Forum

Hvilken plæneklipper skal man vælge

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tom Eriksen, 31. marts 2019 kl. 22.58

Efter 13 sæsoner med den plæneklipper jeg købte i Bilka, da jeg købte hus i 2006, er det tid til en anden, den er simpelthen rustet igennem i skjoldet.

Men jeg synes det er svært at finde rundt i. Især hæfter jeg mig ved at de fleste maskiner til en rimelig penge lader til at have utroligt svag motor. Feks AL-KO som lader til at have et godt opsamler system og som feks har vundet test i Tænk er udstyret med en 2,1 kw motor. Andre modeller har lidt mere op til ca 3,2 kw. Min nuværende maskine her en Honda GCV160 5,5 hestes motor som jeg absolut ikke synes har kræfter nok hvis der er mere end en uge mellem klipninger (hvilke der ofte er).

Jeg kører som regel med bioklip, men da jeg har en langhåret hund ville en god opsamler funktion også være at foretrække. Min nuværende maskine er 53 cm bred, og ville gerne have noget ligene. Mit budget ligger omkring 3500 kr, men giver gerne lidt ekstra hvis maskinen er det værd.

Håber i kan hjælpe.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 1. april 2019 kl. 0.55

Det kunne være en idé at fortælle hvor stort et stykke plæne du har. Der er jo forskel på om det er 20 m2 eller 1000 m2 plæne. ;)

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Eriksen, 1. april 2019 kl. 1.29

Jeg har en almindelig parcelhus have på omkring 850 m2. Uden at vide det nøjagtigt, så er det vel omring halvdelen der er græs.

Så hvis jeg skal kigge på de anbefalede have størrelser kunne jeg vel nøjes med en lille batteri maskine. Men den går på ingen måde i min verden.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. april 2019 kl. 8.14

@Tom
Der må være noget i vejen med din plæneklipper eller din klippe teknik siden de maskiner du nævner ikke rækker.
Klipper du meget langt græs kort er det et problem ligesom hvis der er meget mos der klippes af.
Er græsklipning ikke det du tænder mest på er det sikkert en robotklipper, som du skal se dig om efter.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Eriksen, 1. april 2019 kl. 9.57

Jeg ved ikke lige hvordan min klippeteknik skulle være problemet, jeg klipper jo bare med den hastighed som maskinen selv trækker sig frem. Men mit græs vokser i højsæsonen ret hurtigt og tæt og jeg klipper maksimalt en gang om ugen måske mindre.

Så kan man diskutere om jeg burde køre med opsamler istedet for bioklip.

Men der er da ingen tvivl om at min 13 år gamle maskine, ikke helt har de kræfter den havde da den var ny. Men jeg lånte faktisk min Bror's et par år gamle texas maskine sidste år og selvom den var lidt bedre så var det desværre meget mindre end jeg havde håbet.

Robotklipper er desværre ikke en mulighed, da min plæne er ret ujævn, har et stort æbletræ, men mest af alt, så har jeg et hegn der deler græsplænen og ville kræve 2 maskiner.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. april 2019 kl. 15.21

@Tom
De hestekræfter maskinen har, det har den nu engang.
Effekten aftager ikke. Ikke nævneværdigt.
Går ikke ud fra, at den "fedter" i kileremmen el. andet lign.
Så det er givetvis fordi den skal klippe for meget græs af ad gangen.
Det sker sommetider, at jeg springer over, hvor gærdet er lavest, var jeg ved at sige, men nærmere hvor det er højest og klipper plænen i én gang, selvom den vitterlig burde være klippet i to gange (mindre mængde ad gangen).
Resultatet bliver bl.a. en meget stor mængde græs som hvirvler rundt i skjoldet inden der bliver plads til at kaste det ud.
Sommetider så meget at hullet til udkast forstoppes eller noget efterlades på græsset bag klipperen som klumper.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. april 2019 kl. 15.22

@Tom
PS.: Går selvfølgelig ud fra, at kniven er "skarp" hvad enten det er cylinder el. rotorklipper.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Eriksen, 1. april 2019 kl. 19.48

Nu var det sådan set ikke for at debattere hvorvidt min græsslåmaskine har mistet kræfter eller om kniven er skarp. Det var heller ikke for at jeg skulle have af vide at jeg skal slå den oftere da det sikkert ikke kommer til at ske.

Jeg skal have en ny da skjoldet er rustet igennem så nu kan den bare ikke mere. Så jeg har brug for lidt hjælp til at afkode markedet så jeg ikke går ud og bruger 3000 på en maskine jeg ikke bliver tilfreds med.

Så håber nogen kan hjælpe

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. april 2019 kl. 21.04

@Tom.
Jeg er blot opmærksom på, at det måske ikke kun er maskinen, som er problemet ;) da du selv skriver at:
"Men jeg lånte faktisk min Bror's et par år gamle texas maskine sidste år og selvom den var lidt bedre så var det desværre meget mindre end jeg havde håbet."
Selv har jeg en gammel Stiga Combi 48, type NTL 484W TRQ med 2,22W (10- 11år) som jeg har været meget glad for (de fleste år har den stået udenfor året rundt i regn, sne og slud!).
Om efteråret køre jeg den gennem 20cm græs! (Et stykke plæne hvor græsser får lov til at vokse sommeren igennem).
Klipperen ligger selvfølgelig græsset ned, men klipper det ganske effektivt i nederste position efter et par overkørsler!
Men den er næppe kraftig nok til dit brug.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Eriksen, 1. april 2019 kl. 22.18

Det er netop derfor jeg spørger, der kunne jo været andet til det end blot motor. Tænker design af maskinen også kan have noget at sige.

Vil bare helst undgå at bruge en masse penge på en maskine jeg bliver ked af med det samme.

Nyt svar til emnet »Hvilken plæneklipper skal man vælge«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvilken plæneklipper skal man vælge

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider