Økologisk træolie

Nu er det så min tur, til at stille et spørgsmål, til panelet af eksperter herinde. ;)

Jeg er nemlig i gang med at lave plantekasser (højbede) i drivhuset, men har ikke kunnet finde en olie til at behandle det hvide lærketræ, som jeg vil bruge. Det er til de områder, hvor der er jordkontakt, så det er altså ikke en møbelolie, men en beskyttelsesolie jeg leder efter. Er der nogen der har et bud på, hvad jeg kan bruge???

/Ayoe ;)

Normalt ville jeg sige trætjære, fordi det er udvundet ved opvarmning af rent træ.
Men det er forbudt i mange sammenhænge, så vidt jeg har hørt. Det forstår jeg så bare ikke.

Hvis du finder en eller anden vegetabilsk olie uden additiver vil du efter min bedste overbevisning nedsætte holdbarheden, da det jo er rent guf for diverse bakterier og svampe.

Hvis du VIL prøve at øge holdbarheden ud over de 5-6 år jeg gætte på et 1" brædt holder i det miljø, ville jeg bruge trætjære som lars nævner - se mere her:

www.linoliebutikken.dk/collections/hvad-er-traetjaere

Personligt ville jeg leve med den naturlige holdbarhed på godt lærketræ.

En ting jeg mener at vide om trætjære, så koster det temmelig meget træ, i bl.a. Polen, hvor det bliver lavet i meget store miler (biprodukt af grillkul).

Så spørgsmålet er jo, om det derfor også indeholder (meget af??) de aromatiske carbonhydrider (som er kendt fra fx. branket, grillstegt kød), der regnes for kræftfremkaldende?!

Kunne afsvidning være en mulighed?

»Da vikingerne byggede deres store haller, brændte de stolpeenderne af i et bål, før de satte dem ned i jorden. De vidste sikkert ikke, hvorfor det beskyttede træet, men det, de reelt gjorde, var at brænde sukkerstoffer ud af træet, så der ikke kan leve mikroorganismer inde i det.«

ing.dk/artikel/vikingernes-afsvedede-traeimpraegnering-bliver-brugt-igen-157968

Trætjære er anset for kræftfremkaldende. Vi spiser det ikke, vi indånder det kun i en kort tid (for kort!) men er der nogen, der har undersøgt, om problemet kan overføres til planter?
Det er et naturligt organisk materiale, så det må også nedbrydes normalt og fuldstændigt i naturen.

Det er grov manipulation at påstå trætjære "udvindes" af træ, er "et destillat af træets egne safter" mv. (Tom's link). Trætjære fremstilles ved så høje temperaturer at der opstår stoffer som ikke fandtes i træet før. Det er bl.a. PAH'er, cresoler, phenoler og toluen. Stoffer som er taget lige ud af lærebogen om jordforurening.
Du er helt sikkert bedre tjent med at give en hvilken som helst almindelig vandbaseret træbeskyttelse. Eller lade træet holde så længe som det nu holder.

@Vibeke

Ja, den løsning har jeg selv brugt på mine 2 tunneldrivhuse (sat op sidste forår) i enderne, hvor rammer til vinduer og døre skulle laves i træ. Kunne godt være, at det også virker fint på specielt bunden af hjørnestolperne i mine kasser. Lover at smide et billede op, når de er færdiglavet om et par dage.

Uanset, så kommer de jo til at stå indendørs året rundt, så de holder muligvis lidt bedre, end hvis de fx. står i konstant vinterfugt udenfor.

Ellers kommer I andre også med gode pointer og idéer, som jeg lige må tænke nærmere over - specielt den med trætjære eller au' naturel. ;)

@Claus

Ja, der er sikkert romantiseret en del i salgstalen - jeg har ikke læst den. men kender produktet som et godt produkt i produktgruppen.

Jo, det er giftigt som al anden træbeskyttelse og PAH mm dannes sikkert også ved at brænde træet i overfladen og er det der giver en forlænget holdbarhed.

Som jeg skrev, ville jeg bruge god (Europæisk) ubehandlet lærk i passende dimensioner f.ex. 1" UV-stråling er mindre i drivhuset og sammen med de andre klimabeskyttelser i et velventileret drivhus vil det gøre, at overfladebehandling på ydersiden er unødvendig og en plantekumme vil holde i mindst 5-6 år.

Som Lars skriver synes også jeg, at trætjære dufter rigtig godt, men det synes jeg også styren i lave koncentrationer gør :-D

Ja, det er noget giftigt stads. Man kan jo tage lidt bestik af MAL-koderne. Den side du linker til angiver 0-3. Nogle er helt oppe på 3-5. Den træbeskyttelse jeg plejer at bruge har en MAL-kode på 00-1. Læg dertil at trætjæren efter alt at dømme er mere mobil i jorden.

@Claus

Well, hjørnestolper er ca. 2x2" og brædderne er ca. ½x4" - men det er også ret smalle, aflange kasser med fuld adgang til jorden under - max. 20 cm over jordniveau til øverste kant.

Jeg vil nemlig gerne have en lidt lettere mulighed for at udskifte jorden, så der ikke opbygger sig sygdomme over tid. ;)

Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår hvor du vil hen, men det lyder da umiddelbart overkommeligt at udskifte træværket når det har haft sin tid.

Hvad med linolie ?

Træ i direkte kontakt med konstant fugtig jord er og bliver en skidt kombination, og det uanset hvilken træsort man vælger. I forbindelse med f.eks. bygningskonstruktioner lærer man vigtigheden af "Konstruktiv træbeskyttelse" hvilket er at lave trækonstruktioner på en sådan måde, at kemisk træbeskyttelse overflødiggøres.
Hvis du beklæder dine plantekasser indvendigt med et stykke grundmursplade som f.eks. platonplade, og så sørger for at der er lidt ventilation omkring brædderne, så er jeg sikker på at holder længe

Som Anne-Grethe skriver: Linolie
Mine "klosterbede" har foreløbelig holdt over 15 år med jordkontakt

@Niels
Det er da flot og fortjener et billede - kan du ikke lægge et op?

Dette er det nyeste jeg lige har - det er fra 2016:

Hvis de er 15 år gamle viser det jo tydeligt at træbeskyttelse er unødvendigt :)

Tom
Jeg tror du misforstår.
De er beskyttet med linolie inden samling

Wauuh, for nogle flotte gamle "klosterbede"!!! <3

Ihvertfald, så er der mindst en herinde, der har læst med i nogen af vores små diskussioner. ;)

&#128526;ja jeg syntes det er et godt ord, selvom det er anstrengende med den evindelige belæring af nye spørgere

Ja, stemmer også for, at bruge udtrykket "klosterbede" om kasser med fuld adgang til jorden under - frem for at kalde dem højbede. ;)

Hvis det er en ren linolie uden tilsatte svampemidler gør det hverken fra eller til på holdbarheden i praksis

Det er så din mening, Tom

Jaja
www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/anvisninger/14-ANVISN_spm_linolie.pdf

Citat fra dit udmærkede link: "Linolie er i stand til at trænge ind i træet, hvilket bevirker, at fugtvandringen i træet
nedsættes og således er mindre over året."

Ja jeg har tit læst i den artikel Niels og hvis du mener, at det er linoliens skyld, at dit træværk har holdt så godt, så er det helt fint med mig, men jeg er ikke overbevist om at én overmaling gør nogen større forskel i praksis, hvis udgangspunktet er godt lærketræ i rette dimensioner og der er jordkontakt :)

Skulle man stå i situationen og skal bygge klosterbede i år og er i tvivl, så skal man da bare smøre brædderne med ren linolie uden tilsat svampemidler.

Hvorfra kommer nu ordet klosterbede ind i billedet.

Efter den gamle manual er:
1. et højbed er kulegravet. Det kan blot være i jord niveau, eller være omkranset af brædder, så jorden ikke flyder ud efterhånden som bedet hæver sig. Jorden er dybdegravet, hvilket er det vigtigste i dette tilfælde.
2. en plantekasse er en kasse over jorden opbygget af træ eller andet egnet materiale. Nogle er med jordkontakt i bunden og andre ikke. Siderne tørrer let ud, så hvis man ikke er påpasselig, kan planterne komme til at mangle vand og dermed gødning.
3. En krukke eller plantekasse hævet over jorden uden jordkontakt. Den kræver særlig overvågning for ikke at tørre ud eller at mangle gødning.