Før havearbejdet tvinger til flytning

Jeg er ikke nogen årsunge med mine 78 år på bagen, men de seneste dages havearbejde på 7-9 timer har flere gange i løbet af dagene fået mig til at tænke om jeg orker mere havearbejde.
Min mand siger at jeg er alt for pertentlig med de 1200 m² som udgør havearealet inklusive terasser. Han nøjes med at slå græs.
De seneste 10 år har jeg arbejdet hen imod at få en aldersvenlig/nem have og det er til dels lykkedes. Jeg har svært ved at undlade at afstikke mange meter græskant og det har jeg kun nået een gang i år på grund af tørken. Nu overvejer jeg at lade kanter være kanter med overgang til bunddækket på flere strækninger. Det kan plænekliper og kantklippefidus klare.
Jeg har heldigvis ikke nogen køkkenhave, som nok er den mest arbejdskrævende del af en have. Til gengæld har en ca. 50 år gammel bevoksning træer og buske, der har set deres bedste tid, og trænger til udskiftning eller beskæring. Det får vi gjort af en profi gartner om nogle uger. Beskæring, fældning og hakning til flis, så vi er helt arbejdsfrie i den forbindelse.
Tiden var også inde til at gøre op med om jeg i grunden har brug for 15-20 krukker rundt omkring. Det bliver reduceret til omkring halvdelen og de fleste med planter, som kommer igen: Sct. Hansurt, spiralklippede buksbom, stor opstammet Heliotrop (0vervintrer i frostfri garage) et par stedsegrønne små cypresser og en stor fletpil + et par opstammede ligusterkugler.
De tomme krukker kan pynte rundt omkring selvom de er tomme og jeg har lovet mig selv at der aldrig skal planter i dem igen. De trælse aftentimer med vandkanden i sommer glemmer jeg ikke!
Det gælder om at få bedenes bunde dækket, så der ikke skal luges. Her har jeg plantet efeu, hasselurt, hosta og lodden løvefod. Faktisk har jeg på trods af mange kvadratmeter svært ved at finde plads til et par roser fra sommerens krukker, takket være en tidlig indsats for at gøre haven aldersrelateret nem.
Vi kan lade en gartner klippe hækkene og få lavet arbejde vi ikke selv kan klare fremover….. om nogle år :-)
Der er jo nogle ting man kan betale sig fra, fremfor at flytte og den sidste skjorte har jo ingen lommer.
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Sådan går det jo. Jeg har kun haft have i 7 år, men jeg er meget glad for, at jeg nåede at prøve det. Jeg er glad for at dyrke (det meste) af min mad selv i en stor del af året. Og jeg er stadig glad for haven. Jeg er lidt yngre end du.

Selv om der er flere dyrkningsmuligheder og vækster, jeg gerne ville afprøve, f.eks. asparges, som jeg er begyndt på, og peberfrugt og melon, som jeg endnu ikke er begyndt på, har jeg også mange overvejelser, der går ud på at ændre haven, så den bliver nemmere at passe. Jeg vil i højere grad have buske, der stort set kan passe sig selv, og ikke så meget græsplæne, som man skal bruge meget tid på at klippe.

I den forbindelse er jeg ved at renovere et bed med buske. Det er vigtigt, at buskene har den plads, de skal bruge, for de kommende år vil jeg nok ikke have kræfter til at grave buske op. Jeg har lige gravet en kæmpe japankvæde op. Den slags vil jeg kunne blive ved med. Jeg tror, at jeg kasserer den helt. Så pæn er den altså heller ikke. I stedet vil jeg lade en japansk snebollebusk fylde så meget, den kan.

Jeg har lavet to små dronningebuske af stiklinger. Jeg har godt nok set, at man frarådes at plante den slags i en lille have, for de bliver nemt 3-4 meter høje. I stedet rådes man til at plante stjernetop (Deutsia Mont Rose), som kun bliver to meter høj. Bare ærgerligt for dem, der overtager min have efter mig! Nu har jeg de to små dronningebuske, som nu er 25 cm. De bliver nok ikke 4 meter høje i min tid!

Jeg har – ligesom du – en kæmpe laurbærkirsebær, der er formklippet, rund som en kugle. Sådan var den, da jeg overtog haven, og jeg har fortsat formklipningen. Jeg klipper den to gange årligt. Det er et stort arbejde, synes jeg. Men det er jeg nødt til at fortsætte med.

I staudebedet ender det nok med, at jeg kasserer de blå iris. Da jeg overtog haven, var der op mod en kvadratmeter iris: en stor kompakt masse med et hul i midten, hvor der groede en tulipan. Jeg kasserede det meste og plantede 10-12 små iris ud i en gruppe. Fem år senere havde de igen udviklet sig til en kompakt masse, der var vanskelig at grave op og udtynde. Men jeg gjorde det! Det vil jeg ikke mere. Næste gang ryger de ud!

Sådan er der hele tiden overvejelser, og imens går tiden!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris.
" ... og ikke så meget græsplæne, som man skal bruge meget tid på at klippe. "
Det er sjovt så forskelligt vi ser på arbejdet i haven.
Jeg mener græsplænen er det letteste ved havearbejdet.
Efter første klipning om foråret, sættes klipperen på bioklip og så er det blot en halv times arbejde om ugen (i perioder skal den dog klippes to gange).
I modsætning til køkkenhave, staudebed osv. kan plæneklipning endda automatiseres med en robotklipper!!

Ganske anderledes er det med rekreationshaver som Ingeborg har!
Her er der ikke rigtig andre muligheder, end praktisk manuelt arbejde. Erfaringen gør dog, at det som tog flere timer for tyve år siden, kan gøres betydeligt hurtigere idag.
Men selvom metoder, teknik, forudseenhed m.v. gør, at arbejdet kan overstås hurtigere, kommer alderen og indhenter de optjente færdigheder.

Jeg har ikke fulgt Søren Ryges haveudsendelser. Ser ikke fjernsyn, men fik for et stykke tid siden at vide, de stadig blev produceret. For 20 el. 25 år siden så jeg nogen af dem, som han dengang producerede (men kender ham ellers kun fra dengang han var redaktør af Haveselskabets medlemsblad).
Det sjove ved gensynet var, at han havde fulgt med tiden.
”Billedet” af ham, som jeg havde fra de gamle udsendelser, var, at han havde et voldsomt gå-på-mod og stor udholdenhed når han blandt andet plantede og gravede.
(I øvrigt også i Irland engang, hvor daværende kulturminister Brian Mikkelsen skulle plante et træ, men ikke vidste hvordan man skulle bruge en spade og Søren Ryge til al held var med i delegationen og trådte hjælpende til ;)
Men det jeg oplevede når jeg så en af Søren Ryges nye haveudsendelser var, at han prustede og stønnede blot han så spaden.
Genkendeligheden glædede mig ;)
At trække spaden frem fra skuret er ikke altid fornøjeligt i dag, som det var for 20 år siden.

Buske som et bidrag til en mere overkommelig have, synes jeg ikke rigtig udgør det store bidrag.
De skal klippes og der skal luges omkring dem og ofte også under dem. Der er dog ingen tvivl om, at det er nemmere at have med buske at gøre end med staudebede el./og køkkenhave.
Endnu har vi køkkenhave som forsat – her i efterår/vinter forsyner os med grøntsager (knoldplanter, porre/løg, salater, rodfrugter og andet). Vi har også rosenbede, staudebede, blomsterbede og buske, træer og krukker.
Vi sylter hvad der kan syltes.
Kvæder, æbler, rødbeder, løg, figner, bær og meget andet.

Vi "arbejder" også med perspektivet om en passende "ældrehave".
Men er i meget høj grad nået frem til, at vi nok ikke kan få den.
Generationerne som idag - og vel de seneste årtier - køber huse, står nok ikke samme problem, fordi grundene mange steder indrettes med græs, flisbelægning og skærver/stene.
Her er haverne "ældrehaver" kan man sige og kræver meget lidt vedligeholdelse.

Men vores krav til en vores "ældrehave" er, at den forsat skal bestå af køkkenhave. En have med stauder, blomster, frugttræer og andre træer.
Vi vil hverken kunne holde en græssteppe ud eller en have uden masser af grøntsager, frugter, bær, blomster og buske.
Vores have skal være/er en bæredygtig have og med stor biodiversitet.
Så valget er for vores vedkommende ikke at omdanne vores have til en ”ældrehave”. Men forberede os på at finde en ny bolig når den tid kommer.
Og driften af den type have som vi har er tillige dyr i vandafledningsafgift.

