Gyllen i luften

Når man bor i nærheden af en landmand med gylletank, så får man sandsynligt flere alger på sit træværk og på sit tag og på alt muligt andet.

Jeg går ud fra, at det skyldes næringsstoffer, som spredes via luften fra tanken, og jo mere vinden bærer til huse, jo værre bliver det.

Mit ene spørgsmål er, om det kun er ammoniak eller om der også er andre ting i spil.?

Mit andet spørgsmål er, hvad der sker med dem, der bor meget langt væk. Vil de også få mere gødning fra luften blot meget mindre koncentreret, så de måske slet ikke registrer det, eller vil ammoniakken og evt. andet nærmere hurtigt blive totalt nedbrudt og forsvinde helt fra atmosfæren.?

Der er to slags luftbåren kvælstofforurening. Ammoniak, primært fra husdyrhold og, og kvælstofilter (NOx) fra forbrændingsprocesser som f.eks. dieselmotorer.
Disse stoffer afsættes alle steder, men især ammoniak kan forhøjes af en lokal kilde. Jeg har engang set et danmarkskort over ammoniakafsætningen. Vistnok baseret på modeberegninger ud fra data om husdyrbesætningerne.

@Claus

NOx er 2 forskellige gasser hvoraf det ene er ufarligt for mennesker (NO - kvælstofoxid) mens det andet (NO2 - kvælstofdioxid) skaber smog og syreregn samt er kræftfremkaldende pga. dobbeltbindingen. Der er dermed en hel del kemisk forskel på de to ting, selv ammoniak (NH3) også indeholder kulstof og samtidig er ualmindelig sundhedsskadelig i større koncentrationer, da det bliver til små partikler der bl.a. ødelægger lungevæv (ætsning) samt også er under mistanke for at være kræftfremkaldende a'la nitrat. :/

Her er en EB-artikel fra 2002
ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article3232908.ece

Her er om ammoniak i bl.a. nærområder:
www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp

Og her er en videnskabelig afhandling om nogen af svinegylles øvrige uddunstninger til lokalområder. Skrevet på engelsk, men den overordnede konklusion er: "Hvis du bor i nærheden af svinefarme eller marker gødet med svinegylle kan du få MRSA, selv om du ikke har kontakt til hverken folk fra farmen eller svinene direkte": :(
gylle.dk/wp-content/uploads/2018/01/Anker-J_MRSA-CC398-afstand-til-svinefarm_Zoonoses_and_Public_Health-2018....pdf

Ayoe, kvælstofoxid og kvælstofdioxid indgår i en kemisk ligevægt i atmosfæren. Derfor giver det ikke mening i miljømæssig sammenhæng at betragte dem adskilt.
Ammoniak, som naturligvis ikke indeholder kulstof, er farligt i større koncentrationer fordi det meget let opløses i vand hvor det indtræder i ligevægt med ammoniumhydroxid. Det betyder at vandet bliver stærkt basisk, hvilket selvfølgelig er farligt når det sker i lungerne. Ammoniak bidrager også til partikelforurening som du skriver, men det vist umuligt at sige noget om hvor meget ammonium komponenten bidrager til farligheden af partiklerne.

Mange tak for jeres svar.

Et link bringer mig måske lidt nærmere:

www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
"størstedelen af ammoniakken falder ned inden for en afstand af to kilometer fra kilden"

Hvis jeg runder af til halvdelen, så kan det være fristende at gætte på, at halvdelen af den sidste halvdel (1/4) vil falde i 2-4 km afstand fra kilden, og i 4-6 km afstand vil der falde 1/8, og fra 6-8 km vil der falde 1/16 ... osv.
Men jeg tror nok ikke, at den beregning holder i byretten, og jeg håber stadig at komme det nærmere.
Blæst og luftfugtighed må nok betyde meget for udbredelsen.

www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
"I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften. To trediedele heraf i form af ammoniak (eller ammonium) der stammer fra landbruget. Den sidste trediedel kommer i form af kvælstofilter, der stammer fra forbrænding, dvs. transport og energiproduktion.
Selv om Danmark er "nettoeksportør" af ammoniak (og kvælstofilter) stammer en tredjedel af kvælstof-nedfaldet i Danmark fra udlandet."

15 kg pr hektar i gennemsnit... Det overgår mine vildeste forestillinger.

1/3 fra udlandet er også meget, og det må jo være en betydeligt længere vandring end 2 km. Men det kan jo være, at det kun er kvælstof fra transport og energiproduktion, der flyver så langt.?

Ja, 15 kg/ hektar svarer vel til ca. 1/10 af den kvælstofdosis man normalt bruger i en køkkenhave. Hvis man altså har nogen ide om hvor meget man bruger.

Det er korrekt at kvælstofilterne har en tendens til at komme længere væk. Det skylde dels at de er knapt så vandopløselige som ammoniak, dels at de sommetider udledes fra høje skorstene.

@Claus K Madsen

Men hvor meget skal der mon til for at øge algevæsten på udendørs træværk.?

