Forum

Hvor sundt er opbevaring i plastik?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2018 kl. 20.27

Måske starter jeg for mange nye tråde, men indimellem interesserer det mig, hvad andre mennesker tænker om samme sag.
Vi har jo til overflod brugt plastikposer, bægre, spande osv til snart alle former for levnedsmidler, ja ofte kan vi slet ikke blive fri for det. (Jeg er så gammel at jeg kan huske at købmanden henne på hjørnet selv rullede små kræmmerhuse af papir til visse varer… og at man i 40’erne selv skulle have poser med til indkøb af gryn, sukker og deslige.)
Nu er alt indpakket i plastik og vi fortsætter også med det, når vi fryser vores økologiske høst fra haven ned i plastikposer, bøtter og bægre. Nogle genbruger også dunke og f. eks. Plastflasker.
Hvordan ved vi at disse plastikting ikke frigiver microplastik i al deres levetid? Vi genbruger plastik fra isemballage til nedfrysning af varmt tilberedte ting. Er der en sundhedsrisiko ved det, for dette plastik er måske kun stabilt til kolde ting?
Personlig foretrækker jeg glas til opbevaring madvarer og tilberedte madrester i køleskabet, men hvad med TUPPERWARE Plastik, som kan være ældgammelt og fra før den tid, hvor microplastik blev observeret som farligt? Jeg har fået nogle enkelte små plastikbøtter forærende af nogle familiemedlemmer som tvangsindlagde mig til Tupperware selskab, og ved at der reklameres med livslang holdbarhed. Om det så er kundens eller plastikdimsernes liv, melder historien ikke noget om.
Findes der nogen undersøgelser om indpakning af madvarer i plastik og deres virkning på vores sundhed?
Ingeborg
 

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 9. september 2018 kl. 19.50

Hej Ingeborg

Du starter ikke for mange tråde. Denne er måske særlig relevant for alle brugere, så tak for at rejse spørgsmålet. Jeg er begyndt at bruge glasflasker til vand i køleskabet af samme årsag som den du nævner, men vil også gerne vide om det fornuftigt eller unødvendigt.

Mvh. Marie Louise

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. september 2018 kl. 21.35

Tak for svaret Marie Louise.
Det har da undret mig lidt at ingen har svaret, før du skrev. Men det er måske ligesom med katten om den varme grød. Vi opbevarer alle i plastik og ved ikke rigtigt, hvad vi skal mene og tro.
Hvis jeg tænker tanken om at der er en sundhedsfare ved plastikemballage af den ene eller anden slags til ende, tør jeg slet ikke tænke på hvor revolutionerende det vil være for os alle.
Hvis jeg tænker på sundhedssektoren, arbejdspladser, ja det vil være mega omfattende. Især sundhedssektoren selv er jo storforbruger af plastic. Min mand har fået 2 nye hofter og selvom det kun er 1 døgns indlæggelse, er det enorme mængder plastik der endte i affaldskurven. Men hvem undersøger om vores "daglige plastik" afgiver microplastik? Jeg læste i dag at vi når vi tager en fleece trøje på hvirvler en masse microplastik rundt i luften omkring os.
Hvem tør i det hele taget tænke tanken om at alt plastik er uegnet til emballage.
Et kuriosum: SAMVIRKE bladet for september havde en artikel om netop plastik på godt og ondt. For at holde sammen på bladet og indlagte reklamer, flot emballeret yderligere i konvolutter, var bladet svøbt i plastik..... ydermere er selve bladets omslag plastikcoatet.
Ingeborg

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 9. september 2018 kl. 21.50

Hvis man gnider to genstande imod hinanden så afgiver de små partikler. Hvis den ene genstand er af plastik, så er det mikroplast. Ud fra det ræsonnement, så må vi vel antage at alt plast i husholdningen afgiver mikroplast i et eller andet omfang. Spørgsmålet er nok mere om det er farligere end alt muligt andet støv og om mængderne er så store at det betyder noget.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. september 2018 kl. 8.22

Jeg har tidligere brugt fødevaregodkendte plastballoner ved fremstilling af vin.
Det er jeg holdt op med, for efter lang tids kontakt (mange måneder) mellem plast og vin, kom vinen til at lugte og smage af plast.
Og når noget smager af plast, så er der nok ret meget plast til stede.
Så det er glasballoner bl.a. fra genbrugsstationen jeg bruger.

Til æblemost, der skal i fryseren, bruger jeg stadig plastflasker. Glas ville sprænge.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. september 2018 kl. 9.03

Tak for svaret Lars. Min tanke opstod netop i forbindelse med at bruge plastflasker til æblesaft i fryseren. Sidste år hældte jeg saften i plastikposer til frysning (der er forskel på plastikposer), som jeg frøs ned i mælkekartoner, for at få en "stabelvare". Men plastik er det jo under alle omstændigheder.
Tør vi tænke tanken til ende? Regnvandstønder af plastik osv.
Ingeborg

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. september 2018 kl. 9.14

@Claus Madsen
Jeg tør slet ikke tænke plastiktanken til ende, for emnet er jo uendeligt! Plastikgulvbelægning, plastikstrikkegarn, polyestertøj og alle de andre syntetiske tekstiler fremstillet på oliebasis. Møbler, tæpper, plastikspande etc. Selv det ellers miljøbevidste firma Fjälräven gør stor reklame med at de laver en rygsæk af genbrugsplast! Halløjsa, hvor plasten gnubber op og ned af vores rygge! Jeg forstår det ikke!
Ingeborg

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2018 kl. 12.39

Hvis det er sandt, at Danmark skal være et fossilfrit land senest år 2050, skal plastik så ikke til den tid stort set være forsvundet fra det danske marked.?

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 10. september 2018 kl. 14.51

Altså jeg bruger glasflasker med patentpropper til saft mv. De koster så godt nok prisen (fyldt med rædderlig sød sodavand), og panten får man så heller ikke igen.

Jeg mener man kan genbruge visse typer plastemballage, hvis de er rene, men så skal man være opmærksom på, at syreindholdet (fx i tomatsovs) kan betyde noget, Så is i isbøtter osv.

Jeg er slem til at gemme plastemballage for, man kunne jo få brug for det- engang..!

Men jeg ville kassere Tupperwaren (den gamle) helt og aldeles. Medmindre det kan sælges og stå som retropynt.

Og som sagt er jeg gået over til glas.

Mvh
Tine- og nej, Ingeborg- du spørger nok for lidt!

Regnvandstønder er IKKE beregnet til drikkevand, sådan er det! Skal man bruge regnvand til at skylle ud i toilet/vaskemaskinen- kvæver det separat rørføring (og rensning), og det er altså vimmerdyrt! Det er ikke bare at grave et par palletanke ned. Gråt vand må kun komme i kontakt med drikkevand- alle andre steder end på din matrikel.

Nyt svar til emnet »Hvor sundt er opbevaring i plastik?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvor sundt er opbevaring i plastik?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider