Hvilken løvtræer vokser hurtigst?

Jeg er i foråret over blevet gårdejer.

Og en lille mark på knap 1hektar er fuldt med i

købet (efter forhandling) det jeg nu ønsker er at omdanne det til en natur grund.

Til glæde for insekterne, dyr og mennesker.

Vil gerne ha lukket af på 3 af sider med træ og buske.
Og så muligvis lidt solitær træer inde i selve lysningen.

Så hvad skal jeg plante af løvtræ vis jeg ønsker at få privat live og læ så hurtigt som muligt?

Mvh Alexander
Bornholm

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tak.
Har sedfølig læst lidt op på det selv.
Ville bare høre om der skulle være nogle jeg hade overset.

Har allerede plante 100 vintereg og 200 bøg.
Tænker at jeg også skal ha nogle buske ind i mellem.
Nogle gode forslag der ?
Igen er jeg ude efter nogle der vokser hurtig.

Har prøvet at undgå nåletræ.
Da man ser så meget af det .

Men har overvejet at bruge den som ammetrære.

Når du skriver rødgran når de først har fået fat.
Hvor langt tid tag det vis jeg planter ud nu.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis du gerne have fugle omkring dig, er det meget vigtigt, at du planter nåletræer og andre stedsegrønne ind i mellem. Mejser.fuglekonger,drosler,dompapper holder til i nåletræ. Naur til kærnebider. Fyr til korsnæb. Birk til halemejser og lærk til overnatning for trækfugle.
Syren og paradisæblerer god til bundlæ, samt mad til vinter. Hvidtjørn til insekter og vinterfugle i bunden.
Hilsen
Anne Marie

Mange tak for svar.

Er meget interesseret i at plante noget til insekter dyr og fugle.
Mangler lidt input til buske der vokser hurtig og gode for dyr og insekter.

Da du har så god plads, kunne du også overveje Mammuttræ (Sequoiadendron gigantea), der kan blive imponerende.

Hvis der er lidt fugtige og/ eller decideret våde områder på grunden kunne også Sumpcypres (Taxodium distichum), der er et nålefældende nåletræ med skønne efterårsfarver overvejes.

I forhold til buske kunne du plante fx slåen, vildroser med hyben, benved m.fl.

Venligst
K. Bilde

Hvis du ønsker at kunne færdes i hegnet vil jeg fraråde slåen, da den breder sig voldsomt med rodskud, stikker vildt og kan ikke fjernes igen.
Vi plantede mirabeller i læhegn med alm.hækliguster i bunden og eg som blivende træer. Da det var på bar mark med fygesand, lagde vi småballer halm langs rækken af de nyplantede træer for læ og afværgemiddel imod harerne, som lige skulle smage på de nye træer. Det virkede: Det første forår fik vi en brandstorm med sandfygning fra naboens nysåede marker. Den 'gode' jord lå ved halmballerne og harerne fik aldrig smag for træerne.
Dompapperne spiser mirabellerknopperne om vinteren og yngler nu i haven, rådyrerne spiser blade og står på bagbenene for at nå frugterne og beskærer ligusterbuskene hele vinteren.Silkehaler spiser de sorte bær og insekterne flokkes om de hvide blomstertoppe. I bunden er der ly for fasaner og bruden. Så mange muligheder for at lave et hurtigt læhegn af danske planter.
Hilsen Anne Marie

Hej Alexander
Du skal have plantet en masse forskelligt og det vigtigste er at få plantet noget som du selv kan spise og dernæst en masse insektvenlige buske og træer, de skal plantes i forhold til hinanden, så de ikke skygger for meget for hinanden og når du først har fået insektlivet, kommer fuglene helt automatisk fordi der er føde, derefter må du overveje om du skal have produceret fuglekasser, så der er forbedrede redemuligheder og så bliver det rigtig sjovt.
Vi plantede for 4 år siden sådan en blandingsskov med over 100 forskellige træer og buske og siden er der indplantet en masse frugtbuske og frugttræer og storfrugtede nødder. Der er allerede masser af liv hele året. Du kan få skitser og plantenavne derfra, hvis du sender en mail. Så kan du se hvad du vil kopiere, du kan også få et luftfoto af plantningen.

Mange tak for alle jeres svar .
Jeg er virkelig imponerende over det.

Jeg håber at jeg kan når at få en 1000 planter i jorden inden det bliver for koldt.

Vil gerne ende op med 6 rækker rundt langs marken .
Igen tak for input
Mvh Alexander Lind

Hej K Bilde (Indlæg nr 10)

Nu kan det jo være at mammuttræ (hjemmehørende i Californien, med frø som er giftige for insekter og smågnavere - op til 60 meter høje om nogen hundrede år - og arealet som der tænkes plantet på er ca 100 x 100 meter = 1 hektar!) og sumpcypres (hjemmehørende i sydøstlige del af USA & meget fugtighedskrævende / tåler at "stå i vand") er lige rigeligt fantasifulde i forhold til spørgerens ærinde - nemlig planter, der er gavnlige for insekter, dyr og mennesker.
Biodiversitet jo er i centrum i denne tråd - og så må den (på vores kanter) hjemmehørende bestand af buske og træer være rammen for, hvilke forslag der kommer frem.
Det er tydeligvis også rettesnoren for forslag i de andre indlæg.

Alexander Lind er selv "på sporet" ved at starte med vintereg - et af de smukkeste solitærtræer der findes, men er bestemt også egnet som læhegnstræ.
Eg er iøvrigt (via bladluseekskrementer som voksne individers fødekilde og via endeknopper som bolig og fødekilde for larverne) eneste fødekilde for den smukke sommerfugl Blåhale. Det er vigtigt at give plads for opvækst og modning af egetræer, hvis Blåfugl skal undgå en plads på listen over danske sommerfugle truet af tilbagegang.

Venlig hilsen
Lone

Hej Fru Lone Brems

Det står jo sådan set spørgeren frit for at forkaste forslag, der måtte findes for "fantasifulde".

Hvis der kun må foreslås hjemmehørende arter må fx valnød, og andre udelukkes. Du har ret i, at sumpcypres og mammuttræ som mange andre arter ikke er.

I øvrigt kan det være ganske vanskeligt at afgøre, hvornår noget er hjemmehørende på Bornholm (og andre steder). Det vil medføre meget snævre rammer for, hvad der bør anbefales, hvis alle skal afstemme deres anbefalinger efter din forståelse af biodiversitet.

I øvrigt er jeg meget interesseret i din kilde hidrørende din påstand om mammuttræets frøs giftighed for smågnavere. Den påstand kan jeg ikke finde belæg for.

Venligst

K. Bilde

Det er et sundt princip at starte med hjemmehørende planter.
De må formodes at kunne trives her i Danmark, hvis jordbundsforholdene falder i deres smag.
Rækker det ikke, kan man søge mere usædvanlige planter, og bidrage til oplysning om, hvad der kan trives i Danmark.

Ask, men den er et ukrudtstræ! Så lad venligst være med at have den.
Hvad du kan have afhænger jo af jordbundsforhold, vind og meget andet. Hvad trives hos dine naboer?

Mvh
Tine

Hej K Bilde

Når nogen spørger ind i et økologisk forum så er det sandsynligt, at de forventer at få svar og kommentarer, der er i overensstemmelse med økologisk viden og tankegang.
Hensynet til den trængte natur i vores land gør, at den diversitet som de hjemmehørende planter repræsenterer, må fremmes i det omfang, det kan lade sig gøre.
Der findes veldokumenterede oversigter over vegetationshistorien i Danmark (f.eks Atlas Flora Danica Gyldendal 2015, udgivet med støtte fra Københavns Universitet, Dansk Botanisk forening og Aage V Jensens Naturfond). Atlasset indeholder fagligt velfunderet viden om planternes indvandring med eller uden menneskenes formålsbestemte - eller tilfældige - medvirken.

Fordi denne viden er tilgængelig mener jeg, at svar og forslag på emnerne i Forum både kan og bør afstå fra at foreslå ikke-hjemmehørende plantearter - og iøvrigt også meget gerne indeholde råd og formidle viden om, hvordan invasive arter begrænses (selv om de artsmæssigt udgør en minoritet).

De plantevalg som foreslås bør matche vækstforholdene (jordbund, fugtighedsforhold, vindudsathed osv) - et felt, som Lars Holt er inde på i indlæg nr 15

Når jeg sidst i mit indlæg (nr 14 i denne tråd) kommer med lidt information om Blåfugl er hensigten at opmuntre andre til at være nysgerrige på det samspil, der på vores del af kloden har udviklet sig mellem planter og dyr over en 10.000 år lang periode.
Dette samspil er noget vi kan fremme, hvis vi vælger at øge biodiversiteten. Vi har meget forskellige muligheder for at gøre en virksom indsats - Alexander Lind er en heldig mand at kunne disponere over et areal, der kan udvikles til at være en biotop med gode leveforhold for rigtig mange planter og dyr.

Naturligvis kan spørgeren selv vælge om ideer, tip eller gode råd skal føres ud i livet - det er et heldigt grundvilkår i den løbende debat på Havenyt som i alle andre fora.

Touché i forhold til dit spørgsmål om kilde - Wikipedia er min kilde og der står ganske rigtigt anført i teksten om Mammuttræet (detaljen om frøenes giftighed) at "Kilde mangler" - det var jeg ikke opmærksom på, da jeg skrev mit indlæg.

Venlig hilsen
Lone

Hvis Ask er et 'ukrudtstræ', man derfor ikke bør plante, som Tine skriver, er der ikke mange træer til rådighed.

Når noget er ukrudt, betyder det, at det klarer sig fint i de pågældende omgivelser. Læs: træet vil trives godt.
Træer, der trives godt, spreder også frø, så der kommer nye træer af samme slægt. Men træer er nemme at luge væk, hvis det sker tidligt i forløbet.
Ahorn og poppel har jeg større problemer med, end ask.