Kan det betale sig at have køkkenhave?

Hvis man vil beregne en almindelig timeløn til sig selv, kan det helt sikkert ikke betale sig at have en køkkenhave. Men alle, der har et hus, har jo som regel også en have, og et eller andet er man jo alligevel nødt til at gøre for at passe den. Så hvorfor ikke lige dyrke lidt spiseligt, når man nu har muligheden?

Når folk spørger mig, hvad der allerbedst kan betale sig at dyrke, svarer jeg som regel: ”Rabarber, efterårshindbær og purløg”. Det er afgrøder, der ikke kan gå galt, og som kommer med usvigelig sikkerhed år efter år, uden at man behøver at gøre særlig meget. Man kan nøjes med en gang om året at fjerne gamle stilke/ranker, så nye kan vokse op om foråret. Og bagefter får mine bede lige et tykt lag halvt omsat kompost.

I øvrigt er det jo den slags planter, der kaldes permakultur-planter. Fidusen ved dem er at man kan høste af sådanne planter år efter år, uden at man skal kratte i jorden og derved forstyrre jordens mikroorganismer, sådan som man jo gør, når man planter og sår. Den slags planter vil der nok komme flere sorter af i de kommende år.

Personligt har jeg en lille have og en lille husholdning. Jeg vil mene, at jeg i gennemsnit bruger ca. 100 kr. årligt på frø, udplantningsplanter, læggekartofler og gødning. Jeg tager frø af modne tomater og bønner, som jeg sår næste år. De fleste andre frø kan holde sig i flere år, sådan at jeg ikke behøver købe frø hvert år.

Vandforbruget i sommeren 2018 var stort, men jeg har endnu ikke fået regnskabet for sidste halvdel af 2018. For året før fik jeg penge tilbage af det beløb, jeg havde indbetalt a conto, fordi sommeren 2017 var usædvanlig regnfuld. Så når jeg efter næste opgørelse nok skal betale noget ekstra, udlignes regnskabet ;-)

Jeg kan virkelig mærke, at jeg sparer på husholdningsbudgettet, især selvfølgelig i sommerhalvåret. Jeg køber ikke frugt fra 1. maj til ca. 1. december. Desværre har jeg kun små æbletræer og ikke mange gemmeæbler, så fra 1. december begynder jeg at købe appelsiner, men der er stadig bær og rabarber i fryseren, sådan at købefrugt kan suppleres med frugtgrød og rabarberkage.

Men ellers er fordelen ved at dyrke især tomater, jordbær, nye kartofler og grønne bønner, at man får en kvalitet, som ikke kan købes i forretningerne. Og hvad bærrene angår, så kan man bruge dem rå, uden at bekymre sig om bakterier. Jeg ved, at myndighederne anbefaler, at man koger importerede bær, fordi der kan være skadelige bakterier i dem. Og disse små bakker med importerede bær koster virkelig kassen i supermarkederne! Bær kan det virkelig betale sig at dyrke.

Så, ja, selvfølgelig kan det betale sig!

M.v.h.

Doris Møller

At dyrke køkkenhave er ikke et arbejde, det er en fritidsbeskæftigelse. Der skal derfor ikke beregnes løn.
Og har man en have, så skal den jo passes uanset, hvad man har af planter eller faste belægninger.

Det er min oplevelse, at køkkenhaven er det, der er lettest at passe i haven.
Den skal tilsås en til to gange om året. Ukrudtet skal styres lidt, så det ikke tager overhånd, og så skal der høstes og tilføres kompost og jorddække.

Rabarber, hindbær, bærbuske, frugttræer, jordskokker og krydderurter passer stort set sig selv - der skal man blot tilføre kompost og høste.

Det tunge arbejde i en have er at klippe hæk, slå græs og renholde ubevoksede færdselsarealer.

Køkkenhaven inkl. vingård og hønsegård er mine foretrukne steder i haven. Her får jeg inspiration og afslapning samt motion, og jeg glæder mig over at følge udviklingen, og se fødevarerne udvikle sig.

Hej Lars Holt

Du har fuldstændig ret.

Jeg glemte faktisk psykisk velvære og motion ved havedyrkning. Sikke mange penge, jeg sparer, når jeg ikke skal købe nervepiller eller gå til fitness ;-)

M.v. h.

Doris Møller

Hej.
Næh generelt kan det ikk betale sig at dyrke køkkenhave - for os små havedyrkere- ikke når det drejer sig om økonomi! Jeg må sige jeg er lige glad!
For al den glæde, forundring, håb, og oplevelse, som al det jeg dyrker, giver mig - så stor aha oplevelse og glæde over livet ka ikk købes
Vh Benedikte

Pas nu på at der ikke er en minister der kikker med for så er der jo et nyt skatte grundlag.
Skat af egen dyrket frugt og grønt.
For man betaler jo også skat af at bo i sin bolig og jorden selvom man har købt det.
Mvh

At dyrke sin have betragter jeg også som min hobby, hvor det gælder om at dyrke og gerne så billig, sjovt og praktisk som muligt. Derfor er jeg gået fra at dyrke Ca 75 kvm og frem til Ca 50 kvm. Efter at vi er flyttet og børnene ikke bor hjemme.
Drivhuset udgør de 10 kvm og her dyrkes også til fryseren Jeg regner ikke min tid med, kun de faktiske udgifter, såsom frø og jord og her har jeg altid overskud. Gødningen henter jeg lige om hjørnet og gøre derfor andre mennesker glade. Det kaldes social samvær når verden situationen lige vendes samtidig. I år fik jeg lige flere trailerfulde halvomsat flis, der rækkede lige til alle bede i haven, så er er og sparet nogle 1.000 kroner og givet lidt motion. Så sporten ved havedyrkning er også at holde øje med hvad andre gerne vil af med.

Vi har forskellige æbletræer, pære og blommetræer, samt bærbuske og familien har også tit overskud, af diverse ligesom vi tit handler billig ind ofte, så kød og grøntsager fås billige når datoen er ved at blive overskredet og her bliver fryseren ofte fyldt op.
Til foråret starter projekt biavl og dværghønse hold, hvor vi har valgt en race, der hedder silkehøns, der dog ikke giver voldsomme mængder æg, men skal fungere som gødnings producenter og kæledyr. Samt aktiveres så de fungere som skadedyr bekæmper og dermed arbejder lidt for føden. Så vi er delvis selvforsynet Ca det halve af året også selvom fryseren bugner med frugt og grøntsager det meste af året.

Det er en livsstil , hobby , og passion at dyrke sine egne tomater , kartofler , figen osv , jeg har allerede nu de første tomat planter på vej , om der er penge i det , det har jeg aldrig spekuleret i , men det er rart at have noget at stå op til .

Kan det betale sig at dyrke køkkenhaven?

I kr. og ører - absolut nej, hvis du kun kan dyrke haven ved siden af et fuldtidsjob! Erfaren pensionist kan have økonomisk fordel i forhold til sparet indkøb af fødevarer, men en meget lav timeløn :)
I livsglæde og indsigt i natur og biologi - altid overskud i haven for den der vil!

Om det kan betale sig, at dyrke egne afgrøder afhænger af hvor meget der skal betales for købte og hvor meget det koster at dyrke egne.
Mere indviklet er det ikke.
En af de faktorer der så spiller ind er skatter og afgifter og her belastes private køkkenhaver voldsomt i.f.t. kommercielle.
Selvfølgelig kan det betale sig at dyrke egne afgrøder.
Men greb det om sig, f.eks. ved fjerne tunge afgiftsbyrder fra private køkkenhaver, ville matrikkelbestyrene nok i højere grad begynde at dyrke egne køkkenhaver med det resultat, at de i stor grad kunne forsvinde i supermarkedernes grøntafdelingers forbrugerprofiler.
Det er vigtig, at mennesket i det moderne samfund er forbruger. Ellers vælter læsset.

"Om det kan betale sig, at dyrke egne afgrøder afhænger af hvor meget der skal betales for købte og hvor meget det koster at dyrke egne."

Willy - tak! Jeg er nu meget klogere :)

@Tom.
Det var godt :)

Der er vist ingen af vore hobbies eller fritidssysler der kan betale sig i kroner og øre. Det skal være lysten, der driver værket, ellers ender det med at blive en sur pligt.
Jeg har ingen køkkenhave, men har lyst og behov for fysisk aktivitet i frisk luft..... og det kan betale sig på det sundhedsmæssige plan, hvis man ikke overdriver aktiviteten.
Selv om vinteren kan jeg opfylde mit behov for aktivitet og frisk luft i haven .
Ingeborg

@Ingeborg.
Du har på den ene side ret mens på den anden side ...
Jeg støder ofte på, i dette forum, at man ikke skal se på om det kan betale sig, at dyrke egne afgrøder eller at det er en hobby at dyrke egne afgrøder.
Med den argumentation kommer man så ud over, at skulle tage stilling til bæredygtighed.
Rekreationsværdien af haven er den samme selvom jeg ikke længere har en køkkenhave der yder et væsentligt bidrag til husholdningens forbrug af grøntsager.

Hvis man i forvejen har en have og beslutter sig for at dyrke lidt spiseligt også, foruden prydhave og græsplæne og føler glæde ved det, fordi man derved får motion og psykisk velvære, er man netop fri til at tage hensyn bæredygtigheden, uden at skele til eventuelle økonomiske omkostninger.

Men o.k., jeg har forstået, Willy N., at du opererer med at andet bæredygtigheds-begreb end det, både du og jeg citerede fra Brundtland-rapporten i tråden ”Bæredygtighed (version 2)”. Jeg mener selvfølgelig ikke, at det er en uvæsentlig diskussion at beskæftige sig med BÅDE bæredygtighed OG økonomi. Og det vil jeg hermed gøre med min have som eksempel:

Jeg har en lejet have i en haveforening. Jeg medregner ikke haveleje og andre udgifter i forbindelse med at have kolonihavehus og have, for haven ville jeg have under alle omstændigheder.

Haveredskaber var der allerede i huset, da jeg købte det. Selvfølgelig skal de udskiftes en gang imellem, men heller ikke denne udgift er noget særligt.

Jeg betaler ikke vandafledningsudgift, fordi der endnu ikke er kloakeret. Jeg betaler for vandværksvand, men mener heller ikke, at den udgift er så stor, at den tæller særlig meget, eftersom jeg mest vander med regnvand, og det, der bruges ekstra det ene år, sparer jeg det næste, fordi det eventuelt regner mere.

Som tidligere skrevet, bruger jeg nok i gennemsnit 100 kr. på frø, læggekartofler, udplantningsplanter og gødning om året. Måske er det lige lovlig lavt sat, og hvis vi medregner lidt ekstra til ovenstående ikke-medregnede udgifter, så lad os sige 600 kr. årligt.

Ved at bruge egne grønsager, bær og frugt sparer jeg anslået 500 kr. månedligt i sommerhalvåret og 100 kr. månedligt i vinterhalvåret på husholdningsbudgettet, i alt 3.600 kr., hvilket betyder et overskud på 3000 kr.

