Hvem har ret mht hæk i skel?

Hej. Jeg har en grund, hvoraf en del er vej (min matrikel og ejer vejen), og hvor min nærmeste nabo(nabo2) har vejret, så de kan komme ind til deres hus. I starten af vejen har vi en hæk ind mod en anden nabo(nabo1), denne står i skel. De har også vejret, selvom de ikke kan komme ind på deres grund fra vejen pga hækken og ikke bruger vejen - deres grund er lukket helt af ud mod min grund/vej. Mit spørgsmål går så på, hvem der skal klippe den side af hækken, som vender mod min vej/grund. Jeg mener selv, at eftersom at hækken står i skel og det er min matrikel på den ene side, så skal jeg klippe denne side. Min nabo mener derimod, at de SKAL klippe hækken - også på min side, fordi de mener det er en fællesvej. Det er vi så ikke enige om. Hvem har ret?

Når nabo 1 har vejret har de også pligt til at klippe hækken.
Det undrer mig bare, at hækken står i skel. Hæk mod vej plejer at skulle være så langt fra skel, at den kan klippes, så skellet ligger i ydersiden af hækken.
Er det fordi nabo 2 først er blevet frastykket efter at hækken mod nabo 1 er plantet?
Vejen ind til nabo 2 er privat fællesvej.

Det er sjældent, at nogen ønsker at klippe hæk, hvor naboen har pligt til det!

Hækken står i skel, og har stået sådan i ihvertfald de sidste 30år uden adgang til vejen fra nabo 2's grund. Diskussionen går på, om hver ejer skal klippe hver sin side af hækken, altså 50/50 eller om nabo 1 skal klippe hele hækken og derved gå på min grund.

Jeg har en 100 meter lang privat fællesvej på min ejendom. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal klippe den lange hæk mod naboerne.
Jeg har nok med de øvrige 150 meter hæk plus de indvendige hække.

Når nabo 1 har anden vejadgang til sin ejendom, end den viste, kan hun miste vejretten ved hævd, men det kræver nok, at vejen nedlægges eller omlægges, så den ikke støder op til nabo 1s ejendom.

Det burde ikke være noget større problem, at nabo 1 går på din ejendom, da det er privat fællesvej, hvor også nabo 2 færdes.

Nu er det ikke spørgsmålet om hvad der er nemt mht at få klippet hækken.

Skal bare have afklaret om naboen SKAL klippe hækken og jeg ikke selv må klippe hækken på min side. Det kan godt være de har pligt til det, men det betyder vel ikke, at jeg som ejer af den tilstødende grund ikke selv må klippe den, hvis jeg vil.

Det er sommetider nemmere selv at klippe hækken, så den ikke rager ind over vejen fremfor at vente på naboen.

@Lars.
Det fremgår ikke, at vejen ind til nabo1/2 er privat fællesvej.
Lone skriver det er privat vej og det er noget andet.
At nabo1 har vejret indebære ikke, at nabo1 har anden rettighed eller forpligtigelse end hvad der ligger vejretten.
@Lone
Hækken står i skel og nabo1 er forpligtiget til at klippe hækken på egen side og du er forpligtiget til at klippe den på din.
Anderledes er det ikke.
Det er ikke tilladt, at nabo1 går ind på din matrikel og klipper hækken. Alene hvis du misligholder den, kan naboen klippe din side. Eller få en professionel til det for din regning.
Under alle omstændigheder skal Hegnsynet "ind over" i en sådan situation.
Nabo1 kan gå og køre på vejen til og fra sin matrikel og andet har nabo1 ikke at gøre på din matrikel.
Der kan næppe være tvivl om, at han skal holde sine haveredskaber på egen matrikel. Men gør han det ikke, så er det lidt uklart, hvem du formelt skal henvende dig til for få løst tvisten.
Hegnsynet kan pålægge en ejer, at klippe hækken på egen matrikel. Men jeg har ingen eksempler på, at et Hegnsyn pålægger en ejer at afstå fra at klippe hækken på naboens side.
Som Lars skriver, så er det vist ganske usædvanligt, at naboen klipper hele hækken uden aftale (naboer skal, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gå ind på den anden side af skellet - til vedkommendes nabo - varsle dette i forvejen. Jeg mener der er en lovfæstet varslingsfrist på 14 dage inden) .
Der kan dog opstå situationer. F.eks. hvis naboen mener, at du klipper hækken for bred, så der er risiko for den vælter eller for smal, så den ikke kan blive så tæt, at den får en hæk funktion.
I sådanne tilfælde skal Hegnsynet "ind over", hvis man ikke kan blive enige om hvor bred hækken skal klippes.
Men spørgsmålet kan være om det ikke mere er en politisag.
Naboen har intet andet at gøre på din matrikel end det hans vejret giver adkomst til.
Der kan være en servitut som angiver, at hækken skal vedligeholdes af naboen. Men du stå i en rigtig dårlig situation.
Hegnsyn og politi udgør en juridisk gråzone.
Hegnsynet er dømmende mens politi er udøvende myndighed.
Der kan være meget, meget stor forskel på hvordan politikredse håndtere en sådan sag og der kan være meget stor forskel på, hvordan Hegnsyn håndtere en sådan sag.
Går du til politiet, risikere du at de siger, at det er Hegnsynets område og går du til Hegnsynet risikere du at de siger, det er politiets problem.
Men omvendt kan der være politikredse der betragter sagen som deres, fordi din nabo uden tilladelse trænger ind på din matrikel og der kan være Hegnsyn som betragter sagen som deres, fordi den handler om hegn i skel.
Det kan nogen gange forekomme som politikredse tørre så meget som muligt af på Hegnsyn, fordi Hegnsyn er amatører og Hegnsloven ikke er for amatører og nogen Hegnsyn derfor påtager sig opgaver, der vitterlig ligger uden for deres myndighedsområde.

Hvordan problemet løses?
Tja ... Når samtalen med din nabo ikke resulterer i forståelse for, at han har vejret og ikke ret til andet, så er der kun den formelle vej. Enten politi eller Hegnsyn.
Der er næppe nogen tvivl om, at sagen falder ud til din fordel (med mindre der er en servitut).
Men hvornår det sker er ikke til at sige.
Der kan gå år!

En anden mulighed kan være, at vejretten sløjfes fra nabo1 idet nabo1 ikke benytter vejen. Men det er også en vanskelig juridisk øvelse.
Under alle omstændigheder ser det ud som, din nabo ikke har forståelse for at han kun har vejret og derfor afventer en konfrontation. En møg kedelig nabo og møg kedelig situation.
Under alle omstændigheder skal du nok kigge på din forsikring og se hvad det giver af muligheder for advokat hjælp.

Tak for svar. Vejen er privat grund og er en del af min matrikel, med tinglyst vejret. Samtidig er der i tinglysningen skrevet at begge naboer skal betale til vejens vedligeholdelse, hvilket nabo 1 dog ikke gør og aldrig har gjort, da de ikke bruger vejen eller kan bruge vejen. Der er ikke anført at hækken skal klippes af nabo 1. Jeg mener derfor at jeg skal klippe den del af hækken som vender mod min matrikel, og selv hvis det var sådan, at nabo 1 havde pligt til at klippe hele hækken, så er der vel næppe noget forkert i, hvis jeg skulle finde på at klippe min side af hækken. Det er kun en diskussion indtil videre og vil næppe bringe det videre, så vil nu bare have på det rene, at det er ok, hvis jeg klipper min side af hækken uanset hvad.

Kan dette være til nogen hjælp?

Hegnsloven:
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.

Det siger ikke så meget om selve vedligeholdespligten af hækken. Jeg mener dog stadig, at når det eneste der står tinglyst i vejretten er, at ejeren af nabo 1's matrikel skal have uhindret adgang til og fra matriklen til offentlig vej samt har vedligeholdespligt på selve vejen, så betyder det ikke, at vedkommende også skal vedligeholde hækken. Skulle det mod forventning forholde sig sådan, at de har pligt til at klippe hele hækken, så kan naboen næppe nægte mig i at klippe min side, hvis jeg føler for det, så længe jeg ikke går mere end 50% ind over hækken.

@Lone nr. 7.
Jeg forstår godt, at du vil orientere dig.
Selvom nabo1 ikke kan bruge vejen og aldrig har gjort det, skal han alligevel betale for vejvedligeholdelse når det er tinglyst.
Det er sådan systemet fungere.
Der er intet som hindre dig i, at klippe hæk på egen matrikel.
Skal naboen have ret til at klippe hækken på din side, skal det være tinglyst. Under alle omstændigheder skal han varsle dig før han går ind på din matrikel for udføre opgaven.
Som du selv skriver, har han vejret. Intet andet så vidt jeg forstår dig.
Men det er godt nok en bekymrende nabo.

Jeg dyrker også 100 m. hæk hver sommer.

Er vi sikre på, at hækken er plantet i skel, og ikke er eget hegn for nabo 1(jfr. svar 8)? Der kan være forskel fra egn til egn, hvordan man har tolket hegnsloven.
Som det fremgår af det forelagte vil vejen være udlagt på matrikelkortet i forbindelse med udstykning af de to naboejendomme, og er privat fællesvej.
Jeg vil foreslå, at I 3 naboer aftaler, hvordan hækken skal se ud. Hvem der så gør det, kan ikke være så afgørende.
Når man har vejret, har man lov til at færdes på vejen.

JA, hækken står i skel som skrevet ovenfor. Det er kun i forhold til nabo 1, som jeg spørger, der er intet problem ved nabo 2, der klipper jeg min side af hækken. Vejen er privat, den er på tinglysningen anført som privat vej med tinglyst vejret til nabo 1 og er beskrevet som at de skal have adgang til og fra deres matrikel til offentlig vej via min grund og de har desuden pligt til at betale til vedligehold, hvilket dog ikke sker eftersom de ikke kan bruge vejen til færdsel til og fra deres grund og ikke har kunnet det de sidste ihvertfald 30år. Eftersom det er min matrikel hele vejen ud, så vil jeg til enhver tid påråbe mig retten til at klippe min side af hækken, hvis jeg føler for det.

Det her handler ikke om, hvad der er mageligt mht at andre klipper hækken, udseende af hækken osv osv. Det drejer sig KUN om, at jeg mener at jeg må klippe hækken på min side i vores fælles skel - vej eller ej! Naboens ret er kun beskrevet som færdsel til og fra, intet andet!

@Lars.
Der er offentlig vej. Privat fællesvej og privat vej. Privat fællesvej er ikke det samme som privat vej. I Lone Nielsens tilfælde er der tale om privat vej hvilket vil sige, at Lone Nielsen har alle rettigheder til vejen (men må naturligvis ikke nedlægge den og lign.) modsat privat fællesvej, som rundt om i kommunerne er blevet anvendt som en spareøvelse.
Private fællesveje har grundejerne bl.a. vedligeholdelsespligt på uden i øvrigt besidde særlige rettigheder m.h.t. bl.a. færdselsret, som det er tilfældet ved privat veje. Normalt vil det være sådan, at der er tale om naboer har færdselsret på en privat vej når det er tinglyst. Men ingen andre rettigheder.

Så vidt jeg husker, skal eget hegn plantes mindst 1½ m. inde på egen matrikel således, at der er mulighed for vedligeholde både fælleshegn (i skel) og eget hegn.

@Lone Nielsen #13.
Du har ganske ret.
Men det er altså ikke altid nemt at forfægte sine rettigheder, selvom retten er utvetydig.

Tak.

Hækken står fint hvor den står i skellet, og den må gerne stå, det er ikke noget problem, og med de svar der er kommet, så er jeg nu overbevist om, at jeg har retten på min side, hvis der igen kommer diskussion med naboen om spørgsmålet. jeg vil ihvertfald til sommer klippe min side af hækken, hvis jeg mener den skal klippes, og det må naboen bare acceptere.

Af lov om private fællesveje fremgår at der er tale om en privat fællesvej.
"§ 10. I denne lov forstås ved:
1) Offentlig vej: Vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel, og som staten eller en kommune administrerer efter lov om offentlige veje.
2) Offentlig sti: Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som er åbent for almindelig færdsel, og som staten eller en kommune administrerer efter lov om offentlige veje.
3) Privat fællesvej: Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
4) Privat fællessti: Færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
5) Vejret: Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen.
6) Vejberettiget: En indehaver af en vejret.
7) Vejudlæg: En reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti.
8) Udlagt privat fællesvej eller fællessti: Areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti ved
a) vejudlæg efter § 11 eller §§ 26 og 27,
b) vejudlæg efter § 14 eller §§ 23-27 i den hidtidige privatvejslov,
c) byplan eller lokalplan,
d) beslutning truffet af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
e) beslutning truffet af kommunalbestyrelsen efter § 72, stk. 3, eller efter kapitel 10 i lov om offentlige veje,
f) retningsplan, reguleringsplan eller udredningsplan efter byggeloven, eller
g) som en kommunal myndighed før den 1. januar 1973 har godkendt til anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti.
9) Privat vej: Vej, gade, bro eller plads, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej, jf. nr. 1, eller privat fællesvej, jf. nr. 3."

@Lars.
Det med lovtekster er ikke altid sådan lige...
www.advodan.dk/nyheder/2017/5/guide-dine-pligter-som-grundejer-paa-offentlig-og-privat-vej/
Lone skriver at det er en privat vej og deraf følger, at dem der færdes på den (foruden ejeren), skal have tilladelse/tinglyst vejret.

