Nabostrid økologisk kontra kemisk drift?

Er det normalt eller unormalt i Danmark at se nabostridigheder imellem økologisk drift og konventionelt landbrug.?

Eksempler og forklaring.?

@Jakob.
Hvad mener du?
Er det en nabo som ønsker forbud mod, at den anden anvender f.eks. sprøjtemidler?

Jeg ved ikke om nabostridigheder er normale i den forbindelse - jeg har ihvertfald ikke kunnet finde en eneste artikel eller dom omkring dette.

Men mit gæt er, at meget få økobønder rent faktisk tager problemerne i retten, da de ofte er i undertal i lokalområdet og derfor ikke vil være uvenner med naboerne generelt.

Dog er der eksempler på, at pesticider har forurenet økologernes varer.
www.tveast.dk/artikler/landbruget-og-oekologer-strides-igen-om-udbredt-pesticid

Eks. 2016

www.tveast.dk/artikel/minister-afviser-kompensere-landmaend-med-pesticidforurenede-frugter

Eks. 2017

gylle.dk/oekologer-kraever-erstatning-for-sproejteskader-paa-deres-hoest/

En lille økologisk eller måske nærmere biodynamisk enklave på 2 hektar omringet af flere hundrede hektar konventionelt landbrug, hvor der sprøjtes med pesticider.

Hvad skal man tænke om det..?

Jeg er i tvivl.

Vil det nytte eller måske nærmere skade..?

Vil en zone med øget biodiversitet blot medføre endnu mere sprøjtning på de omkringliggende marker.?

Er det overhovedet muligt at gøre vellykket..?

Eller vil ethvert bistade og mange andre insektbestande blive så påvirkede af markerne omkring, at de aldrig er sikret imod sprøjtningen.?

Jeg har et fint forhold til mine naboer, og vi er gensidigt tolerante, men jeg fornemmer også et muligt uheldigt spændingsfelt, fordi økosystemet ikke forstår skelpæle.

Når min nabo f.eks. nedtrapper sit svinehold, så er jeg godt tilfreds. Men samtidigt har det været hårdt for min landsvalebestand, som jeg gerne vil beholde.

For at kunne tiltrække og avle flere insekter og af nysgerrighed for at se udviklingen har jeg eksperimenteret med at lade markerne stå med ukrudt i nogle år. F.eks. brandbægere har jeg dog håndluget.

Men min nabo er ikke glad for mine tidsler og har bedt mig om at slå dem.

Jeg køber så en slagleklipper til 8000 kr til min traktor og bruger et par dage og noget dielselolie på at slå tidsler.
Bagefter er han glad, men jeg har ikke flere tidselblomster til insekterne, som svalerne skal bruge, og jeg er kun blevet fattigere og har skadet både miljø, råstofdepoter og klima og er kommet længere væk fra de idealer, som jeg ønsker at udvikle i mit økologisk bæredygtige forsøgsområde.

Jeg kunne måske have undladt at føje naboen, men jeg ved ikke, om det havde været krisen værd. Det kan godt fornemmes som om det kan ende i en form for vanvidskrig, hvor den ene bruger kræfter på at avle vilde blomster og insekter, og jo bedre det går, jo mere vil han glædes over økologisk fremgang, mens de andre omkring vil sprede mere gift end nogensinde for at slå det hele ihjel igen.
Og alt ialt fra en overordnet betragtning er resultatet kun blevet endnu mere sprøjtning.

Har jeg en pointe.?

Jeg takker for eksemplerne. De er få, men grove, synes jeg.
Man kan måske få den ubehagelige tanke, at når så få økologer klager, så skyldes det, at de i det skjulte faktisk nyder godt af sprøjtningen omkring, fordi det statskontrollerede økologiske landbrug også benytter monokultur, og derfor er de ligeså sårbare overfor insektangreb og ukrudtsfrø, og de må jo ikke selv sprøjte.
Kan der være noget om dette, og hvis hele Danmark omstilles til økologisk drift, så skal den enkelte økologiske landmand alt andet lige forvente et betydeligt større høst tab end i dag.?