En større husholdning end min og en større have vil sikkert spare meget mere. Men her har du altså et eksempel, hvor der er taget hensyn til BÅDE bæredygtighed OG desuden fokus på økonomien.

M.v. h.

Doris Møller

Kære Doris
Jeg synes nu at det er et mærkeligt regnskab, idet du ikke tager væsentlige ting med i din beregning, fordi du ikke sætter tal på dem, så det gælder ligesom ikke helt.
Ingeborg

@Doris.
Det er godt nok billige frø, læggekartofler, udplantningsplanter og gødning du får for 100,- kr. og kan få så meget ud af det, at du har et overskud på 3000,- kr.!
Jeg går ud fra, at vi taler om økologiske frø/planter/læggekratofler/gødning.
Vand er en vare. Der ligger et arbejde med at få det hentet op og få det renset.
Men i afledningen af det vand som havner i haven, ligger der ikke andet arbejde i end det vi selv præstere.
Vandet som anvendes til havevanding havner ikke i kloakrørerne eller rensningsanlæggene. Tværtimod havner en stor del af det i et biologisk kredsløb.
Derfor er det grotesk, at der skal betales afledningsafgift for havevanding (men den afgift kender du ikke til).

Hej igen

Hermed svar på indvendinger:

Til Ingeborg Hansen

Hvis I andre, der ejer jeres havejord, skulle se på økonomien ved hjemmedyrkede fødevarer, ville I da medregne de udgifter, som er forbundet med afbetaling af lån fra købet af ejendommen og andre udgifter i forbindelse med at have fast ejendom? Formodentlig ikke, for I ville jo have de udgifter, uanset om I dyrker noget spiseligt eller ikke!

Jeg er da helt på det rene med, at der ville være underskud på dyrkningen af grønsager m.m., hvis jeg skulle medregne, hvad det koster årligt at have en kolonihave. Men den udgift ville jeg jo have, uanset om jeg kun dyrker prydplanter, sådan som mange gør.

Til Willy N.

Når jeg bruger så lidt på frø, er det, fordi jeg selv høster en del frø, og fordi poser med frø gemmes og bruges af, flere år i træk. Det er ikke hvert år, jeg køber frø.

Jeg kom jo netop i tanker om, at de 100 kr. måske var lovlig lavt sat. Jeg fører jo ikke regnskab. Det hele er anslåede priser.

Derfor besluttede jeg at sætte den anslåede årlige udgift op til 600 kr. Så er der også lidt til vandværksvand og anskaffelse af nye redskaber, uden at jeg har lagt mig fast på hvilke penge, der går til hvad. Jeg ved jo ikke, hvor meget af vandværksvandet, der går til opvask, rengøring og håndvask m.m. inde i kolonihavehuset, og hvor meget der går til at vande afgrøderne. Og den nye beskærersaks, bliver jo både brugt til at beskære roser med (prydhave) og til at beskære figentræ, æbletræer og vindrue (spiselige ting).

Du har en pointe angående vandafledningsafgiften, som jeg altså endnu ikke betaler. Om ca. 2 år skal der omsider kloakeres i vores haveforening, og så må også jeg til at betale den afgift. Jeg glæder mig, til vores have bliver mere bæredygtig på grund af kloakeringen, men jeg glæder mig selvfølgelig ikke til den ekstra udgift.

Det er jo et politisk spørgsmål, hvordan udgifterne til rensning af spildevand skal fordeles. Selv om jeg mener, at der er grundvand nok her i Danmark, vil denne afgift vel anspore folk til at bruge regnvand til vanding, og det er vel et gode, ikke?

M.v.h.

Doris Møller

@Doris.
'Det er jo et politisk spørgsmål, hvordan udgifterne til rensning af spildevand ... '.
- Vandet som bruges til havevanding er jo ikke spildevand.
Tværtimod!
- En have bliver ikke mere bæredygtig af kloakering.
Tværtimod!

Hej Willy N.

Nu er jeg jo ikke så erfaren udi spørgsmål om vandafledningsafgift. Men er du enig med mig i, at vandafledningsafgiften er tænkt som betaling for bortledning og rensning af spildevand? Og at det er et politisk spørgsmål, hvordan den betaling skal fordeles? Man kunne jo godt vælge at sige, at de haveejere, der dyrker spiselige afgrøder, skal fritages for at betale fuld vandafledningsafgift, set i forhold til den mængde vand, de forbruger – nøjagtig ligesom jeg i øjeblikket bliver fritaget for vandafledningsafgiften, fordi jeg slet ikke belaster kloaknettet, i hvert fald ikke i min have! Men jeg formoder, at det ville blive for indviklet at regne ud, hvem der skulle fritages for en del af afgiften, fordi de bruger vand til at vande med, og dette vand følgelig ikke belaster kloaknettet.

Man kunne også vælge at sige, som jeg gjorde i mit tidligere indlæg: Hvis folk skal betale fuld afledningsafgift, selv om en del af vandforbruget er anvendt til at vande afgrøder med, kan det anspore folk til i stedet for at bruge regnvand til vanding. Og det er vel et gode for samfundet, ikke? Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg vil fortsætte med at vande med regnvand, så vidt muligt.

Angående bæredygtigheden ved at kloakere i en haveforening, så er det helt sikkert ikke bæredygtigt, at spildevand ledes ud i miljøet!!! En del af kolonihavefolket bor jo i haven i sommerhalvåret. Det er vildt mærkeligt, at man har ladet tingene gå deres skæve gang så længe.

Det er klart, at der forbruges ressourcer og energi til kloakeringsarbejdet, hvilket vel ikke kan siges at være særlig bæredygtigt. Men bæredygtighed er jo defineret ved, at man skal agere på en sådan måde, at betingelserne for kommende generationer ikke forringes. Jeg gad nok vide, hvordan levebetingelserne for os, der bor i byer, ville have været, hvis man ikke havde kloakeret, men havde fortsat med at tømme natpotten ud på gaden, som man gjorde i middelalderen! Store byer som f.eks. Paris eller København kunne efter sigende dengang lugtes på flere kilometers afstand!

M.v.h.

Doris Møller

Med 500 kr sparet på grøntsager om måneden ved selv at dyrke, gad jeg nok vide, hvilke grøntsager og frugter du kan høste i maj måned? Medmindre du lever af purløg og 2. Års persille? Jeg tror næppe at vores køb af grøntsager for 2 personer kommer op på 1000 kr, idet jeg ikke kan se, hvor mange personer du kalkulerer med, når du skriver 500 kr om måneden.
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Årets sæson for ny høst begynder for mig i begyndelsen af maj, hvor jeg kan tage friske rabarber. Det kan godt være, at der ikke er så mange andre ting at høste, ud over purløg og persille, som du nævner, men der vil stadig være noget fra året før i fryseren og på glas. Nu ved jeg ikke, hvor meget et bundt rabarber koster i vore dage, men jeg husker tydeligt, at jeg for mange år siden, da jeg ikke havde have, men havde en sulten teenager i huset, gav 19.95 kr. for et lille bundt rabarber i Brugsen. En sulten teenager kan man ikke spise af med udelukkende rugbrød og kartofler. Der skal altså lidt lækkert til indimellem. Og en skål gammeldags rabarberkage med flødeskum var der virkelig ikke meget forslag i. Så jeg nyder, at jeg i dag kan fråse i den slags. Købefrugt er virkelig dyrt, og jeg har altid været glad for frugt. Især min haves jordbærhøst giver en god besparelse.

Jeg kender en kolonihaveejer, der stort set ikke køber mad, men næsten udelukkende lever af det, hun dyrker. Ikke engang kaffe og te køber hun. Så vidt går jeg ikke, men jeg er faktisk blevet glad for vegetarmad, selv om jeg også indimellem spiser kød. At spise flere grønsager og frugt og mindre kød hører jo også med til at leve mere bæredygtigt.

Som sagt fører jeg ikke regnskab, og det hele er anslåede priser. Det kan godt være, at jeg ikke sparer 500 kr. i maj måned, men så gør jeg måske i december, hvor jeg stadig har en del grønsager tilbage fra sommeren, sådan at det alligevel bliver i cirka halvdelen af året, at jeg sparer 500 kr. månedligt.

Og nu synes jeg altså, at jeg har udpenslet mine forbrugsvaner tilstrækkeligt!

M.v.h.

Doris Møller

Ja Doris. Et bundt rabarber koster omkring 15-20 kroner i sæsonen, som varer omkring 6 uger...... og hvor mange gange gider man spise rabarber? Jeg har en enkelt stok/plante og af den er der stadigvæk 2 portioner i fryseren. Derfor er det ikke relevant for mig med de priser du oplyser. Såå dyrt er det nu ikke at købe økologisk frugt til en lille husstand på 2 personer. Hvis alle dyrkede til husbehov, var der jo i gen professionelle, som knne leve af det..... og det tæller også for mig at jeg holder økologiske avlere i live.
Ingeborg

@Doris.
Netop!
Vandafledningsafgiften skal dække omkostningerne til afledning/rensning af spildevand. Derfor betaler du, som du selv skriver ikke vandafledningsafgift i kolonihaven.
At dele havevanding og andet vandforbrug er ganske simpelt.
Regnvand er da udmærket og anvendes vel af de fleste haveejere. Men det kan ikke dække behovet i en køkkenhave. I et bæredygtigt perspektiv skal belastningen som er i produktion og distribution af regnvandstønder m.v. selvfølgelig også indgå.

Du skrev tidligere at du var glad for at få haven kloakeret. Det er den sammenhæng jeg så skriver, at dét ikke er bæredygtigt at kloakere en have. Noget ganske andet er det selvfølgelig hvis det er helt eller delvist boligområde.

Diskusionen om havevanding og en boligs vandforbrug må adskilles for kunne anvendes konkret i forbindelse med bl.a. bæredygtighed.

Man kan vist lige så godt lade være med at tænke over om det kan "betale" sig at have køkkenhave, som over om det kan betale sig at have bil.
Ingeborg

@Ingeborg.
Man kan opstille regnskabet således, at bilen giver mulighed for at tjene penge til at have en køkkenhave som går, at man kan overleve.
:)
Spøg til side.
Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde.
Også arbejde med at dyrke egne grøntsager.
CO2 aftrykket reduceres. Diversiteten øges. Sundheden styrkes osv. osv.
Det er i virkeligheden fuldkommen grotesk, at politikere fremstiller Danmark som ' en grøn ' nation når ' grønhed ' kun tæller såfremt det kan aflæses på virksomhedsregnskabers bundlinje.

