Gylle og tørke

Hvad gør landmanden med gyllen, når der er tørke.?

Mindre vand må betyde mindre vækst og dermed mindre behov for gødning.
Men dyrene holder jo ikke op med at producere gylle.
Tilpasser landmanden så gylleproduktionen ved at slå en stor del af besætningen ned, imens tørken står på.?
Eller pøser han bare det hele på alligevel efter normtal, så det løber ned til drikkevandet gennem sprækker i den tørre jord og skylles ud i grøfter, dræn og vandløb når der senere kommer skybrud.?
Eller hvad.?

Har du ikke bemærket de mange gylletanke på landet?
De er bl.a. til opbevaring af gylle i vintertiden, hvor den ikke må køres ud på markerne.
Da de nok blev tømt i foråret, er der plads nok til en tørkeperiode.

Nu skal landmanden have opbevarings muglighed til 9 måneders produktion og har nok ingen intrerasse i at bruge tid og penge på at køre kostbart kvælstof ud, uden at planterne får mest mugligt ud af det.
Min nabo har ikke kørt ud længe
Mvh

Sikke en fantasi :-D

Der skal nok ikke meget fantasi til at forestille sig, at hvis plantevæksten reduceres grundet vandmangel, så skal der også bruges mindre gylle, og hvis gylle produktionen er konstant, så må det betyde en ophobning af gylle, som det kan blive vanskeligt at afsætte på en fornuftig og miljøsikker måde senere.

Har man f.eks. grundet uheldigt vejr og tørke mistet en måneds plantevækst, så kan det virke logisk, at man samtidigt beskærer dyrebesætningen med måske 10-20% det følgende år, så man modvirker et giftigt gylleoverskud.

Du troer ikke at landmanden skære ned på granulat gødningen i stedet for at skære ned på besætningen.
Mvh

Hvilke planter er det, du forestiller dig skal gødes på denne årstid?
Kartoflerne skal snart graves op, jordbærrene er ved at blive plukket og kornet er ved at modne.

Som jeg forstår jer, så har landmanden allerede kørt al gyllen ud, før tørken, så det er nu for sent at forhindre en overdosering. Skaden er allerede er sket.

Men er det så en økologisk ansvarlig og tilfredsstillende måde at føre landbrugs- og miljøpolitik på.?

F.eks. 24. maj om Mariager Fjord:
"Midt i fjorden nærmer iltniveauet sig de røde tal, mens der ved fjordens munding stadig er godt med ilt i vandet.
- Når vi har sådan en lang og helt usædvanlig maj, som vi har haft, så vil det her opstå, for der er simpelthen så mange næringssalte i den her fjord, og de ligger lige klar til at springe ud, siger Steen Ulnits, der er fiskeribiolog."

Lidt svært at udvaske noget uden vand/regn.
Mvh

Og hvorfor diskuter vi gylle i et have forum?
Var det ikke mere relevant at diskutere guano?
Mvh

Enig med H. Christensen i at vi er ikke mange haveejere, der holder grise, og dermed skal spekulere over opbevaringen af gylle under tørke.

@Jacob B
Til din beroligelse kan jeg nævne, at jeg opbevarer mit hønsemøg i lukkede, vandtætte poser, indtil jeg skal bruge herlighederne i haven.

Hvad mener du, når du skriver:
"så har landmanden allerede kørt al gyllen ud, før tørken, så det er nu for sent at forhindre en overdosering. Skaden er allerede er sket."
Landmanden fører gødningsregnskab, og med de strenge regler der er, bruger hun ikke noget, det ikke er nødvendigt i henhold til reglerne og hendes erfaring for de enkelte afgrøders behov på de enkelte marker.
Den gylle, der er kørt ud, er kørt ud på et tidspunkt, hvor planterne havde brug for den. Du skal ikke forvente, at der var noget tilbage, da tørken satte ind.

Mener du, at det er en dårlig idé at bruge gylle som gødning på markerne? Vil du hellere have det i kloakken, så den kan ødelægge rensningsanlæggene?

Jeg mener, at det er vigtigere at arbejde for at kunstgødning bliver erstattet af gødning produceret på eller nær ejendommen, end at spekulere i hvad skade gylle kan lave på tidspunkter, hvor det ikke bliver bragt ud på marken.

Hvis man ikke har fornemmelse for, at mindre plantevækst grundet vandmangel samtidigt reducerer behovet for gødning, så har man i mine øjne ikke meget forstand på økologi, eller man må være ligeglad med miljøforurening og forgiftning af fødevarer.

Sjovt nok er det ofte de samme haveskribenter, som er bekymringsløse med hensyn til gylle- og kvælstofforurening, og det må være udmærket, at det bliver udstillet, så læserne kan se, hvilke typer, der står bag de haveråd, der gives om gødning andre steder i dette forum. Det vil næppe være klogt at lytte til dem, hvis man ønsker bæredygtig økologi i sin have. De mangler ganske enkelt noget kompetence.

@H. Christensen

Jeg ved slet ikke, hvorfor du skriver, når jeg for længst høfligt har bedt dig undlade at kommentere mine indlæg. Jeg bad Claus om det samme, og han er fin nok til at respektere det, men på dig virker det åbenbart modsat.

Nu har du skrevet dit indlæg lige efter et af mine indlæg, så jeg formoder, at du medregner mig blandt de haveskribenter, som du omtaler.

Men du har jo hverken kompetencer eller vilje til at sætte dig ind i mine forudsætninger for at give gode råd her.
Og du har tilsyneladende heller ikke megen forstand på planteavl og økologi.

Økologen gøder sin jord om foråret med kompost, der er et restprodukt fra egen have. Hvis man har kompost nok, bruges den mængde, der erfaringsmæssigt bliver brugt af de afgrøder, man vil dyrke. Ingen ansvarlig økolog bruger mere kompost, end der forventes at være behov for. Og der bliver jo ikke produceret mere kompost i en have, end den har brug for året efter. Teoretisk mangler der endda noget, hvis man spiser af sine afgrøder i stedet for at lade dem formulde i jorden.

At planterne ikke bruger gødning i tørkeperioder er ikke noget nyt, for der vokser de jo ikke, og da det er i forsommeren/sommeren, bliver der jo heller ikke bragt kompost ud - det skete i foråret! Der er så vidt jeg ved ingen mulighed for at trække gødning tilbage efter at det er bragt ud, selv om man skulle tro, at planterne i et år bruger mindre, end de plejer, men det er der heller ikke brug for.
For da komposten jo ikke bliver omsat samme år, det er udbragt, og at komposten ikke nedbrydes og frigiver næringsstoffer under tørke, er det jo irrelevant tankespind.

At jeg har kommenteret på dine betragtninger om gylle skyldes udelukkende, at du har et stort hul i din viden - ikke at jeg går ind for brug af gylle. Gylle mangler fibre, der gør jorden frugtbar.

Dette er et åbent forum, så du kan ikke bestemme, hvem der må kommentere på dine indlæg.
At Claus ikke svarer er nok ikke fordi du har sagt det, men fordi han synes, at du tilsyneladende er udenfor pædagogisk rækkevidde.

@Lars Holt

Det er selvfølgelig kun mit personlige standpunkt, om en person er fin eller ej. Du er i din gode ret til at mene noget andet.

Men så lad mig spørge dig, hvor meget mere gylle, der må spredes lovligt efter regler, før du ikke længere mener, at reglerne er strenge, men derimod for løsagtige.?
Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis landmanden, men netop reglerne, det er galt med. Og de sidste 50 års slendrian må høre op.

Der falder nu i gennemsnit ca. 10 kg kvælstof ned fra luften på enhver hektar i Danmark. Det er forurening fra landbruget. Har du sagt ja tak til den forurening.? Jeg har ikke.! Forstår du slet ikke, at det er et problem for samfundet, økosystemet og de kvælstof nøjsomme planter.?
Måske din vin og den forsvundne lyng burde give dig svar. Eller algerne på dit tag og dit træværk burde give dig svar. Eller måske prisen på dit drikkevand burde give dig svar.

Du har netop fået et link til Mariager fjord, hvad mere vil du se, før du overhovedet erkender, at der er et stort problem.?

Jeg har tidligere vist dig dokumentation for, at nitrat især er giftigt for børn ( også i grøntsager ), men vil du se mere dokumentation for miljøproblemets størrelse, så værsgo:

videnskab.dk/krop-sundhed/smaa-maengder-nitrat-i-drikkevand-oeger-kraeftrisiko
14 februar 2018
"I studiet, som omfatter i alt 2,7 millioner mennesker, finder forskerne, at nitratkoncentrationer på helt ned til 4 milligram per liter drikkevand, er forbundet med en øget risiko for tarmkræft.
På nuværende tidspunkt må der være 50 milligram nitrat per liter drikkevand i de danske haner.
Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at grænseværdierne sættes ned"

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Vandmilj%C3%B8,_spildevand_og_olieforurening/nitratforurening
"nitratforurening, forurening af grundvand og vandområder med nitrat. Det er først og fremmest landbrugets brug af kvælstofgødning, som er årsag til nitratforurening.
Overskydende kvælstof i landbrugsjord bliver til nitrat, som kan sive ned til grundvandet eller udvaskes til vandmiljøet"

www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen
"Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien."

Hvis man ønsker at være ansvarlig overfor vores økosystem, så MÅ det være tydeligt, at det er riv ruskende galt.
Og hvis nogen taler om, at de har 50 års erfaring, så løb skrigende væk. Det er netop deres lærdom, der har ødelagt miljøet.

Du skriver i svar 10:
"Mener du, at det er en dårlig idé at bruge gylle som gødning på markerne? Vil du hellere have det i kloakken, så den kan ødelægge rensningsanlæggene?"

Jeg vil hellere, at forureningen bringes til ophør.

Og på trods af din i egne øjne store kompetence og de såkaldt strenge regler, er det endnu ikke lykkedes dig at gøre rede for de 20% gødning, som planterne i en given tørkesituation ikke har optaget, fordi vandmanglen gav 20% mindre plantevækst.

Læs selv om mine holdninger:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/14392.html#e93653

@Lars Holt

Hvis det var Danmarks pligt at kødføde hele den umættelige verden, så kunne det nok forklare, hvorfor Danmark er blevet så smask forurenet af landbruget, at rent drikkevand i dag koster en formue.
Men det er ikke Danmarks pligt. De sidste årtier er det sket udelukkende for at berige tidligere generationer, og det betaler de nuværende og de kommende generationer prisen for.
Ikke nok med, at de skal betale dyrt for råstofferne, som er svinet væk, de skal også rette op på forureningen, og jo længere de venter, jo værre bliver det.
Arven er en gigantisk regning, som det vil være løgn at bortforklare. I hvert fald de sidste 50 år har det været mere end tydeligt, at gylle og anden gødning ødelægger drikkevandet og økosystemet.

Der står i øvrigt ikke noget om gødning og tørke i din henvisning, og det er jo faktisk, hvad dette emne handler om.

I dag stinker det af gylle i mit lokalområde. Der kommer nok regn i nat.

Hvad sker der med gyllen, hvis der kommer skybrud ovenpå gyllen på den knas tørre jord.?
Vil det ikke løbe af og give udvaskning af næringssalte og måske tilmed sprøjtegifte i en grad, som ligger langt over normalen.?