Jeg forstår ikke, hvorfor køkkenhaven bliver anset som arbejdskrævende.
Der skal sås/plantes til i foråret.
Der skal kompost på før eller efter såning/plantning.
Der skal luges få gange i løbet af sæsonen.
Og så skal der høstes grøntsager - det er måske her, det meste arbejde ligger? Der får jeg hjælp af min kone - for nogle af grøntsagerne skal efterbehandles! Jo, nogle af rodfrugterne (kartofler, oka, jacon mm kan gøre lidt ondt i ryggen)!
Så skal der måske dyrkes en efterafgrøde.
Tomme bede bliver tilsået med grøntgødning.
Og så starter næste år (normalt).
Græsplænen skal slås en til to gange om ugen (bortset fra i år), den skal vertikalskæres og luftes. Nogen (f.eks. min kone) synes også, at den skal gødes. Det er meget større arbejde, end køkkenhaven.

@Lars Holt
Køkkenhave anlagt på brakmark og det endda 2 gange ved de huse vi har bygget, var bestemt ikke nogen succes og mit kendskab til at have jord under neglende = nul. Derfor var det ingen succes for mig. Tilmed ligger have 2 som er den nuværende fra 1973 tæt op ad motorvejen E20, så nogen bæredygtighed i økologisk forstand tror jeg ikke at nogen afgrøder vil have. Derfor har jeg med stort smil læst at Villy N. Betegner min have som rekreationshave. :-).
Jeg vil dog nærmest betegne den som min Fitnesshave og det er også ok.... indtil videre. Villy har dog ret i at en græsplæne med en størrelse som en almindelig parcelhusgrund nok er det mindst arbejdskrævende pr. Kvadratmeter. Hvad skulle jeg ellers have på 700-800 kvadratmeter? Her er der jo også mulighed for at anskaffe en robotklipper eller en minitraktor. Pernittenheden med de fine kantstukne kanter må jeg springe over eller betale mig fra....engang.
Buske bliver stadigvæk foryngede hvert år, men væksten følger saksen.
Jeg har ikke skrevet i min haveblog hverken i 2017 eller 2018. Der sker nemlig ikke de store forandringer mere, dog har sommeren været så ekstrem at jeg vil sætte nogle billeder ind på fra sommeren og når fældning/beskæring er overstået om et par uger.
strikingeshave.blogspot.com
Vi har dog også mulighed for at sløjfe ca. 500 -700 kvadratmeter
Af baghaven....... eller lade stå til der på naturlig vis.
Ingeborg

Ingeborg
Jeg bruger en lille græstrimmer der vender, så snoren vender næsten lodret til at trimme mine græskanter.
Jeg skære dem så lidt oftere men det er nemmere.
Mvh

@H.Christensen
Vi har lige anskaffet os sådan en vendbar græstrimmer med batteri, tror det er 18 eller 36 V. Og håber på at det pynter på kanterne.
Ingeborg

Hej Willy N.

Jeg har lige et par kommentarer til dig:

Ang. græsplæne: Mit udgangspunkt er, at jeg faktisk godt kan lide havearbejde! Men jeg er ikke vild med maskinelt arbejde. Og selvfølgelig er det rart, at der findes plæneklippere og græstrimmere, som letter arbejdet, men for mig føles det som spildtid at klippe og trimme græsset. Jeg gør det dog, for egentlig kan en velpasset græsplæne være ganske flot.

Men… store arealer med klippet græs er vildt kedeligt! Sådan er det jo med monokulturer. Bevoksninger med større og varierede vækster – derimod – giver variation og spænding for øjet.

Du skriver angående buske: ”De skal klippes og der skal luges omkring dem og ofte også under dem.”

Nu beskrev jeg ganske vist min store, formklippede laurbærkirsebær, som jeg bruger ret meget tid på hvert år. Den er en arv fra de tidligere ejere. Jeg ville aldrig selv have anskaffet mig sådan en kæmpe! Men nu har jeg den, og så passer jeg den!

Men bortset fra at man kan have enkelte formklippede buske for sjovs skyld, hvorfor i alverden skulle man så klippe buske? Meningen er jo, at de skal vokse til og skabe et indtryk af frodighed. Jeg har syrener, forsytia, uægte jasmin (pibeved), japansk snebolle, mange hortensiaer, rododendroner og kameliaer, samt to små dronningebuske.