Hej Villy
:-) .... Er al den snak om hvad der kan betale sig ikke ret hypotetisk.? Om lidt går jeg ned og kysser min mand..... det kan betale sig, for så laver han aftenkaffen.
Men hvis vi hver især synes at det vi har med at gøre kan betale sig, så er det jo ikke så ringe endda. Og er det ikke det, at man er tilfreds, der er det afgørende uanset antal kr og øre.
Ingeborg

@Ingeborg.
Det skal jeg huske!!
Hidtil har jeg bare lavet kaffen. Men mente nok der manglede ét eller andet ;)
Tilfredsheden er tæt forbundet med penge.
Penge er selve værdugrundlaget i samfundet. Anderledes er det ikke.
Vi kan så tale om, at vi har forskellige behov. Derfor har vi sådan set også forskellige behov for hvor mange penge, der skal til for vi skal have et godt liv.

Min tilgang til problemet med køkkenhave er, at jeg er blevet godt gnaven over, at arbejdet bliver gjort til grin. Bl.a. fordi der skal betales afledningsafgift for vandet til havevandingen.

Hvorfor er der ingen som nævner udgiften til strøm til fryseren? En fryser, som kan rumme køkkenhavens afgrøder til et halvt år og mere må trods alt have en vis størrelse og demed strømforbrug. En frysers levetid er omkring 10 år og på 10 år har den brugt...... læs selv
www.hvidevarerpriser.dk/frysere_beregn.cshtml
Ingeborg

@Ingeborg.
Jeg fryser ikke grøntsager ! :)
(Dog kan jeg godt finde på, at købe frosne om vinteren).
Jordskokker, kål, rødbeder, kartofler, gulerødder, havrerod, pastinak, porre, enkelte salater og mere, kan hentes op af jorden om vinteren (eller fra kuler/kasser i garrage).
Derimod fryser vi bær af forskellig slags (selvom vi også sylter).
Der er ikke meget bæredygtighed i en fryser. Sådan set heller ikke meget komfort.
Det er mit indtryk, at nogle (mange?) hovedsagelig anvender fryseren til fædigretter (pizza m.v.) som købes frosne og så stoppes i fryseren derhjemme fordi det er nemt (?!).
Engang havde vi kummefryser fordi det var på mode, at købe halve lam, svin, kalve og hvad ved jeg. Men kødet bliver gammelt i en alm. fryser så den droppede vi.

I mangel af egne grøntsager har jeg heller ikke andet end købt spinat, grønkål, ærter og rodfrugter i vores 300 l kummefryser. Derimod har jeg masser af halvt tilberedte æbler, som jeg bruger til kager og karamelliseret æblemarmelade og selvfølgelig æbleflæsk og en slags kompot. Men smør på tilbud finder også plads i fryseren. Selvfølgelig fisk når vores sønner har været på fisketur i Sverige. Morgenbrød, lidt rugbrød har også plads i fryseren. Vi bor langt fra nærmeste butik og jeg har ikke kørekort. I perioder er det dejligt at have til en uges forbrug i fryseren. Jeg kan lave mad og vi kan li gammeldags mad, så jeg laver gerne en større portion, når jeg får lyst til det. Mandens standardspørgsmål er: "Har vi noget i fryseren?"
Vandafregningen kom lige elektronisk. Selv med havevanding i 2018 er vores forbrug og tilsvarende vandafledningafgift for 96 kubikmeter. Det er omtrent 16 mere end vores gennemsnitlige forbrug for 2 personer, så vi frådser ikke. Den tørre sommer har altså kostet os omkring 800 kr til havevanding. Fint i forhold til, hvad nyetablering og anskaffelse ville have kostet, men alligevel en urimelig afgift på havevanding.
Ingeborg

@Ingeborg.
Det er billigt sluppet. Men du har altså heller ikke køkkenhave og dine tætte staudebede m.m. levner ikke meget mulighed for fordampning fra jorden :)
Jeg har intet imod frysere og vores mangel på kummefryser opstår fordi vi indenfor 5 km har mindst 3 velassorterede gårdbutikker, 7 supermarkeder plus specialforretninger som bager, slagter, ostehandler, fiskeforretning m.f. (samt 9 take-away og pizzaforretninger!).
(Og dog. Gårdbutikkerne er nok lidt overdrevet. Indenfor 10km).
Så vi bruger supermarkeders frysere hvis det ikke skal være friske råvarer :)

krevet af: Benedikte Rasmussen, 19. januar 2019 kl. 13.08
Hej.
Næh generelt kan det ikk betale sig at dyrke køkkenhave - for os små havedyrkere- ikke når det drejer sig om økonomi! Jeg må sige jeg er lige glad!
For al den glæde, forundring, håb, og oplevelse, som al det jeg dyrker, giver mig - så stor aha oplevelse og glæde over livet ka ikk købes
Vh Benedikte

Sætter min mening her igen fra tidligere. Tror alle udgifter/indtægter ska sættes i et regneark, lige til mindste deltajle. Så får vi nok svar på om det økonomisk ka betale sig at dyrke sin køkkenhave. Og husk nu timelønnen😁

krevet af: Benedikte Rasmussen, 19. januar 2019 kl. 13.08
Hej.
Næh generelt kan det ikk betale sig at dyrke køkkenhave - for os små havedyrkere- ikke når det drejer sig om økonomi! Jeg må sige jeg er lige glad!
For al den glæde, forundring, håb, og oplevelse, som al det jeg dyrker, giver mig - så stor aha oplevelse og glæde over livet ka ikk købes
Vh Benedikte

Sætter min mening her igen fra tidligere. Tror alle udgifter/indtægter ska sættes i et regneark, lige til mindste deltajle. Så får vi nok svar på om det økonomisk ka betale sig at dyrke sin køkkenhave. Og husk nu timelønnen😁

Hej Benedikte.
3 x samme tekst kan heller ikke betale sig. Og så spørger jeg mig i forbindelse med emnet:
Betale sig for hvem?Havedyrkeren, økonomien, leverandørerne af havegrej, osv. Jeg tror ikke engang at det kan betale sig for den lille havedyrker, hvis han kan sælge noget af sit eventuelle overskud. Så tag haven som en fornøjelse eller desværre som mange af de nye husejere, som en pestilens.
Ingeborg

Slettet af administrator 25. januar 2019 kl. 10.48.

