Skrevet af: Jakob B., 20. november 2018 kl. 14.47
Hvis man samler sne og is om vinteren og stabler det op til et sne/isbjerg. Hvor stort skal sne/isbjerget så cirka være, før man må sige, at der de fleste år sandsynligt godt kan tænkes at være noget tilbage, når man får behov for havevanding og gødning om foråret.?
Hvor meget mindre behøver sne/isbjerget at være, hvis det f.eks. er anlagt i en skovbund, hvor der er mere læ og skygge.?
Skrevet af: Svend Høst, 20. november 2018 kl. 15.50
Prøv at spørge DMI , men det er jo et noget teoretisk spørgsmål , som nok er umuligt at besvare ........................
Skrevet af: Lars Holt, 20. november 2018 kl. 16.02
Alle fornuftige mennesker, der vil gemme vand, opbevarer det i et bassin - gerne overdækket.
Vandet skal gemmes til der er brug for det - ikke kun til det bliver tøvejr.
I de lande, hvor man har erfaring med opbevaring af is og sne, blev det ikke stablet, men lagt i en grube.
Skrevet af: Jakob B., 20. november 2018 kl. 17.13
Der skal måske indlysende så meget sne og is til sådan et bjerg, at det umiddelbart kan være vanskeligt at se en pointe med spørgsmålene.
Jeg oplevede en vinter, at der blev skovlet en stor dynge sne op på en parkeringsplads, og den lå der meget længe, før den var væk. Jeg kan dog ikke huske mål eller tider, så det kan bruges til noget. Men måske andre har mere livserfaring og hukommelse på dette felt.?
Måske spørgsmålene bliver mere forståelige, hvis det nævnes, at der i særlige tilfælde tænkes på en miljøvenlig varmepumpe, som kan hjælpe med at danne et isbjerg, uden nogen skal skovle sne. ;-)
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 20. november 2018 kl. 18.11
Du kan se her hvor meget sne fylder i forhold til vand: www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2010/hvad-betyder-sne-og-en-millimeter-nedboer/
Så kan du selv begynde at regne på hvor stort et bjerg du skal lave, pr m3 vand du har brug for at gemme.
Og så skal der selvfølgelig modregnes afsmeltning - aner ikke hvor hurtigt det går. Men det siger sig selv at det går langsommere hvis sneen ligger i skygge og tørvejr.
Det egentlige problem er vel, at man normalt ikke har brug for at vande i større mængder før hen på sommeren, når jordreserverne er udtømt.
Og så er der det med at opsamle smeltevandet fra et bjerg af sne.
Alt andet lige giver det vist mere mening at opsamle regnvand i foråret, eller opbevare sneen i flydende tilstand (vand).
/Sofus
Skrevet af: Jakob B., 20. november 2018 kl. 18.53
Tak for alle svar.
Smeltevandet kan evt. løbe ned i en balje, hvor man kan pumpe det op fra, når det skal bruges. Men når det først skal bruges sent på sommeren, så skal baljen nok være alt for stor og det meste vil være fordampet.
Det gør det på en måde nemmere for et eventuelt varmepumpeforsøg, at der ikke bør vises hensyn til havevanding. Jeg forestiller mig med forbehold, at det måske i nogle tilfælde kan blive en fordelagtig måde at hente varme på til husopvarmning, hvis man f.eks. har problemer med for meget gødning i drikkevandet.
Isen kan så blot tonses ud i en egnet skovbund, hvor træerne som i et rodzoneanlæg vil drikke af smeltevandet og rense det ved at udvinde gødningsgiften og udnytte den til at sætte blade.
Skrevet af: Søren Duun, 20. november 2018 kl. 19.02
Jakob, jeg er ked af at sige det, men der bliver ingen sne i år
Men hvis du har plads vil jeg foreslå dig at købe en vand opsamler.
Skrevet af: Aimar August S., 20. november 2018 kl. 19.07
I skianlegget her i Trondheim blir 20-25.000 m3 snø samlet i en stor haug på et skyggefullt sted på slutten av vinteren, sånn rundt mars/april. Denne blir komprimert godt, slik at det ikke blir noen luftlommer, og oppå der legges en halv meter med sagflis. Dette må være årsgammel sagflis. Hvis man bruker fersk sagflis, så vil det bli varmgang i den. Denne snøen holder seg da fint gjennom hele sommeren, og kan legges ut i løypene og bakkene igjen når det har begynt å komme litt frost, som oftest i november. det
I gamle dager, før elektrisiteten kom, var det vanlig på gårdene rundt omkring å sage is på vannene om vinteren, ta med isblokkene til gården på slede, og dekke disse med sagflis. Særlig på gårdene med melkeproduksjon var det viktig å ha nok is for kjøling i melkerommet og matkammeret.
På gården som familien min kommer fra, har vi en gammel gårdsdam. Denne ble brukt til issaging om vinteren, om fungerte også som en sikkerhet ved ev. brann. Tror at det også i Danmark var vanlig med gårdsdammer før i tiden, og at det også hos dere ble saget is om vinteren, for lagring utover sommeren.
Skrevet af: Paul Benny, 20. november 2018 kl. 20.21
Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.16.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.