Dette er faktisk lidt af en kæphest for mig: Rundt omkring i folks haver ser jeg vældig mange buske, der ser ud til at være klippet – for ikke at sige skamferet – med en hækklipper. Det er den slags skamfering, som kaldes en ”varmemesterklipning”. For det første ser det forkert ud. En busk skal naturligvis have form som en busk. For det andet går det ud over blomstringen!

Hvis en busk bliver for høj eller lidt gammel og træt, kan man skære enkelte stammer af ved roden for at forny den. Ellers bliver de flottest, hvis de passer sig selv. Eneste undtagelse fra den regel er vist sommerfuglebusk, som man roligt kan skære kraftigt ned hvert forår.

Hvad angår lugning, så er fidusen jo, at buskene skal stå så tæt, at de skygger for, at ukrudtet kan gro. Derfor er lugearbejdet minimalt. Det samme gælder staudebedet, som man som regel kan nøjes med at gennemgå en gang om foråret og en gang om efteråret

M.v.h.

Doris Møller.

@Doris.
Som med al anden beplantning - og det ved du jo ;) - så kvæler planter hinanden, når de selv regulere væksten.
Buske ingen undtagelse.
Du har helt ret i, at "varmemesterklipning" ikke er at klippe en busk. Alene dét at snittene fra hækkeklipperen flosser grenene i skærefladen er et problem.

Men at arbejdet med en græsplæne er kedeligt, er jo ikke det samme som det er et stort arbejde ;)
Lars skriver at: " ... den skal vertikalskæres og luftes."
Det har vi nu aldrig gjort og plænen er mere end 30 år!
Om foråret får den lov til at vokse sig lang og kraftig inden den klippes 1. gang og det er meget få problemer vi har med mos.
Men derimod med mælkebøtter :(
Græsplænen er det som der anvendes mindst tid på og vel det havearbejde der kræver mindst kræfter.

Doris
Hvis du har en græsplæne der er monokultur så er du nok den eneste i dk der har det.
Mvh

Min græsplæne binder havens enkelte rum sammen. Uden den, ville det hele ende i kaos..... eller meget mere arbejde med stier til at forbinde de enkelte bede. En græsplæne giver ro og afslapning til øjnene. Forestil dig min have uden græsplæne. Og selvom den kræver en arbejdsindsats om foråret, regner jeg ikke den øvrige klipning, bortset fra kanterne for særlig arbejdskrævende. Græsafklippet anvendes rundt omkring og langs hække til jorddækning og forhindrer ukrudt i at spire frem. Jeg vil nødig undvære græsafklippet, selvom min plæneklipper kan stilles om til bioklip. Og som jeg skrev, er det det eneste arbejde min mand gør i haven!
Problemet kunne være grundens størrelse på 1500 m2 og som Villy skriver, skal buske holdes i ave.... og det regelmæssigt. Det prøver jeg på og i år er tiden altså kommet til profi fældning og beskæring af høje træer, som enten skygger og får andre vækster og græsplænen til at mistrives, eller smider alt for mange æbler.
Der er jo forskel i størrelserne på din og min have.
Ingeborg

H. Christensen, du skriver, at hvis min græsplæne er monokultur, så er jeg nok den eneste i Danmark, der har sådan én.

Ha, ha, det kan der være noget om. Også jeg bruger tid på at fjerne mælkebøtter og brunella i massevis. Og der er meget kløver i min plæne, hvilket jeg er glad for, for det er skønt at gå på med bare tæer ;-)

Jeg nedlægger ikke helt græsplænen. Men efterhånden skal den optage mindre plads.

Willy N, du har ret i at buske kan komme til at kvæle hinanden. Derfor forsøger jeg for tiden at renovere bedet med buske, sådan at jeg – efterhånden som jeg bliver gammel – ikke mere skal flytte rundt på dem. Buske, som bliver meget store, giver jeg mere plads, som de efterhånden vil udfylde. Den plads, som de endnu ikke optager, bliver udfyldt med småbuske som f.eks. hortensiaer, som er lette at lave selv af stiklinger og lette at fjerne igen, når de store buske kræver mere plads.

Enhver må jo indrette sin have, som det passer bedst.

M.v.h.

