Ukrudt for alle

Har du mødt og kæmpet imod noget ukrudt, som du mener, at alle bør advares imod og hjælpe med at bekæmpe.?

Jeg vil gerne nævne Pileurt, som jeg efterhånden har kæmpet med i adskillige år:
mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/kaempe-pileurt/
mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/froeplanter/japanpileurt/
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/18716.html

Derforuden vil jeg gerne nævne vild brombær, som jeg også døjer med at få has på. Først var de ét sted, hvor bekæmpelsen lykkedes, men nu er de også opstået to andre steder.
www.havenyt.dk/spoergsmaal/ukrudt/3402.html

Det værste er, at jeg i kraft af min uvidenhed om de tornfri brombær, som vist nok er er hybrider, selv kan have været skyld i det hele.
Mere info kan findes her i kommentarfeltet:
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/874.html#e126811

Og det gør bare rigtig ondt nu også at skulle kategorisere mine tornfri brombær som noget af det værste ukrudt.
Jeg har gået og passet dem og avlet videre på dem i syv år, og i år har jeg dagligt vandet en masse stiklinge med vandkande, fordi jeg glædede mig til, at der om et par år kunne blive et helt stort brombærorgie. Men nu kan jeg bare rykke det hele op.. piv en nedtur.. Der er mange lektioner at lære, når man gerne vil dyrke en økologisk bæredygtig have.
Der kan være særdeles god grund til at holde sig langt væk fra hybrider og indavlede planter. Som man også kan se på varedeklarationen i henvisningen, er økologiske faremomenter åbenbart ikke noget, som almindelige kunder oplyses om, når de køber.

Her noget mere ukrudt for alle, som jeg, så vidt jeg ved, endnu ikke har problemer med, så det må andre hellere fortælle om:

En 2007 pjece om invasive arter:
mst.dk/media/117023/invasive_plantearter.pdf

Flyvehavre:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127159

Ingen protester endnu. Begynder de at komme, hvis jeg også nævner "Gærdesnerle (Calystegia sepium)".?

Sådan en fyr arbejder jeg også på at udrydde, efter den omslyngede mine to 1. generations buddleiaer og gelænderet til en trappeopgang.
Jeg ved ikke endnu, om den så slem, at den ligefrem fortjener at komme på listen. Men jeg kan se, at den producerer nye skud længe efter på et større areal, og jorden skal helst overvåges skarpt flere gange om ugen, fordi den skyder lyn hurtigt.

Snerle (Calystegia)
da.wikipedia.org/wiki/Snerle_(Calystegia)

Jeg planter agersnerle, også, plus alle andre sommerfugle og bi planter.
Har sommerfugl bed med kål, solsikke, løgkarse og en masse andet.
www.naturensgaver.jaenicke.dk/page61aaaaaaaa.html
www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/planter/agersnerle
Mvh

Jeg har kvaler med de tornfri brombær, fordi jeg ikke kan nænne at slå dem ihjel endnu. Det bliver nok i stedet noget med at klippe dem ned straks efter høst, så der ikke sidder efterårs bær tilbage til fuglene.
Lige nu er der heller ikke meget andet, som blomstrer for bierne her.

Er planten på billedet en peberrod.?
Jeg har den også et andet sted, hvor den popper op rundt omkring på 15. år.
Den er også god til bier, og den blomstrer også nu, og den nænner jeg heller ikke at gøre kål på.

Det er kulsukker. Selvom rødderne ligner peberrod, smager de noget anderledes. Peberrod kan du kende på duften, hele planten dufter naturguide.dk/kulsukker-sort-som-kul-sod-som-sukker/

@Vibeke Dyrst

Mange tak for linket om kulsukker.

Brombær har fanden skabt i sin største vrede. De kan dog bekæmpes med tålmodighed. Klip dem ned. Grav rodknoldene op om muligt- ellers fortsæt med at klippe dem ned. De er stygge til at sprede frø, så riv/grav små nye planter op- eller kør dem over jævnlig med plænetæskeren. Bliv ved!

Og når folk bliver lyriske om brombærsyltetøj mv- giver du dem en lille plante i gave. >:->

Alternativt giver du dem en på låget med skovlen og ruller dem ind i brombærgrene... Og begraver dem i baghaven (Nå ikke. Nej. Det er dumt. Men jeg har haft lyst til det, når folk bliver lyriske om brombær! For F. DA!)

Mvh
Tine- brombæroffer

@Vibeke Dyrst

Citat fra linket:
naturguide.dk/kulsukker-sort-som-kul-sod-som-sukker/
"den art som hedder Lav kulsukker (Symphytum grandiflorum) også kaldet storblomstret kulsukker anbefales. Den er god til at bekæmpe ukrudt som eksempelvis skvalderkål. De fleste øvrige arter skal man være mere varsomme med at plante i haven, da de kan være meget svære at komme af med igen, både fordi de spreder sig og fordi de risikerer at udkonkurrere andre planter. Det er netop sidstnævnte evne nogle udnytter til at fordrive skvalderkålen, der møder sin overmand i form af den kraftige, robuste kulsukker."

Ligesom lav kulsukker måske kan udkonkurrere skvalderkål, tror du så også, at den eller andre planter kan udkonkurrere brombær.?

@Tine Andersen

Rolig nu, se hvad de skriver:
da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_bromb%C3%A6r
"Navnet "brombær" er afledt af bremmel, der betyder tornet busk. De fleste brombær i Danmark danner frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved er der opstået en række små arter, som kun eksperter kan bestemme."

Det kan være, du har at gøre med en meget sjælden art, som bør sendes ind til skov og naturstyrelsen.?

De tornfri brombær hos mig breder sig ikke nær så vildt som vilde brombær. Det er kun frøene fra de tornfri, der måske kan være et problem.

Det aner jeg ikke Jakob. Umiddelbart tænker jeg, at både kulsukker og skvalderkål er urter og konkurrer om de samme betingelser.

Brombær derimod, er en busk og har en helt anden vækst end de to og er måske mere alsidig i sine krav. Lur mig om ikke den har en trumf eller 5 i baghånden i en evt. "konkurrence" med kulsukker.

Hvis du laver et forsøg, da beret gerne om udfaldet, det ville være skønt om kulsukker kunne ave både brombær og skvalderkål.

@Vibeke Dyrst

Skvalderkål med måde har jeg nu ikke så meget imod. Jeg har faktisk allerede et ufrivilligt forsøg kørende med skvalderkål og brombær.
I det forsøg kan skvalderkål indtil videre ikke kvæle brombær. Der kommer brombær højt nok op til at få lys, og så snart det sker, så starter de på at lave udløbere. Brombær kan også være vanskelige at finde i skvalderkål. Men kan man finde alle de høje brombær og fjerne dem, så kan det godt være, at skvalderkålen alligevel hjælper, fordi mange små rodskud bliver kvalt. Om der er reel grund til optimisme ved jeg nok mere om, når der er gået et par år.

Har du evt. nogle bud på, hvem i økosystemet, der kommer til at savne de vilde brombær, hvis det besluttes politisk at udrydde dem i Danmark eller isolere dem på en øde ø.?

"Har du evt. nogle bud på, hvem i økosystemet, der kommer til at savne de vilde brombær, hvis det besluttes politisk at udrydde dem i Danmark eller isolere dem på en øde ø.?"

Mon ikke det er en ret hypotetisk situation du der opfinder? Trods vildsvinehegn og ulvehysteri, tror jeg vore politikere har andet at lave end at forsøge at udrydde en hjemmehørende og ikke-invasiv plante.-Med mindre altså, de i samme hug, sætter sig for at genere en række fugle og andre smådyr.

@Vibeke Dyrst

Det meste er vel hypotetisk, indtil det bliver virkelighed.
Du har nok hørt om formand Mao, der blev sur på spurvene, fordi de spiste for meget af høsten. Så han beordrede folket ud og jage med spurvene, indtil de faldt døde ned fra himlen af træthed.
Men det var en rigtig dårlig idé, fordi det i årene efter medførte en opblomstring af insekter, som spiste endnu flere afgrøder.
Moralen må være, at man bør tænke grundigt over konsekvenserne, før man ser sig alt for sur på et led i en af økosystemets kæder.
Men hvis man mener det alvorligt med f.eks. hyben, pileurt og bjørneklo, så er det måske alligevel værd at benytte Mao metoden frem for at trække pinen ud.?

Om brombær også bør på listen, ved jeg ikke. Det var derfor, jeg spurgte. Men du svarer nu, så jeg næsten får dårlig samvittighed over at betragte brombær som ukrudt.
Jeg ser blot, at den er opstået mindst tre steder hos mig på 8 år, og den er omfattende at bekæmpe med håndkraft. Dette får nogle røde lamper til at blinke, fordi jeg ønsker et økosystem, som både er frit for sprøjtemidler, og som det er til at holde ud at leve i, blandt andet fordi man ikke behøver at luge indfløjne brombær en time hver dag.

Man må nok også forvente en naturlig udvikling i retning af, at de mange arter af brombær vil blive bedre til at formere sig ved frøspredning.
Jeg kan heller ikke udelukke, at tornfri brombær allerede er en uheldig brik i det spil, og jeg finder det egentlig noget foruroligende, at der sælges tornfri brombær, uden der er styr på sådan noget. En vild krydsning imellem brombær og tornfri brombær må vel også betragtes som en invasiv art, selvom kun eksperter kan se det.?
Ikke fordi det behøver at være en dødsdom, at en plante er invasiv eller en hybrid. Men der kan nok være god grund til at skærpe den kritiske sans.

Frøsåede brombær er ikke svære at luge væk det første år. Arbejdet kommer først, når de har fået lov til at vokse sig store og stærke.
Brombær er en dejlig plante, selv om Tine ikke kan bekæmpe den, og jeg har heller ikke kræfter til at grave fire planter op, der står forkert. Vi beskærer dem så løbende, så vi har styr på dem.
Brombær skal absolut ikke fjernes fra den danske natur! Men den skal selvfølgelig heller ikke brede sig uhæmmet.
På overdrev har jeg set, at man kvashugger alt, hvad der er over jorden, men jeg ved ikke, hvor tit det gøres.

Visse geder, skulle kunne holde brombær nede,

Jeg hørte noget i radioen om, at især Engbrandbæger stadig er et stigende problem.
Brandbægere forgifter folde, hø, ensilage og honning.
Det blev diskuteret, om problemet kunne skyldes, at en bestemt bladbille, som kan spise mere end 90% af planten, er blevet udryddet af sprøjtegifte.

Er der evt. nogen, der har noget nyt eller mere om dette.?

Ud fra nedenstående kan det tyde på, at den omtalte bladbille hedder "Longitarsus ganglbauer".?

Brandbæger

da.wikipedia.org/wiki/Engbrandb%C3%A6ger

da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A5rbrandb%C3%A6ger

www.maskinbladet.dk/artikel/okologer-stands-spredning-giftig-brandbaeger
4. aug. 2017
"Konsulenter i ØkologiRådgivning Danmark appellerer nu til alle, der har giftig brandbæger på marker og ubenyttede arealer, om at hjælpe med at begrænse den"

adoremango.com/category/e/eng-brandbager.php
"Økologi
Er fødevarer af larver Cochylis atricapitana, Phycitodes maritima og Phycitodes saxicolais. Det er kendt som maden af ​​cinnober møl larver.

Larverne absorbere plante alkaloider, der bliver ubehageligt at rovdyr, et faktum ved at advare sorte og gule farver annonceret. Røde og sorte farver af voksne møl døgnets farver er også ubehageligt for mange af deres potentielle rovdyr.

Det er værtsplante for billen Longitarsus ganglbafueri."

@Tine Andersen

Hvor længe skal man blive ved med at luge, før vild brombær er forsvundet.?

Jeg begyndte sidste år, og i år har jeg været over dem flere gange om ugen.
Nedenstående billede er cirka en halv kvadratmeter efter fem dages lugepause.
Hidtil har jeg stukket spaden ned for at få så meget rod med op som muligt, men det ser ikke ud til at hjælpe, så nu fjerner jeg dem bare overfladisk.
Men de bliver også ved ude i græsset, selvom jeg klipper tæt, så de får også lige et hak med spaden, når jeg ser dem.

Når vild brombær ( i hvert fald den vilde sort, som jeg kæmper imod ) ikke er stemplet som en plante, der skal bekæmpes af alle, så tror jeg måske, at det delvist skyldes, at langt fra alle er økologer, som forsager sprøjtning.

Du må have mange frø i jorden!
Men jeg luger ikke, jeg fjerner så meget jeg kan ved håndlipning, så graver jeg de værste rødder op.
Og når de kommer igen bliver de klippet enter pr håndkraft eller med plænetæskeren.

De kommer igen bestemte steder, hvor jeg lader andet vokse vildt, men så må jeg bare huske at klippe med min beskærersaks -og tit. Klippe ned til roden tit, så dør de, men det kan tage et par år.

Pt har jeg opgivet at have køkkenhave/bar jord pga af snegle. De er ulækre! Og salat pga af larver...

Men jeg overvejer et polytunnel drivhus, eller polytunnel dimseværk- så jeg undgår det værste kryb.

Hvis, jeg var dig, ville jeg ikke hakke, men trække så mange meter rødder/planter op som muligt- helst i fugtigt vejr/jord. Og så skal de lægges til tørre uden jordkontakt, så de dør.

Fugtig jord: da de ellers knækker nemt. Ellers er der kun fræsermetoden, og at blive ved og ved og ved!

Jorddækning kan slå rodplanterne ihjel, men ikke frø i jorden.

Mvh
Tine- der har brombærhelvedet tilbage i varmen. Jeg orker ikke bekæmpelsen i hedevejret. Jeg sidder inde og sveder med min store ventilator.

Altså.... jeg har i mange år plukket brombær langs de vilde hegn rundt omkring, hvor jeg og andre ved at de gror. Jeg kan ikke tænke mig vinterens pandekager og æbleskiver uden brombærmarmelade.
Derfor plantede jeg også en tornfri for mange år siden. Den overlevede kun i max 4 år.
Jo, der er dukket et par kæmpestore brombærplanterne op i hækken til naboens side og to steder i egen have. Min mand spurgte begejstret om jeg vidste at vi havde brombær. Jeg havde overset en plante midt inde i en stor ribesbusk. Her knejsede den med flotte brombær, som ikke smagte af ret meget. Selvfølgelig blev den dømt til halshugning og bærrene destrueret. Hvis ikke jeg havde læst med her, havde jeg nok lagt bærrene på fuglebrædtet.
Ingeborg

@Tine Andersen

De brombær, som du ser på billedet i svar 15 er med stor sikkerhed alle rodskud. Det er især galt tæt på plantens 'arnested', og når jeg graver ned med spaden, så kan jeg se, at hvert skud har fat i noget længere nede. Ofte forsvinder den grønne dusk ned i tørven, når jeg vipper spaden, fordi jeg ikke kan komme langt nok under.
Jeg har i øvrigt heller aldrig set disse vilde brombær avle et eneste bær.

Det er helt anderledes med min tornfri brombær af sorten Navahoe. Den sætter masser af lækre bær, og jeg ville elske et bytte.
Den sender normalt heller ikke mange skud op langt væk, men i år skete der alligevel noget anderledes. Efter den var begyndt at sætte bær, så besluttede en del af planten pludselig at gå ud. Men få uger efter kom der nye skud op som aldrig før og længere væk. Jeg ved ikke, om man kan skimte et par stykker til venstre i billedet. Bag hegnet er også 6-7 stykker i op til 3-4 meters afstand fra planten. Men dem klager jeg ikke over. 10 hak med en spade, så er de væk.

Vigtige links til emnet:

MILJØSTYRESENS liste over invasive arter, som skal udryddes i Danmark:
mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/

Her kan man se en definition på "invasiv art":
da.wikipedia.org/wiki/Invasiv_art

Her kan man finde Miljøstyrelsens helt egen definition og se deres arbejde med at udpege de efter deres mening invasive arter, som skal udryddes i Danmark:
mst.dk/media/120416/invasive-arter-workshop-2015-kommenteret-udgave.docx

Både Rynket Rose og Bjergfyr er *plantet* af staten i klitomrader - ofte som 2. generation efter Marehalm og Hjelme, især 1945 - 60.

De er således *tilsigtet* at sprede sig og danne et forøget muldlag - indtil man kan plante næste generation.

I egentlige klitområder er der ikke nogen "oprindelig vegetation",
idet det meste er plantet som led i beskyttelsen.

Hvis man ønsker at bevare lynghedeområder, kan Bjergfyrren selvfølgelig fældes.

En gartner har fortalt mig at, bliver en tornløs brombær klippet helt ned til jorden, vil det vrimle op med skud med torne.
Jeg købte for 4 år siden en Loc Næs brombær uden torne, på planteskolen.
Frugterne smagte ikke af noget, så den blev klippet helt ned til jorden. Helt rigtigt, så kom der mange nye skud op, med torne. Selv inde i mit redskabsskur, med fliser på gulvet, dukker de op.
Åbenbart en evig kamp, og så er de ligeglade med R.Up.

@Mogens; E

Mange tak for dit svar. Det er jo super vigtig information.
Jeg har også en Loch Ness brombær, som skal aflives, og den står et meget uheldigt sted til den opførsel, så nu ved jeg, hvad der er i vente.
Den må så nok være podet, som Vibeke Dyrst var inde på:
www.havenyt.dk/forum/kommentarer/874.html#e126801
Man kunne måske godt finde det en lille smule stærkt kritisabelt, at det ikke er et lovkrav at advare om sådan noget på deklarationen.?
Men jeg har som sagt på ingen måde set Navahoe opføre sig sådan.
Jeg ved heller ikke, hvorfor Navahoe skulle være podet, når den kan formeres ved stiklinge.
Det er bare så vigtigt at benævne sorterne helt præcist, så man kan vælge rigtigt og det ikke er de forkerte planter, som indstilles til at komme på Miljøstyrelsens "dødsliste".

Jeg kan nu supplere og fortælle, at Loch Ness brombær åbenbart godt kan sende rodskud op med torne, FØR den tornfri overpart er aflivet.
På nedenstående billede kan man sammenligne blade. De lodrette grønne stammer er med torne, og den vandrette røde stamme er fra den tornfri del.

Jeg bemærker, at den tornede del se anderledes ud end de vilde brombær, jeg ellers slås med. Det kan jo give et lille håb om, at den er nemmere at bekæmpe. Ellers ser det noget træls ud hos mig, fordi mange rodskud formentlig vil dukke op inde imellem en masse snebær.

Ja, Jakob, å ved jeg næsten ikke om brombær eller snebær er værst. Jeg fører en kamp med snebær og dens rodaflæggere.
Ingeborg

Ja, jeg er også ualmindelig træt af mine snebærs overtagelse af dele af min forhave. Jeg har desværre arvet dem, fra tidligere ejere af huset. :(

Mine brombær laver da ikke rodskud?

De laver godt nok det, jeg kalder "haler" dvs at samtlige skudspidser fra sideskud og hovedskuddet, kan slå rødder. Tit er disse haler mange metre lange bladløse skud, der klatrer over krat, og træer- for at slå rod, når de har jodkontakt.

De er nemmest at hive op i vådt vejr fx nu eller i det tidlige forår- når jorden er fugtig. Ellers knækker de nemt (som de evolutinært er beregnet til) over roden. Og bingo! en ny plante...

Hvis man vil vide mere om brombærs imponerende egenskaber, så kan man med fordel læse "Planternes privatliv" af David Attenborough.
Det første kapitel er en hyldest til brombærs overlevelseskræfter. ;-)

Mvh
Tine- nu med smertelige hvepse-erfaringer. Jeg fandt forresten engang et hvepsebo der kunne fylde en gulvspand- i mit krat!

Snebær stikker ikke. :-)

@Vibeke Dyrst vedr. svar 8

Jeg ved ikke, om det er en hjælp, men jeg tror måske også, at Gyldenris nogle gange kan udkonkurrere skvalderkål.

@Tine Andersen

Dine brombær kan umuligt lave så lange grene, for du luger jo alt væk, imens det endnu er meget småt. ;-)

Angående "Gærdesnerle (Calystegia sepium)" nævnt i svar 1:
Jeg har holdt jorden sort og bar i cirka 1½ år nu.
Antal nye skud pr. uge er faldet jævnt hurtigt efter vejrforholdene hjulpet af tørken, og for et par måneder siden kom det ned på nul.
Der kan godt gemme sig rodstumper i jorden i nogle år. Men jeg er alligevel tilbøjelig til at ånde lettet op og overmodigt gøre grin med, hvor slemt jeg troede, at det ville blive. ;-)

Inspireret af tråden var jeg i dag på nakken af nogle snebær omkring Loch Ness, og jeg synes nok heller ikke, at de er så slemme endda. Jeg kan rykke mange af dem op af den våde jord, og ellers er de ikke så vanskelige at klippe helt nede ved jorden, så græsklipperen kan køre over dem. Og når først græsklipperen har etableret en rute ovenpå dem, så går jeg ud fra, at de hurtigt går til.