Kort og godt:

Jo, sandsynligvis. Og specielt hvis det ligefrem er skybrud. Dog har det konventionelle landbrug i år brugt meget lidt pesticider i forhold til normalt - det er specielt svampemidler de har brugt mindre af. Så lidt godt har sommerens tørke trods alt også medført. ;)

Jeg vil tro, at gyllen er suget ned i den tørstende jord allerede, og selv om der måske kommer så megen regn, at noget af vandet løber af, er det nok ikke meget af kvælstoffet, der følger med.
Hvad er det for næringssalte, du forestiller dig kan blive skyllet væk, når vandet ikke kan nå at trænge ned i jorden? Og hvad er det for sprøjtegifte, der ved samme lejlighed skal blive skyllet væk?
Og er det værre, at det bliver skyllet væk, end at det går i grundvandet? - det er jo det, vi plejer at være mest bekymrede for!

Hvis gyllen er nedfældet burde den blive hvor den er.

@Lars Holt

Ja, det er især nedsivningen af kvælstof, og den mener jeg også bliver betydeligt værre, når der kommer regn på gylle efter langvarig tørke.

www.information.dk/indland/2018/02/stadig-tryg-ved-danmarkskort-esben-lunde-larsen
"Kortet viser lokaliseringen af omkring 3.000 små indvindingsanlæg, hvor der gennem de seneste fem år er målt nitrat over grænseværdien."

Derudover er det selvfølgelig også bække, åer, vandløb, søer, fjorde og have, hvor der foregår algeopblomstringer og iltsvind med fiskedød til følge.
Men vi undgik heldigvis et drabeligt skybrud i mit område i nat.

Et pip fra det virkelige liv på landet i Vestjylland: Min nabo.økologen, fortæller at det ikke er muligt at få den gylle, han skal/må bruge til græsset han vander,så han kan få et slet mere til vinterfoder til sine køer. Det har ikke regnet i gylletankene, og økologerne bruger jo ikke kunstgødning, så her sparer man virkeligt på den smule gylle, der er. Har har kartofler som er beregnet til økologiske chips, men må nok bruge dem som foder til dyrene istedet. Han satser på flere afgrøder. Kvælstof i lufter er undersøgt for flere år siden i statsskoven her i vest: Det er luftbåret fra England!!! Vi har jo vestenvind her!
Næringsstofferne i udbragt gylle lige før regn bliver bundet til jordpartiklerne straks.
Hilsen
Anne Marie

@Jacob
Der er nogle grundlæggende fysiske principper, du ikke kender til og tilsyneladende ikke ønsker at forstå.

Hvis der bliver hældt gødning ud oven på jorden lige inden et regnskyl, vil det blive skyllet væk med regnen.
Men gødning, der er sivet ned i jorden, selv om det kun skal regnes i mm, bliver ikke skyllet væk af regnen!
Når den gode muld er meget tør, suger den efter bedste evne al det vand til sig, som den kan nå, inkl. gylle. Og når vi har tørke i stor dybde, er der ikke noget af det, der kan slippe ned i "dybet".

Vores skybrud (og sådan føltes det, da vi kom hjem fra barnebarns pasning kl. 21,20) blev kun til 10 mm vand her i Næstved Markkvarter.

I regn og rusk (jeg er glad for at jeg ikke er postbud) fik vi klappet parasollen ned, kørt markiserne ind (nu skal de så ud igen for at tørre), men mit nye bønnestativ blev blæst omkuld. Det er nu på ret køl igen, og skruet fast i rammen om bedet.
Så kan det vel ikke vælte igen?

Det lyder helt fantastisk. Jeg glæder mig til at se, at nitratindholdet i mit drikkevand nu vil rasle ned, og at risikoen for bundvendinger i Limfjorden forsvinder sammen med muslingeproduktionen.
Lige pt. blæser det en pelikan, så fjorden bliver heldigvis iltet, så det næppe kan vise sig der i form af iltsvind, hvis I tager fejl. Men jeg undrer mig over, at jeg ikke har hørt muslingeproduktionen klage sig endnu, hvis I har ret, at tørken har løst alle vandmiljøproblemerne. Tværtimod har der allerede været iltsvind flere steder.

Man løser ingen problemer ved at benægte dem.