@Willy
En privat vej tjener kun som adgang for den ejendom, hvorpå den ligger.
Vejen i indlægget tjener som adgangsvej for to andre ejendomme, selv om den ene for tiden ikke benytter sin ret. Den hører hjemme under §10, nr.3.
@Lone
Hvordan kan du vide at en mere end 30 årig hæk står i skel? Hvornår er skellet senest blevet afsat af en praktiserende landinspektør?
Landinspektøren er den eneste, der kan afgøre, hvor skellet er! Selv ikke en dommer kan afgøre det, før en landinspektør har foretaget de nødvendige opmålinger.
Men jeg vil fraråde dig at bruge penge på det i dette tilfælde. Først hvis hækken bliver fjernet bør det komme på tale.
Jeg kan kun opfordre til at se praktisk på tingene, og tale sammen. Jeg har måttet afgøre for mange skelstridigheder, der i bund og grund skyldtes, at man ikke kunne tale sammen.

@Lars.
Lones vej er en privat vej fremgår det af hendes oplysninger. Adkomst til at benytte vejen har ejeren af matriklen vejen ligger på, samt ejendomme med tinglyst vejret.
Sådan er det og ingen anden har adkomst til at benytte vejen (dog kan Naturbeskyttelsesloven angive særlige vilkår for f.eks. gående og cyklende).
Privat fællesvej er noget andet, som det fremgår i mit #18.
Som udgangspunkt er der på en privat fællesvej offentlig adgang.
Et andet eksempel på beskrivelse af privat fællesvej:
www.hillerod.dk/borger/trafik-og-veje/veje/ofte-stillede-spoergsmaal/
Som det fremgår kan der være forskel på hvordan private fællesveje i landzone og byzone håndteres.
" En privat fællesvej er som udgangspunkt åben for al færdsel, medmindre der er opsat skilte eller bomme der begrænser adgangen eller visse typer færdsel. Adgangsbegrænsninger på private fællesveje i byzone skal godkendes af vejmyndigheden med politiets samtykke, og være begrundet af særlige omstændigheder. Afspærring af private fællesveje i landzone skal godkendes af Politiet. På veje og stier i det åbne land skal man være opmærksom på naturbeskyttelseslovens regler, der indebærer at færdsel til fods og på cykel kun kan begrænses hvis den pågældende færdsel er til særlig gene for omgivelserne. Kommunen kan tilsidesætte et sådant forbud. "

Hej Willy. Hvorfor læser du ikke selv de henvisninger du så flinkt angiver:
"Hvad er forskellen på en privat vej og en privat fællesvej?

En privat vej er et areal inde på en ejendom som benyttes som intern vej, indkørsel, parkeringsareal eller lignende. En privat fællesvej er et færdselsareal som anvendes af andre end den ejendom, hvor vejen er beliggende på. Hillerød Kommune er vejmyndighed på private fællesveje."
Det er helt i overensstemmelse med privatvejlovens §10.

Jeg har arbejdet professionelt med vejlovgivningen fra før de nugældende vejlove er vedtaget, og fra før begrebet private fællesveje blev indført.

Kig på matrikelkortet (vi mangler ganske vist matr. nre. på de tre ejendomme), men du vil se, at vejen er optaget på matrikelkortet indtil og med nabo 2's indkørsel.
Private veje kan ikke optages på matrikkelkortet.

@Lars.
Private fællesveje har offentligheden som udgangspunkt ret til at færdes på (med mindre vejmyndigheden (kommunen) etablere restriktioner..
Kun ejeren har adgang til privatveje. Andre skal have tinglyst vejret.
Vejen Lone omtaler er hendes matrikel. De to naboer har tinglyst vejret. Ingen andre har adkomst til at færdes der.
Længere er den ikke.

Private fællesveje ligger sjældent med eget matrikelnummer.
De ligger på en eller flere ejendomme, og giver vejret til andre ejendomme - det er det, der står i loven.

Der er ikke offentlig adgang til private fællesveje, men jo flere vejberettigede der er, des vanskeligere er det at se, om der er nogen, der uberettiget færdes på ejendommen.
Det er ikke kun den vejberettigede, der må færdes på en privat fællesvej, men alle med lovligt ærinde til ejendommen, herunder skraldemand, postbud m.fl. Her gælder færdselsloven!

Private veje (ofte kaldet interne veje) kan give adgang fra offentlig vej/privat fællesvej til bygningens hoveddør, og her gælder færdselsloven også, for her skal postbuddet m.fl. kunne færdes, uden at det er tinglyst.
Men den private vej på resten af ejendommen er ikke omfattet af færdselsloven - her har andre ikke adgang!

Prøv at læse loven fra ende til anden.
Jeg har gjort det mindst 10 gange.

@Lars.
Vi to når nok ikke længere med emnet.
" En privat fællesvej er som udgangspunkt åben for al færdsel, medmindre der er opsat skilte eller bomme der begrænser adgangen eller visse typer færdsel. Adgangsbegrænsninger på private fællesveje i byzone skal godkendes af vejmyndigheden med politiets samtykke, ... "