Blot til påmindelse, hvis man har nogle skvalderkål, som man udnytter til at bekæmpe vild brombær, så kan det måske være et godt tidspunkt om ikke før, så stadig lige nu i januar at luge brombær, fordi skvalderkålen er væk, så brombær er nem at finde.

Jeg så i nyhederne i går, at en kommune havde dummet sig omkring rydning af japansk pileurt ved et vandløb, fordi de ikke havde været tilstrækkeligt omhyggelige med at fjerne planterester, men tværtimod havde ladet dem flyde frit med vandløbet, så de nu er spredt hele vejen ned langs åen og skal graves op med håndkraft.

Jeg finder det ubehageligt bekymrende, at sådan noget kan hænde, når kommunen er tilsynsmyndighed. Det er sørgeligt at tænke på, hvor mange pileurts kyndige økologer, de kunne have ansat for de penge, som oprydningen nu kommer til at koste.

Min oplevelse er, at brombær og gærdesnerle er betydeligt nemmere at slippe af med end pileurt.

Der er vist ikke meget som kan måle sig med japansk- eller kæmpepileurt... Ikke engang rynket rose.

Jakob!
Problemet er, at jeg i nogle år (først pga af lange arbejds- og transporttider, siden pga af en kvast skulder- INTET kunne i min have, så den sprang i brombær.) ikke kunne magte haven.

Nu har jeg da genvundet 3/4 dele.

Mun kuren er: Klippe, grave- og for det nye, det kommer op- luge/slå det med plænetæskeren.

Sidste sommer var for varm, men en del af de elendige brombær gik ud. De er der så stadig, og jeg hader at klippe de visne, de river værre end 8 vilde katte i en sæk!

Luge? Jeg luger aldrig. Jeg hiver uønsket op med klør 5.

Mvh
Tine- så hvad skulle det nu gøre godt for?!

Åh, det ved jeg nu ikke!
Jeg har nogen vilde roser, der får enorme torne og tykke grene. Selv rosa rugosa døde der.

Kan man ikke glæde sig over, at brombær er en fantastisk biplante?

Det kan måske være svært hvis ens have er som en pigtrådsspæring i en krigszone ;-)

Det burde ikke være nødvendigt at undskylde, at man ikke har tid, kræfter eller helbred til at udrydde en vild brombær i sin have et år. Det må så rigeligt bære straffen i sig selv.
At udsætte udryddelsen kan minde om at udsætte tilbagebetaling af gæld ved at optage kviklån til at betale renter med.

@Freya Grossmann

Med forbehold for frøspredning, og hvis det skal være brombær, som glæder bierne, så kan sorten Navahoe måske være en mulighed. Sådan en holder jeg stadig liv i. Den er tornfri, og den giver både blomster til bierne og mange fine brombær til høst.

Efter konsekvent ugentlig lugning i to år er der hos mig kun lidt kontrol overvågning tilbage af snerle og vild brombær.

Værre er de altså ikke, men snerlen var den nemmeste.

Pileurten oplever jeg som en modstander af en noget højere klasse, og hos mig står den et sted, hvor det er vanskeligt at grave, så den kæmper jeg med endnu.

Min nyeste udfordring er Gyldenris.
Gyldenris er ikke et tydeligt problem, men heller ikke et væsentligt gode, og den er jo erklæret for invasiv, så for at undgå spredning er jeg begyndt at rykke den op, før den sætter frø. Det er meget nemt at gøre, når jorden er våd. Hvor meget det batter, ved jeg ikke endnu, men virker det for lidt, så må jeg jo nok læse lidt på lektien. Det kan se ud til, at Miljøstyrelsen har overgået sig selv ved at skrive en ualmindelig god og økologisk kompetent vejledning til det:

mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-gyldenris/
"Ved opgravning kan man nå langt på en halv dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses næste år. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert frit for gyldenris fremover.
--
Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, at sidste plante er set."

Men se nu på nedenstående billede et bisset vildskud, som jeg pludselig fandt i et bed 30 meter væk fra planten i svar 23

Det er ikke sikkert, at det kommer fra den plante, men det er slemt uhyggeligt, at det kan dukke op tilfældige steder.
Eller helt tilfældigt er det måske netop alligevel ikke, fordi det er et sted, hvor jeg har skadet mit bunddække ved at luge vedbend.
Det begynder i endnu højere grad at gå op for mig, hvor vigtigt et godt bunddække kan være.