Jakob skriver: " Man kan måske få den ubehagelige tanke, at når så få økologer klager, så skyldes det, at de i det skjulte faktisk nyder godt af sprøjtningen omkring"

Har du læst artiklerne med lukkede øjne Jakob ? Æbleavlerne får deres høst ødelagt af de luftbårne pesticider, og kan derfor ikke sælge æblerne - og ikke få erstatning for deres tab !!!
Hvori ligger den store gevinst ???

I forbindelse med udvidelsen af vanviddet med herbicidresistente GMO afgrøder, hvor nogle landmænd i USA nu, på grund af såkaldt superukrudt, naturens svar på vedvarende sprøjtning, der kan tåle glyphosat, nu dyrker afgrøder der er genetisk manipuleret til at være modstandsdygtige overfor BÅDE glyphosat og dicamba. En landmand, hvis afgrøde ikke vare resistent overfor dicamba fik hele sin høst ødelagt af naboens dicamba der drev ind over naboens marker. Resultatet blev at den økonomisk ramte landmand skød sin nabo!

Følg evt. med i år hvor der forventes mange lignende skader i USA da dicamba er problematisk pga sin flygtighed. Det er altså ikke fordi der sprøjtes i blæse vejr men når det er for varmt!

Tænk sig, at der i DK er stærke kræfter som arbejder på at få herbicidresistente GMO afgrøder tilladt.....

@Jacob.
Dyrker du ikke noget på dine 2 ha?
Det er muligt at dyrke insektvenlige planter, og hvis du laver en bræmme langs din ejendom, der bliver passet bevidst, vil du sikkert kunne berolige dine naboer.

Nabostrid er så meget sagt, men interessekonflikter har jeg da her mellem svinebønderne ;)

F.eks. havde Svinebonden sendt en voldsom maskine ud for at barberer alt hegn ned omkring markerne, heldigvis fik jeg fat i føreren af køretøjet og kunne fortælle ham, at han ikke skulle tage det hele, har f.eks. nogle gammel smukke pil og poppeltræer, som naturligt har lagt tykke gerne ned i skelet og vokser videre herfra, en fantastisk legeplads for børn og barnlige sjæle og dyrerne ikke mindst.

Har også måtte erfare, at Svinebonden har drænet hele den sø væk, jeg troede jeg havde på en af markerne, han har endda været så fræk, at kører med meget tunge maskiner rundt i min mark og efterladt den som et krater, hvilket jeg også skal have snakket med ham om. Omvendt er det også mit formelle ansvar, at sørge for at vedligeholde vandløb og dræn gennem min matrikel, kendte dog ikke til situationen, da jeg købte huset sidste år og drænet allerede var stoppet ved købet uden påtale, så jeg troede jeg havde en sø, den er væk nu.

At pesticiderne flyver rundt om ørerne på mig, har jeg ikke tænkt at snakke med ham om, går ud fra han overholder gældende lovgivning, hvor tosset den så end er, forhåbentlig bliver der strammet gevaldigt omkring brug af pesticider snart.

I øvrigt et interessant spørgmål som rejses tidligere i tråden her, hvad vil det betyde, hvis alt dansk landbrug blev udlagt som økologisk landbrug ? Nogle af jer der ved hvor langt forskningen er i økologisk landbrug i større målestok, både hvad angår udbytte og evt. udfordringer med ukrudt, sygdomme og andet ?

Nå men mine knap 4 hektar nyder i hvert fald godt af alt det naturlige :-D, alt sammen for lyst og holdning, da jeg ikke lever af jorden.

Jeg ved efterhånden en del om det teoretiske økologiske landbrug - men da jeg ikke har andet end 2.000 m2 grund/have, har jeg ikke mulighed for praktisk erfaring ud i disiplinen. ;)

Lige nu er gennemsnitsudbyttet mellem 20% og 45% nedgang i økologien. Men det kommer i aller højeste grad an på hvilke afgrøder man snakker om. Det største tab er i hveden og sukkerroer, hvor det kan være op mod 50-80% nedgang. Men eftersom hvede normalt ikke bruges til andet end foder (Danmark er ikke det bedste land at dyrke brødhvede i), så findes der jo andre og bedre kornsorter til foder, som fx. byg og rug. Rent faktisk, så viser det sig, at fx. køer hellere vil have rug end hvede, hvis de får valget. Og sukkerindtaget burde vi jo nok alligevel begrænse uanset - men det kommer naturlige, da økosukker bliver endda temmelig dyrt foreløbig - eller til de finder en løsning på den fremtidige produktion.