@Lars

Jeg vil nu også mene, at ved gylleudspredning nu, vil der blive mere udvaskning til grundvand og vandmiljøer. Det er muligt, at sandjordene hurtigt kan opsuge gyllen, men udtørrede lerjorde er beklageligvis ikke så heldige.

Oveni, så vokser planterne beskedent resten af året og kan derfor ikke udnytte gyllen ordentligt, selv hvis de får regn - så når efterårs- og vinterregnen sætter ind, så VIL den udvaske al det overskudskvælstof, som planterne ikke kan bruge.

Kære @Anne Marie

Ja, I på vestkysten slås uden tvivl med det engelske landbrugs udledninger - men det er heldigvis fortyndet langt mere pga. afstanden.
Vi andre har beklageligvis udledningspunkterne langt tættere på, så her er kvælstofforureningen fra den danske gylle langt værre. :(
I år er hovedparten af jeres luftbårne kvælstofforurening dog nok kommet fra de lokale svinebønder (danske), eftersom vinden har været mere fra øst end normalt. ;)

Mvh. Ayoe

Ayoe
Det er faktisk omvendt.
Lerjord, eller retter, lerkloriderne holder på kvælstof og frigiver til planterne ved hjælp af ion ombytning.
Sandjord har ikke så mange lerklorider.

Da man sikkert ikke har gødet længe er lerkloriderne tomme og der for er der ingen spild.
Mvh

Pyh ha, der er lidt at tage fat på i ovenstående ca. 10 indlæg.

1) Kan gyllen blive skyllet i åen af en tordenbyge?
Ja, det kan den godt hvis den ligger oven på jorden og topografien er til det. Tørken øger helt klart risikoen, for den tørre jord har meget svært ved at tage i mod vand der kommer hurtigt. Det er lidt samme princip som gør sig gældende når en hårdt opvredet klud suger hurtigere end en helt tør. Prøv selv med vandslangen.
Heldigvis bliver meget gylle nedfældet. Det er nemlig som udgangspunkt lovpligtigt. De konventionelle må i nogle tilfælde forsure gyllen i stedet og økologerne er helt undtaget på græsmarker. Nedfældningen har egentlig til formål at mindske afdampningen af ammoniak, men beskytter også gyllen mod tordenbyger.

2) Siver der så nitrat ned i grundvandet fra gyllen?
Gylle indeholder kvælstof i form af ammoniak/ammonium, ikke nitrat. Ammoniumionen er positivt ladet og det gør at den bindes stærkt til jordpartiklerne og er langt mindre tilbøjelig til at sive ned. Under de rigtig forhold, dvs. om sommeren, omsættes ammonium til nitrat. Jeg er ikke sikker på hvordan tørken lige nu egentlig påvirker den proces, det må jeg lige læse op på, men under alle omstændigheder kan vi forvente at omsætningen til nitrat klinger af ud på efteråret hvor nedbøren og dermed udvaskningen tager til. Gyllen skal gøde vinterafgrøderne, som kan optage både nitrat og ammonium. Så, for at gøre en lang historie kort, så betyder tørken nok ikke så meget for nitratnedsivning fra gylle udbragt nu.

3) Er det bedre at gyllen ryger i åen end i grundvandet?
Nej. Et pludseligt stort udslip af gylle er katastrofalt for et vandløb. Det ved man fra uheld gylletanke og vogne. Alt bliver simpelthen kvalt med det samme. Belastningen af grundvandet for enkelt udbringning af gylle er derimod meget lille.

4) Forurener britisk landbrug Vestjylland?
Nej. Ammoniak fra landbruget afsættes alt overvejende lokalt. Det er kvælstofilterne (NOx) som bevæger sig over store afstande. NOx kommer især fra forbrændingsprocesser i industrien, energiproduktion og trafik. En lille del kommer selvfølgelig også fra traktorer og lignede i landbruget. Den luftbårne kvælstofforurening generelt består af ca. lige dele ammoniak og NOx.

