Sund kost?

Jeg er lige gået i gang med at læse "21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost" af Louise Bruun og Jerk W. Langer.
Den behandler bl.a. om, om der er forskel på sundheden i konventionel og "økologisk" kød og æg.
Når økologisk er i "" er det fordi det ikke handler om kunstgødning/kompost eller sprøjtegifte i denne bog, men om dyrenes fødemuligheder.
Dyr der fodres med kraftfoder indeholder i overvejende grad omega 6 fedtsyrer, mens fritgående dyr indeholder væsentlig mere af de vigtige omega 3 fedtsyrer.
Vi får over 3 gange så meget omega 6 som vi skulle i forhold til omega 3. Det er baggrunden for den voksende fedme i verden!
Spiser man færdigvarer bliver det endnu værre. Omega 6 fedtsyrer er billige, og bliver derfor brugt i færdigvarer for at holde prisen nede (for producenten - ikke nødvendigvis for forbrugeren).

Jo mere omega 3 der er i foderet, jo mere vil der være i fisk, kød og æg. Det er noget man kan arbejde med inden for alle produktionssystemer hvis det skal være.
I bund og grund starter det hele jo med at dyrke nogle planter som har den bedst mulige fedtsyre profil...
www.nature.com/articles/srep08104

Ja, men det er jo desværre ikke det, der sker i den konventionelle virkelighed.
Der måler man jo på prisen på foderet, der totalt skal til for at opnå slagtevægt.
Forhåbentlig kommer lokalt produceret foder mere i højsædet.
Jeg håber, at fødevarernes sundhed kan komme i fokus - ikke blot om de overholder politiske grænseværdier.
Der har været en del skriveri om den danske eksport af økologiske varer. Det er forhåbentlig også med til at rykke holdningen i det danske landbrug mod mere økologi, vel vidende, at ikke alle landmænd vil være i stand til at omstille sig selv til økologi.

Problemet er vel at landmanden ikke rigtig kan realisere en merpris på et sundere produkt i sig selv. Det kan han kun ved at bruge den økologiske metode som defineret i kravene til Ø-mærket.
Dvs. belønningen er på metoden i stedet for på resultatet.

Som forbruger kan man jo selv gøre meget for at få en bedre kost, således at fedtfordelingen mellem de forskellige grupper af fedtstoffer er så sund som mulig.

For at opnå det mål er det det en god ide at sørge for at få kød og mælkeprodukter fra dyr, der har gået ude så stor en del af året som muligt. Dyr, der går ude, får ganske automatisk masser af omega 3-fedt fra f.eks. kløver og vilde planter.

Jeg kender folk, der hovedsagelig spiser kød fra vildt (altså rådyr, harer m.m.) eller også melder de sig ind i foreninger, som holder græssende kvæg.

Selv er jeg hverken jæger eller med i en sådan forening. Jeg klarer mig ved at begrænse mængden af kød i min mad, og i øvrigt sørge for, at de fedtstoffer, jeg spiser, er af godt kvalitet og i en god balance mellem de forskellige grupper (mættet fedt, enkeltumættet fedt, omega 6 og omega 3).

Jeg synes, at det er meget dejligt, at et forum for haveinteresserede også beskæftiger sig med dette emne. Jeg undrer mig nemlig over, at der tales så lidt om den slags ting. Vores hjerne består efter sigende af to tredjedele fedt, og ud af disse to tredjedele er en stor del såkaldt omega 3-fedt, altså den slags fedt, der findes i fisk og desuden i en del grønne planter. For mig at se er det afgørende for især hjernens sundhedstilstand, at hjernen får byggesten til at holde sig selv ved lige.

Jeg er godt nok heller ikke læge. Men jeg synes, at det er almindelig logik, at man kunne undgå en masse sygdomme, hvis folk i højere grad tog hensyn til, at fedtet i deres kost skal være sundt fedt.

Med venlig hilsen

Doris Møller

@Claus
For at opnå en merpris, må man gøre forbrugerne opmærksom på, at det er et bedre produkt, man tilbyder.
Indenfor æg er der da 4 kategorier fra æg fra burhøns over skrabeæg og æg fra fritgående høns til økologiske æg. Så det kan da lade sig gøre.

@Doris
Der står desværre ikke på varedeklarationerne, hvilke fedtstoffer (omega nr), der er i varerne. Der står kun, hvor meget der er af mættet eller umættet fedt. Evt. er umættet fedt yderligere opdelt i enkeltumættet og flerumættet.
På kostvejledningskursus for 5 år siden lærte vi, at vi skulle gå efter de flerumættede fedtstoffer. Men det er jo forkert - det er omega 3 og omega 9 vi skal spise mere af.
Det kræver en god forhåndsviden, når det ikke fremgår af deklarationerne.

