Økologi mætter ikke alverdens munde

www.information.dk/debat/2011/10/oekologi-maetter-munde

Hej Søren, hvad er formålet at linke denne 7 år gamle kronik? Forfatteren, er, mig bekendt, en af "Bæredygtigt" Landbrugs ypperligste lobbyister ..-Bare nysgerrig.

Ja, det er ualmindelig dårlig "journalistik" og det er modbevist af forskere fra hele verden!!

Der er nemlig ikke taget højde for blot de mest simple ting, som at i tropiske og subtropiske egne kan man faktisk øge udbytterne i økologien, set i forhold til konventionel landbrug på de samme bredegrader.

Derudover, så berører de slet ikke den udpining af konventionel landbrugsjord, der gør at forskere siger, at der i hovedparten af landbrugsområderne rundt om i verden sandsynligvis kun kan dyrkes ca. 100 høste mere - ETHUNDREDE!!! (gælder også for dansk konventionelt dyrket jord)

Og endelig, så opbruger bl.a. dansk landbrug fosforreserverne med rasende fart - og man kan gøde nok så meget med kvælstof og kalium, men planterne kan ikke optage dem uden fosfor (vigtigt i cellemembramerne i både planter og dyr).

Med den hast verden forbruger dette stof nu, så er vi løbet komplet tør om blot ca. 100 år - men prisen på det vil være røget udenfor landmænds formåen om mindre end 50 år. Og hvis verdens fattige, tropiske lande også begynder (som de mange steder er i gang med) at forbruge kunstgødning, så går det endnu stærkere - da de under tropiske forhold får udvasket langt mere.

Og så er danske jorde iøvrigt mættet med fosfor - det er blot bundet i ikke-optagelige former, fordi landbruget har sprøjtet og gødet jorden mere eller mindre steril med pesticider og tungmetaller, som ødelægger mikrofaunaen i jorden, der ellers skulle frigive disse stoffer.

Og tro mig, jeg har haft indgående samtaler med både biologer, forskere og landmænd om dette - og de ved alle sammen godt, at det er et alvorligt problem. Og dermed er den ældgamle artikel faktisk blot rent løgn og latin! :/

Poul Vejby-Sørensen, som er forfatteren på "artiklen" er cand.agro - men beklageligvis, så har han i den grad fordrejet fakta mod bedrevidende. Sandsynligvis på opfordring fra BL.

(sorry, men BL-folk og folk der deler deres skriblerier, tænder mig i den grad af - nok også derfor, at jeg ikke er videre populær blandt konventionelle landmænd og Duun'er) :(

..... og lige een ting mere:

Ca. 50% af verdens mad bliver allerede dyrket økologisk og vi laver uden problemer mad til 11 mia. mennesker hvert år. Meget af det bliver blot smidt ud eller bliver aldrig høstet - fx. lige som en del landmænd herhjemme oplevede sidste år.

Hvor har du dog det tal fra Ayoe?

Helt enig - og fedme epidemien raser :)
Mad mangler ikke i Verden - fordelingen er skæv, som med så meget andet.
Søren er bare i tvivl om hvad han selv mener og tror.

Nemlig Tom

Jeg kastede den ind her for at få jeres input. Jeg sidder og Googler omkring emnet "redder økologien verden" og jeg får mange artikler, der ligner denne. Jeg syntes at det er et problem at vi ikke kan stole på journalisterne eller forskerne i Danmark. Men hvis det virkelig forholder også sig som de skriver er det på den anden side også alvorlig.
Jeg håber ikke at jeg støt nogle ved at bruge en gammel artikel, for noget tyder på at den bliver misbrugt som inspiration til nye artikler. Ligesom at jeg er støt på sjove postulater når nogle vil fremme sin sag

Denne artikel er fra 2016 og den er hellere ikke videre positiv

videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forskningen-kan-ikke-bevise-okologi-er-sundt

Har et lille udpluk af min linkbase her, til hovedparten af mine udsagn - der er sikkert noget af det I alle kan bruge: ;)

Fosfor:
ing.dk/artikel/vi-ignorerer-alarmklokkerne-fosformangel-paa-vej-roede-felt-187866
Jordfrugtbarhed:
1) icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/oekologisk-jordbrug-fremmer-baade-jordens-frugtbarhed-og-biodiversiteten/?utm_content=buffer19f8f&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer
2) www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/forskere-advarer-den-danske-muld-bliver-udpint
3) slideplayer.dk/slide/12548183/ (download PDF'en)
4) www.landmisbrug.dk/2014/01/08/round-up-delgger-jordens-mikroflora-og-det-gr-grssende-dyr-syge/
5) www.pnas.org/content/pnas/114/36/9575.full.pdf?fref=gc&dti=746993978721787
6) www.fyens.dk/indland/Oestrogener-fra-gylle-ophobes-i-jord/artikel/474345
Madsvineri:
1) offgridworld.com/un-report-says-small-scale-organic-farming-only-way-to-feed-the-world/
2) politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5427259/Ny-rapport-Halvdelen-af-verdens-mad-bliver-smidt-ud
Sundhed øko vs. konventionelt:
1) ing.dk/artikel/nyt-studie-markant-forskel-paa-oekologisk-og-ikke-oekologisk-frugt-og-groent-169612
2) ing.dk/artikel/kaempestudie-oekologisk-maelk-og-koed-er-sundere-182263
3) ing.dk/artikel/oekologi-mindsker-risiko-fedme-allergi-192685
4) politiken.dk/forbrugogliv/art6232265/27-procent-af-danske-gr%C3%B8ntsager-indeholder-rester-af-spr%C3%B8jtegift-%E2%80%93-det-er-en-tredobling-p%C3%A5-fem-%C3%A5r

Kan du indsnævre lidt hvorfra du har oplysningen om at 50% af verdens mad allerede dyrkes økologisk?
Så vidt jeg ved udkommer "en skør skør verden" ikke længere.

Ok, Søren, så forstår jeg bedre.

At løse, de globale problemer med sult, klima osv, tror egentlig ikke så meget handler om økologer som eller ikke-hjælpsomme har ret, men om at vi som samfund både globalt og lokalt evner at sætte os ud over egne snævre interesser og arbejde sammen til menneskehedens og planetens bedste.

Debatten mellem økologer og konventionelle landbrugs interesser, synes jeg sommetider, antager næsten religiøse (hysteriske) dimensioner, hvor man på forhånd har bestemt, at det de andre siger er noget sludder.

@Claus
Jeg kan ikke huske hvor jeg har oplysningen fra. Mener det stod i FN-rapporten, nede i teksten - men er ikke 100% sikker om det var der eller i en anden rapport jeg læste det. Og det kan også godt være, at tallet var 37% eller 48%.

Baggrunden er blot, at i verdens fattige lande, er der mange småbønder, der IKKE bruger hverken pesticider eller kunstgødning og derfor kan siges at være økologiske (traditionelle dyrknings-metoder). Og det er så oveni de fattige bønder, der stort set kun dyrker til eget forbrug (både i Asien, Afrika og Sydamerika). Problemet kommer, når landbrug bliver fabrikiseret (oliepalmeproduktion, plantager og vestlige landbrugsmetoder), som udpiner den lokale jord og sænker udbytterne på relativt få år. Se fx. på Amazonas-regnskoven og træfældningen der!

Hvis nogen mener, at det er en god ide at dyrke fødevarer ved hjælp af giftstoffer der skader natur, drikkevand og mennesker, samt ved hjælp af gødningsstoffer fremstillet under enormt energi- og ressourceforbrug, så er de nok udenfor pædagogisk rækkevidde eller de bør redegøre for den ide.

Verden mangler ikke føde. Hele den vestlige del af verden lider af en fedmeepidemi båret frem af raffinerede kulhydrater fra sukkerroer og majs - helt uden ernæringsmæssig værdi og findes i stort set al færdigmad. Hele den vestlige del af verden har et enormt fødevarespild.

Animalsk produktion - fx den enorme svineproduktion i DK - trækker enorme afgrøder til foder, der kunne brødføde langt flere mennesker vegetabilsk.

Ingen problem at brødføde verden i 2050 uden giftstoffer og det er i hvert tilfælde slet ikke nødvendigt med giftresistente GMO-afgrøder.

Hvornår ser vi en GMO-afgrøde der varigt løser et problem for menneskeheden, fx super fosforudnyttelse? Er det ikke 99% af GMO afgrøderne der er herbicidresistente? Og det er da en dødsrute af dimensioner.

Ayoe, ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. Hvis vi ser på hvad der rent faktisk sælges hos de mest købedygtige forbrugere så kan den økologiske produktion næppe overstige 5%*.
Det kan godt være at der er nogle subsistensbønder i den 3. verden som producerer økologisk uden for certificeringsordningerne. På den anden side så er der altså også et vist forbrug af pesticider i den sektor. Det er formentlig umuligt at finde pålidelig statistik for, men det er helt sikkert at deres bidrag til verdensproduktionen ikke udgør så meget som 45%.

*https://www.lf.dk/viden-om/oekologi/markedet

Jo Claus, konventionelt landbrug fylder nu, men hvad med fremtiden? Biodiversiteten, drikkevandet, socioøkonomiske aspekter, dyrevelfærden, sundheden og meget mere, påvirkes af den fremtidige, globale landbrugsform.

Her er et indlæg fra den "anden side":
okologi.dk/om-os/organisationen/fagudvalg/ulandsudvalget/ulandssekretariatet/nyt-fra-udvalg-og-netvaerk/2014/03/oekologi-en-loesning-for-global-foedevareforsyning

@Søren. Det er klart at certificeringsordninger som begrænser bondens frihedsgrader inden for plantebeskyttelse og gødning leder til en lavere produktivitet, som igen leder til et højere arealforbrug og en dårligere udnyttelse af inputs som f.eks. brændstof til maskiner.
Det er prisen hvis man synes økologi er formlen på fremtidens landbrug.

Ovennævnte skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at du hjælper verdens fattige ved at begynde at sprøjte plænen igen ;-)

Personligt tror jeg at fremtidens fødevareproduktion nødvendigvis må ligge et sted midt i mellem. Vi skal helt sikkert finde nye grønne løsninger -bedre planter, bedre udnyttelse af symbioser, mere miljøvenligt planteværn, mere intelligente driftsformer.
Jeg tror de erfaringer som er opbygget i det økologiske jordbrug kan bidrage, men jeg mener på den anden side at økologiens firkantede, restriktive tilgang til ny teknologi og tro på lommefilosofiske forestillinger om "naturlighed" er en helt uacceptabel hæmsko.

@Claus

9,3% af det danske landbrugsareal er økologisk eller under omlægning til økologi i 2016-tal fra dst.dk (245.159 ha. øko/2.634.362 ha. ialt X 100 = 9,306%).

Desuden, så er det anslået, at mindst 10,5% af alle varer der er solgt i butikker er økologiske (*1) (jeg har set tallet 12,noget%) - og kun 4% af alle forbrugere putter aldrig økologiske varer i kurven (*2) - så de fleste af os (også de ikke så købedygtige) køber i en eller anden grad økologi!!!

1) www.lf.dk/viden-om/oekologi/markedet (kan se du selv har modbevist din egen påstand om 5% her) ;)
2) www.lf.dk/viden-om/oekologi/nyheder-om-okologi/2017/ny-undersoegelse-nu-koeber-maend-og-kvinder-oekologisk-lige-ofte#.WzkdbdL-jIU

Og det link som du der forsøgte at dele har jeg også - og der står INTET om økologisk subsistensbrug. Jeg har til gengæld fundet en smule omkring økologisk subsistensbrug:

"In addition to certified Organic Agriculture covered by this survey, it should be noted that much organic production is also taking place in Africa without certification. There are a large numbers of African organic farmers for whom formal certification does not have any advantages. This is true for farmers who practice subsistence farming for the food security of their families or their community. Unfortunately, there are no official statistics to quote on this type of organic production." ;)

www.ifoam.bio/en/current-statistics

@Claus

Mht. dit svar til Søren:
Ærlig talt "miljøvenligt planteværn"??? Når noget er specielt designet til at skade noget andet specielt, så er det IKKE "miljøvenligt" - det er simpelthen et antonym! :D
(Og så glemmer du belejligt nok, at alle planter, skadedyr og svampe har det med at blive resistente overfor ethvert "planteværn" som er blevet opfundet indtil nu - og det vil sandsynligvis også fortsætte i fremtiden)

Og hvor i alverden har du set, at økologien er imod teknologi??? Det har jeg ingen steder fundet - tværtimod siger stort set alle undersøgelser og forskere, at teknologi er vigtig for økologien i fremtiden.