Jeg vil tro enhver stigning i luftbåren tilgængeligt kvælstof vil øge algevæksten i et eller andet omfang. Vær dog opmærksom på at algerne også skal bruge fugt, så materialernes kvalitet og lys/skygge forhold betyder også meget.
Jeg flyttede engang ind i et helt nyt byggeri. Her blev tegltaget helt grønt af alger på 2-3 år. Andre steder i byen ser meget ældre tage meget pænere ud, så jeg antager at bygherren havde brugt dårlige tegl som suger alt for meget regn til sig.

@Claus

150 kg. kvælstof i ens have???? Ja, hvis du vil brænde haven af er det nok rigtigt. ;)

Landbruget bruger ca. 200 kg. på en hektar ( altså 10.000 m2) - så det svarer altså til, at man skal bruge ca. 2 kg. pr. 100 m2, fratrukket de tilsvarende 15 kg, som bliver 150 gram pr 100 m2 = 1,85 kg. pr 100 m2. Det hele afhænger så af hvilken jordtype man har samt af de afgrøder man vil dyrke.

En lille sjov hobbyberegning er, at 1 tons gylle indeholder ca. 4,5 kg. kvælstof, så hvor mange tons skal der ud på en hektar, for at nå de 200 kg. ;)

@Claus K Madsen

Det er nok alligevel noget, der er værd at lægge mærke til, også for økonomien.
Hvis det betyder, at alle danskere skal bruge algefjerner og male træværk blot een gang mere end ellers, så må det på landsplan betyde et mere eller mindre astronomisk beløb.
For slet ikke at tale om prisen for udskiftning af tage, trævinduer og døre mv.
Og godt for miljøet er det bestemt heller ikke.

Videre er der vandmiljøet i hav og fjord, hvor algevækst fører til bundvendinger og fiskedød.

Luftbåren ammoniak bidrager vel også direkte til nitratforurening af drikkevandet, hvis det regner ned uden at blive optaget af planter.?

@Ayoe nu er min have jo ikke en hektar. Det jeg mener er selvfølgelig at man i runde tal bruger 15 gram N pr kvadratmeter i køkkenhaven. Selvfølgelig så vidt muligt tilpasset de enkelte afgrøders behov.

Det er helt efter enhver seriøs doseringsanvisning jeg nogen sinde har set, så jeg ved ikke hvad du studser over. Måske der er smuttet et komma for dig?

Landbrugets kvælstofnormer ligger i samme leje afhængigt afgrøden, jordtypen og forgående afgrøde. Ser man specielt på kvælstofnormerne for frilandsgrøntsager så ligger de fra 0 - 300 kg/ha minus forfrugt.

@Jacob. Jeg må indrømme at jeg aldrig har malet på grund af alger eller brugt algefjerner for den sags skyld.
Jeg maler med en god kvalitet og så vasker jeg det engang i mellem med sæbevand + blid højtryksrensning.

Det er korrekt (som Claus skriver), at der i gennemsnit er behov for 15,2 g kvælstof pr. m^2 i middel for de afgrøder, der er nævnt i:
Tabel 1: Norm for kvælstof til grønsager.

Jeg ser ikke problemer med alger på bygningsdele, der er tørre. Måske er der alger på nordsiden af mit tegltag, men det har ligget der i 79 år, uden at der er observeret problemer, så det er ikke noget, jeg fokuserer på.

Uden at have meget forstand på køkken have vil jeg mene at Claus ikke er helt ved siden af.
Græs foretrækker fra 80 til 210 kg/n per hektar.
Mvh

Jeg vil da heller ikke sige, at jeg i det daglige går og fokuserer på alger og anden bevoksning på træværk og tage.
Men når det kommer på tale, så kan jeg på den anden side også godt få øje på noget, som måske ikke ligefrem er til gavn for bygninger og økonomi.

Nu er det der jo mere end alger. Alger er en tynd belægning.

Fej taget med en almindelig stiv kost, når der har samlet sig nok til at det kan betale sig at stille en stige op til taget.

At der etablerer sig mos på et 40? 50? år gammelt eternittag hvor malingen her helt væk - det kan du vist ikke give landbruget skylden for.
Der er firmaer som kan rense og male sådan et tag så du måske kan udskyde udskiftningen yderligere nogle år.
Jeg ville ikke bruge en stiv kost på så slidte, gamle eternitplader (pga. asbesten).

Hvis det er et asbesttag, har det jo ligget der i mere end 35 år - hvorfor er det ikke blevet renholdt siden lægningen?

@Claus K Madsen

Jeg må sige, at jeg tabte både underkæbe og agtelse, da jeg læste, at du uden lokalkendskab forsøger at holde landbrugets gylle ansvarsfrit.
Jeg kan love dig for, at det har noget med gylle at gøre.!

Men når det åbenbart ikke er et usædvanligt syn, så falder alle andre påstande om, at det ikke er et problem langt væk fra gylleproducenten også til jorden for mig.