Masser af tidens sygdomme ligger i kosten, især industrialiseret fødevareproduktion, hvor meget dikteres af holdbarhed og "shelf life" og maden ender med at indeholde et væld af tilsat kemi.

Landbruget kan styres med økonomi og når EU-støtten engang belønner økologien, hensyn til biodiversitet, kulstoflagring mm markant og straffer brugen af pesticider, medicin etc. hårdt, vil det også give bedre og mere lødige fødevarer.

Økologi handler ikke kun om hvad vi putter i munden, men især også om landbrugets påvirkning af miljøet. Derfor skal metoden selvfølgelig også belønnes eller straffes - pesticider bliver aldrig sunde.

Mange forskere har mærkværdige forestillinger om at de "ved alt" om ernæring og kan designe "superfoods" med bestemt sammensætning, der kan sikre helbredet, men kunne de det, var det for længst sket og produkterne taget vel imod af forbrugeren.

Intet slår i sundhed eller pris rene, hele fødevarer forarbejdet i eget køkken. Jeg kan anbefale bogen "Swallow This" af Joanna Blythman. Når man har læst den bliver man ikke træt af tiden i køkkenet. Og så fremstår det ret indlysende, hvorfor man bliver syg af for meget industrielt forarbejdet mad.

Glædelig Jul og velbekomme :)

Nej, Lars Holt, det står ikke i varedeklarationerne. Man er nødt til at søge viden andetsteds, som du jo også gør, forstår jeg.

Og af og til får man modstridende eller forkerte oplysninger. Så må man prøve at dække sig ind, mens man venter på, at forskningen kan opklare sagerne.

Det var i begyndelsen af dette årtusind, at jeg begyndte at interessere mig for fedtstoffer.

Jeg kan anbefale følgende bøger:

• Anette Harbech Olesen: Det er ikke lige fedt
• Udo Erasmus: Sundt fedt og dræberfedt

Der er muligvis kommet nyere udgivelser med mere ny viden, siden jeg læste disse to. Desuden kan man finde oplysninger på nettet.

Med venlig hilsen

Doris Møller

P.S. Og eftersom dette er et forum, der handler om haver, vil jeg da godt nævne spinat, som skulle indeholde pæne mængder omega 3- fedtsyrer.

Husk også de gode hasselnødder og valnødder. De indeholder også meget sundt fedt.

Er det ikke kun omega3 der er essentiel? Mener kroppen selv kan danne de øvrige.

Med hensyn til brug af fedtstoffer til stegning, så læste jeg en artikel der konkluderede at mange planteolier, f.eks. raps, danner usunde forbindelser ved ret svag varme i forhold til f.eks. olivenolie, der er mere varmetolerant.

Jeg mener konklusionen var, at de varmefølsomme planteolier, som f.eks. raps, kun bevarer de flerumættede fedtstoffers sunde egenskaber, hvis ikke de opvarmes eller kun opvarmes ganske lidt.

Her i husets køkken regerer fruen og der steges kun i smør - som har haft mange forskellige sundhedsmæssige etiketter igennem de seneste årtier. Men det har i alle årene smagt godt :)

Hej Tom Andersen

Vi skal helst spise fedtstoffer af alle fire grupper: mættet fedt, enkeltumættet fedt, omega 6 og omega 3. Der findes faktisk en enkelt omega 6-fedtsyre, som betegnes som essentiel, i den forstand at vi ikke selv kan danne den, nemlig linolsyre.

Normalt er der ikke problemer med at få nok af de tre første slags. Det er omega 3 fedt, mange ikke får nok af, og det er galt, som Lars Holt skriver, at mange spiser alt for meget omega 6 i forhold til omega 3.

Du har helt ret i, at de flerumættede fedttyper (altså omega 6 og omega 3) er meget sarte. De bliver ødelagte af lys og varme. Det er bedst at undgå at opvarme rapsolie, der indeholder en del omega 3-fedt. Jeg bruger udelukkende rapsolien til salatdressing. Og jeg sørger for, kun at købe rapsolie i brune flasker, der kan beskytte olien mod lys. Den opbevares bedst i køleskabet.

Jeg steger også gerne i smør, som tåler opvarmning godt. Man kan også med forsigtighed stege i olivenolie, som – hvad sarthed angår – ligger på et niveau mellem mættet fedt og flerumættet fedt.

Jo fastere fedtstof er, jo bedre tåler det opvarmning. Jo mere flydende fedtstof er, jo mere sart er det. Rapsolie er flydende selv i køleskabet, så det er meget sart.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nu bliver jeg lidt forvirret, for jeg var nået frem til, at olivenolie og rapsolie foruden smør er det, man skal stege i.