@Ayoe, jeg går ud fra at du ved at gentage de tal jeg linkede til anerkender at din oprindelige påstand om at 50 % af verdens mad produceres økologisk er forkert, ja helt hen i vejret.
Jeg ved ikke hvad du prøver at opnå med at slynge "fake facts" ud på den måde, men det er i hvert fald ikke befordrende for en oplysende debat.

Jeg håber du er opmærksom på at økologerne også bruger planteværn. Bl.a. biopesticider. Det synes jeg er udmærket og et område som fortjener større opmærksomhed (og efterhånden får det).
Jeg håber at et større palette af miljøvenlige biopesticider efterhånden vil erstatte en hel del af de syntetiske pesticider.

@Claus

Den er ikke mere hen i vejret end dine 5% økologiske, velhavende forbrugere i DK - problemet er blot, at de ikke bliver listet som certificerede økologer, så derfor kan du ikke finde tallene for den egentlige dyrkning nogen steder - som beskrevet i mit sidste link.

Men har et andet citat her:
"Diets of subsistence communities are confined to little else than what is produced by community farmers. Subsistence crops are usually organic due to a lack of finances to buy or trade for industrial inputs such as fertilizer, pesticides or genetically modified seeds." - med andre ord, rigtig mange fattige bønder i hele verden, er så fattige, at de ikke har jord eller penge nok til at dyrke andet end økologiske fødevarer til eget forbrug.
www.newworldencyclopedia.org/entry/Subsistence_farming

Jo, det er sandelig hen i vejret.

Som det fremgår af mit link udgør økologien lidt 11% af forbruget i lille DK. I USA er det lidt over 5% og et vejet gennemsnit af de vesteuropæiske lande lander vel også omkring 5%. I Kina som har flere indbyggere end USA og EU tilsammen er det under 0,5%.
I Indien, Afrika og Sydamerika sælges der næppe heller over 1% certificeret økologisk, så jeg synes egentlig jeg var meget large da jeg skrev at "næppe overstiger 5%". Reelt overstiger det næppe 1%.

Så skal dine subsistensbønder altså producere de restende 45-49% udenfor certificeringsordningerne. Det er der to problemer ved.
1. De producerer ikke så meget i det hele taget.
2. En andel af deres produktion er slet ikke økologisk. Hvor meget er svært at sige for der ingen kontrol med køb og salg af pesticider i de fleste udviklingslande.

"The vast majority of the world’s farms are small or very small. Worldwide, farms of less than 1 hectare account for 72% of all farms, but control only 8% of all agricultural land. Farms between 1 and 2 hectares account for 12% of all farms and control 4% of the land. In contrast, only 1% of all farms in the world are larger than 50 hectares, but they control 65% of the world’s agricultural land.

There are more than 570 million farms in the world. More than 90% of farms are run by an individual or a family and rely primarily on family labour. Family farms occupy a large share of the world’s agricultural land and produce about 80% of the world’s food.

Smallholders can be highly productive. In Brazil, family farmers on average provide 40% of the production of a selection of major crops working on less than 25% of the land. In the United States, family farmers produce 84% of all produce – totalling US$ 230 billion in sales, working on 78% of all farmland. Family farmers in Fiji provide 84% of yam, rice, manioc, maize and bean production working on only 47.4% of the land."

Med andre ord, 72% af alle farmere på verdensplan har under 1 ha. og der er ½ milliard familiefarme i alt = 360.000.000 subsistenslandbrug. Hvis vi siger (nok konservativt, lavt sat) at der gennemsnitlig er 8 personer pr. farm/familie, så snakker vi altså om 2,88 mia. mennesker der lever på den måde (ud af 7,6 mia.)

Det er måske ikke 50%, men i givet fald mere mellem 25-35% - og i såfald er det stadig en hel del mere end 5% af hele verden der lever og dyrker økologisk mad til dem selv, selv om nogle stykker af dem bruger lidt pesticid en gang imellem - også selv om deres samlede areal kun er på ca. 8% af det totale landbrugsareal i verden. :(

www.globalagriculture.org/report-topics/industrial-agriculture-and-small-scale-farming.html

Og tror jeg overlader til de andre herinde, at vurdere hvorvidt mine tal er "helt hen i vejret" eller ej. Du er næppe den rette til at vurdere det, da du tydeligvis hænger fast i nogle fordomme, som du har svært ved at komme ud over steppen med. ;)

Og jeg har iøvrigt heller aldrig "promotet" nogen former for pesticider - økologiske eller ej. Det jeg kan strække mig til er insektsæbe. Til gengæld er jeg heller ikke så bange for "kunstgødning", så længe det blot er produceret på grøn energi og tager hensyn til, at fosfor (sammen med vand), bliver den næste kampplads mellem konventionelle og økologiske driftsformer på verdensplan. Med andre ord, vores forbrug af P skal MEGET længere ned end det er nu, her i landet.

Ayoe, du skriver selv at subsistenslandbrugene dækker 8% landbrugsjorden.
Lad os bare lege at disse 8% er lige så produktive som f.eks. et dansk landbrug og at de er 100% økologiske. Så kan vi lægge dette meget høje estimat til de 5% som også var højt sat.
Så har vi et meget optimistisk skøn over den økologiske verdens produktion: 13%.

Jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at fremture og forsvare en påstand som i udgangspunktet var så indlysende forkert.

Du kan kalde det fordomme. Jeg kalder det "en lille smule realitetsans".

Det skader ikke uanset standpunkt i øvrigt.

Det er mange år siden, de første økologiske landmænd dukkede op i Danmark. I de sidste 10- 15 år er udviklingen gået i den gale retning og det Danske øko-mærkes værdi er udhulet.
Der er et væld af muligheder for omgå det der almindeligvis opfattes som økologisk.
Blot ét eksempel er økologiske kartofler som er avlet fra ikke-økologiske læggekartofler og endda måske gødet med NPK fordi der ikke har været tilstrækkelig med økologisk gødning og som påtrods heraf, alligevel får det Danske røde øko-mærke stempel.