Til gengæld er der stort set ingen forskel på græs og kløver samt majs. Økologisk dyrket majs kan faktisk i tørre år give større udbytte end konventionelt, da jorden er bedre til at binde fugt og næringsstoffer. Byg har et udbyttetab på max. 40% og andre afgrøder er på ca. 20% nedgang i de økologiske produktioner. Så ved at dyrke nogle (mange) andre afgrøder end fx. sukkerroer og hvede, så kan gennemsnitsudbyttet sagtens komme op og rivalisere med det konventionelle landbrug.

Man snakker også om samdyrkning af fx. forskellige kornsorter i samme mark, eller forskellige arter, med forskellig fremspirings- og høsttid, til at bremsespredning af skadelige sygdomme, insekter eller ukrudtsmængder.

Det sjove er også, at ny forskning viser, at der måske kan ske markante udbyttefremgange, ved ikke at bruge de mange 1000 år gamle avlsmetoder, hvor man fremavler egoistiske planter der stjæler næringsstofferne fra hinanden, men derimod går specifikt efter de gennemsnitlige og lavereydende planter i stedet, da de til sammen sandsynligvis vil have et større udbytte pr. ha.
videnskab.dk/naturvidenskab/egoistiske-planter-skader-landbruget

Nå, det blev et lidt længere indlæg end umiddelbart tiltænkt - men var en reaktion på @Preben's spørgsmål. ;)

/Ayoe

Jeg har aldrig hørt om nabostrid mellem de enkelte landmænd pga. forskellig driftsform. Det er mit indtryk at landmændene i et lokalområde oftest har et stærkt kollegialt sammenhold uanset. Mange af dem har jo været naboer i flere generationer og kender hinanden fra en række sammenhænge, foreningslivet osv. Jeg tror såmænd også at flertallet af økologerne pragmatikkere. Ganske almindelige mælkebønder som har lagt om ud fra en ren økonomisk kalkule.

Tom du skriver om at du aldrig har hørt om nabostrid mellem enkelte landmænd med forskellig driftform.
Men nu er der måske i nogle tilfælde mere tale om nogle konventionelt dyrkede landbrug, og så en ny lodsejer med et par tønder land og en gammelromantisk drøm om at genskabe Edens Have. Så kan jeg godt forestille mig, at der kan opstå forskellige interessekonflikter.

@Gert
Når du er blevet ædru igen, så læs tråden langsomt og se om du kan finde en fejl i dit indlæg

Gert, hvis landmanden har fået sådan en type (som jo kan være lidt besværlig, ingen nævnt ingen glemt) til nabo, så er det vel ikke en strid 'mellem' landmænd. Nærmere en strid mellem en landmand og en mand med en stor have.

Nå for søren da Tom, kom jeg til at skrive fejl ? Der skulle naturligvis ha' stået Claus. Tror du at du kommer over det ?
Og til Claus, ja det var netop det jeg tænkte på. Og når jeg læser Jakobs indlæg, så ligner det vist også det sidst nævnte.

@Gert

Du skriver:
"Men nu er der måske i nogle tilfælde mere tale om nogle konventionelt dyrkede landbrug, og så en ny lodsejer med et par tønder land og en gammelromantisk drøm om at genskabe Edens Have. Så kan jeg godt forestille mig, at der kan opstå forskellige interessekonflikter."

Hvilke konflikter kan du konkret forestille dig i den situation.?

Og hvordan definerer du ordet "gammelromantisk".?

@Tom Andersen

Tak for dit USA eksempel.
Jeg har fundet noget dokumentation til det:

www.arktimes.com/arkansas/farmer-vs-farmer/Content?oid=8526754
"Farmer vs. farmer
The fight over the herbicide dicamba has cost one man his life and turned neighbor against neighbor in East Arkansas."

www.arktimes.com/ArkansasBlog/archives/2017/12/15/farmer-found-guilty-in-shooting-of-another-farmer-in-dicambra-dispute
" Farmer found guilty in shooting of another farmer in dicamba dispute
Posted By David Ramsey on Fri, Dec 15, 2017 at 11:18 AM
The D-G reports that Allan Curtis Jones was found guilty of second degree murder in a Mississippi County Circuit Court last night and sentenced to 24 years in prison. The shooting happened over a dispute between Jones and another farmer, Mike Wallace, over the controversial herbicide dicamba. Wallace said that dicambra that Jones had sprayed on a field near his own had drifted and caused damage to his soybean crops."

Det er et gængs problem at hvis der er en nabo, der tilsyneladende ikke passer sin jord, så bliver naboerne utilfredse.
Tænk over hvor tit vi hører om klager over ukrudt hos naboen.
Viser man derimod, at man gør en indsats, og måske drøfter med naboerne, hvilket mål man har, så er der nok nogen mere forståelse, selv om hovedrysten ikke kan udelukkes.

@Gert
Jojo, det går, men kun fordi jeg er gammelromantisk indstillet og rekreerer i min Edens Have her i foråret.

@Jakob
Velbekomme. Må indrømme, at jeg er spændt på situationen med dicamba i us landbrug i år. En del landmænd er allerede vrede og føler sig med rette presset til at købe såsæd med genmanipuleret resistens til både glyphosat og dicamba.

Forestil dig hvilket mareridt det må være at få ødelagt hele din afgrøde - eller have - af gifttåger der kommer drivende fra naboens brug af gift, som hans egen afgrøde er immun overfor?

Jeg skærper min påstand, og så må I gå tydeligere i rette med mig, hvis jeg tager fejl:

"Den økologiske landmand i Danmark har normalt økonomisk fordel af at være omkranset af konventionelle landmænd.!"

Æblesag eller ej. Når der sprøjtes omkring økologiske marker, så vil landmanden opleve færre og mindre voldsomme insekt- og sygdomsangreb end ellers, og derved vil hans udbytte blive større.
Den kloge økolog ved derfor pr. instinkt godt, hvem der har magten i naboskabet. Den konventionelle landmand har mange muligheder for både at skade og gavne økologens høst, mens det omvendte næppe er tilfældet. Derfor vil det normalt være særdeles uklogt af ham at holde den økologiske fane alt for højt. Et hvidt flag passer bedre til hans position under åget.

--

@Tom Andersen

Ja, for økologisk bæredygtighed er det desværre en nedadgående spiral.
Du burde også være skribent på klimadebat.dk

Jeg forstår ikke din argumentation, eller også forstår du ikke, hvad en økolog er.
Når naboen sprøjter, slår hun både skadedyr og nyttedyr ihjel. Der bliver ubalance i naturen.
Dine nyttedyr kender jo ikke skellets rette beliggenhed, så de risikerer også at forvilde sig ind i giften.
Og når der ikke er balance på den økologiske ejendom, falder indtjeningen.

@Ayoe

Tak for brugbar information :) og tankevækkende med forskningen omkring forædlingen af sorterne.

@Jacob B og @Lars Holt

Det er en spændende diskussion i har gang i, findes der mon forskning eller data, som kan understøtte argumenterne ?

Personligt bliver jeg vel næppe upopulær herinde, når jeg fortæller min egen holdning er, at alt landbrug burde/skulle dyrkes økologisk/bæredygtigt, men jeg er dog så meget pragmatiker, at jeg også tænker dette ikke er et realistisk scenarie, hvis ikke det også indebære en masse smarte maskiner og videreudvikling og systematisering af alt det vi ved i forvejen, så det afspejler samfundets udvikling i øvrigt. For den enkelte økologiske landmand, vil det i sagens natur stadigt være vigtigt, at han/hun kan leve af det uden den samlede arbejdsmængde bliver uoverskuelig.

På den anden side har vi så et igangværende scenarie, hvor både klima og miljø lider i stor scala og nok kommer til at påvirke os alle ret kraftigt i en fremtid lige om hjørnet, så måske ender dem af os, som måtte "overleve" dette alligevel som gammelromantikere i Edens have @Gert

Man kan spørge sig selv om, hvor vigtig er den her værdikamp og hvad kan sætte "nødvendigt" skub i processen !?

Preben

@Lars Holt

Ja, den økologiske landmand kan nok hurtigt få ondt i sit følelsesliv, hvis han tænker sådan. Jeg tror blot ikke, at det har meget med virkeligheden eller økonomi at gøre.
De bræmmer, som du beskriver langs læbælterne, dem har de konventionelle landmænd selv. Jeg har hørt, at de gør det for vildtet, men de har jo også brug for bestøvning.
Og det skal tænkes begge veje, at en konventionel landmand måske også kan sløse lidt, så en bestemt plantesygdom når over til det økologiske brug, før der bliver sprøjtet imod den.
Angående ukrudtsfrø er det samme historie. De kan også blæse begge veje, men når de skal bekæmpes, så står økologen svagest.
Derfor er økologen mere afhængig af ordentlige og dygtige konventionelle landmænd som naboer end omvendt.

Angående det med at snakke med naboen, så har du måske ret, og jeg forstår også godt, at tidselfrø, der skaber "snevejr", kan irritere havemanden, som netop har hakket sort jord omkring alle sine kålplanter. Men dybest set tror jeg, at det mest er en idé ( som kan sammenlignes med rengøringsvanvid ). Jeg får dem jo også selv, men der kommer alligevel så meget andet, der skal luges, og nogle hundrede små tidsler fra eller til, det spiller ingen rolle. Jeg betragter det meste som bunddække og senere som kompost, der tilfører gødning.
Jeg har f.eks. været meget mere generet af kamille, og hvor kommer den egentlig fra.?

Jeg er faktisk også lidt bange for at snakke for meget, fordi jeg frygter, at det kan få for mange uenigheder til at bryde ud i lys lue. De konventionelle landmænd spreder gift med loven i hånd, og jeg hader det og frygter det som pesten. Men det er da ikke noget, han snakker med mig om. Og hvorfor skal jeg så egentlig i dine øjne stå til regnskab for min tidselavl og hæmme den, hvis der ikke er lovmæssig lugepligt på tidsler.?

Det skal jeg selvfølgelig, fordi det er mig, der er den svage part, og fordi det er mig, der gerne vil undgå sprøjtning, og hvis jeg ikke fjerner tidsler, så vil naboen bare sprøjte endnu mere gift.
Jamen hvad vil Jakob dog med alle de tidsler, tænker du. Og det forstår jeg godt. Spørgsmålet er måske bare, om naboen dybest set har nogetsomhelst krav på at vide besked om det og bremse min biodynamik, når jeg ikke må bremse hans kemiske krigsførelse imod arter i vores allesammens økosystem.?
Kan du forstå, at tanker om dette kan skabe harme og bekymringer..?

Og det helt store spørgsmål for økologerne må blive, hvordan vi får vendt bøtten magtforholdet på landsplan.
Hvis der engang bliver vilje til det, så er det kun politik, der kan løse det, og den politik får vi kun, hvis vi som borgere er parat til at stå sammen og tage nogle voldsomme kortsigtede tab, hvis det bliver nødvendigt.

@Ayoe B. P.

Mange tak for dine oplysninger om produktionsforskelle i de to landbrugsformer.

Men jeg mener, at vi bør være opmærksomme på, at hvis vi i morgen omstiller hele Danmark til økologisk drift, så vil presset øges betydeligt, og resultatet vil blive et andet. Vi må forudse, at der nogle år kan opstå meget store tab.
Jeg skriver det ikke fordi nogen derfor skal bremse en økologisk omstilling, men fordi vi skal vide, hvad vi går ind til, så det hele ikke går i bakgear igen bare fordi Danmark får en dårlig høst et år eller to.
Det må også være vigtigt at indse, så man i disse år kan udvise rettidig omhu og få mobiliseret midler i nødvendigt kæmpe stort omfang over til forskning og udvikling af det økologiske brug.
Vi har snart spildt 100 år på at lære om ubrugelig kemi i stedet for at lære det økologiske håndværk, som kan overflødiggøre kemien. Groft sagt er landbruget at betragte som et barn, der har skulket halvdelen af sin skolegang og nu skal til at indhente den.

Hvis naturen nogensinde bliver levende igen, så får vi mange flere problemer, og det skulle vi gerne være parat til at acceptere som værdige udfordringer.

23. juli 2017
nordjyske.dk/nyheder/oekologisk-kollaps--insekter-forsvinder/4f24e676-300b-44c1-ae1a-f9e44c84d5ab
"80 pct. mindre insekter
Den tyske forskergruppe har siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent."

Jeg er lidt i tvivl, om du er biodynamiker, eller provokatør.

Hvad vil du fortælle med artiklen om reduktionen af Europas insektliv - du vil vel ikke påstå, at det skyldes den tiltagende økologiske dyrkning?

Du har ikke forstået mit budskab om at man skal vise sine naboer, at man seriøst arbejder med sin jord, og at tidsler ikke er et udtryk for dovenskab. En bræmme mod naboen uden tidsler var blot et forslag og har ikke noget med de dyrkningsfrie bræmmer landbruget generelt er pålagt.

Hvad dyrker du på din jord?

@Lars Holt

Jeg mener, at udryddelsen af insekter er et udtryk for massiv sprøjtning i det konventionelle landbrug.
Og jeg ser det som et bevis på, at den lokale økolog eller biodynamiker i dag desværre ikke kan gøre meget hverken fra eller til, hvis der ikke tages meget alvorligt fat på højeste politiske plan.
Og samtidigt skal vi være forberedt på, at bedre tider for økosystemet også vil betyde større udfordringer for det økologiske landbrug.

Jeg glemte at spørge dig, hvordan du definerer "økologisk balance", og hvordan du et år kobler det troværdigt sammen med en markfuld monokultur i et statskontrolleret økologisk landbrug.?

Jeg er ikke ude på at provokere dig, men måske du også kunne hæve tankerne lidt op og tænke på naboer generelt frem for at grave videre i mit private naboforhold. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det er vigtigt for dig at vide i den principielle diskussion, hvad jeg dyrker på min mark. Den kunne vel i princippet blot ligge brak.?
Det er faktisk, hvad den ene har gjort, og jeg forsøger at lade så meget som muligt leve videre for at få mere biodiversitet, og jeg ser helst, at tingene selv falder i en naturlig økologisk balance.
Det er afprøvning af en økologisk biodynamisk sekulær filosofi, om du vil.
Og ja, ryst blot på hovedet, men hvis jeg ikke havde fundet det interessant, så havde jeg nok ikke ladet det fortsætte uden tilskud.

@Preben Bollerup

Du skriver i forbindelse med hurtig omstilling til bæredygtig økologisk drift:
"men jeg er dog så meget pragmatiker, at jeg også tænker dette ikke er et realistisk scenarie"

Ja, du må hellere tage det helt roligt og droppe søen og læbælterne, og du køber bare diskret en ny bisværm, når den gamle ikke vender hjem igen.
Og hvis naboen klager over dit ukrudt, så må du også skynde dig ud og investere og luge og slå for at forhindre, at hele nabolaget skal udsættes for endnu en giftsky fra naboen.
Og når din drikkevandsboring på trods af alle dine anstrengelser alligevel bliver forgiftet, så bruger du da bare stille og roligt 1-300.000 kr på en ny brønd uden at klage. Du er selvfølgelig allerede på 10. år igang med at investere, spinke og spare sammen for at holde den lokale vandforsyning brugbar.
Og når generation børnebørn kommer på besøg, så fortæller du dem glad og som om alt er ok ( de skulle jo nødigt blive utrygge ), at de ikke må drikke vandet i din vandhane, og hvis de løber ud og leger i naboens kornmark, så kan de ikke få børn, når de bliver store. Det var f.eks. sådan det gik agerhønen og lærken, men det er helt fint, for de kan udsætte fasaner, og i dag har vi i stedet fået ulve, og sådan bølger økosystemet jo op og ned "på helt naturlig vis".

Er det ikke pragmatismen i en økologisk nøddeskal, som vi kender den fra de sidste 40 år..?

www.dn.dk/nyheder/hele-danmark-kan-vaere-okologisk-om-11-ar/
"Over halvdelen af det danske areal består af marker. Nogle marker bliver dyrket økologisk, og andre bliver dyrket konventionelt. Men spoler vi tiden frem til 2029, så vil alle markerne kunne være økologiske, hvis udviklingen fortsætter. Det viser en fremskrivning, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet."

--

For nogle år siden ville sådan et budskab gøre mig glad, og jeg ville måske endda bruge det som et tegn på, at alt snart bliver meget bedre. Jeg ville måske endda vise det til min nabo og med et smil minde ham om, at han nu også snart måtte stå for tur.
Men i dag bliver jeg nærmere irriteret, fordi jeg ved, at det er en overoptimistisk fantasi uden hold i virkeligheden. En fantasi, som måske vil berolige og skabe falsk tryghed i en verden, hvor alle burde være urolige og kæmpe intensivt videre, hvis klimaet og miljøet skal rettes op, før det går endnu mere helt ad helvede til for fremtiden.
Dybest set er jeg seriøst bange for, at det allerede er for sent.

Jeg ved godt, at DN mener det godt og ønsker det bedste. Men jeg mener også, at det efterhånden må være et udtryk for et utilladeligt letsind at antyde, at markedskræfterne måske af sig selv vil omstille Danmark og resten af verden til økologisk bæredygtig drift. Jeg er i dag overbevist om, at hvis ikke omstillingen skal trække ud i det uendelige, så slipper vi ikke for at styre markedet helt anderledes klogt og restriktivt, end vi gør det i dag, og det bliver dyrt. Det er ikke spor sjovt at indskrænke friheden og øge byrderne, men det hedder frihed under ansvar, og de sidste generationer nød friheden uden at tage ansvar, så for de kommende generationer må det desværre blive omvendt, når den ubetalelige økologiske gæld skal ophøre med at vokse.
Jeg er ked af at lyde, som en sur ældre herre, men jeg håber, at jeg her skriver til ligesindede, som jeg har en chance for at råbe op.

--

Er man enig i min konklusion, at vi alle uanset naboerne til vore små haver for nuværende er prisgivet i forhold til at redde det store økosystem, og dermed bliver det efterhånden også håbløst at redde det lokalt.?

Jeg mener, at det burde være indlydsende, når fakta fremlægges. Men ofte tænker man ikke så højt, når man går og roder i haven, og man kan være tilbøjelig til at male sit eget arbejde rosenrødt og blive grebet af fantasier om træer, der vokser ind i himlen. Ok, måske er det kun mig, der er så dum, men skulle der være andre, så er de altså ikke alene.

Men nu i denne stund, hvor vi forhåbentlig alle ser problemerne og erkender deres enorme format, vil jeg ønske, at vi bliver enige om at gøre noget drastisk ved det politisk.

Er I med og har I nogle gode forslag til, hvad man kan gøre..?

Det bør nok være i en ny tråd, men jeg vejrer lige stemningen her først.

Hvis man ønsker at støtte sagen og afprøve sine teorier helt ude ved debat "fronten", så vil jeg også gerne anbefale, at man engang imellem bruger lidt tid på klimadebat.dk
Et godt forum, som når langt ud, og det har efter min mening alt for længe været dybt præget af alt for mange klimabenægtere og andre skribenter, som er fløjtende ligeglade med økologisk bæredygtighed.
www.klimadebat.dk/forum/

Under "Løst og fast" er der frit slag. Se f.eks. denne tråd:
www.klimadebat.dk/forum/landbruget-under-lup-foer-revolutionen-d9-e3394.php
Mon andre ligesom jeg føler sig trukket rundt ved snudeskaftet af landbrug og regering, som fortalte os, at økonomien i landbruget var meget dårlig, og derfor skulle landbruget have lov til at forurene noget mere.

Og hvis man ikke mener, at klima har meget med økologi at gøre, så prøv at læse dette:
www.klimadebat.dk/forum/oekologi-er-noegleordet--d12-e702.php

Økologisk teori uden klima teori kan minde om at bygge et højhus uden sokkel.

Hej @Jakob

Jeg må indrømme, at det er ret sjældent, at jeg færdes på Klimadebat. Jeg færdes en del mere på Effektivt Landbrug eller på BL's sider eller på økologiske fora (som her). ;)

Men jeg har rent faktisk også skrevet lidt om min egen idé til løsningsforslag på gylle.dk - den er rimelig radikal, så ikke alle forstår den. ;)
gylle.dk/landbrugets-fremtid-2/

@Ayoe B. P.

Mange tak for linket.

Jeg er umiddelbart så enig, at jeg har problemer med finde noget at kritisere.

Men ærgerligt, synes jeg, at du aldrig har 5 minutter til at skrive lidt om sådan noget og lægge et link til det på klimadebat.dk, hvor måske nogle 1000 flere læsere ville blive oplyst.
Du kan endda gøre det anonymt.

Der er måske 2 millioner læsere, som vil hakke det i spanden og yderligere 2 millioner, som skal have tid til at sluge kamelen, før de vil sige ja. Hvordan vil du nå ud til dem i tide..?
Vil du bare håbe pænt på, at alle naboer engang besøger gylle.dk eller et landmandsforum for at spørge om, hvad de skal stemme til næste valg.?

Det, du skriver om kulstofopbygningen, ved jeg ikke så meget om, men det er da i hvert fald en del af økologien, som har direkte klimarelevans.

@Jacob
"Det, du skriver om kulstofopbygningen, ved jeg ikke så meget om, men det er da i hvert fald en del af økologien, som har direkte klimarelevans."
OK! du er ikke biodynamiker, for så vidste du ret meget om det. Men er nok heller ikke direkte provokatør - men debattør.

Skal du blive en god debattør skal du kun bringe et spørgsmål op i hvert indlæg. Denne tråd er fuldstændig uoverskuelig. Du skyder i øst og vest, syd og nord, økologisk og konventionelt.
Brug dit krudt på opbyggende debat, for vi er mange her, der interesserer os meget for verdens sundhed, og tilsammen har vi viden nok til ikke at lade os skylle i åen af et hvert konventionelt argumenter.

Debatten har været lang, så jeg kan ikke huske det hele. Men så vidt jeg husker stillede du spørgsmål om, hvorvidt verden kunne brødfødes ved økologisk drift. Det blev vi enige om af den kunne i en tråd for 2-4 år siden!

@Lars Holt

Det er et broget emne, og det bliver ikke mindre broget, hvis du primært forholder dig til spørgsmål, som jeg ikke har stillet.
Men økologisk brødfødning af verdens befolkning er bestemt også et emne, hvor man kan blive snydt, hvis man ikke medregner alle mulige klimaforandringer og deres konsekvenser.
Det er et pænt stort klimapolitisk emne, men jeg finder det helt forkert at forestille sig, at Danmark skal være ansvarlig for at brødføde resten af verden. Vi har brug for et nationalt beredskab, men bør derudover groft sagt dårligt skænke det en tanke, før det er bydende nødvendigt. Tværtimod kan det være klogt at signalere, at alle lande skal arbejde for at kunne brødføde sig selv på bæredygtig vis. Befolkningstilvækst og levevis er to vigtige parametre for, om det kan lykkes, og det kan ikke være meningen, at andre lande skal være forpligtet til at brødføde en befolkning, der f.eks. i nogle årtier har valgt at leve med et religiøst dogme om, at de ikke må bruge prævention, og befolkningens størrelse derfor er eksploderet til et antal, som de ikke længere selv kan brødføde. Det kan lyde hårdt og kynisk, men det er i mine øjne intet imod den kynisme, som ligger til grund for en religion eller en kultur, der lader det komme så vidt.
Vores pligt må være at opretholde en bæredygtig produktion, så vores land ikke forurenes yderligere.
Min bekymring går nærmere på, om danskerne vil holde fast i arbejdet for økologisk bæredygtighed, selvom det kommer til at koste penge. Og om de overhovedet vil tåle den mindste gene for at nå de økologiske mål.

Mit bedste forslag til, hvordan man kan få mere kulstof til jorden er nok at ophøre med den store afbrænding af biobrændsel og i stedet opstille landvindmøller:
www.klimadebat.dk/forum/hvor-i-dk-skal-landvindmoellerne-opstilles--d7-e3358.php
Jeg mener, at det må være en af de allervigtigste økologiske opgaver for Danmark overhovedet, og det er næppe heller ikke en opgave, som en nabostrid kan løse.

Slettet af administrator 26. juni 2024 kl. 7.29.

Er rapporteret

Er rapporteret