Doris Møller

Jamen så er jeg jo meget heldig. Udover nikkende fuglemælk og måske 10 mælkebøtter om året er der intet andet ukrudt, selvom jeg er omgivet af "vilde" haver med masser af ukrudt.
Det er mange år siden mine buske havde "flyttesyge" og det var vellykkede flytninger.
Nu er der mest buske med underplantninger af hosta, lodden løvefod, og de meget taknemmelige mørkerøde heuchera og ikke at forglemme The Pink Fairy, samt høstfloks og diverse andre. Alle bede er så tætte at jeg ikke behøver at luge.
Det bliver dog spændende at se, hvordan det kommer til at gå med mine strudsevingebregner, hvoraf nogle ser døde ud, mens andre allerede viser grønt.
Endnu kan jeg passe haven og nyder som regel at arbejde i haven fra formiddag til sent aften og har stadigvæk fysik til det meste.
Der er bare noget, der ind imellem bliver for meget, for eksempel de mange krukker med selvsåede blomster. Det var slut allerede i år. Ingen såning i vindueskarme med alt det arbejde, det medfører. Det var ikke spor sjovt længere, som i gamle dage.
Der har jeg meldt pas.
Sådan bliver der sikkert flere ting efterhånden, for det skal være lysten, der driver værket.
P.t. Morer jeg mig med at lave et rotteskret fuglefoderstativ til at
Sætte udenfor soveværelsets nye vinduer.
Jeg har flottet mig med et vindue med et skoddeelement. Sådan et vindue er der i sønnens sommerhus og det er pragtfuldt at kunne have skodderne åbne uanset vejret udenfor.
På mit arbejdsværelse har jeg fået en halvdør i stedet for en almindelig terassedør. Så kan jeg blve fri for naboernes katte.
Skulle nogen være interesseret i et vindue med skodelemt sætter jeg et billede ind med udsigten fra min seng.... og føler mig priviligeret med den udsigt.

Ingeborg

@Villy N
Du skriver:
"Så valget er for vores vedkommende ikke at omdanne vores have til en ”ældrehave”. Men forberede os på at finde en ny bolig når den tid kommer.
Og driften af den type have som vi har er tillige dyr i vandafledningsafgift."
I ser anderledes på det end vi gør. Nu ved jeg ikke, hvor gamle i er, men er spørgsmålet ikke i høj grad om at finde tidspunktet for flytning til en anden bolig før man ikke kan klare havearbejdet uden hjælp?
Vi prøver på at tilrettelægge arbejdet sådan at det arbejde, der skal overtages af andre og vi kan betale os fra, kan opvejes af det beløb en ejendomsmægler og flytning koster.
Køkkenhave, syltning og andet bliver det svært at skaffe arbejdskraft til, medmindre man har familie til at overtage. Men hvem har det i dag? Vores børn og børnebørn bor langt fra os ... og har rigeligt at passe selv.
Så vi håber på at vi med tiden kan betale os fra havens pasning og blive boende, så længe vi er to om det.
Ingeborg

@Ingeborg.
Nu er det sådan, at der næppe nogen der overtager huset/grunden. som ønsker noget af det som er på den.
De seneste år købes huse i området, som så rives ned inden køberen bygger netop dét hus vedkommende ønsker (og udlægger grunden (der der er tilbage!) flisebelagt/stenbelagt omkranset af skærver med en smule græs og nogle mindre tæmmede træer der sikkert ikke bliver over 3- 4 meter).
Vi behøver derfor ikke at tage hensyn til købers ønske.

@ Villy
Jeg er da fuldstændig ligeglad med hvad de næste ejere af hus og matrikel gør med det.
Når jeg skriver at arbejdet kan overtages af andre, mener jeg at jeg vil betale andre for at gøre arbejdet for mig - i stedet for at flytte.
Derfor har jeg netop også valgt vindue og terassedør helt efter mit eget ønske og blæser på, hvad efterfølgere synes om det.
Hvis jeg selv var ung og skulle overtage vores hus, tror jeg heller ikke at jeg ville genkende hverken hus eller have.
Så "efter os = syndfloden", som et gammelt mundheld siger.
Ingeborg

:)

Sommeren 2019
Tænk at vågne op til denne udsigt. Men..... jeg mangler et godt råd til tæmning af denne klatrerose. Den kan ikke klare sig med stativet og vokser langt over tagrenden. Kan man slet ikke styre sådan en rose inden dens skud bliver så lange?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det kan man godt, men hvem skal være påtaleberettiget, og håndhæve bestemmelsen?
Og kan det gøres uden sanktioner?