Her er jeg som forbruger godt gnaven over, at det ikke af produktet skal fremgå, der f.eks. er brugt NPK gødning, ikke-økologiske læggekartofler osv.
Jeg betaler som forbruger en højere pris for økologiske fødevarer.
Er produktet kun "halvt" økologisk mener jeg, at jeg burde vide det (hvis noget kan være halvt økologisk).
Men forbrugeroplysning er generelt blevet ringere gennem de seneste 20- 30 år.

Hvordan NPK produceres og hvor mange ressourcer der anvendes, som Tom peger på er problemet, aner jeg intet om.
Men i betragtning af den teknologiske udvikling de seneste 50 år, kan fremstilling af NPK - eller andre produkter - vel godt gå hen og vise sig bæredygtige hvis der f.eks. anvendes EL til fremstillingen.
En fremskrivning til tiden hvor EL fly er udbredt vil vel også kunne resulterer i, at det er mere bæredygtigt at producerer bestemte afgrøder på den anden side af kloden og transporte dem hertil (og omvendt).

Indlægene ovenover er interessante og det er spændende at følge den globale anskuelse. Men hvor meget dispenseres der for og i hvilke mængder i Dansk økologisk landbrug og gartneri?

@Willy. For over 100 år siden kunne man lave kunstgødning vha. vedvarende energi (vandkraft). I korte træk brugte man strøm til at omdanne luftens ilt og kvælstof til salpetersyre, ligesom det f.eks. sker i lyn. Salpetersyren blev så neutraliseret med kalk så man fik kalciumnitrat. Det blev forhandlet som "Norgesalpeter" eller kalksalpeter.

Processen blev udkonkurreret af en proces baseret på naturgas, men rent teknisk kan det selvfølgelig stadig lade sig gøre. F.eks. med vindenergi.

Der er en udmærket wiki siden om historien:
da.wikipedia.org/wiki/Birkeland%E2%80%93Eyde_processen

@Willy
Du kommer gang på gang med udokumenterede påstande om svindel i økologien - det ville klæde din troværdighed med link til dokumentationen. Men den slags detaljer har du nok ikke!

Den skat der er på vandafledning er fin og har du ikke besøgt et rensningsanlæg for nylig skulle du tage og gøre det - kloakker og rensning af vand er ikke gratis! Invester i en større vandtank i stedet for at tale om en løsning du aldrig vil få tilladelse til.

Til andre, så er her lidt om øko-kartoflers dyrkning og hvorfor de er dyrere:

okologi.dk/forbruger/magasin/saadan-dyrkes-kartofler

Køber du økologi, så er du med til at beskytte natur, drikkevand og dig selv mod sprøjtemidler.

Jeg er lidt uforstående overfor alle de problemer med skimmel i kartofler, jeg hører om.
Der kommer ikke skimmel i mine kartofler mere, selv om (eller fordi?) jeg bruger egne knolde til læggekartofler.
Er det fordi hestebønnerne i rækken beskytter kartoflerne mod skimmel?

@Claus

8% af landjorden brødføder 2-3 mia. af verdens befolkning. Det kan KUN lade sig gøre, fordi disse bønder ikke dyrker foder til svin og køer samt ofte kan dyrke flere afgrøder på en sæson. Og det er DET der er den helt store forskel på dansk landbrug og på subsistensbrug. Dansk landbrug bruger 80% af jorden (+ ekstra ca. 16% jord i Sydamerika = ca. 96% landbrugsareal) til dyrefoder, det gør subsistensbønder IKKE!! Så det viser mig, at du beklageligvis næppe har forstået hvad det er jeg siger - så "realitetssans" er vist så meget sagt. :(

@Lars H

Det er nok nærmere "fordi" du bruger eget læggemateriale. Dine egne kartofler er dermed tilpasset din egen jord (sandsynligvis gennem generationer) og har derfor en indbygget tolerans overfor det lokale smittepres. ;)

Har hørt fra flere, der tilkøber ekstra kartofler og som fx. formulder disse kartoffelskræller, at de tit har skimmel eller andre kartoffelsygdomme - så tror selv på, at man kan importere sygdomme til sin egen jord med læggemateriale eller skræller.

@Tom.
Vi har haft snakken før og jeg tumler forsat ikke meget rundt på Internettet. Men en kort google søgning med ordene: dispensation økologi ... giver de første resultater og der skal nok ikke meget søgning til inden der dukker dispensationsmuligheder for både kunstgødning, sprøjtemidler og ikke økologiske frø og udsæd.

Men se på resultaterne på første side der kommer frem af denne søgning.

Min indvending er, at det ikke på produktet oplyses, hvis der er anvendt ikke-økologiske materialer ved dyrkningen.
Det er ringe forbrugeroplysning og selvfølgelig vil jeg vælge et økologisk produkt uden brug af dispensationer hvis jeg får valget.
Selv er jeg religiøs, vil nogen kalde det og anvender økologiske frø til det hvide ud af øjnene, økologisk gødning fra Farmer (kyllinge og/eller lupingødning), spirejord til 200 kr.!! fra Farmer og priklejord fra samme sted (de hvide poser).
Og så vil nogen selvfølgelig indvende, at jeg kan lave min egen gødning, min egen spirejord og priklejord og tage frø af egne afgrøder. Men så skal der indføres nogen længere dage og livslængde hvis jeg skal nå det.

@Ayoe B. P.
Jeg forstår ikke helt hvad problemet er, med produktion af foder til dyr. Det er vel i sidste ende foder til mennesker.
En ændring af dette forhold vil vel alene kunne ske ved et nedsat forbrug af kød (hvilket jeg naturligvis ser som positivt).
Men er et begrænset forbrug af bl.a. fjerkræ, svine- og oksekød en del af den animalske økologiske bevægelses dagsorden?

@Ayoe, vi kunne i princippet godt bevæge os ud i en lang udredning om hvor mange subsistensbønder der egentlig er, i hvor høj grad de økologiske, i hvor høj grad de er selvforsynende og om de er ernæret godt nok.

Nu var udgangspunktet jo bare din påstand "Ca. 50% af verdens mad bliver allerede dyrket økologisk" og det har vi da fået afklaret er forkert og tilsyneladende et tal du selv har fundet på.

Det kunne du bare have erkendt med det samme. "Det troede jeg, at jeg havde læst et sted men nu kan jeg godt se det selvfølgelig ikke passer". Så havde den ikke været længere.

