Skrevet af: Mogens; E., 25. august 2017 kl. 21.42
Mit 35 år gamle figentræ har snydt mig i år. Der var 3 stk. modne lækre figner på planten, og et hav af små grønne frugter på størrelse med en 5 krone. De når ikke at modne i år.
Kan årsagen mon være det kolde forår i år, eller er der en anden forklaring. Overvejer at save hele herligheden ned, så der kun er nye grene.
Hvad siger I andre figen experter.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 26. august 2017 kl. 8.37
jeg ved det ikke men vores røsnæsfigem som ikke bor ret langt fra dig bærer utroligt mange figner - forskellen er måske at de modner senere og går senere i gang om foråret - du må gerne hente nogle om en uges tid - du nåede heller ikke at se magnolien sidst du var her
Skrevet af: James F., 28. august 2017 kl. 7.31
Skudspidserne på min frilands bornholmer frøs alle 10-30cm. tilbage i foråret, - så her er der heller ingen figner på friland i år.
Det eneste jeg vil gøre Mogens, er at håbe på mildt forår til næste år. :) - Men, at fjerne en gren hist og her,½ er nok ikke til skade.
NB: Jeg er IKKE ekspert, kun amatør.
Skrevet af: James F., 28. august 2017 kl. 7.37
Minus '½'
Ved ikke, hvor den brøk kom fra ...
Skrevet af: Mogens; E., 28. august 2017 kl. 9.03
JR.F.
Du har nok ret, at det kan være det kolde vejr i foråret som har sat væksten i stå i en længere periode.
Som Mogens Madsen skriver er det så en fordel med Røsnæsfignen som kommer senere i gang.
Her kniber det bare med pladsen, for figner er jo ikke småplanter.
Lige et foto af lidt af høsten sidste år.
Skrevet af: Svend Høst, 28. august 2017 kl. 9.59
Min Precose de Dalmatien giver kun 3 figner i år , Napolitaneren giver ingen til gengæld vokser den eksplosivt , hvis den ikke giver figen næste år , så bliver den gravet op da den nok ikke kan sætte frugt i DK.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.