Jeg tror blot at du skal finde nogle købere, der virker til at brænde for forholdene, som de er.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Kommunen kan du ikke regne med vil blande sig i det, eneste påtaleberettiget. Derfor kan den godt være med.
Men naboerne, hvis de selv har en økologisk gnist, vil kunne løfte opgaven.

Ingeborg, du insisterer jo også på fx at stikke kanter af med en tung spade. Man kan jo få sådan nogle rullende kantskærer, der kunne lette dit arbejde. Måske kunne det være seniorløsningen?

Og så vil jeg sige, at jeg jo går på arbejde/trasport 42 timerom ugen og har tre børn. Så 8 timer om UGEN ville være luksus her ;-)
Og der er stadig mange, der roser min have, og den vokser ikke ind til naboerne.

Hvis du skifter studs på dine vandtanke, kan du montere haveslanger på, så slipper du for at løbe med vandkander. Det er min tid simpelthen ikke til, men vandes skal der jo :-)

@ Freya Grossmann.
Min have ligger i forskellige niveauer, og med loven om “forbundne” kar in mente, dur det ikke med haveslange på vandtønderne. Desværre.
Men det er knap så hårdt med 2 stk. 5 l kander som med 1 stk. 10 l kande.
I øvrigt har jeg satset på krukkeplanter som ikke behøver vanding så ofte. Jeg har 3 stk store krukker med Sct Hansurt . Alle krukker har store underskåle skåret af store 20 l plastikspande.
Ingeborg
Ps. Toppen af spandene har jeg i foråret brugt som frostbeskyttelse af sarte planter.

Vandslanger på tønderne? Jamen det har jeg allerede fordi jeg tapper vand fra 2 tønder over i en stor murerbalje. Jeg dypper min vandkande i murerbaljen fordi det ellers vil tage en krig at fylde dem via hanen på tønden. Ellers dypper jeg i regntønden, når niveauet i baljen har nået niveauet i tønden.
Ingeborg

Ekstrem tørke, efterfulgt af masser af vand fra oven. Har vendt lidt op og ned på min havedyrkning. I år tænker jeg på at etablere et regnvandsreservoir på bagsiden af huset, hvor vandslangen ikke kan nå. ...... en længere slange vil betyde 40 m slange og det gider jeg ikke bakse med.
Et aftapningssted fra nedløbsrøret lavet pænt .... hvordan er jeres erfaringer?
Ingeborg
Ps. Kan og må man selv lave det?

Jeg opsamler regnvand i to 200 liters tønder, som jeg bruger til at vande havens planter med. Jeg vil anslå at det dækker 70 % af mit vandingsbehov, men jeg bor også på gammel mosejord, så grundvandet ligger højt.

Jeg syntes at den helt store fordel ved en regnvandstønde er, at jeg kan dykke vandkanden ned i den når den skal fyldes op. Det går meget hurtigere end at skulle vente på at vandhanen fylder den. Det betyder så også at jeg ikke har låg på mine tønder, men det har nu ikke givet mig problemer.

Du må gerne selv etablere regnvandsopsamling, også fra tagrenden.

/Sofus

Hej Sofus
Tak for svaret. Jeg har allerede 2 regnvandstønder forbundet med hinanden, Ved siden af en stor murerbalje, hvor jeg ligesom du dykker mine vandkander ned på grund af manglende tålmodighed til aftapning. På baljen har jeg dog et låg fra en anden større kasseret regnvandstønde for at undgå myggelarver. Desuden en meget større regnvandstønde ved kompost pladsen. Stadigvæk er der for langt at nå visse steder uden at skulle gå meget langt med vandkanden. Derfor er et 3. Sted ønskeligt. Normalt fylder jeg årligt 1 regnvandstønde med ledningsvand, når der ikke kom gratis væde ovenfra i lang tid.
Ingeborg

På de store opsamlingsbeholdere har jeg en pumpe, så jeg kan få vandet flyttet.

Den lille regntønde er uden afløb, så der stikker jeg blot vandkanden ned - låget kan stå selv, mens jeg vander.

Jeg har som skrevet allerede 3 vandtønder to forskellige steder, men til det nedløb, der ses på billedet er der 200 skridt fra nærmeste vandtapningssted. Derfor spørgsmålet, men jeg kan se at der skal nogle flade beholdere til. Er det mon muligt at etablere en udendørs vandhane fra et bestående system? Vi har kun en vandhane i garagen.
Ingeborg