Forum

Bivenlige frø til mark

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Troels Schmidt, 4. april 2019 kl. 9.13

Jeg har ca. 1 tdl jord , der blot henstår som en græsmark, der hverken bliver slået eller andet. Jeg kunne godt tænke mig at der kom flere naturligt hjemmehørende – og bivenlige – blomster etc. derpå. Kan I henvise mig til et eller andet sted hvor jeg kan købe noget passende?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 4. april 2019 kl. 9.44

Jvf. biologer med speciale i hjemmehørende arter, så er det bedste du kan gøre, simpelthen at slå din mark og fjerne afklippet. På den måde, så udpiner du jorden over nogle år og så kommer der masser af blomstrende hjemmehørende planter helt af sig selv. Og disse planter er alle bi- og insektvenlige (hjælper fx. planter, som sommerfugle har brug for til deres afkom).

Med andre ord, så vil du næppe have held med at "efterså" i en græsmark, fordi græsset vil kvæle det du sår, før det når op.

Så med lidt tid og knofedt (ca. 4-6 gange første år og efterfølgende 2-4 år hver april og omkring 1. oktober og derefter kun hvert efterår), slår du græsset og fjerner det (det kan bruges i køkkenhaven, som enten kompost eller som jorddække).

Ellers kan du vælge at lave en skovhave, med fx. frugt- og nøddetræer og plante blomstrende buske der afløser hinandens blomstring ind imellem. Der kræver det dog vanding det første år samt ukrudtsfjernelse omkring træer og buske i 3-4 år frem.

Det er ihvertfald 2 forskellige muligheder - begge kræver noget tid og energi i opstart. Men den første mulighed er stort set gratis, mens den anden koster en del i planteindkøb. ;)

Ellers held og lykke med projektet - bare det var mig der havde en sådan mark. ;)

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 4. april 2019 kl. 17.37

Jeg er enig med Ayoe, men du skal ikke slå arealet alt for tit. Blomsterne skal jo også have fred til at blomstre og sætte frø. Du kan måske slå flere gange her det første år,men ellers vil jeg sige en gang om året i sensommeren.
Det ville også være fint hvis du kunne lave en kontrolleret afbrænding på en del af arealet, men der må du lige rådføre dig med de relevante myndigheder så du ikke får ballade.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 4. april 2019 kl. 20.46

Også enig med Ayoe.
Økologisk Landsforening deler også bivenlige frø ud: nyheder.tv2.dk/samfund/2019-04-04-landsforening-deler-70000-froposer-ud-til-gavn-for-bierne

Læs også om muligheden for at få til 1000 kvm her
okologi.dk/oekologisk-landbrug/nyheder/2018/02/se-verden-fra-en-bis-perspektiv

Så kunne du måske lave nogle græsfri zoner i marken?

Nyt svar til emnet »Bivenlige frø til mark«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Bivenlige frø til mark

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider