Dyrkning i uomsat kompostmateriale

Hej alle sammen

Er der nogle, der har erfaringer med at dyrke grønsager i uomdannet kompost?

Jeg lagde 2017-årets materiale fra kompostkassen ud i bedene i november måned. Men siden er min kompostkasse blevet fyldt ret meget op. Materialet består mest af kaffegrums, teblade, stokke fra kål, gulerodsskræller, kernehuse fra æbler, appelsinskræller og bananskræller, samt et par kasserede potteplanter.

Jeg kunne tænke mig at lægge det oven på jorden i et lille bed, hvor det så vil komme til at fylde ca. ti cm i tykkelsen. Ovenpå vil jeg lægge lidt kasseret jord fra potteplanter, der er blevet plantet om i ny jord. Og så vil jeg enten så eller plante i dette bed. Jeg kunne f.eks. plante squash eller måske porrer.

Jeg er ved at læse en bog på engelsk. Den hedder ”No Dig Organic Home & Garden – Grow, Cook, Use & Store Your Harvest”. Den er skrevet af Charles Dowding og Stephanie Hafferty.

Læsningen går kun langsomt fremad, men så vidt jeg kan se, skulle min plan kunne lade sige gøre – dog ikke, hvis der er mange snegle, som der står.

Denne løsning har den fordel, at ukrudtet holdes væk på grund af jorddækket, og at næringsstofferne frigives løbende, efterhånden som materialet omdannes. Desuden danner materialet grobund for svampe, som kan fremme væksten af grønsagerne. Men hvad med svampe eller andre organismer, der er skadelige?

Foreløbig er min kompostbunke stivfrossen, så planen kan ikke iværksættes lige med det første! Men det gør jo heller ikke noget.

Det eneste minus, jeg kan se lige nu, er, at jeg nok vil komme til at luge mange æbletræer væk, eftersom jeg ikke har fjernet æblekernerne fra materialet! Men det går nok.

Er der nogle, der har erfaringer med denne dyrkningsmetode?

Med venlig hilsen

Doris Møller

Jeg ville lave et langt højbed, hvor der kunne være krydderurter, duftende blomster, lave ærter, masser af insektplanter, farver og dufte lige der hvor man sidder og kan nyde det hele😊
Vi har højbede langs to terrasser, som vi nyder meget.

Hej Ilse Bech

Øh... Er du sikker på, at det var mit spørgsmål, du ville besvare?

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hej Doris

Mit forslag er, at du ikke bruger overfladekompostering som metode, når materialet er meget lidt omsat og når kålstokke & skræller fra appelsin- og bananskræller er en del af indholdet.
De nævnte ting er langsomt nedbrydelig og vil rådne / tørre ud på overfladen af jorden og dermed ikke gøre nogen gavn for planterne.
Jeg tænker, at potteplanter måske kan være problematiske, fordi de også nedbrydes langsomt - medmindre de er klippet i småstykker og rodklumpen også er findelt.
Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan dine potteplanter har været dyrket indtil de havnede i kompostdyngen.
Hvis plantejorden er tilsat sphagnum og planten er drevet frem på traditionel, industriel vis (med sphagnum og diverse sprøjtemidler mod svampe og insekter...) Hvis dette er tilfældet, vil jeg anbefale, at du samler dem ud af din kompostdyngen og afleverer dem til forbrænding i stedet for sammenmed dagrenovation.
Potteplanterne kan jo være helt OK i komposten, hvis du blander din egen pottejord og selv dyrker fra frø / stikling til færdig plante - eller hvis du ved, at de er dyrket økologisk. Blot skal de findeles, inden de kan nedbrydes til brugbare næringsstoffer i urtehaven.

Jeg vil foreslå, at du i det bed, du tænker at lave til porrer og squash prøver at bruge Hügelbeds-metoden, som kort fortalt går ud på at lave et næringslager lige under jordoverfladen til planter, der udvikler stort rodnet og har brug for løbende fugtighed.
Det du med fordel kan tilføje til indholdet af din kompostdynge er afklip fra hæk / grovere grenmateriale, visne blade fra vinterens bladdynger og lidt husdyrgødning eller nogle spandefulde af tang (ålegræs er let at håndtere). Opbygningen er de grove dele nederst og indholdet af vinterens kompostbeholder øverst.

Har du - men det er ikke en nødvendighed, medmindre bedet bliver meget højt med stejle sider ! - græstørv, kan de tilføjes liggende omvendt ovenpå grenaffald, blade, tang og husdyrgødning og den ikke omsatte kompost. Uden græstørv dækkes hele molevitten blot med den jord, man starter med at fjerne et lag af for at få plads til det organiske materiale.

Du vil opnå:
* hurtig omsætning af de kompostmaterialer, der lettere nedbrydes ved at der hele tiden er passende fugtighed
* ingen adgang til det, som ellers er guf for snegle - dvs urte- og frugtskaller
* meget gode forhold for rodudvikling
* bedet er velegnet til dyrkning af hvidløg (der er plads efter squash) fra oktober 2018 og i dyrkningssæsonen 2019 er bedet velegnet til ærter og bønner, fordi jordstrukturen er løs og der ikke er behov for tilførsel af kvælstofholdig næring til disse to urter.
De efterfølgende år vil der stadig være gode virkninger af at bedet har et højt indhold af kulstof og en fin, løs jordstruktur.

