Brakmarks observationer

Bør en klog landmand kunne forudsige, hvad der vil ske med en græsmark, når den lægges brak og næsten ikke bliver plejet i mange år.?
Kan du.?

Den vokser til - med en masse andet der ikke er græs. Får den lov til at ligge urørt i mange år nok, så kommer der krat og skov. ;)

Ja, uden lokalkendskab kan man måske ikke sige meget mere om det.

Hvad mener man om denne hjemmeudviklede læresætning:

"En monokultur, som lægges brak, vil typisk de første år også blive præget af mono ukrudtskulturer."

Jeg har haft brakmarker - på sandet jord. Den ene med fugtig lavning fik et væld af birketræer. De to andre et væld af små lave blomstrende planter. MEN Markerne lå ikke i umiddelbar nærhed af stordriftlandmænd med store monokulturarealer. De nærmeste dyrkede marker var vores græsmarker til hestene på den ene side og skov på den anden.

Kan ikke huske om brakmarkerne blev slået een gang om året. Den med birken gjorde i hvert fald ikke. De var lagt brak med tilskud - kan ikke huske reglerne.

Hej Jakob B.

Din hjemmeudviklede læresætning om at monokultur afløses af monoukrudtskultur gælder kun i begrænset tid og under to af tre forudsætninger.

Du selv nævner "de første år" - over tid er Ayoe B. P.s antagelse korrekt under de klima-og jordbundsforhold, der er i Danmark.
Så den forudsætning handler om tid.

Den anden forudsætning er, at der ikke i den urørte brakmarks nære omgivelserne er en varieret flora og fauna. Jo mindre variation i flora og fauna i omgivelserne, jo vanskeligere er det for flerårige urter og buske at etablere sig. Men de kommer - også langvejs fra.
Denne forudsætning handler om biodiversitet og modsiger, at der udvikles plantesamfund med meget få arter som dominerer.

Hvis der i den urørte brakmarks nære omgivelser er massiv forekomst af enkeltarter (fx tidsler, bynke, syre, draphavre, hindbær, korbær) vil disse - hvis forholdene optimerer deres vækstbetingelser - brede sig ind på arealet og en årrække gøre det vanskeligt for andre arter af flora at etablere sig.
Ud over afstand til en afgrænset biodiversitet af såkaldt ukrudt, drejer denne forudsætning sig også om næringsindhold i jorden og om fysiske jordbundsforhold.

Så en klog landmand skal vide rigtig meget om brakmarken og have øjnene langt ud i omgivelserne for at komme med et realistisk bud på, hvad der vil ske med en græsmark, der "overlades til naturen"....

Og for god ordens skyld - jeg er ikke "en klog landmand" !

Venlig hilsen
Lone

En naturinteresseret landmand vil nok kunne give et godt bud på hvad der sker på en nydannet brakmark og dens udvikling.

Hvilke planter der kommer afhænger af hvor i landet marken ligger, og hvordan jordbundsforholdene (struktur og næringsforhold) er og hvordan vandforholdene er og hvordan marken vender i forhold til nord/syd hvis den skråner.
Og det afhænger af hvilke planter der fra omegnen har mulighed for at indvandre på marken.
Til at starte med vil vil de hurtige spredelige planter indtage arealet - især de enårige planter og toårige planter, der særligt har specialiseret sig i at okkupere fritlagte arealer. Derefter vil der ske en succession, hvor de flerårige planter langsomt vil udkonkurrerer de først ankomne, især de planter der har evne for at brede sig vegetativt ved rodskud eller dem der danner tætte tuer. Senere begynder der en konkurrence om at få plads i lyset - det vil sige de større og tættere planter vil udkonkurrerer de mindre planter og udskygger dem, og i sidste ende vil træer og buske få overtaget i konkurrencen.
Med hensyn til biodiversitet skal man ikke forvente det store på en nylig anlagt brakmark - det vil først komme efter flere (mange) års forløb - når der opstår forskellighed på biotopen (af forskellig årsager - dyreaktivitet, vind og vejr, vandpåvirkning osv.) og når der indvandrer flere arter.

Vores ti-årig brakmark på sand havde mange vilde tørke planter, hvor mange sjældne insekter og sommerfugle holdt til de første år. Nu er der kun engbrandbæger og rødel tilbage.
På en 5 årig fugtig brak er der nu kun lysesiv og engbrandbæger.
Engbrandbæger huser mange bier,insekter og sommerfugle i løbet af blomstringen, og om vinteren tømmer dompapperne og andre fugle vinterstanderne for frø. Vi lader markerne stå som forsøg. Vi følger ikke reglerne og får ikke tilskud.
Anne Marie

@Anne Marie

Jeres 10'årige brakmark lider med andre ord af, at humuslaget bliver bygget op og dermed også af næringstilførsel fra tidligere planter. ;)

Jeg gætter på, at dengang den havde sjældne planter, så var den sandsynligvis også blevet slået en gang om året og havde fået fjernet plantematerialet. Det er ihvertfald en anderkendt måde, at vedligeholde en sådan biotop.

Hvad angår engbrandbære, så er den ikke god til honningbier, da den giver en yderst giftig og kræftfremkaldende nektar (i honningen). Må indrømme, at lige den plante ville jeg selv forsøge at holde nede - specielt af hensyn til naboer og biholdere samt folk med svage nyrer (som mig selv). :(

www.jv.dk/nordtyskland/Plantegift-har-bredt-sig-til-honning/artikel/2411238

Ja, Eng-Brændbæger er en giftig plante, som har haft stor fremgang pga. brakmarker. Den kan faktisk være dødelig giftig for husdyr (især heste), hvis de får den med i høet.
Og så er Eng-Brændbæger også værtsplante for sommerfuglen Blodplet. Larven lever på planten og optager giften i sig og sommerfuglen bliver på den måde selv giftig for de dyr der kunne leve af den, så de lærer hurtigt at lade den være i fred.

Blodplet:

Mange tak for alle svar.

Selvom der måske ikke kan blive mere end 2-3 ud af fem stjerner til min læresætning, så tror jeg alligevel, at den er god at have med i bagagen.
Jeg har ikke den fulde forklaring, men hos mig har det været meget udpræget først med mælkebøtter og siden med skræpper.

Det mest vigtige, jeg har lært i forløbet, er måske, at når en art ser ud til at ville overtage det hele, og jeg overvejer at gå igang med en voldsom bekæmpelse, så kan det bedste måske være blot at vente et år eller to og se, om det ikke i stort omfang sker af sig selv. Min oplevelse er, at det gør det normalt.
Kun hvis det er et ukrudt, som man absolut ikke vil have på marken, skal man gribe ind, og det skal til gengæld helst være hurtigt og fuldstændigt.

Jeg har her en anden hjemmestrikket læresætning, som jeg også gerne vil bede om en vurdering af:

"Hvis der flere år i træk vedbliver at være monokultur af brændenælder på et område, så er det sandsynligt et tegn på at jorden på dette sted er stærkt forurenet/mættet med gødning."

Igen blander du to spørgsmål sammen.

På første spørgsmål er svaret ja - der vil opstå en balance i naturen, hvis vi undlader at skade forløbet!

Hvis der er usædvanlig mange brændenælder viser det, at der her har været landbrug.
Når jeg har vandret i Norge og Grønland findes der områder med brændenælder - der, hvor dyreholdet har været, selv om det er for op til 1000 år siden. Og svaret på dit spørgsmål er, at der i disse områder er rigelig med kvælstof.
Ikke at det er forurenet med kvælstof, for der er jo ingen skader at se, og har nok ikke heller været i de flere hundrede år, hvor jorden har ligget brak.

Brakken har vi aldrig slået, da der er jordrugende fugle. De første år havde vi tidsler,men da vi ikke rørte jorden forsvandt de helt. Ja der vil dannes ganske lidt humus efter de vilde planter. Vore natur-heste og får er altid gået uden om brandbæger. Blodplet's larver bekæmpede planten, så den næsten forsvandt.Sidste år var der næsten ingen larver,så planten blev voldsom. Vi har økologiske bistader i engen og honningen derfra er sendt til analyse i Tyskland, og der var INGEN gift i. I naturen er der ingen der holder planten nede, så vi observerer, hvad der sker. Der er skov omkring markerne og naboen er økolog.
Anne Marie

@A.M. Lønbæk Planteskole

Tak for dit svar.
Men hvis der går heste, så er det jo ikke en brakmark, som jeg forstår den.
Jeg tænker på en mark, som ikke plejes.
Brandbægere ville jeg ikke turde at have på fold sammen med heste.

@Lars Holt

Jeg tror ikke, at det kan ikke være din seriøse mening, at jeg skal starte en ny tråd for hver brakmarks observation.?

Dyrene gik på engen, hvor der var rigtig mange brandbæger og imellem thuja,cypres og taks for at holde rent i mellem dem. De var jo aldrig rigtig sultne, så de undgik de giftige planter.
Vilde heste spiser jo heller ikke disse planter.
Hilsen
Anne Marie

@A.M. Lønbæk Planteskole

Jeg havde engang en fjordhest, som garanteret ville smage et par stykker, om ikke andet så bare fordi den havde en fornemmelse af, at det var strengt forbudt.! ;-)

For at runde det med brændenælderne af, så er min viden stærkt begrænset. Men jeg har f.eks. et par steder på brakmarken i forbindelse med en gylletank, hvor brændenælder har levet i monokultur i årevis og efterhånden ser ud til at blive afløst af en tidselart også i flerårig monokultur.
Jeg mener, at det må være nærliggende at tro, at det skyldes et utilsigtet gylleudslip eller to.
Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, så ville jeg nok allerede det første år have forsøgt at gøre noget ved det især af hensyn til drikkevandet. Jeg ville måske have flyttet noget jord og sat pil i håb om, at pilens dybe rødder kunne fange det meste kvælstof på vejen ned.

En lille fidus til bekæmpelse af brændnælder, som ynder kraftige næringsrige pletter og ikke på næringsfattige sandjorder: Slå dem af lige inden de sætter blomst to til tre år i træk, så opgiver de og græsset tager over. Det har vi brugt mange år i engen,hvor hestene gik. Vi beholder nogle pletter til Nældens takvinge's larver. Tidsler har vi næsten ingen af, så Tidselsommerfuglen er nu sjælden her.
Hilsen
Anne Marie

Ja, den måde at få Brændenælder væk på er ganske rigtig effektiv, efter et par år forsvinder de helt. Jeg fik vist nok selv rådet at dig i sin tid :-).
Men desværre er meget af det afløst af Hundegræs tuer, og de er ikke lette at holde nede - er der også råd for dette ?

Tidselsommerfuglen er vel næppe blevet sjælden. Det er en vandre sommerfugl der i store antal (nogle år mere end andre) kommer flyvende her til landet sydfra, helt fra Middelhavs landene. :-)

Mod hundegræstuer kæmper vi hidtil forgæves.
Jeg vil spørge min nabo,økologen, om han kender en metode.
Anne Marie