Jeg har lige slået efter:
samvirke.dk/artikler/ma-jeg-stege-i-rapsolie
Der er tilsyneladende sket en udvikling med rapsolien.
Det er også rapsolie, der er i oliemargarine til stegning og madlavning.

Hej Igen

Ja, som jeg skrev i mit andet indlæg i denne tråd, så får man en gang imellem modstridende eller endda forkerte oplysninger. Så må man bare prøve at dække sig ind, mens man venter på, at sagen bliver opklaret.

Samvirke plejer at være troværdig, så når der i dit link til Samvirke står følgende:

”Den rapsolie, der i dag anvendes i husholdninger, er fra en forædlet raps, der har højt indhold af monoumættet fedtsyrer, så den faktisk ligner olivenolie.”

Ja, så er det vel rigtigt. Jeg har bare aldrig hørt det før. Og jeg synes virkelig, at det er forkert, at man tilsyneladende har ændret på rapsolien. For det er da på grund af indholdet af flerumættede fedtsyrer, og herunder især det traditionelt pæne indhold af omega 3, at jeg bruger rapsolie til salatdressing.

På min flaske med økologisk rapsolie er fedtfordelingen således:

• Mættet fedt 7,6 g
• Monoumættet fedt 62 g
• Flerumættet fedt 30 g

På den flaske olivenolie, jeg for tiden bruger, er fedtfordelingen således:

• Mættet fedt 13 g
• Enkeltumættet fedt 67 g
• Flerumættet fedt 7,7 g

Som man vil se, er der – i hvert fald på min rapsolie og min olivenolie – en stor forskel, hvad angår det flerumættede fedt. Desuden er min rapsolie stadig flydende i køleskabet, mens olivenolien stivner, hvis jeg sætter den i køleskabet. Derfor vil jeg blive ved med at gøre, som jeg plejer.

Derimod kunne jeg aldrig finde på at bruge margarine. Ifølge de oplysninger, jeg har om margarine, er der tale om planteolier, der har været udsat for en hårdhændet bearbejdning, sådan at der ikke længere er tale om sunde, uspolerede planteolier.

Men jeg kan selvfølgelige tage fejl i den forstand, at der kan være kommet nye typer af margarine på markedet. Mens jeg venter på bedre information, nøjes jeg med at spise naturlige, uspolerede olier.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Fast margarine kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har set i køleskabet.
Den oliemargarine jeg bruger (jeg ved ikke, om min kone køber det samme hver gang) indeholder 78% rapsolie og 18% vand, (8,0 g mættet, 46 g enkeltumættet og 22 g flerumættet). Den bruger jeg alene eller i kombination med rapsolie eller olivenolie, (evt. smør), og den er flydende.

Lars Holt, undskyld jeg spørger ligeud: Hvorfor køber du eller din husstand rapsolie, der er blandet op med vand?

Ville det ikke være billigere at købe den ægte vare og så selv tilsætte vand fra vandhanen, hvis man ønsker det?

I raps kendes der flere mutationer som påvirker fedtsyreprofilen. Der er således både sorter med forhøjet indhold at monoumættet fedtsyrer og sorter hvor nogle fedtsyrer er ændret fra tre til to dobbeltbindinger (sidstnævnte holder sig inden for kategorien flerumættet fedt).

Fordelene ved sorter med disse mutationer er, at olien holder sig bedre uden at blive harsk samt mindre tendens til at danne transfedtsyrer ved stegning. Jeg tør ikke sige hvilken udbredelse sorter med disse mutationer har.

Det er ikke let at være bevidst forbruger når det kommer til fedtstoffer. Det handler ikke bare om at finde den sundeste fedtsyreprofil. Man skal også tage højde for hvad fedtet skal bruges til. Her er en lille tommelfingerregel jeg selv har fundet på:
Det fedt du tror du ved er usundt, er det sundeste at stege i.

:-D

Jeg er kommet igennem alle opskrifterne i bogen.
Og jeg er meget skuffet over, at det primært er eksotiske råvarer, der bruges i opskrifterne.
Jeg vil jo gerne bruge mine egne afgrøder!
Og jeg tror også, at de kan måle sig med de udenlandske. Men jeg mangler oplysninger, der sammenligner indholdet i danske og udenlandske varer. Jeg mangler generelt oplysninger om indhold i fødevarer ud over, hvad der står på varedeklarationerne.
Typisk bliver en grøntsag udråbt til superfood (på dansk: menneskeføde), men de få gange, jeg har kunnet dykke ned i det, er det ekstra af et indholdsstof kun op til 5% bedre, end det tilsvarende danske produkt. Så dækker det jo ikke omkostningerne ved anskaffelse og transport, og 5% ekstra af den danske grøntsag, bliver man ikke overvægtig af - det er noget andet!