Du kan læse mere om Hügelbed-metoden her:
"Den spiselige have" Birgit Rothmann.
Udgivet 2017 på forlaget Muusmann
Dir bibliotek kan sikkert skaffe den hjem ....

Hvis du søger på Hügelbed eller Hugelbed på nettet finder du meget på dansk og endnu mere på engelsk og tysk :-)

God læselyst - der næsten for rigelig tid til det nu, mens temperaturen i jordoverfladen er for lav til bare at tænke på at finde frøposerne frem.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone Brems

Tak for den udførlige vejledning.

Efter at have læst dine råd, tror jeg, at jeg vender tilbage til min normale fremgangsmåde: At lægge årets afklippede materiale plus det grønne affald fra køkkenet ud i november. På det tidspunkt er det langtfra helt omsat, så jeg bruger faktisk overfladekompostering, og det går fint. Det er det enkleste.

Når jeg overvejede, om ikke man kunne plante i stort set uomsat materiale, var det, fordi jeg tænkte, at der måtte være en masse gode grundstoffer i det materiale, der ligger i kompostkassen lige nu, og fordi man altid har hørt, at squash gror godt på kompostbunken!

I øvrigt pirker du lidt til min dårlige samvittighed: Der er muligvis giftigt materiale i bunken! Der er de to visne azeleaer, som du anser for betænkelige, og som jeg selvfølgelig ville klippe i småstykker, men der er faktisk også afskårne grene fra nerie og fra engletrompet. Disse planter er jo giftige! De tykke grene piller jeg naturligvis fra og kører gennem grenkværnen, men der var jo løv på grenene, da de blev smidt i kompostkassen. Og dette (giftige) løv indgår jo i materialet. Gør det noget?

Med venlig hilsen

Doris Møller

P.S. Den engelske bog, som jeg omtalte i det første indlæg fra i dag er ikke ret brugbar – bortset fra, at der er nogle fine fotografier.

Du skal skelne mellem gift, mennesker tilfører (det hører ikke hjemme i en økologisk have!)
og gift, som planterne udvikler for at beskytte sig (det hører jo til i haven!), og uden at vide ret meget om det, vil jeg mene, at den kompost er ugiftig for haven.

Hej Lars Holt

Sådan har jeg også hidtil opfattet det! Tak skal du have!

Mvh.

Doris Møller

Hej igen Lone Brems

Nu har jeg læst din vejledning igen, og ved nærmere eftertanke synes jeg ikke, at det lyder så indviklet. Jeg foretrækker ganske vist at gøre tingene enkelt, men hvis jeg laver et ganske lille bed, kan det vel ikke være så kompliceret at følge Hügelbeds-metoden, sådan som du anbefaler. Jeg kan godt lide at lave eksperimenter ;-)

Jeg har allerede bestilt Birgit Rothmann: Den spiselige permahave. Jeg blev ganske vist nr. 11 på bibliotekets venteliste. Men der ligger jo stadig sne i haven, så der er vel tid nok. I øvrigt ser bogen spændende ud.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hej alle sammen

Jeg har lavet et hügelbed – troede jeg da. Men jeg kom til at gøre tingene i lidt forkert rækkefølge ;-)

Først lavede jeg bedet, og derefter slog jeg orden ”Hügel” op, og fandt ud af, at det betyder ”bakke” eller ”høj”, og forleden dag kunne jeg så omsider låne bogen ”Den spiselige permahave”, som jeg stod på venteliste til, og hvor der er en udførlig beskrivelse og et billede af, hvordan et hügelbed ser ud.

Så nu ved jeg meget mere om, hvordan et hügelbed skal laves – nu, hvor der allerede gror spinat, radiser, salat og dild i mit bed. Planen er, at jeg vil høste to afgrøder i bedet: Først disse fire ting og derefter porrer, som jeg er nødt til at plante et stykke ind i juni, for at de ikke skal gå i stok.

Jeg gravede først et temmelig dybt kvadratisk hul. Nederst lagde jeg en hel masse udgåede stammer fra udgåede hækplanter og andre grene, der er for tykke til at gå i grenkværnen. De tykkeste var ca. på tykkelse med mit håndled. Ovenpå lagde jeg et lag på ca. 15-20 cm, der bestod af mit ikke omsatte køkkenaffald, blandet med visne blade. Oven på det kom der lidt gødning og til allersidst ca. 5 cm almindeligt havejord.

Da bedet er lille (1 gange 1 meter) syntes jeg ikke, at jeg havde plads til en bakke, så derfor blev jorden jævnet ud, og der blev lavet en træramme til at holde jorden på plads.

Først da slog jeg ordet ”Hügel” op! Jeg kan godt se fidusen ved at lave en bakke: For det første er dyrkningsarealet større, og for det andet kan temperaturen blive meget højere, hvis træet ligger højere i bunken, end det gør hos mig.

Så det er altså ikke et hügelbed, jeg har lavet. Men skidt med det! Nu ved jeg, hvordan man skal gøre en anden gang.

Tak for vejledningen, Lone Brems!

Med venlig hilsen

Doris Møller