, der ikke er i sæson (hos mig). Og så kan jeg ikke dyrke ris og pasta! Men jeg kan godt klare burgere (evt. af bønner) og pomme frites (gerne af mere end kartoffel).
Det er i stor udstrækning mig, der står for opbevaring af det, vi ikke lige kan bruge. Det er også mig, der laver mad!
Lone sørger for at her ser pænt ud, og det er et stort arbejde med den mand, hun har ;o)
Køkkenhave, vingård mm udgør mindre end halvdelen af vores have.

Vi skal da ikke undlade at være stort set selvforsynende, blot fordi erhvervsavlere har behov for at sælge noget til os! Vi har jo været uden for statistikken i årevis, så de mister jo ingen omsætning.

@Claus
Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med at nogen vil tie noget ihjel.
Jeg skriver da, hvad jeg mener, og jeg mener, hvad jeg skriver.
Og jeg mener da, at jeg kom omkring emnet i svar 43.

Tak for svaret Lars. Jeg kender desværre en mand, der nærmest kvalte sin kone i kirsebær og bønner i rigelige mængder, så der står flere 100 glas henkogt i kælderen..... og det er selvfølgelig det ældste fra 5-6 år siden, der skal bruges først :-)
Nu er jeg mere rolig. Men hvorfor kan du kke lave pasta?
Ingeborg

@Ingeborg.
Lad dem stå nogle år endnu. Da jeg overtog svigermors viktualiekælder, var der marmelade med mere, der var op til 12 år gammelt.
Det smagte meget bedre, end det nye - bortset fra det ene glas, der var købt i en butik - det smagte af sæbe, og røg ud, uden at vi undersøgte, om det egnede sig til rengøring.
For at lave pasta skal man dyrke hvede, og så stor er min have ikke.

Helt sikkert Lars. Jeg taler om de andre som ikke er vendt tilbage efter at have indset at jeg har ret i min udlægning af reglerne.
Må jeg også spørge til hvordan du ser på de mikrobielle midler som f.eks Bacillus thuringiensis?

@Claus

Når du svarer på mine spørgsmål svarer jeg gerne på dine - uanset art :)

Hvilke kendte sundhedsfarer er der ved de tilladte midler i økologi?

Hvilke midler tilladt i økologi er systemiske - altså trængt ind i planten (fødevaren) uden mulighed for at skylle midlet af i køkkenvasken?

Har der været tilfælde af lukkede drikkevandsboringer forårsaget af et af de tilladte midler i økologi?

@Tom
Nu er de aktuelt lukkede drikkevandsboringer reslutatet af forurening der er sket for mange år siden og endvidere har arealet af det konventionelle landbrug været usammenligt større end det økologiske.
Og det andet spørgsmål kan med rimelighed vendes:
Hvilke kendte sundhedsfarer er der ved de tilladte midler i konventionelt landbrug?

Det er jo ikke det som det drejer sig om.
Men om oplysning om hvad der anvendes i den økologiske fødevarerproduktion og hvilke dispensationer der kan gives og hvilke der bliver givet og til hvem!

@Tom
Sp. 1: Jeg mener ikke at hverken de midler som er godkendt i det økologiske jordbrug eller i det konventionelle jordbrug udgør nogen sundhedsfare for forbrugerne. I begge grupper er der midler som der er eller har været nogen diskussion om. Blandt de økologiske kan nævnes diskussionen om NeemAzal er fosterskadende eller kan fremkalde spontan abort. Så vidt jeg forstår kan neem planten, men ikke det oprensede pesticid.

Sp2: Se 11.

Sp3: Ikke mig bekendt. Så vidt jeg ved måler man heller ikke for øko-midlerne. Midlerne har jo også været brugt så kort tid at de dårligt kan være nået derned.

@Claus
Jeg kender ikke Bacillus thuringiensis!
De få opslag, jeg har undersøgt på nettet tyder på, at det er en GMO med indbygget gift.
Det er jeg af natur skeptisk overfor.
Derimod er jeg meget, meget positiv over for naturlige svampe, bakterier eller hvad det er, der uden at slå noget ihjel, som pesticider jo gør, udkonkurrerer de skadelige elementer.
Hvorfor bliver der ikke forsket mere i det? Det er jo vejen frem!

Men der er måske ikke den langsigtede indtjening - for når først de gavnlige svampe, bakterier eller hvad det er er sluppet løs, lever de uden mulighed for afregning.

Jeg podede svampe (trichoderma hasienta) i min vingård i 2016, og jeg har ikke siden haft behov for at bekæmpe svampesygdomme.
Er der nogen af de Europæiske vingårde, der kan slå den?

Du glemte forresten at spørge til uønskede effekter i økosystemet. Her kan nævnes at pyrethin er farligt for bier og neemazal er farligt for vandlevende organismer.

PS det var en kommentar til indlæg 52

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lars, Bacillus thuringiensis er nok den første rendyrkede mikroorganisme som har været brugt til biologisk bekæmpelse. Det har den været i næsten 100 år, især mod sommerfuglelarver. Den forhandles bl.a. under navnet Dipel.

Det er rigtigt at man også har isoleret genet for det aktive toxin og lavet genetisk modificerede planter med det. Det var ikke det jeg spurgte til.

Der er en del forskning i plantebeskyttelse med mikroorganismer. 20 er allerede godkendt til økologisk jordbrug.

Jeg er helt enig med dig i at mikroorganismer er interessante som plantebeskyttesesmidler. Dog skal man være opmærksom på at der også er risici ved dem. F.eks kan mikroorganismer jo også kan lave kemiske stoffer. Så jeg synes også det er vigtigt at risikovurdere mikroorganismer.

@Lars SP43
Det som jeg mener er, at friske grøntsager som dyrkes på nogenlunde sammenlignelig måde smager langt bedre end ikke friske uanset om de er dyrket konventionelt el. økologisk.
Det er overflødigt at fortælle dig, kommerciel økologisk fødevarerproduktion også skal være rentabel og, at det kan afspejles i smagen.
Jeg har mange eksempler på, når vi har købt grøntsager, at de økologisk dyrkede er for ringe i smag. Jeg har været ude for at især knoldselleri, rødbeder(!) m.f. har skuffet fælt økologisk.
Det er nok også overflødigt, at fortælle dig, at f.eks. gulerødder gravet op og sat i sand for vinteren, forsat bevare deres smag mens de hurtigt mister den i køleskabets grøntsagsbox.
Så friske grøntsager dyrket ordentligt smager altså bedre end daggamle hvad enten de er konventionelt dyrkede eller økologisk.
Det er det jeg mente.