Økologisk bæredygtighed og dansk politik

Jeg hverken kan eller vil bestemme, hvad folk skal stemme på til Folketingsvalget.
Jeg har ikke engang et sikkert bud på hvilket parti, der totalt set er det bedste for økologisk bæredygtighed i Danmark.
( hvis jeg må være lidt pessimistisk, så ville de nok alle dumpe en eksamen med et brag )

Men jeg mener alligevel, at det er aldeles afgørende, at ALLE, som ønsker Danmark omstillet til bæredygtig økologisk drift, forstår, at det vil ALDRIG lykkes, med mindre vi har en regering, som arbejder meget stærkt på den lovgivning, som skal gå taktgang med omstillingen.

Dette er præmissen, og hvad kan en havemand så gøre ved det.?

Jeg synes, at det er fortvivlende.

På forhånd tak for mange svar og gode forslag.

Eksempel.

Jeg har hørt, at der findes en del konventionelle landmænd, som gerne vil omstille til statskontrolleret økologisk drift, men de kan kan ikke få tilladelse til det, fordi 'kvoten' er brugt op.

Det mener jeg ikke, at vi kan være bekendt, hvis det er sandt.
Måske nogen her kan be- eller afkræfte og fortælle, hvem man kan stemme på for at få det ændret, så alle landmænd med kvalifikationerne i orden kan få tilladelse.?

Jeg mener ikke, der er kvoter for økologer. Men der kan i perioder være stop for at fx Arla kn tage mere økomælk ind, Friland tage mere økokød osv. Men det er en markedsregulering.

I øvrigt er i vi 2018 præmieret af FN for vores økologipolitik som verdens næstbedste.
www.altinget.dk/navnenyt/dansk-oekologipolitik-faar-fn-pris

Det betyder ikke, at man skal hvile på laurbærrene- bare at vi er med helt fremme.
Men de borgerlige partier har ikke bidraget meget til det mål!

Hvis man vil påvirke økologien i politik, så vil jeg anbefale et medlemskab i Økologisk Landsforening! Paul Holmbeck er en fantastisk politisk håndværker og deres årsmøder er en FEST!

Og Praktisk Økologi, men de har ikke så store muskler ift. det politiske.

@Freya Grossmann

Tak for dit svar.
Må jeg forstå det sådan, at der ikke står en lang kø af dygtige konventionelle landmænd, som gerne vil være økologer, men som ikke kan få tilladelse.?

Visionær Robot politik.?

Robotplæneklipperen var i mine øjne en overflødig fuser, som næppe gavner økosystemet eller giver en krumme brød på bordet, så jeg må hellere begynde et andet sted.

Når landbruget skal omstilles til klimaøkologisk drift, så vil det nok være en god ting, at traktoren er EL-drevet.

Dette rejser, så vidt jeg kan se, et meget vigtigt spørgsmål: Hvor stor er den optimale EL-traktor.?
Man må selv undersøge det, men jeg ser for mig, at enten må vi bevare store landbrug, som får ufatteligt mange traktorer, batterier, robotter og maskiner at holde styr på, eller også kan det måske blive en god lejlighed til en genopdeling af store jordbrug til flere mindre.

Så langt så godt. Jeg antager, at alle er med endnu, og når vi efter dette danner os et overblik over maskinparken ud over landet, så er den et vrimmel uden sidestykke af masseproducerede enheder.
Og et eller andet sted i den udvikling siger det pludselig bingo, og så står der en robot, som kan anvendes i bykøkkenhaver og sikre et stort udbytte næsten uden arbejde.

Hvis vi i dag forudser denne udvikling, bør økologerne så ikke favne den og skubbe hårdt på for, at politikere og universiteter sikrer, at Danmark kommer helt i front med udviklingen af praktiske EL-robotter til økologisk jordbrug og bykøkkenhaver.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Fantastisk at vi med en robot berøves glæden ved fysisk arbejde, herlighedsværdien ved at betragte de små og store underværker i naturen, når vi har fingrene i jorden. En haverobot er udstyret med chips, så vi kan betragte dens arbejde mageligt siddende i sofaen?
Modsat mange af mine bekendte i min aldersklasse holder jeg mig fit for fight med havearbejde, både med den slags, der kræver muskler og den mediterende slags, som lugearbejde på knæ med en lydbog i øret.
Jeg har ikke brug for sovepiller. Iøvrigt så jeg den første græsrobot på en haveudstilling i Malmø i 1995.
Ingeborg

Jakob: Økologisk Landsforening fortsætter i hvert fald ufortrødent med at lave omlægningstjek og har netop startet en mentorordning, hvor unge/nye/dem der overvejer kan få sparring af en erfaren økolog.

Det er dog ikke alle gårde/produktionsgrene, der er lige egnede til omlægning. Fx frugtavl, men også hvis en svinebonde med 1000 årssøer ikke har betalt sin stald ud. Sådan en konventionel stald vil være ret ubrugelig som økologisk, og det går jo ikke at rive den ned, hvis man skylder millioner i banken.
okologi.dk/landbrug/ofte-stillede-spoergsmaal

@Ingeborg Hansen

De første robot modeller bliver måske ikke så avancerede.
Der går nok også lidt tid, fordi nutidens unge computernørder først selv skal lære at kende forskel på en gulerod og en ukrudt, før de kan lære computeren det.
Der bliver også behov for at studere de gamles arbejdsmetoder, så du får nok besøg af nogen, som gerne vil 3D filme, hvordan du bevæger din luge spartel. :-)
Alternativt kan vi vente på at fylde landet op med robotter fra Kina, og de er nok kun til te-blade, og ingen kan reparere dem, og reservedele kan vi ikke få fat på, så det hele ender i skrot.

@Freya Grossmann

Mange tak for dit svar og linket.

Jeg fandt en interessant pjece om skovlandbrug, som jeg ikke kunne downloade uden password.
Det undrer mig lidt, at sådan noget materiale er password beskyttet.
Jeg ville se, om der er noget hjælp til frugtavlerne deri, og hvis ikke, så vil jeg nok foreslå det til politikken.

Det må blive nemmere at være økologisk frugtavler, hvis der bliver flere træer til rådighed.
Jeg har også et godt øje til statsskovenes brandbælter. Hvis de gøres lidt bredere, så må der mange steder kunne stå en harmløs række frugttræer og buske, som kan blive et gavnligt supplement til frugtavlen og naturen. Der kan måske også dyrkes kartofler og andre ting, så længe det kan gøres super top skånsomt.
Det må nok i hvert fald være en diskussion værd at se på mulighederne. :-)

@Ingeborg: du og min svigermor må være jævnaldrende. Hun ønsker sig i hvert fald ikke tilbage til at hakke hektar efter hektar med roer.
Du kan ikke sammenligne din have med landbrug som erhverv.

@Jakob: du gør dig mange gode tanker, men frugttræer i brandbælterne? Det er nok ikke optimalt for frugttræerne, at stå i skygge. Og ift. skurv - som er den største synder ift økologisk frugtavl - så er det heller ikke optimalt- heller ikke, selv om der kommer flere øko frugttræer. I stedet laves der forsøg med små tage over træerne, da det er regndråberne, der spreder skurven.

Mht. skovlandbruget, så ved jeg ikke, hvor linket er. Måske er det ikke hos Økologisk Landsforening, for her plejer tingene at være frie.

Ift. Eltraktorer, så kræver netop landbrugsmaskiner enorm trækkræft af plov, gyllevogne, kreaturvogne m.m. så på det område, står de nok ikke først i omstillingen. Og hvad med tiden til opladning midt i såtiden eller høsttiden? Det kan man ikke vente på. Men det kommer nok senere.

nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/en-tiendedel-af-landbrugsarealet-drives-nu-okologisk?utm_source=%C3%98KOLOGISK&utm_campaign=4da0170335-RSS_EMAIL_CAMPAIGN&utm_medium=email&utm_term=0_f927f18381-4da0170335-171352337
Vi har aldrig haft så stort et økologisk areal som nu.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Freya Grossmann
Nu er det jo robotter til os alm. haveejere der var tale om. Jo, jeg har læst mange bøger der beskriver landmandens og især den lille husmands families slidsomme arbejde i markerne for at få føden. Jeg har læst dem så grundigt at det ofte har presset på mine tårekirtler. En gammel og for længst afdød mand på vores vej har fortalt mig om sit liv som 7 årig hyrdedreng. Det gyser i mig ved tanken om at sligt kunne foregå i dag...... og dog sker det jo i andre lande!
Jeg udtaler mig om robotter i private haver af parcelhusstørrelse.
Samtidig tænker jeg også på dem, der køber flotte huse uden på nogen måde at have tid og lyst til at holde en have vedlige. Det gælder for mange huse, som er lejet ud og hvor ingen bekymrer sig om hækklipning etc. Her ville robotter være på plads.
Ingeborg..... Dette forum hedder HAVENYT.... og ikke LANDBRUGSNYT

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Freya Grossmann

Det var nederst på denne side:
okologi.dk/landbrug/skovlandbrug/skovlandbrug-et-inspirationskatalog
at jeg klikkede på dette link og løb panden imod en password mur:
issuu.com/okologidk/docs/skovlandbrug

Hvor meget lys, der kommer ned i brandbæltet afhænger af bredde, skovhøjde og retning. Jeg tror, at der kan findes masser af steder.
Og når der ikke må gødes, så gavner det også kampen imod skurv.
Der skal være noget for enhver smag, men skurv er jo ikke farlig, og hvis prisen er rigtig, så er der nok også kunder til frugten.
Ellers må kunderne opdrages og dannes. Hvis der ikke er skurv på et æble, så må der først være grund til bekymring.! ;-) :

www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19777.html#e133959
"Pyrethrin (meget potent botanisk insekticid)
Neemazal (botanisk insekticid)
Jernphosphat (sneglemiddel)
Elementært svovl (svampemiddel)
Kaliumhydrogencarbonat (svampemiddel)
Bacillus thuringiensis (bakterielt insekticid)"

Angående den økologiske areal rekord, så kan jeg ikke finde optimismen. 10% på 40-50 år vil jeg nærmere betegne som et katastrofalt resultat.
Efter min mening skal omstillingen op i et helt andet gear, og der bliver måske behov for flere klasser.

Men det er jo nok noget, som skal forhandles med EU, og det kan godt blive vanskeligt. EU har i forvejen en tilbøjelighed til at ødelægge dansk økologisk landbrug, fordi harmonisering af regler til det fælles marked tvinger de fine normer i bakgear. F.eks. hvor længe kalven behøver at gå hos koen blev sat kraftigt ned af EU, og resultatet er, at nu står veganerne og taler om dyrplageri og drysser velfortjent malurt i bægeret til alle andre ( mindre dyrevelfærds bevidste forbrugere ), som er mødt glade op for at se køerne blive lukket ud på marken.
Og i Sverige er økologiske produkter begyndt at vige til fordel for veganske produkter.
Jeg mener, at det må være et vink med en vognstang om, at der skal strammes op på kravene til det statskontrollerede økologiske landbrug.

Angående EL-robotterne, så er det jo ikke sikkert, at økologerne fortsat behøver at pløje jorden, og pløjning er en af de mest energikrævende opgaver på gården.
Høst kan være meget presset, men opladning kan evt. gøres på et øjeblik ved at skifte batteri. Vi behøver jo heller ikke vente med det hele, bare fordi vi pt ikke har en god løsning til mejetærskeren. Den skal måske også gøres mindre igen ligesom traktoren, og så betyder ladetiden ikke så meget.

@F. Christensen

Tak for link og nogle interessante tanker.

Jakob: jeg kan godt se linket omkring skovbrug.

