Forum

Øko halmballer/ jorddække.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 8.38

Jeg har ikke til nok jorddække på matriklen.
I virkeligheden er det stor set umuligt at producere jorddække nok til køkkenhave og bede på en alm. 1100 m2 matrikkel.
Er der nogen som har kendskab til bønder hvor det er muligt at købe halmballer (øko).
Eller løsninger til jorddække, når der ikke er tilstrækkeligt med organisk materiale?

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 18. januar 2019 kl. 10.48

Tror det er et generelt problem, at få fat i økohalm eller måske frøgræs - men det sker at man kan købe det på Gul og Gratis eller Den Blå Avis.

Et muligt, gratis alternativ, er hvis man fanger den lokale mand med kommuneplæneklipperen og hører om hvor de gør af plæneafklippet (nogle kommuner bruger dog stadig pesticider på deres plæner).

En anden er, hvis man bor i nærheden af kysten, at man så henter nogle poser tang med mellemrum og ligger i et hjørne af haven, så saltet kan regne ud, før det ryger i køkkenhaven. Det kan blive til ganske meget i løbet af et år, foruden at man får masser af frisk havluft. ;-)

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 13.12

@Ayoe
Det som du foreslår er ganske fornuftigt.
Men som du også selv ved, noget ustabilt og stabilitet er en nødvendighed i en køkkenhave.
Jorddække må allerede idag være et voldsomt problem for økologiske gartnerier og bønder.
Jeg overvejer isoleringsmåtter over bedene om vinteren indtil der skal plantes afgrøder. Men hader plastik i haven og der mangler egenskaberne som organisk jorddække har m.h.t. både næringsstoffer såvel som forbedring af jordstrukturen.
De kommunale gartnere langs vejene ser jeg ikke som relevant. Det meget gummistøv, bremsestøv og alt muligt andet fra trafikken, skal ikke i min have.
Men ideen er sådan set god nok og jeg tænkte, at jeg kunne spørge på fodboldstation. Så vidt jeg ved, anvendes der ikke sprøjtemidler :)
... Men kom så i tanke om, at der nu er anlagt kunstgræs (plastik)!
På den anden side er der måske så træningbanerne. Det vil jeg prøve!

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 13.12

... men det vil nu have været mere stabilt, hvis der kunne købes øko halmballer ;)

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 18. januar 2019 kl. 14.02

@Willy - nu ved jeg ikke hvor du bor i landet, men der er økohalm på Gul og Gratis og økofrøgræs på DBA.

Og hvis du søger på økolandbrug, så kan du måske ringe til nogle af de lokale i dit område og lave en fast aftale om levering af det du skal bruge hvert år. Selv med en stor have, rækker en minibigballe temmelig langt.

Og med regeringens nye lov om sprøjtefri zoner omkring vandboringer, så kan man måske nøjes med at købe halmen af landmanden der (hvis man ser bort fra brugen af evt. kunstgødning). ;-)

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. januar 2019 kl. 14.48

Ja, det kan såmænd være svært nok at finde konventionelle småballer. Jeg fandt engang en hjemmeside som kun var markedsplads for halm. Her kunne man søge efter størrelse, øko, og geografisk. Desværre kan jeg ikke umiddelbart genfinde den.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. januar 2019 kl. 16.39

Tang er det, jeg ville satse på, hvis jeg ikke havde noget i haven til jorddækning.
Tang indeholder utrolig mange mikronæringsstoffer. Bliver det lagt på som jorddække om efteråret, vil jeg ikke være bange for saltindholdet.
Jeg har 15 km til min tang"mine", så jeg får ikke hentet så meget, som jeg gerne vil.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 18.16

@Lars.
Det kan være rigtig nok, at tang er et fint produkt.
Jeg bruger rigelig tid på en lille køkkenhave. Jeg reducere den til 15- 20 m2 så regnvandsopsamlingen rækker i en tør sommer og vil gerne 'komme' over den smule så nemt som muligt og dog forsat bæredygtig.
Jeg nægter at betale afledningsafgift for havevanding!
( Måske er der nu tang på kysten. Men jeg er kun kommet der forår og efterår for at fiske. Så det kan da være jeg skal køre op og se efter.)