@Benedikte

Tak for disse ord:

For al den glæde, forundring, håb, og oplevelse, som al det jeg dyrker, giver mig - så stor aha oplevelse og glæde over livet ka ikk købes

Så sandt og smukt :)

.... og det som Benedikte skriver gælder jo både for dem, som har køkkenhave og for mig, som "kun" har en prydhave. Ved ikke lige, hvorfor nogle herinde ser ned på os, der har fravalgt køkkenhaven?
Glæderne er da lige store! Og skuffelserne ligeså!
Ingeborg

@Ingeborg

Helt enig, glæden ved økologisk havebrug kommer frem hos alle der følger deres havelyst :)

Glæden ved haven er et privat personligt anliggende.
Det er bæredygtighed ikke!
Engang, da koloni- og nyttehaver fik deres gennembrud i begyndelsen af det 20. århundrede, var målet med produktionen af afgrøder sundhed og velvære gennem billige grøntsager. Når jeg læser i denne tråd, er det slet ikke noget mål længere. Målet er fornøjelse.
Regeringen har en tilsvarende blind vinkel for værdien af haverne, når den giver udtryk for målet om det ’Grønne Danmark’.
Målet om et grønt Danmark, uden at inddrage de mere end 1½ mio. haver i strategien, viser meget godt, at det nok ikke er det grønne Danmark, som sådan, der sigtes mod. Men den del af grønheden, som kan komme til udtryk i virksomheders årsregnskaber.
Denne regnearksmentalitet kommer også til udtryk hos Benedikte som skriver: ’ … husk nu timelønnen’ og sidestiller her arbejde med lønarbejde. Som bekendt er det en gammel traver, at arbejde ikke er det samme som lønarbejde. Vi kender det bl.a. fra diskussionen om kvinders dobbeltarbejde eller mænds forbedringer af boligmassen (som dog nok tilhøre fortiden til).
Jeg sigter mod det urimelige i, at kommercielle producenter subsidieres, så deres afgrøder sendes på markedet til en pris, der gør hjemmedyrkning til grin. Først og fremmest det groteske ved, at der skal betales afledningsafgift for havevanding!
Men det er nok ikke det rigtige forum, at debattere bæredygtighed i. Dertil er det for stærkt funderet i hobby interesser (som der i øvrigt bestemt ikke er noget i vejen med!).

For mig handler det ikke så meget om, at jeg sparer penge. Gør man det op i den tid jeg bruger på at passe og pleje min have, så tror jeg bestemt ikke det kan betale sig for mig.

Det ville uden tvivl bedre kunne betale sig at købe salat, persille eller gulerødder i et supermarked. Som andre her i tråden også siger, så handler det mere om at dyrke sin hobby end at spare penge.

@Martin.
Det er vel også det jeg skriver:
- At det i dette forum i højere grad handler om hobby end om bæredygtighed.

Se bæredygtighed 2

"Se bæredygtighed 2"

Hvis man gerne vil det, så kan man evt. spare søgemaskinen og i stedet blot klikke på dette link:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/19586.html#e132450

Spændende debat!
Lige meget om man spare penge på at dyrke grøntsager eller ej, tænker jeg umiddelbart at det altid må være en side hobby. Det kræver en del tid, en tid man måske kunne have brugt bedre et andre sted?

Jeg tænker bare at hvis man synes det er sjovt og man samtidig spare penge, i hvert fald nogle af månederne, er det det vel kun en »Win win« situatuion? (-:

Jeg kan rigtig godt selv lide at bruge tid i min køkkenhave og de penge jeg spare skal brgues på at udvide haven! :D Jeg tænker et udekøkken :-)

Charlotte.

Redigeret af administrator 27. august 2019 kl. 10.00.

Er rapporteret som reklame ............

…Når der nu er gang i denne tråd igen …
Bæredygtighed er ingen hobby men et vilkår som menneske.
Det går selvsagt galt, hvis menneskelig virksomhed ikke er bæredygtig.
Når Lars ikke mener, at der er tale om et arbejde i etablering/drift af en køkkenhave må det skyldtes, at arbejde i den sammenhæng Lars anvender ordet kun er forbundet med lønarbejde.
Arbejde er andet end lønarbejde hvilket en nu for længst glemt kampagne i ’60erne og ’70erne satte spot på. Her var det diskussionen om kvinders dobbeltarbejde ( hjemmet og som lønarbejder) der var i fokus.
Så arbejdet med køkkenhave er et arbejde, som så meget andet er det i vores daglige virksomhed der også er at holde sig ajour med statens forskellige regler (betaling af diverse skatter og afgifter, e-boks, færdselsregler osv. osv.).
Ikke kun jurister har det som arbejde, at holde sig ajour med disse ting.
Mere ”lavpraktisk” er vedligeholdelse af hjemmet m.m. også et arbejde.
Det mindste arbejde vi i det moderne samfund har, er sådan set lønarbejdet der fylder et sted ml. 35 og 37 timer om ugen.
Køkkenhaven har været tæt forbundet med mennesket indtil for få år siden.
Da industrialiseringen afskar befolkningen fra jorden, skete der et dramatisk fald i sundhedstilstanden i de tæt befolkede industriområder. Indkomsten var ekstrem lav og muligheden for selv dyrke afgrøder reelt ikke eksisterende.
Kolonihaverne fik arbejdere ud i frisk luft og gav sunde afgrøder.
Dengang var der – hvis man var heldig – 14 dages ferie om året og en arbejdsuge på 45- 48 timer og det er ikke engang 100 år siden!
Men det kunne betale sig, at lægge det arbejde i køkkenhaven der skulle til, for få friske grøntsager!
Efter arbejdstid – ofte en lang arbejdsdag fra kl. 7 til kl. 16 ( arbejdere betalte selv deres frokost tid der gerne var en time ) kørte man så ud i kolonihaven og høstede, såede eller fjernede ukrudt og cyklede hjem igen, når arbejdet var overstået.
Ord som ”vilde haver” eksisterede ikke i kolonihaverne. Her skulle grønsagerne bruge næringen i jorden og ikke ukrudtet og der blev set meget, meget skævt til medlemmer, som ikke løftede opgaven med fjerne ukrudt. Kolonihaverne var en forening og medlemmer, som ikke kunne løfte den opgave med at holde haven ukrudtsfri, blev smidt ud af foreningen.
Op gennem halvtredserne steg købekraften og supermarkeder, med relativt billige grøntsager, introduceredes.
Der kom fjernsyn, korrespondancekurser, forlystelser og meget andet der blev anvendt tid på og relativt hurtigt begyndte små huse at dukke op i kolonihaverne og små græsplæner. Dem som boede i byhuse havde ikke længere brug for den lille grønne plet, som kolonihaverne kom til at udgøre for mange arbejderfamilier, som boede i det almennyttige boligbyggeri.
Det kunne ikke længere betale sig, at dyrke egne grøntsager og her er vi så ved begyndelsen:
Det kan ikke betale sig at have køkkenhave!
Dette er ikke udregnet i timeløn!
Var afsættet i vores tilværelse sådan, at arbejdet med vedligeholdelse af hjemmet, madlavningen osv. opgøres i timeløn vil resultatet blive, at arbejde slet ikke kan betale sig og kun lønarbejde burde overleve (uden hensyn til reproduktion).
Men lønarbejde er ikke knyttet til mennesket, men til en økonomisk struktur Det i modsætning til arbejdet som er nøje til mennesket som et vilkår.
I dag er det sådan, at der skal betales skat og afgifter for at arbejde med have som privat.
Professionelle producenter subsidieres på alle områder og opnår langt, langt lavere produktionsomkostninger end den private køkkenhavedyrker kan opnå.
Det er så grotesk, at storforbrugere af grundvand, indenfor bl.a. gartneri og landbrug, får rabat hos vandværker desto mere vand de anvender!
Jeg er ikke den, som foreslår frø og planter skal fritages for moms for private forbrugere eller grundskylden skal nedsættes for dem som har køkkenhaver osv. osv. selvom der herved kom en bedre ligestilling i konkurrencen med kommercielle grøntsagsproducenter.
Men jeg mener det er grotesk – og en tung omkostning i den private køkkenhave – at betale vandafledningsafgift for det vand der anvendes til havevanding.
Som jeg skrev i anden tråd hvor selvsamme debat foregik, så er det ikke vandet jeg taler om.
Men vandafledningsafgiften.
Det vand som forbruges er der bygninger, infrastruktur, medarbejdere osv. osv. bag.
Men det vand der hældes ud i haven er der intet som helst andet end nedsivning og fordampning bag og så altså en masse grøntsager eller for dem, som er mere til dét, en masse rekreationshaver.
Men dette er et hobby økologisk forum og ikke et forum for bæredygtighed og forståelsen for bæredygtighed er sporadisk.
En fjernelse af vandafledningsafgiften til havevanding vil ellers bidrage til:
- Øge bæredygtigheden.
- Mere biodiversitet.
- Bedre sundhedstilstand
Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Arbejdet med hjemmet skal kunne betale sig. Lave mad, gøre rent, vedligeholde inventar og lokaler og så altså, hvis man har have, at dyrke køkkenhaven eller rekreationshaven.
Argumentet i en anden tråd for fastholde vandafledningsafgift for havevanding er, at så vil ”folk” svindle og bruge vand til havevanding i husholdningen.
Nu er det sådan, at jeg nok ikke kender nogen af disse plattenslagere, som andre i dette forum øjensynlig gør, der svindler eller ønsker at svindle. Jeg tror ikke at jeg kender andre plattenslagere end dem, som jeg læser om ( og herunder politikere!! ).
Her kan jeg så også læse om ”folk”, der laver egne og ulovlige brøndboringer der selvsagt slet ingen kontrol er med. Så det er ikke noget brugbart argument, at fjernelse af vandafledningsafgiften på havevanding i sig selv resultere i svindel.
Tværtimod måske.
Undersøgelser peger på, at den grundvandsforurening der konstateres rundt omkring, ikke altid kan henføres til nedsivning. Men også til uheld og jo flere brønde der åbnes (både hos kommercielle landmænd såvel som hos private og ulovlige brønde) desto større risiko er der for forurening af grundvand.
Dyrkning af haver skal kunne betale sig, hvad enten det er rekreationshaver eller køkkenhaver.
Alt andet er en klods om benet på bæredygtig udvikling og hæmmer biodiversiteten og er begrænsende for sundhed og velvære.

...UPS... det blev vist lidt langt ...

Jeg er fuldstændig enig med Villy når der drejer sig om vandafledningsafgiften. Det går jo lige syd for grænsen! I Tyskland får man sat en ekstra måler på en taphane i haven. Ja, de mennesker der tænker på svindel i den forbindelse må gå i meget små sko og det er nok ikke særlig relevant at nogen sætter en vaskemaskine etc. til i baghaven. Jeg mener iøvrigt at den “tyske” havevandhane ikke måtte have afløb til kloaksystemet!
Selvfølgelig kan det ikke betale sig i kroner og øre at dyrke egne grøntsager og slet ikke for en husholdning med 1 eller to personer.
Men .... hvad kan betale sig i dag? Sy og strikke eget tøj? Reparere sko? Det er lysten til arbejdet der kan betale sig i form af tilfredsstillelse og klap på egen skulder.
Jeg føler mig som pensionist priviligeret, når jeg i dag kan lade strygetøj, rengøring osv. ligge til en anden god dag og i stedet for give mig til at arbejde i haven. Ikke bare nusse med noget, men ofte hårdt arbejde som at klippe hæk, grave en gl. hæk op osv.

Af gode grunde har jeg ingen køkkenhave og selv mit lille bed med persille har skuffet fælt. Mine kålrabi i spande blev ædt af andre end mig i både top og rod. Så det kan virkelig ikke betale sig for mig, men jeg har haft forventningens glæde og den kan man ikke sætte til kr og øre.
Ingeborg

Se her, hvordan det går med at måle havevandingsvand i Tyskland.
www.bauen.de/a/gartenwasserzaehler-einfach-abwassergebuehren-sparen.html
Ingeborg
Send en privat mail, hvis google ikke kan klare at oversætte.

Jeg forstår ikke, at nogen kan påstå, at det ikke kan betale sig at dyrke sin køkkenhave!
Vi bruger ikke mange penge til frø, vi køber ingen gødning og vi har ikke nogen ansat. Etablerede højbede (de gammeldags nede i jorden!) kræver ikke megen forberedelse i foråret - jorden er porøs flere spadestik ned. Der er noget arbejde ved at gøre grøntsagerne klar, men til gengæld er de friske, og man skal ikke bruge megen tid på at hente dem.
Jeg er enig i problemet med vandledningsafgiften, men med tilstrækkelig store vandtanke burde køkkenhaven kunne vandes med regnvand. Jeg tømmer ikke længere mine tanke om vinteren, selv om der er frost.
Jeg kan også godt forstå, at hvis dyrkningen ikke lykkes, så ville det have været bedre ikke at gå i gang.
Men man kan jo ikke lære uden at øve sig. Det har jeg gjort i mere end 60 år.

Jeg elsker min lille køkkenhave / vildhave etc og drivhus❤️Pensionist/ havenyder
Hvorfor skal alt gøres op i slut resultat:
Økonomi.. bæredygtighed. Vand /vandafgifter

Jeg er bare glad for det jeg har og ka høste.
Vh Benedikte

Jeg elsker min lille køkkenhave / vildhave etc og drivhus❤️Pensionist/ havenyder
Hvorfor skal alt gøres op i slut resultat:
Økonomi.. bæredygtighed. Vand /vandafgifter

Jeg er bare glad for det jeg har og ka høste.
Vh Benedikte

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Benedikte

Enig - det hedder haveglæde :)

Og den er der flere herinde der har mistet.

I dag taler man ikke om hvad der kan betale sig, men mere om en win-win situation og selv uden køkkenhave men masser af havearbejde er min have et win-win for mig i kraft af de oplevelser tæt til naturen med de præmisser vind og vejr giver. Jeg får rigeligt med motion, iagttagelser af dyr og planter og en forståelse for mange fænomener, som jeg kan undre mig over og studere nærmere på internettet. Sommeren er viet til haven og havearbejdet og når vinteren kommer er jeg klar til andet kreativt arbejde.
Ingeborg

@F. Christensen
Det er forudsat, at man har haven i forvejen! (læs evt. hele tråden igen).
Hvad kan bedre betale sig, end at udnytte jorden til køkkenhave? Opsætning af solceller? Græsplæne? Udlejning?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Om det kan betale sig? Det må da være meget individuelt. Mine to forlængst afdøde naboer konkurrerede om alt spiseligt og deres første spørgsmål til mig da vi flyttede ind i 1973 var: “er din mand havemand” ...... og det er han i hvert tilfælde ikke. Han fik nok af have da hans bedstemor havde hele 3 kolonihaver og en lillebitte købmandsforretning, hvor hun solgte udbyttet. Som stor dreng måtte han hjælpe til med haverne.
Mine naboer var begge ansat ved banen og deres arbejdstid betød at de var hjemme godt middag, hvor de så havde tid til haven. Vi har ofte holdt sjov med at jorden måtte være godt fasttrådt.
Jeg vil gætte på at Lars Holt har haft fleksible arbejdstider, som levnede plads til haven og at han havde lyst til det.
Jeg har aldrig haft min gang i en have, før jeg selv fik en og kan da også finde på at sylte købte rødbeder, græskar osv.
Så om det kan betale sig eller ej, ved selv at sylte og fryse ned får man jo tilberedt tingene som man bedst kan lide dem. Der skal både nelliker og kanel i mine rødbeder, som kan købes for en tier for et kg. Rødbeder til lang tid.
Man må afveje, hvad man vil bruge sin tid på med fornøjelse.
Ingeborg