Skurv er ikke farligt, men gør æblerne usælgelige. Og hvorfor dyrke æbler i brandbælterne, når tonsvis af danske æbler pløjes ned - eller bare falder ned i haverne rundt omkring? Og der er IKKE kunder til æbler med skurv. Der er ikke engang kunder til danske æbler! Og EU forbyder salget som klasse 1 og 2, hvis der er for meget skurv på. Derfor laver mange avlere most af æblerne.
ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/priskrig-finns-marker-oversvoemmet-af-aebler/7556381
Der må være mere meningsfuld natur at komme i brandbælterne. Men de er lavet for, at evt ild ikke skal sprede sig, så det må nok være noget urteagtigt.

Pløjefri dyrkning er et problem for økologerne, hvis de har problemer med tidsler og kvikgræs og agerkål. Det kan lade sig gøre, men ofte hænger pløjefri dyrkning sammen med sprøjtning mod ukrudt.
Ploven er ret vigtig i økologisk korn.

Da jeg startede på KVL var der mange - virkelig mange - der spåede, at økologisk jordbrug ikke ville komme over 2 %, så jeg betegner de 10 % som en succes. Halvt fyldt, eller halvt tomt ;-) Især set ift et landbrug, der generelt er i krise ift økonomi og aldrende landmænd.

Du kan også abonnere på Økologisk Landsforenings ugentlige nyheder, det er gratis, men vil give dig meget god indsigt i både jordbruget, markedet og politik.

I øvrigt er der mange veganere, der overhovedet ikke går op i økologi, og ikke ved noget om økologisk dyrehold.

@Freya Grossmann

Tak for mere info.
Nu kan jeg også godt svagt læse kataloget, men jeg kan ikke downloade pdf'en.

Du har ret, produktionsæbler er et dårligt eksempel. Men så kunne det evt. være vilde æbler i håb om at skabe en ny sort, eller som du også er inde på, er der andre mulige afgrøder. Brandbælter er mest beregnet til brandkøretøjer. Hvis afgrøderne ikke ligefrem spærrer vejen, så tror jeg ikke at brandmyndighederne vil nedlægge veto.

Det er sikkert ikke nemt altid at undvære ploven. Det behøver man nok heller ikke. Men dybest set er der jo ingen, der har lovet, at det skal være nemt.
Den økobonde, som jeg kender, er mest glad for harven og solskin, når der skal bekæmpes senegræs.
Den flyvende bonde er ikke det bedste eksempel på en økologisk kornavler, som du tænker på ( han sprøjter jo nok ). Men jeg må alligevel bemærke, at han aldrig har pløjet sin jord.
Søren Ryge: Den flyvende bonde
www.dr.dk/tv/se/soeren-ryge-tv/soeren-ryge-praesenterer-4/soeren-ryge-praesenterer-den-flyvende-bonde
Plænegræs og hvidkløver 8:40
Maskiner 17:40

Angående veganerne, så tror jeg nok ikke, at det hjælper meget på deres økologiske købelyst eller økologiens omdømme, hvis man forsøger at stemple dem som dumme, når de mener, at kalve bliver misrøgtet.

Vindmøller og økologi

Der er også sket store fremskridt for vindkraften de senere år.
Det er nu den store mode at opstille vindmøller på havet, men tag ikke fejl, vindmøller på land er langt mere bæredygtige på nærmest alle de måder, man kan forestille sig. Altså hvis man evner at forestille sig andet, end at man hellere er fri for at se på dem. ;-)

I forbindelse med økologisk landbrug og robotter kan man tænke sig, at vindmøller på gården også bliver ladestationer, så EL-traktoren kan hente strøm hos møllen på marken.

Skovvindmøller er i dag også en mulighed, som vi ikke bør overse at søge god synergi med. Uanset, om det lokalt fører til skovfældning eller skovrejsning kan der igen blive tale om en del flere og mere brede brandbælter evt. til barduner og transportveje ( se evt. Østerild Vindmøllecenter ). En skovvindmølle kan blive ladestation for skovrobotter, som passer brandbælter i en super skånsom økologisk bedrift.
Økologisk Jordbrug bør støtte opstillingen af langt flere landvindmøller og presse på for at iværksætte al den forskning, som skal sikre, at det bliver en optimal succes.
Uden i øvrigt at ville blande mig i ideologien, så mener jeg nok, at det skal være staten, som ejer det meste af vindmøllerne og bestemmer over dem.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen

Nu gik det ellers lige så godt, og så skriver du pludselig noget så sludret imod økologisk bæredygtighed, at det slet ikke er til at holde ud.
Du kan da ikke stille dig til dommer over, hvordan alle andre har det med at være nabo til en vindmølle. Og der er store forskelle på, hvordan det er, og vindmølleindustrien bliver hele tiden dygtigere.
En højere pris på vindstrøm vil forsinke hele omstillingen, blandt andet fordi den gør energilagring mere bekostelig.

Hvis du gerne vil være hård og skære igennem med et forbud, skulle vi så ikke hellere sige angående hovedveje og motorveje, at vi ved, at det er sundhedsfarligt at bo i nærheden af sådan nogle asfaltslanger. Alle disse veje skal derfor lukkes, og så må folk køre med tog. Også selvom det gør transporten lidt billigere og langt mere økologisk bæredygtig. :-)

@F. Christensen

Jeg er i øvrigt helt enig i, at man ikke må glemme kabler som en mulighed til robotter og maskiner. Det behøver måske ikke engang at være særlig tykt. Hvis en førerløs robot f.eks. skal pløje, så betyder det måske ikke noget, at den skal holde 10 minutters ladepause, før den igen kan køre 1 minut osv.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg vil da rigtig gerne svare på spørgsmålet om hvordan det er at have en motorvej i baghaven. En VVM rapport fra 2010 har arbejdet med planer om udbygning af E20 til 3 sporet motorvej. Her er der arbejdet med en støjskærm i 4 m højde på toppen af den skrænt, som vores baghave støder op til. Disse planer er skrinlagte, men bliver sikkert taget op af skuffen igen. Nu er Taulov i årenes løb vokset til et kæmpe transportcenter og bilmængden stærkt forøget. Der er nu iværksat en 5;5 m høj støjskærm ved bunden af skrænten. Se billedet, taget for 10 minutter siden.
Da planerne blev offentliggjorte kontaktede jeg Projrktlederen ved Vejdirektoratet og gjorde opmærksom på at skræntens højde ud for vores grund ikke var 3,5 m, men nærmere 10 m. Det kom der så senere en lille berigtigelse på, men man har målt niveauforskellen mellem den vej vi bor på og den nedgravede motorvej. At vore grunde så skråner 5-6 m fra vejen og op til toppen af skrænten, indgår ikke i deres beregninger.
Allerede nu regner Vejdirektoratet ikke med at vi bliver tilfredse

frdb.dk/fredericia/600-meter-stoejskaerm-paa-vej-op-men-naboer-bliver-naeppe-tilfredse/artikel/241275

Så spørger jeg mig selv? Kunne det ikke gøres bedre for de 14 mio?

Avisen har spurgt om jeg vil udtale mig om mine forventninger, men det venter jeg med, til skærmen er færdig. Jeg er bare så træt af at Vejdirektoratet laver en løsning, som kunne have været bedre, med en anden placering, men det ville have betydet ekspropriation mens byggeriet stod på.

Pt. Målte jeg 84 db på toppen af motorvejen og 55 db på terassen.

Ingeborg..... som heldigvis kan se en fordel i at være døv på det ene øre.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg glemte vist at skrive om det der spørges om: Da vi flyttede hertil i 1973 var motorvejsstrækningen lige blevet færdig og på grund af en krydsende jernbane blev vejen gravet ned. En del huse blev eksproprierede og i stedet for blev der anlagt en parallelvej til motorvejen. Dengang besluttede vi os til 0 NUL køkkenhave, vi ville ikke have grøntsager med bly. Iøvrigt er vores grund så stor, 1550 m2 fordi man ved bygning af motorvejen havde et større arbejdsareal på toppen af skrænten. Det areal på 350 m2, 35 m i 10 m bredde og 10 meter mere kunne vi efter motorvejens færdiggørelse købe for en slik. Her har vi beplantet med seljerøn og birk, fjeldribes og rododendron ind mod den egentlige have i håb om at de skulle fjerne både støj og en del af luftforureningen. Heldigvis er der ikke længere bly i benzinen.
Da vi havde gæster og sad på terrassen i påsken, bad jeg dem forestille sig bilernes susen = Vesterhavsbølger :-).
Ingeborg
Alligevel ville jeg ikke kunne nyde afgrøder fra en køkkenhave

Nej, jeg har ikke abonnement og kan læse artiklen.
Ingeborg

Så i fjerneren for noget tid siden at Birmingham universitet har forsket i at nogle planter nedbringer forureningen. Deres resultat var at det kunne de med op til 20% ligesådan med støj.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har i sin tid tænkt sådan: ved at plante en række høje træer, underplante med hassel og fjeldribes en smal sti langs herligheden, en 2 m høj klippet hæk af fjeldribes og bag denne hæk 2 - rækker rododendron kunne jeg “filtrere” lidt støj og snavs fra bilerne.
Ingeborg

@Jakob. Jeg er ligeglad med veganernes økologiske købelyst. De er alligevel så få, der bare har fået lidt medvind i medierne i 10 minutter.

En meget "økologisk bekendt" var for nylig til middag med en gruppe veganere, men måtte give fortabt, da de overhovedet ingen interesse for økologi havde, bare maden var uden dyr.
Produktion af fx soya og kokos er heller ikke "gratis" for miljøet. De kan jo ikke overleve på lokalt producerede fødevarer.

@Freya Grossmann

Kun en tåbe frygter ikke veganerne. ;-)
Med hensyn til økologi er de nok meget forskellige, men når de udtaler sig samlet om dyrevelfærd i det økologiske landbrug, så må man hellere spidse ører.
70 køretimer og 19 køreprøver til Niels Bohr. Bilkørsel var nok ikke hans stærke side, men derfor ville man måske alligevel godt lytte til hans atomfysik.
Ok, det er måske at stramme den lidt, men se f.eks. her:

landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/video-hos-%C3%B8kologisk-m%C3%A6lkeproducent-veganerne-har-en-god-pointe
"Video hos økologisk mælkeproducent: Veganerne har en god pointe
Mælkeproducent Henrik Pedersen fra Brønderslev har siden 1990 fravænnet sine kalve 3-5 måneder efter fødslen. Han mener, at økologireglerne bør strammes, da det ikke er rimeligt at skille ko og kalv ad allerede efter et døgn."

Økologi giver færre selvmord: globalnyt.dk/node/61894

Miljøforurening

Jeg kunne godt tænke mig at spørge mine økologisk interesserede medskribenter om, hvordan de forestiller sig, at vi kan opretholde ( eller mange steder forhåbentlig genskabe ) en ren nitratfri drikkevandsforsyning, når vi tillader et landbrug med langt mere end 12 millioner svin, hvorfra ca. 60% af gødningen normalt tabes til miljøet.??

Som lægmand væltes jeg helt bagover ved tanken om, at der må være masser af eksperter og politikere, som først har godkendt den nuværende politik, og som efterfølgende har stillet sig op på en talerstol og fortalt befolkningen, at de havde styr på det.

Hvis det skal nytte noget, så er der jo behov for en økologisk bæredygtighedsrevolution af en helt anden kaliber, som nærmest ingen er begyndt at tale om endnu.

Hvad skal vi gøre..?
Kan vi godt have siddende på os, at vores generation har været endnu værre for miljøet end den tidligere..?
Når jeg ser tilbage, så finder jeg i min tid intet godt, som kan opveje alt det dårlige, som vi har gjort imod klima, miljø og råstofdepoter.
De kommende generationer må hade os med god grund.

www.dr.dk/nyheder/indland/embedslaeger-meget-nitrat-i-drikkevand-kan-vaere-sundhedsfarligt
"Cirka 60 procent af landbrugets forbrug af kvælstof tabes nemlig til miljøet, og en stor del vaskes ud i vandløb, søer og fjorde med regnen eller siver ned til grundvandet.
--
Alene i Mariagerfjord kommune havde 553 private boringer ved seneste analyse vand med et nitratindhold på mere end 50 milligram per liter. Det er EU´s grænseværdi for, hvor meget nitrat, der må være i drikkevand.

Og i 86 af disse 553 boringer var nitratindholdet ved seneste analyse over 100 milligram per liter.

- Hvis der er over 100 milligram, så betegner vi vandet som sundhedsfarligt, siger ledende embedslæge i styrelsen for Patientsikkerhed, Henrik L. Hansen."

12 mio svin kan vist ikke gøre det. 25 mio er vist tættere. Det forventer jeg aldrig kan blive bæredygtigt.
Kun økologi kan. Det siger jeg efter at have fulgt og studeret økologien siden 1. August 1993, heraf 8 år på KVL og fem år i bestyrelsen og forretningsudvalget i ØLF.
Biodynamik kan også bidrage til rent grundvand og godt miljø - jeg har bare set for mange drømmere blandt biodynamikerne.

Vi laver også ca 100 mio slagtekyllinger om året ...

i indlæg 31 står der "hvem gider dieselpartikler..

næ, det er jeg heller ikke interesseret i, men en Ø-bonde i nærheden farer frem og tilbage over salaten og porrerne i sin dieseltraktor, han er nødt til at harve hyppigt ellers går det til i ukrudt.

smågrise kommer ud og bo på en Ø gård og puff, efter kort tid så er de lige pludselig økologiske.

Ej, jeg køber kød hvor jeg har kunnet se dyrene gå rundt, og grøntsager hvor jeg kender stedet de har groet.

LØJ regler og EU

Er der evt. nogen, som kan hjælpe med et link til de oprindelige regler, som blev udviklet af Landsforeningen Økologisk Jordbrug år 1981.?

okologi.dk/om-os/organisationen/historie
"1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) stiftes. LØJ udvikler Danmarks første avlsregler"

Det var måske år 2002, at det begyndte at gå galt, og meget mere galt år 2009

okologi.dk/om-os/organisationen/historie
"2002: LØJ, Økologisk Landscenter og en række økologiske brancheforeninger fusionerer og danner tilsammen Økologisk Landsforening. Året efter stilles de gamle LØJ-regler i bero. Det vil sige, at der i dag kun gælder reglerne for Ø-mærket.
2009: En ny EU-forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter træder i kraft. Forordningen sikrer en større harmonisering af reglerne for økologi i alle EU lande, så det enkelte land ikke længere kan have individuelle, statslige særregler. For at bevare forbrugernes tillid og den særlige danske økologi, hvor vi i Danmark stiller højere krav end i andre EU-lande, har de økologiske virksomheder og landmænd i samarbejde med Økologisk Landsforening, Mejeriforening og Dansk Landbrugs Økologiudvalg indgået aftaler i privat regi som erstatning for de statslige øko-krav. De såkaldte brancheaftaler sikrer, at de vigtigste af de danske særregler er videreført i praksis efter 1. januar 2009."

Ingen har lyst til at tage tyren ved hornene og erkende, at økologien står med et stort EU problem, som skal løses.?

www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19777.html#e134244
"Udvikles nogle robotter, som kan nedskyde kålsommerfugle med vandpistoler og fjerne blade med bladlus, så er den giftfri økologiske kålproduktion sikret.! :-) "

Men prøv lige at overveje, at Danmark er det eneste EU-land, som ikke sprøjter kålen.

Hvor længe skal vi mon vente på, at verden udvikler disse robotter til Danmark, før vi erkender, at vi skal gøre det selv.?

Men en forandring til det bedre forudsætter nok en regering, som ikke er bange for at bede universiteterne om hjælp til andet end sukkersyge og falske beviser på, at gylle ikke forurener.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.