Vi er vel enige om, at der må være kommet kvælstof et sted fra for at skabe plantevæksten.?

Sådan nogle mosser voksede på klippesider længe før der var tænkt på landbruget. De er eksperter i at finde noget at leve af og der vil jo altid være noget tilgængeligt kvælstof i luften. Det vokser da sikkert lidt hurtigere i vore dage, hvor der er "antropogent" kvælstof over alt.
Jeg siger bare stilfærdigt, at den primære årsag i det eksempel du valgte synes at være dit eget manglende vedligehold. Du kunne dårligt tilbyde mosset bedre forhold end sådan en nedbrudt eternit overflade.

Udhængsbræderne ligner mere noget som evt. kan skyldes ammoniak i luften. Dog mærkeligt at der ikke er for tørt til algerne inde under udhænget. Er taget utæt så brædderne er blevet opfugtet?

@Claus K Madsen

Jeg kan bare se, at farven skifter markant alt efter, hvor meget gylle jeg kan lugte i løbet af året.
Da naboen standsede sin svineproduktion skiftede mosset hurtigt farve fra kraftig alge grøn til den nuværende mere visne farve, og i løbet af det første år væltede der masser af mos klumper ned fra taget i små lavineskred, når det regnede.
Men de sidste par år har der været mere gang i noget gylle igen, og nu ser lavinerne ud til at være gået mere i stå igen.

Ja, det er nok meget rimeligt at antage, at tingene kan komme til at se bedre ud med mere vedligehold i form af en afrensning.
Men helt stilfærdigt, hvad tror du så, at det vil koste at få et firma til at gøre det.?

På landsplan har ammoniakudledningen været faldende i mange år og er i dag koncentreret i en meget kortere tidsramme end frø 1990. Der kan selvfølgelig være lokale forhold, men umiddelbart vil jeg tro det du observerer er mossets reaktion på forskelle i nedbør og solskinsdage.

Hvad det koster at rense og male tag har jeg ikke forstand på.

Her er lidt om de faktiske forhold vedrørende ammoniakforurening i Danmark:
www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/2018/Ammoniak---en-draber-for-naturen1/

Ammoniakudledningen er faldet med omkring 40% siden 1990. Det er de faktiske forhold.
Når så store forbedringer er implementeret kan man selvfølgelige godt opleve nogle år med stagnation, men det er vildledning at fremhæve dette uden at nævne de forbedringer som er gået forud.
Jeg kan ikke umiddelbart genfinde de tal greenpis bruger, men her dce's tal med 5 års intervaller siden 1990:
dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/DCE_Notat_vedr_ammoniakfremskrivning_2016_2035.pdf

@Claus K Madsen

Som jeg set det i tabel1 i rapporten, du linker til, så er der ikke engang planlagt 2% reduktion på 15 år fra 2020 til 2035

Jeg kunne godt tænke mig lidt mere indflydelse fra greenpis, som du kalder dem, og lidt mindre fra bædygtigt landbrug.
Er det helt uforståeligt for dig?

Du må undskylde, hvis jeg spørger for direkte, men har du selv eller nogle af dine venner økonomiske interesser i spil i forhold til at tillade mere nitrat forurening i Danmark.?

Redigeret af administrator 13. juni 2019 kl. 11.55. Billede er efter skribentens ønske fjernet af redaktionen.

Jeg ved ikke hvorfor din type altid tror folk med en anden mening har fordækte økonomiske motiver. Det er ærligt talt lidt plat.
Jeg skal da gerne deklarere igen: Jeg er ikke offentligt ansat og ejer ikke mere end en parcelhushave. Der er ingen landmænd i min nærmeste familie.

Den tabel du viser er en prognose, ikke en "plan".

@Claus K Madsen

Den viser, at det ikke er forventningen, og så er det jo nok heller ikke planlagt.

"Min type..."
Hvilken type er jeg da.?

Jeg vil gerne beskytte mit husværk, som jeg har vist billede af, imod gylle.
Jeg vil også gerne beskytte mit drikkevand fra egen boring, som tangerer grænseværdien for nitrat.

Noget, som kan komme til at koste mig flere 100.000 kr.!!
Så min økonomiske interesse i at undgå mere hærværk og uoprettelig skade er klar nok.

Jeg undrer mig over, at du ikke har større forståelse for noget så ligetil, men nærmere forsøger at bortforklare det som uvæsentligt grundet manglende vedligehold osv.
Du lader jo ellers til at være ganske klog, og derfor begynder jeg at søge efter alternative forklaringer.
Jeg undrer mig også over, at du ikke kan se de samfundsøkonomiske uheldige og dybt uretfærdige konsekvenser af, at nogle mennesker, som bor i nærheden af landbrug på den måde bliver ufrivillige privatøkonomiske sponsorer for miljøgriseri i så bombastisk et omfang.

Jeg mener heller ikke, at det er økologisk bæredygtigt.

Hvor køber jeg f.eks. økologisk algefjerner.?

Hvor køber du en økologisk maling til dine vinduer, når du vedligeholder dit husværk.?