I Asien og Latinamerika er langt størstedelen af landbrugerne småbrugere, hvis produkter sælges på lokale markeder
.
I bjergrige områder kan terrænet heller ikke pløjes I store marker.

Kunstgødning bruges sikkert - hvor det kan bringes frem - men man kan f. eks. Ikke køre ammoniak ud I ufarbare eller bjergrige områder.

Organisationen Via Campesina – med basis bl.a. I Brasilien og Indien - gør et stort arbejde for at oplyse om skadevirkningerne fra de multinationales produktionsmetoder.

Her om biodiversitet, der jo forringes ved brug af ensartede sorter spredt gennem storkoncerner

viacampesina.org/en/denounces-corporate-influence-in-the-convention-on-biological-diversity-cbd-in-canada/

twitter.com/via_campesina

viacampesina.org/en/

Tak K. Olesen

@Willy

Som nogen har skrevet andre steder, så kan der kun laves foder på 1 ha. jord til at lave fx. 64 kg. oksekød. På samme ha. kan vi dyrke mad til mellem 100 og 200 mennesker jvf. haveeksperterne herinde. Bukket i neon, så betyder det, at kødproduktion er spild af ressourcer og jord. Specielt set i forhold til, at denne foderproduktion samtidig er hovedmotor i at ødelægge landbrugsjorden.
(her er et engelsk studie der siger at der er ca. 100 høste tilbage i engelsk landbrugsjord - gælder også DK. Har også et nyere Hollandsk studie der siger det samme for stort set hele verden inkl. DK)
1) www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britain-facing-agricultural-crisis-as-scientists-warn-there-are-only-100-harvests-left-in-our-farm-9806353.html
2) www.pnas.org/content/pnas/114/36/9575.full.pdf?fref=gc&dti=746993978721787

Med andre ord, så er kødproduktion i stordrift absolut ikke hverken økonomisk eller klima/natur/fødevare-mæssigt bæredygtigt. Dyr har deres berettigelse som "ekstra" og via deres funktion og fødevalg i naturen. Geder kan spise grene, køer og får kan spise græs (altså ting som vi ikke kan spise), grise og høns roder i jorden og holder på den led visse typer ukrudt og skadedyr i ave. :(

@Claus

Ærlig talt, så gider jeg ikke engang nedværdige mig til et svar. Det er muligt, at jeg havde tallene lidt forkert, men når 80% af verdens mad bliver lavet af bønder med under 1 ha. jord, så er din beregning da endnu mere forkert end mine tal.

Nu laver verdens fattigste pludselig 80 pct af maden på bare 8 pct af jorden???

@Ayoe
Det kan ikke være spild at producere mad til dyr.
At foderproduktion ødelægger landbrugsjord har ikke noget med husdyrene at gøre.
Det er den nødvendige forrentning af kapitalen, som resulterer i uhensigtsmæssig produktion og produktionsformer.
Hvad enten der er tale om økologisk produktion eller konventionel produktion eller anden prodution kan vi ikke overtale erhvervsdrivende til at tage et samfundshensyn, som koster dem fortjeneste.
Det er ganske rimeligt at pege på, at mennesker spiser for meget kød. Men det er f.eks. nu engang ikke de 6 mio. Danskere som spiser alle flæskestegene og baconen fra svine produktionen.
Fødevarer produktion er ikke filantropi hvad enten den er økologisk eller konventionel.

@Ayoe og Claus
Hvorfor kan I ikke læse de samme tal ens?
For mig at se er det ikke de samme links, I læser og refererer til eller også vælger en eller jer begge at fejlfortolke oplysningerne.

Men når spørgsmålet er, om økologisk dyrkning kan mætte verdens maver, så er svaret jo et klart ja!

Når jeg rejser rundt i verden er jeg forbløffet over så megen god landbrugsjord, der blot ligger uberørt hen.
Den kan og bør dyrkes - tænk på hvor mange immigranter, der mangler noget fornuftigt at tage sig til. Lad dem dyrke mad til verden!

En normal dansk parcelhushave bør kunne forsyne ejerne med grøntsager året rundt - evt. ved at bytte lidt med naboerne.

Jeg dyrker væsentlig mere på min lille ejendom, end en dansk landmand ville kunne. Jeg er selvforsynende med grøntsager, herunder kartofler året rundt. Og jeg bor midt i et gammelt villakvarter i Næstved.

Og jeg bruger ikke kunstgødning eller pesticider.

@Lars, tallene taler jo deres eget sprog og der er egentlig ikke så meget at diskutere. Jeg kan dog godt forstå hvis du ikke orker fiske de relevante oplysninger ud af suppen, så er et ultrakort resume:

Ayoe postulerede at den økologiske fødevareproduktion i udgjorde 50% på verdensplan.

- Vi har udredt den certificerede økologiske produktion i Europa og USA er omkring 5% af markedet og derfor rimeligvis mindre på verdensplan. Det er vi vistnok enige om.

Ayoe introducerer så sekundært at der en stor produktion fra småbønder i ulandene som kan sidestilles med økologi.

-Jeg indvender at der ikke findes tal for hvor økologisk den produktion egentlig er samt at den slet ikke er stor nok at retfærdiggøre den oprindelige påstand.

Ayoe fremkommer med en mængde kilder, hvoraf jeg hæfter mig ved som siger at disse småbønder råder over 8% af landbrugsjorden.
Jeg anser det for selvforklarende at så lille en del jorden, som oven i købet dyrkes på ulandspræmisser, ikke giver hverken 20, 20 enige 45% af verdens mad.

Ayoe spiller så til slut ud med de faktisk producerer 80%.

*20, 30 endsige 45%* skulle der selvfølgelig stå til sidst.

Og velkommen til landbrugs forum
Mvh

@Claus
I snakker nu forbi hinanden. Ayoe taler om økologisk produktion, du taler om certificeret økologi.
Økologi er økologi, hvad enten det bliver kontrolleret eller ej.
Det er vel derfor jeres tal ikke passer sammen.

Det er jeg med på Lars. Se ovenstående resumé.

Vi bør nok vælge en veganer til fødevareminister og lade ham definere "økologi".

Hvis kødproduktionen stemples som uøkologisk og derfor afvikles, så vil landbrugsarealet på globalt plan kunne reduceres med ca. 75%
www.klimadebat.dk/forum/har-landbruget-en-fremtid-i-danmark-d7-e3405-s40.php#post_68952

Hvis Danmark gerne vil hjælpe med at sikre en brødfødning af verdens befolkning og skabe masser af plads til bedre økologi, så kan der næppe gøres noget bedre end at nedbringe og afvikle den danske produktion og især eksport af kød. Derforuden bør Danmark arbejde på at løse overbefolkningsproblemet, tøjle forbruget og opstille landvindmøller frem for at benytte biobrændsel.

Økologi er en fin opfindelse.
Og hovedformålet er sikkert at producenter og leverandører kan skaffe sig en højere pris. Og jo flere der tror på sagen, desto højere priser kan de skaffe sig.

Det vigtigste er ikke om mad er økologisk eller ikke, det vigtigste er at skaffe sig den rigtige mad til din krop. Det den har brug for og måske skriger efter.

I Politiken 30/6 (tillæg side 34):
"Det er ikke en fordel, hvis vi helt undlader at spise kød. Det fremgår af en rapport fra 2016 fra Universitetet i Wageningen, som konkluderer at kloden kan brødføde flest mennesker, hvis ca. 15% af de livsvigtige proteiner kommer fra kød og mælk, som er produceret på marginale jorder som enge, overdrev og bjergrige områder, der ikke kan anvendes til normal dyrkning af planteafgrøder."

@Henning
Økologi er ikke en opfindelse - det er den naturlige måde at behandle jord, planter og dyr på.
Det er kunstgødning og pesticider, der er opfindelser - skadelige opfindelser for det meste.

Ja økologi er en trossag, og mange har det bedst ved at være troende.
Bibelen er også fuld af skriftsteder, som nogen tror på.

Hvem er det, der er religiøs?
Er det den, der tror på, at verden er skabt ganske udmærket, og så vidt muligt skal bevares,
eller er det den, der tror, at mennesker er så kloge, at de kan gøre det bedre?

Hø Hø

Jeg opfatter dit seneste indlæg som at vi er enige. Jeg regner ikke med, at du er en hest, der er sulten.

Jeg ser frem til at se dit nye jeg i kommende indlæg.

Her går vi ind for økologi, selv om det giver os mere arbejde - for det sparer vore børnebørn for meget besvær med oprydning efter os.

Dette indlæg druknede helt i religions betragtninger. Men det er da et væsentlig bidrag til debatten, hvor de forrige debattører tilsyneladende mente, at vi skulle undlade at spise kød overhovedet.
Jeg er enig i, at vi ikke skal spise for meget kød, men at vi skal spise mindre kød er vel er spørgsmål om, hvor vi er nået. Vegetarer og veganere kan vel ikke spise mindre kød?
Hvor meget kød er passende i dette årti?

I Politiken 30/6 (tillæg side 34):
"Det er ikke en fordel, hvis vi helt undlader at spise kød. Det fremgår af en rapport fra 2016 fra Universitetet i Wageningen, som konkluderer at kloden kan brødføde flest mennesker, hvis ca. 15% af de livsvigtige proteiner kommer fra kød og mælk, som er produceret på marginale jorder som enge, overdrev og bjergrige områder, der ikke kan anvendes til normal dyrkning af planteafgrøder."

@Lars
Jeg beundrer din vilje til dialog på trods - tak for det :)

@Lars, det er en fin pointe men Politiken overser det væsentligste. Omkring 2 milliarder mennesker lider af jernmangel, primært kvinder og børn i den tredje verden.
Kød er den bedste kilde jern fordi hæmoglobinbundet jern optages meget bedre end f.eks. det jern der findes i planter.

Det betyder at der ville være en meget stor sundhedsmæssig gevinst hvis alle kunne få adgang til at spise en smule kød.

Vi her i Danmark burde til gengæld spise væsentligt mindre kød.

@Claus
Artiklen fyldte en hel side, så det var ikke meget, jeg refererede. Det vigtige for mig i den artikel var, at der er jorde i verden, som bedst udnyttes ved dyreafgræsning. Jeg kender det selv fra mine høns - det de selv finder i haven (og det er måske halvdelen af deres føde) ville ellers være spildt.
Så vi skal skære ned på kødforbruget i vores del af verden, men kød, mælk og æg skal absolut ikke sættes på den sorte liste, så en veganer som fødevareminister er kun fint, hvis hun ikke er fanatiker.

Jeg spiser sikkert selv stadig for meget kød, selv om det er væsentlig mindre end, hvad jeg fornemmer hos mine venner, og hvad jeg tidligere har gjort.

Og ja, vi burde fordele verdens goder lidt bedre mellem os alle i verden, men de, der har brug for mit overskydende mad, har ikke råd til at komme her, og må åbenlyst heller ikke. Og i øvrigt spiser vi op de følgende dage.

Der er nogle skævheder i verdenshandlen, som vel styres af politikerne. Hvad kan vi gøre ved det på det nære plan?

Jeg har ikke læst alle indlæg, så måske er dette lidt malplaceret.

Måske burde vi tænke lidt over, hvilke ressourcer der var under/efter rationeringen af madvarer? Og leve lidt efter det?

Rationering lyder helt skørt i dag, men mange livsstilsygdomme kunne undgåes. Jeg/vi er kødspisere, men jeg kan sagtens spise andet end kød hver dag.
Ingeborg

Enig - 67% af voksne danskere er overvægtige!
Op mod 30 milliarder om året koster diabetes 2

@Lars vi er vist meget enige om dette. Jeg ville bare gerne have frem at kød/husdyr udover at kunne udnytte nogle marginaljorde faktisk også har nogle meget vigtige ernæringsmæssige kvaliteter.

På det nære plan kan vi vel først og fremmest arbejde mod et fornuftigt leje for vores eget kødforbrug. Vi gør vist nogle af de samme ting - har en køkkenhave, holder nogle kødfrie dage- du sikkert mere end jeg.

Og så synes altså det er vigtigt , her og hvor vi ellers færdes, at tale imod den der meget firkantede veganer trend. For min skyld må folk da gerne spise vegansk, men inden man udråber det til at være en løsning for hele verden så må man altså forstå at det er meget vanskeligt -kræver meget viden og ressourcer- at opnå god ernæring vegansk. Det er jo derfor at f.eks. jernmangel er et af verdens største sundhedsproblemer.

Fattigdom giver underernæring i et globalt perspektiv - ikke livsstil.

En ting er egen sundhed, noget andet klimabelastningen, hvor den animalske produktion har et væsentligt aftryk. Kun en lille del af den animalske produktion sker på marginaljorder.

En tredie ting ved den animalske produktion, f.eks. i Danmark, er den voldsomme påvirkning på naturen. Mener det er 40% af alle dyrkede marker der går til dyrefoder. Den voldsomme eksport af svin skal ned, hvis naturen skal have en chance i fremtiden.

Men enig i at veganisme kan løbe ud i det ekstreme, men det er vist kun hos nogle få der mener at husdyr i det hele taget burde forbydes af hensyn til dyrene. Ved at købe økologisk kød og animalske produkter og samtidig skære ned på sit kødforbrug gavner du din egen sundhed, giver dyrerne den bedste dyrevelfærd, reducerer klimabelastningen og sparer natur og grundvand for sprøjtemidler.

@Tom, DN skriver at 81% af landbrugsarealet i DK går til dyrefoder. Det synes jeg lyder realistisk. Hertil kommer et areal ude i verden til soja især.
Produktion rækker vistnok på ren kaloriebasis til 15 mio mennesker, men er jo fortrinsvis animalsk. Måske var det mere korrekt at sige dansk landbrug producerer kød og mælkeprodukter til 50-100 mio menneskers forbrug.

Ja, der er forskel på veganere. Nogle synes ligefrem at det er for groft at tage honning fra bierne har jeg set på et af deres fora. Andre er mere afslappede vil jeg tro.

Der er masser af jern i brændenældesuppe, og man kan købe jerntabletter for under 1kr pr stk.
Jernmangel i andre landes befolkninger må nærmere være endnu et argument for, at Danmark skal ophøre med at eksportere kød.

vegetarisk.dk/hvad-er-en-vegetar-og-en-veganer/
"Hvorfor leve vegetarisk og vegansk?

Der kan være mange grunde til at leve som vegetar, herunder veganer, og ofte vil flere årsager spille ind. Nedenstående er nogle af de mest almindeligt angivne grunde:

Dyreetik: Fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel eller være medvirkende årsag til, at andre slår dem ihjel, eller fordi man ikke bryder sig om forholdene i det industrialiserede landbrug.
Bæredygtighed: Fordi animalsk produktion er en af hovedårsagerne til alle verdens største miljøproblemer – bl.a. CO2, vandforbrug, vandforurening og afskovning – og fordi der ville være mad nok til alle på denne klode, hvis alle levede vegetarisk.
Sundhed: Fordi en plantebaseret kost kan forebygge en lang række folkesygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme, diabetes og kræft og i visse tilfælde også kan virke helbredende."

Gode kilder til jern hvis man vil leve vegetarisk eller med et meget lavt kødforbrug er:

-Spirer generelt. F.eks. af bælgfrugter eller korn. Lidt rå spirer i de fleste måltider kan i tillæg hjælpe med optagelsen af jern fra andre kilder.
-Rugbrød. Altså rigtigt rugbrød lavet af formalet fuldkornsrugmel og hævet med surdej. Lidt kerner går an, men helst knækkede.
-Hvedeklid, helst ikke varmebehandlet.

@Jacob B.
Jerntabletter er kunstgødning til mennesker.
Som bloddonor fik jeg jerntabletter, men måtte stoppe med dem, for de sænkede på langt sigt min krops evne til selv at finde jern i føden.
Mit jern indhold var lavere, når jeg havde taget jernpiller, end når jeg ikke havde gjort det.
Et videnskabeligt forsøg, men med kun én forsøgsperson.

Man spiser ikke kød," fordi man ikke kan nænne at slå dyr ihjel eller være medvirkende årsag til, at andre slår dem ihjel,"
Hvis vi ikke spiser kød, vil dyrene slet ikke få lov til at leve! Jeg har høns, og jeg kan absolut ikke lide at skulle slå dem ihjel, når det af den ene eller anden grund er nødvendigt. Men det hører med til at være en ansvarlig husdyrholder.
Mange får deres hunde aflivet. Er der nogen forskel blot fordi man betaler mange penge for det?
Er der nogen veganer, der holder husdyr? Det brude der ikke være, for de skal jo aflives en dag, eller lide en langsom død af alderdom.

Har lige et par indspark til diskussionerne også.

For det første, så lægger kød- og mælkeproduktionen beslag på 83% af verdens landbrugsjorde, men giver kun 18% af kalorierne. Dvs. at på de sidste 17% landbrugsjord bliver 82% af verdens kalorier dyrket.

Oveni er der nogle der øjensynlig mener, at der er folk herinde der der mener at kost er et spørgsmål om religion (veganerdebatten). Selv er jeg ikke hverken veganer eller vegetar, men blot flexitar - dvs. spiser alle animalske produkter, blot i begrænsede mængder og jævnligt spiser vegetarisk eller vegansk. Kan iøvrigt anbefale fx. Chili sin Carne (chili uden kød) for begyndere.

Iøvrigt har en af jer (kan ikke huske hvem) ret i, at animalsk jern er langt lettere for kroppen at optage (de bedste kilder er hjerte og lever) , og forskerne siger at 30 gram animalsk protein er rigeligt.

Desuden har både Claus og Lars ret i, at det ikke har sin gang på jorden, at blive rent veganske, netop fordi dyr udnytter kilder, som vi ikke selv kan udnytte direkte samt kan have en funktion i et alsidigt landbrug. Høns og svin kan holde jorden nogenlunde fri for ukrudt, køer og får kan udnytte græsarealer som ikke kan dyrkes, geder kan holde områder fri for trævegetation osv.

Til gengæld så skyldes mangelsygdomme alle en og samme årsag, nemlig ensidig kost. Fattige med hovedsagelig vitamin A-mangel eller jern, har ikke nødvendigvis behov for mere kød, men for et bredere udvalg af fødevarer. Mange fattige har måske kun reelt 5-10 forskellige fødekilder at vælge imellem, som de har råd til, hvilket må konstitueres som værende ensidig kost. Så derfor får de ikke alle de mineraler og vitaminer, som er nødvendige for et sundt legeme. Fosfor er iøvrigt det aller vigtigste mineral, da det er en forudsætning for opbygningen af cellemembraner (i både planter og dyr), så de kan optage alle de andre ting. Men kun syge mennesker får ikke nok af dette, da det som sagt findes i passende mængder i både dyr og planter.

Og det er ikke korrekt, at det er frø, spirer eller lign. der har det højeste indhold af jern i planter. Der har fx. persille, grønkål, brændenæller og andre mørkegrønne planter/urter et højere indhold. Frø, spirer m.m. har derimod det højeste indhold af proteiner og vitaminer.

Danmarks samlede produktion siges at kunne brødføde 0,02% af verdens befolkning med kalorier. Og det er rigtigt, at ca. 81% af vores areal bliver dyrket med foder samt at vi importerer proteinfoder og planteolier fra yderligere mellem 16% og 30% af vores areal (16% svarer til Sjællands samlede areal), alt efter hvilken interessegruppe vi spørger. Soja går hovedsagelig til dyrefoder mens fx. palmeolie hovedsagelig bliver brugt som billigt fedtstof i færdiglavede fødevarer til mennesker.

Ja, vi er simpelthen nødt til at begrænse vores indtag af animalske produkter, hvis natur og klima skal bevares i blot nogenlunde menneskevenlig form.

Sundhedsmæssigt er det op til den enkelte i vores del af verden - de fleste dør af for meget mad over lang tid, f.eks. diabetes 2, der er en ernæringssygdom skabt af for mange hurtige kulhydrater. Kan kureres, men de officielle guidelines er 10 år bagud og kører stadig på med medicin, der forværrer sygdommen over mange år, i stedet for kostændring, der hurtigt normaliserer blodsukkeret.

Langt de fleste med diabetes 2 kan komme ud af deres medicin på under et halvt år.

@Ayoe. Det er rigtigt at de ting jeg fremhævede ikke har det højeste indhold af jern i planteriget. Når jeg alligevel fremhæver dem som "gode kilder til jern" så er det ud fra en samlet afvejning af jernindhold, tilgængelighed, interaktion med andre fødevarer og ikke mindst hvor meget det er realistisk at spise af det.
Persille har måske nok dobbelt så meget jern som rugbrød, men jeg lægger til grund at det er lettere at få spist 100 gram rugbrød hver dag end 50 gram persille.
Specielt for rå spirer gælder der, at de indeholder enzymet fytase som kan øge tilgængeligheden af jern fra hele måltidet ved at nedbryde fytat/fytinsyre i tyndtarmen.

I henhold til emnet mener jeg nok, at det burde være nogenlunde simpelt at overskue, at dansk kødeksport skader god økologi både med hensyn til klima, miljø og råstofbevarelse OG samtidigt skader den desværre også verdens evne til mætte alle munde.

Interessant debat. Nej, økologi hjælper ikke nødvendigvis, men vi bør i stedet udelade de animalske produkter i vores kost og både være selvforsynende i langt højere grad mht. både fødevarer og vedvarende energi, f.eks. ved at have solceller, vindmøller, vandenergi og lignende. Solceller er f.eks. i stand til at omsætte cirka 20 % af lysets energi til elektricitet (kilde: www.greenmatch.dk/solceller).

Apropos fødevaredebatten, så jeg har i øvrigt også læst, at tang skulle være en glimrende måde at mætte verdens munde på. Tang trives åbenbart under de fleste forhold og vokser meget hurtigt med et højt næringsindhold.

@Louise

Dejligt at se nye hoveder her i vores til tider nørdede eller småhidsige diskussioner. Vi lyder nogen gange værre end vi er. ;)

Tang er skam en mulighed.... til en vis grad. Problemet med tang er, at smagen lader noget tilbage at ønske, samt at tang rent faktisk har det svært i vores oceaner pga. opvarmningen. Oveni, så optager de også dioxiner, kviksølv og mikroplastik, som vi andre så optager og koncentrerer i vores kroppe. Lige nu er det endnu ikke så slemt, men forskerne forventer, at det vil blive et alvorligt problem i fremtiden.

Hver dansker optager mellem 2.000 og 12.000 stk. mikroplast om året - og det kommer også ud i vores blod gennem tarmvæggene, hvor videnskaben ikke har en anelse om hvad det vil betyde for sundheden fremover. Oveni, så venter mange tons kviksølv på at blive udledt til luften, efterhånden som permafrosten smelter. Og dioxinerne kommer fra bl.a. afbrænding af affald, skove, energiproduktion osv.

politiken.dk/oekonomi/2050/klima/art5007488/Kviks%C3%B8lvbombe-tikker-i-arktiske-omr%C3%A5der

@Ayoe

Det er bestemt en stor udfordring. Mht. plastic og mikroplast, så må en af løsningerne må være, at vi som forbrugere bør være langt mere opmærksomme på de ting, vi køber. Især i den vestlige verden har vi vænnet os til, at alting kommer i en emballage, som sjældent bliver korrekt genanvendt.

Jeg er selv gået i gang med zero waste og kan bestemt anbefale det, hvis man er interesseret. Det er lige dele spændende og udfordrende :)

@Louise

Og du har 100% ret i, at vi burde bedre til at undgå, at få vores madvarer i elendig emballage, m.m. den kan genanvendes eller blive til jord igen.

Spændende at høre om zero waste. Måske du kan finde nogle link til nogle gode sider, som du har lyst til at dele. ;)

@Ayoe

Hmm, ikke lige til det, men jeg følger flittigt med i forskellige Facebook-grupper, hvor de deler tips :)

@Louise V

Tips til deling er en god ting, så her får du et par stykker mere:

Solceller i stor skala optager et betydeligt større jordareal end landvindmøller, og det kan gå ud over fødevareproduktionen.
Energien fra solceller i Danmark er også ca. 5 gange så dyr som fra landvindmøller.
Og strøm fra landvindmøller er ca. 20-50% billigere end havvindmøllestrøm.

Det er altså ikke ligemeget, hvad vi vælger. Hvis vi vælger for dyrt, så bliver vi fattige og kommer for sent i mål.

Og så har jeg lige læst at de kraftvarmeværker, der fyrer med halm ikke kan skaffe den nødvendige mængde halm i år og må supplere med gas og olie. Det giver dyrere varmeregninger.

Værker, som fyrer med træflis kommer ikke i klemme.
Ingeborg

PS. Norge og Sverige, som leverer masser af el til EUROPA, kan ikke følge med på grund af manglende vandmængder.