Skrevet af: C. B, 3. maj 2018 kl. 21.44
Hej alle,
Jeg er ved at være godt træt af denne plante som jeg ikke aner hvad er og hvordan jeg skal bekæmpe. Jeg har lige været igennem alle mine fliser og bede sidste år hvor alt blev tømt ud (mere eller mindre), og hvor jeg fik trevlet alle rødder op (så godt som jeg kunne). Men her 1 år efter kommer de dælme op igen og rødderne er alt fra få cm. Til næsten en meter og de kommer igen over alt. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Hjælp, hvad dælan kan jeg gøre?
Skrevet af: C. B, 3. maj 2018 kl. 21.44
Her et billede yderligere...
Skrevet af: Kim Petersen, 3. maj 2018 kl. 22.08
Det er Ager-Padderok.
Den slipper man ikke bare lige af med - den har meget dybgående rødder som den skyder op fra igen og igen - rødderne kan gå over 1 meter ned i jorden.
Så hvis du overdækker den i nogle år hvor den ikke kan komme i
op i lyset, eller du bruger nogle år på at hugge den om hver gang den dukker op - er der måske en chance :-).
God fornøjelse - God kamp ! :-)
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 3. maj 2018 kl. 22.23
Hej C.B.
Vi har den også i haven, også i et område, hvor er der fliser og grusbelægning. Hver gang jeg ser et grønt skud, hiver jeg det op. Det svækker plantens energi og gør, at den ikke spreder sig. Hvis du lader den vokse sig større i år, vil den blomstre til næste år og sprede sine sporer, så det kommer flere. Det gør den ikke, hvis du bare "hele tiden" river de nye skud af.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Jakob B., 4. maj 2018 kl. 13.06
@C. B
Jeg er ikke sikker på, om det er helt samme art, men jeg har i mange år jævnligt også set paddrokker i et par af mine bede.
Men der er også vinka, og de ser ud til at holde padderokkerne i skak, så jeg har aldrig gjort mere for at bekæmpe dem.
Hvis ikke det smukke grus er meget vigtigt for dig, så ville jeg nok fjerne det og i stedet hjælpe jorden og sætte vinka.
Ellers:
da.wikipedia.org/wiki/Agerpadderok
"den foretrækker lysåbne og fugtige, vældprægede områder (eller anden iltfattig jord, f.eks. komprimeret agerjord)"
Sådan har planten det godt, men du vil gerne, at den skal have det rigtig skidt.
Derfor kan det måske være på sin plads at se på hvert punkt og overveje, hvad du kan vende på hovedet, uden det bliver miljøskadeligt.
Skrevet af: Henry G., 4. maj 2018 kl. 13.31
Padderokker kan ikke lide kalkholdig jord, men kommer ind i haverne ved at man "importerer" planterne, når man køber sand/grus til at lægge fliser m.m. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Chris J., 4. maj 2018 kl. 18.48
Hvis det kan berolige, så lykkedes det at udrydde dem i den have, vi har nu.
Når I koger kartofler, så hæld det varme vand på planterne, det må kunne lade sig gøre der, hvor der ikke er andre planter at tage hensyn til.
Skrevet af: Jakob B., 11. maj 2018 kl. 11.18
Mere generelt og apropos kartofler:
Er det forkert at sige, at padderokker indikerer, at jorden sandsynligt kan være meget velegnet til kartofler.?
I stedet for at sprede kalk, som gør jorden mindre sur, så kan man sætte kartofler, som godt kan lide sur jord.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.