Det vil sige, at den kostbare undersøgelse i Klosterheden af regnvandet og skovdød var spildte penge og konklutionen helt forkert?? Allerede dengang kom sandheden ikke frem når det ikke passede i politiske agenda.
Forsuring af gyllen bevirker en så modbydelig stank, at traktorførerne kun kan køre en time af gangen. Vi andre kan slet ikke trække vejret udenfor. Så hellere økologisk ajle uden alskens kemi.
Anne Marie

Du misforstår mig Anne Marie. Du har ret i at meget luftbåren kvælstof i Vestjylland kommer fra de britiske øer. Min indvending gik på Ayoes udfald mod det britiske landbrug. Kvælstoffet kommer ikke fra britisk landbrug, men fra britisk industri, kraftværker og trafik. Den ammoniak de britiske bønder udleder bliver derovre.

Tror du ikke den gylle du synes lugter så forfærdeligt er afgasset gylle? Altså gylle som har været brugt til at lave biogas.

@Anne Marie

Ja miljøets værste fjende er politikere :)

Forsuring af gylle - især afgasset gylle - bevirker en uddrivning af svovlbrinte gas fra gyllen - den der vidunderlige lugt af rådne æg. Fuldstændig uforsvarligt at tillade udenfor lukket anlæg!

Ved at sænke pH i gyllen for at drive flygtig ammoniak mod opløst ammonium - som egentlig er en god tanke - medfører altså lokal luftforurening med giftig og ildelugtende svovlbrinte.

Gylle skal nedfældes/ nedpløjes straks og undtagelserne er politiske rævekager der gør det muligt for svinefabrikkerne at krybe udenom de nødvendige investeringer i det nødvendige grej. Enhver større svinefabrik burde desuden forsynes med rensning af ventilationsluften, fx en 2-trins skrubber til opsamling af henholdsvis svovlbrinte og ammoniak. Men det krav er der ikke politisk vilje til at stille.

@Claus K Madsen

Du skriver i svar 26:
"Under de rigtig forhold, dvs. om sommeren, omsættes ammonium til nitrat. Jeg er ikke sikker på hvordan tørken lige nu egentlig påvirker den proces, det må jeg lige læse op på"

Måske du alligevel for en ordens skyld burde gøre det, før du konkluderer, at der nok ikke er ekstra nitrat drikkevandsforurening på grund af tørken.?

Jeg er nok mest bekymret for jordbundsforhold med huller, revner og porøsitet, som for mange steder giver vandopløsninger bedre mulighed for at løbe hurtigt og dybt ned.

Jeg ved ikke lige, hvordan den skal skæres økonomisk, men vi må kunne gøre det danske miljø og økosystem og verden en mega tjeneste, hvis Danmark stopper med at eksportere kød NU.
Netop tørken dette år giver en naturlig chance for at gøre det. Griber vi den.?

@A.M. Lønbæk Planteskole

Ajle for sig og fast gødning for sig. Det er måske en af de ting fra gamle dage, som vi bør genoptage på moderne vis.
Hvis den faste gødning kan udvikles og presses i piller, så bliver det nok noget nemmere at dosere gødning småt og hyppigt i taktgang med vejrforhold og planternes behov, end det er med en stor gyllevogn.

@Jacob, generelt er det sådan at en tørke sætter den mikrobielle aktivitet i jorden kraftigt ned i tempo. Dvs. at mineraliseringen af organisk materiale og nitrifiseringen af ammonium går meget langsommere. Derfor har jeg en rimelig forventning om at gylle i mindre grad vil danne nitrat under tørken.
Tørken kan evt. have andre effekter som trækker den anden vej. Jeg tænker specielt på at plantevæksten har været så ringe at der nok vil være et større kvælstof overskud i år. Den problematik går mere på den kvælstof som blev udbragt før tørken.

@H. Chr.

Jeg snakker om, at lerjord har svært ved at modtage væsker, når det er indtørret, ikke om hvor meget de binder af kvælstoffet, så jeg har ikke misforstået noget. ;)

@Claus

Det var nu ikke et "udfald" mod britisk landbrug....blot en tilkendegivelse af A.M's kommentar om britisk udledning og ikke så meget kilden, selv om jeg nævnte landbruget. Det betyder blot, at jeg ikke har læst noget om dette problem og derfor ikke er inde i det. Kender mere til udledningerne øst for Danmark.

Og så har jeg et spørgsmål omkring afgasning af gylle i gylletanke med flydelag eller overdækning (som de jo skal have jvf. loven). Kan man det?
Jeg har ikke et biogasanlæg tæt på, så ingen af bønderne her i området bruger gylle der er afgasset i biogasanlæg. Men når de spreder det, så lugter det akkurat lige så slemt, som når man kører forbi gylletankene.

@Tom

"miljøets værste fjende er politikere" er jeg så ikke enig i, for vi har beklageligvis de politikere, som der bliver stemt ind - så det er alle os andres skyld, hvis vi vælger de forkerte. ;)

@Ayoe. Der kan godt dannes lidt metan i en gylletank, men det bliver ikke det samme som i et biogasanlæg.
Den afgassede gylle lugter mere af kloak end af gylle. Mere af råddent end af prut, hvis du forstår.
Det kan være det er forsuret gylle som Tom og Anne Marie er inde på. Jeg ved faktisk ikke præcist hvordan det lugter, men det lyder rimeligt nok at der kan dannes lidt svovlbrinte.
Men altså, når du siger at det lugter på marken som ved gylletanken så tænker jeg umiddelbart at sådan er det jo med gylle. Det er jo nu en gang en blanding af pis og lort.

Generelt synes jeg det er meget lidt man mærker til gylle i dag. Jeg har ca. 40 km gennem åbent land til arbejde og jeg lægger stort set aldrig mærke til gylle. I dag lagde jeg mærke til at der var kradset lidt i mange af stubmarkerne. Jeg antager det er fordi man har været ude og nedfælde gylle.
Da jeg var barn i en landsby i 80'erne, da var der gyllestank til. Dengang spredte man det jo også i en bred vifte op i luften...

Nedfældning, flydelag og syre i gyllen... mange borgere kan næsten forledes til at tro, at der ikke mere køres gylle ud, selvom det sker som aldrig før.
Men bor man i læsiden af en gylletank, når der køres gylle ud og der røres i gyllen, så kan man stadig opleve stanken, vil jeg godt skrive under på. Det kan selvfølgelig være lidt træls, at gæsterne flygter, og man vågner med kvalme og hovedpine og bevidstheden om en tidligere død. Men det er jo slet ikke stanken, der er gyllens største økologiske problem.

Nu har vi jo Måbjerg Biogasanlæg kun 17 km herfra, så alle landmænd får kørt deres gylle i store tankbiler dertil, så alle småvejene er kørt i stykker, og man kan ikke passere bilerne unde at holde ind.Det skulle være så fint et anlæg indtil de målte,hvor meget gas,det blev til: De havde glem/sjusket med tætningen af tankene, så det meste forsvandt ud i atmosfæren. Men statstilskuddet havde da husket at rage til sig. Derfor er vi meget plaget af den meget giftig-stinkende gylle i hele området.
De striber der bliver krattet i markerne nu er sprøjtesporene, hvor der er sammentrykt og ukrudtsfyldt jord.
Anne Marie

Nej, det er ikke sprøjtesporene jeg mener. Det ligner mere en let harvning. Derfor tror jeg man har været ude og nedfælde gylle.

Jeg husker ikke tallene fra mine 5 år i gylle til knæene ved Bigadan/ Krüger, men svovlbrinte er der ret meget af i afgasset gylle og så skal I huske på, at de fleste biogasfællesanlæg ikke kan levere på gylle alene - det giver slet ikke gas nok! Nej den store gasproduktion komme først, når der tilføres "krudt", som f.eks. slagteriaffald, affald fra fødevareindustrien, bryggerier og andet godt.

Det er jo ret godt at recirkulere næringsstofferne, men det er ikke længere gylle og har derfor en helt anden lugt.

@Anne Marie

Det er generelt et problem i alle landets biogasanlæg, at de er pivutætte. Der er syre i skidtet, som ætser rør og samlinger. Gennemsnittet er, at halvdelen af "co2-besparelsen" forsvinder lige op i luften på stort set alle biogasanlæg.

Tillige har de tidl. fået 1,6 mia. i tilskud og nu får de 4 mia. over de næste 3-5 år igen.

Og så tror jeg gerne på, at småvejene har det problem med dyrt slid og nedbrud - som vi andre så skal betale. Ser desværre det samme her, men det er pga. Emmelev Mølle (biodisel, lavet af majs.... bl.a. fra min "baghave" (mark)). Og de lugter jævnligt af en krydsning af kattedåsemad og guldkorn, blandet med de 2 gylletanke jeg har indenfor gåafstand (heldigvis ikke til læsiden, som Jacob snakker om). :(

/Ayoe

@Tom

Har læst noget om, at hvis man i stedet separerer fast og flydende dyregødning, så kan man kompostere det faste og på den måde få en langt bedre udnyttelse af næringsstofferne. Dog udleder komposteringsprocessen også lidt metan, så der forskes i dækning og måske også indvinding. Tror du, at det kunne være et alternativ, hvis man ser bort fra at svin gerne går på spaltegulv i de moderne staldsystemer?

@Ayoe
Jeg er ikke med - alternativ til hvad?

Det er tørstoffet der giver gasudbyttet.
Der har været forsøg med separering af den afgassede gylle. Fiberproduktet var guf - lignede spagnum men fyldt med næring :)

Har kørt omvendt osmose på den tynde fraktion og på den måde omdannet gylle til vand. Der var tilladelse til udledning af vandet til en å (Lintrup v Rødding i Jylland)- dog efter passage af to laguner. Det var en god idé med laguner til buffer, for helt rent var det ikke, har selv udført analyser af ammonium/ ammoniak og sulfid/ svovlbrinte og begge var tilstede i små mængder.

Vi brugte membraner udviklet til sukkerindustrien og det var for dyrt, men kan ikke lade være med at tænke på om andre membraner udviklet til netop gylle ville have ændret billedet? Der var for ringe flux over membranerne og det betød dårlig økonomi.

Det ville dog være en gevinst, hvis der ikke skulle fragtes så meget vand rundt på vejene og biogasfællesanlæg på den måde kunne være miljørigtige gødningsfabrikker.

Det er mit indtryk at interessen for gylleseparering især har været koblet sammen med et ønske om at brænde tørstoffraktionen. På den måde kan man komme af med nogle af næringsstofferne og i teorien have flere dyr end man har jord til. Helt tosset.
Jeg kan ikke se ideen i at kompostere tørstoffet. Det skulle da lige være for at lave en lille niche produktion til os haveejere. Der opstår ikke næringsstoffer under kompostering som ikke allerede var i gyllen.

@Tom

Det var noget i denne stil jeg har læst lidt om, som jeg fandt yderst interessant. Det har mere noget med opbygning af jorden, end energiproduktion - som jeg personligt blot betragter som en undskyldning for at fortsætte med husdyrbrug i fabrikssystemer.

1) okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/opbygning-af-jordens-frugtbarhed-med-kompost/kapitel-3-kompostering

2) www.vaxteko.nu/html/sll/slu/forskningsnytt/FLN00-03/FLN00-03E.HTM

3) okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/kompostering-mikrobiel-carbonisering

... at gøre! (glemte at skrive det) ;)

Jamen, der er vi helt enige - afgasset gylle er mere mineraliseret (hurtigvirkende) end rå gylle og meget af tørstoffet væk - altså mindre humus!

@Claus

Ja, vanvittigt at brænde fiberfraktionen, som er rig på P. Håber ikke det sker uden krav om effektiv udnyttelse af fosfor.