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 18.18

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. januar 2019 kl. 18.49

Nej, det er ikke den. Jeg tror den hed billigeballer.dk men siden er vist nede lige pt.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 18. januar 2019 kl. 18.59

Via denne artikel henvises til 2 hjemmesider der begge pt er nede.

landbrugsavisen.dk/100000-baller-til-salg-p%C3%A5-nettet

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 18. januar 2019 kl. 19.03

Eller er der masser af billig halm her på gul og gratis

m.guloggratis.dk/dyr/heste/foder-og-tilskud/halm/

Om det samme gøre sig gældende på Den blå avis ved jeg ikke.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. januar 2019 kl. 19.29

@Søren.
Det er rigtigt at der er masser af halm på guloggratis.
Kun én enkelt skriver det er økologisk (uden det rigtig kan verificeres) og så er det i Jylland. Lidt langt at køre fra Københavnsområdet. DBA er der ingen på.
Ærgerligt. Man kan nærmest ikke komme frem i Nordsjælland for økologiske bønder.
De passer enten godt på det eller også er det for besværligt at lave småballer og skulle sælge dem.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. januar 2019 kl. 9.23

Hej Willy N

Du skriver, at det stor set er umuligt at producere jorddække nok til køkkenhave og bede på en alm. 1100 m2 matrikel.

Jeg er ikke helt enig med dig ud fra de oplevelser, jeg har haft på meget forskellige matrikler i størrelsen 3000 og ned til 800 m2.
Og jeg tænker, at når man køber halm fjernes der kulstof ét sted (fra marken,hvor kornet har groet) for at et andet sted (din urtehave) får tilført kulstof - tæller man kørsel med baller med er gevinsten set i CO2-sammenhæng måske i bedste fald nul - sandsynligvis negativ. Så at lede efter øko-halm er muligvis en omvej, det ikke er godt at gå....

Forslagene i denne tråd om at hente tang til husbehov ( i indkøbspose-portioner) praktiserer jeg selv til for at få mine aspargesplanter til at trives. Og den del kan jo klares med en cykeltur (ihvertfald hvis man bor kystnært).

Du spørger til løsninger til jorddække.
Jeg har tre forslag, du måske kan overveje:

Du kan formindske arealet, hvor du ønsker jorddækning.
Jeg tænker, at den del som er bede, kan jorddækkes permanent med lavtvoksende planter (afhængigt af jordbund, lysforhold og ønsker kunne det fx være timian, lave roser, liljekonval, blåpude - der er masser af muligheder!)

Du kan udfordre dig selv og praktisere såning af grønne jorddækningsplanter i større omfang.
I perioden april - august kan køkkenhaven tilsås med grønt jorddække mellem rækker & på områder, som ikke er i brug.
Eksempelvis honningurt, blodkløver og havre tåler nedklipning / afhøstning med en le - det afklippede kan man anvende til brun jorddækning der, hvor det er vanskeligt at have noget groende samtidig med fremspirende urter.
I september (indtil efterårsjævndøgn tre uger inde i september) er der gode muligheder for at etablere overvintrende grøndække-planter. Havre og rug er to gode eksempler, som er lette at håndtere om foråret. Ved gennemrivning af jordstykket i marts med en grov rive løsnes planter, der har overlevet vinteren. Planterne efterlades på jorden og alt vissent rives først sammen nogen uger senere, når der skal sås eller plantes.

Men disse såninger er ikke gratis og det tager tid at gøre jordstykkerne klar... men om foråret, når man sætter fingrene dybt ned i løs, lækker muld får man en "kongeoplevelse" - hver gang ! Og så gør det måske ikke så meget, at man var "træt i ryggen" der i efteråret, for mulden er beriget og i den grad klar til at at være et velegnet voksested for alle køkkenhaveurterne.

Du kan rette din nysgerrighed mod Permakultur og skovhavedyrkning.
Begge anvender metoder, som er mindre eller meget lidt arbejdskrævende og som kan opfylde målet om at holde jorden dækket året rundt.
Der er masser af erfaring at gå på opdagelse i - dit lokale bibliotek kan hjælpe !

Jeg håber du finder løsninger, som du kan bruge og ønsker god fornøjelse med de kommende års havedyrkning !

Venlig hilsen
Lone

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. januar 2019 kl. 13.54

@Lone.
Du har ganske ret i, at der flyttes kulstof fra ét sted til et andet, hvis jeg henter halmballer til jorddækning.
Men det er vel sådan, at bæredygtighed også er.
For opnå bedre udnyttelse af ressourcerne, må der flyttes rundt på dem.
Køkkenhaven er reduceret til et absolut minimum på 20- 25m2 Det måske vil være muligt, at dække med indholdet i regnvandstønderne, hvis sæsonen bliver som sidste år.
Der er 3 afgrøder på arealet, så der er ikke arealer, som ikke er i brug.
Hverken bæredygtighed eller køkkenhave er en hobby eller en interesse for et særlig brand, som f.eks. ordet 'økologi' anvendes som idag.
Bæredygtighed er sådan set et livsvilkår, når jeg ser på mine børnebørn og ' keep it simple ' så der også er tid til dem :)

Nyt svar til emnet »Øko halmballer/ jorddække.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Øko halmballer/ jorddække.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider