Sprøjtet kartofler…

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er langt fra givet at det er spisekartofler. Det kan også være melkartofler, som bliver visnet ned nu før optagning og for at hindre evt. skimmel i at smitte knoldene.
Og det er fuldt lovligt med godkendte midler.

@HP
Uanset lovligheden eller om det er spise- eller melkartofler, så er det noget giftigt stof. Og der findes åbenbart andre muligheder end sprøjtning, til at modvirke skimmel i knoldene (topskæring/prænding/rodskæring m.m.).

Så det skulle forbydes under alle omstændigheder. 28 midler, hvoraf nogen bruges så tit som hver 4. dag, er mildest talt vanvittigt.

prændning = brænding s'føli. ;)

@Ayoe.
Du ved det sikkert i forvejen, at det er to forskellige ting at beskytte mod skimmelangreb i vækstperioden og nedvisning før optagning.
Og så kan det blive interessant at følge udbuddet af økokartofler det næste 3/4 år efter en kølig og våd sommer som vi har oplevet i 2017.

Lovligt endnu, men helt vanvittigt ja. Konventionelt sprøjtelandbrug, som det drives i dag, skulle helt forbydes. Sprøjtemidlerne, der kan genfindes i fødevarer, drikkevand og vores kroppe gør os syge og ødelægger naturen totalt. Bierne er blot ét eksempel:
gylle.dk/bi-eller-kartoffel-hvad-vaelger-regeringen/#more-12900

Jeg er ikke helt med Frank. Sprøjtede de kartoffelmarker som allerede var visne?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Måske. Eller ukrudt som man vil af med inden næste afgrøde. Det kan jo i hvert fald ikke være nedvisning hvis de allerede er visne.

Men sprøjtning mod ukrudt, når man skal til at rode i jorden for at tage kartoflerne op, er ikke i orden!

@HP
Nu var det nedvisning der var emnet og dermed det jeg har kommenteret på. Men hvis du tænker på min bi-kommentar omkring de 28 forskellige midler til kartofler og op til 50-70 behandlinger på en vækstsæson, så er det også vanvittigt i dine øjne?

Her i vores lokale vandværk har vi ihvertfald haft kartoffelpesticider, som har oversteget de godkendte værdier - endda også selv om det ville have været de nye mål.

Der er så ingen der har spurgt, hvad de har sprøjtet med og mod.
Ud fra en faglig vinkel kunne det være mod kvik med glypfosat forud for vinterhvede, hvor der ikke kan nås en mekanisk bekæmpelse.
Men ring og spørg. Der er helt sikkert en faglig begrundelse, ellers ville de ikke køre.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@HP
I guder, du må være en BL-supporter med den kommentar.

Og ja, der er helt sikkert masser af "gode" undskyldninger for, at landbruget retfærdiggør brugen af pesticier. Der er blot en ting de sjovt nok IKKE har taget i ed, og det er forgiftlingen af fødevareprodukterne og dermed mennesker og miljø. Der ER konstateret cocktaileffekter på både bier, vandlevende dyr, rotter og svin - det er bare et spørgsmål om tid, før der dukker reelle beviser op.

@Frank
Som med svinekød efterspørger kineserne også kartoffelmel og der er en stor stigning i dyrkningen heraf.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank

HØRT!!!
(om end kineserne så netop køber varene, fordi deres egne er 100 gange værre)

Men har forsøgt at tale med landmænd, om muligheden for at få en unik markedsposition som et 100% økologisk landbrugsland. De fatter beklageligvis overhovedet ikke fordelen ved at være first-movers i et marked. Det er og bliver "sådan har jeg lært det og det er bedst" frem for at tænke og forstå ideen selv. Det er svært for alle at indrømme, at man har taget fejl - lige til det bliver mainstream. :-/

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@HP - og ang. det pesticid der var i vores drikkevand her på Nordfyn, så var det et skimmelmiddel - endda et af de værste i spektret.

Min nabo har økologiske kartofler på på mine marker. To sorter. Den ene skulle være resistent, så når kartoffelskimlen slog, til visnede toppen i løbet af en uge, men skulle ikke gå i knoldene. Det holdt så ikke helt stik, så nu graver jeg ikke flere op til husholdningen. Den anden sort er helt resistent overfor skimmelen, og den står stadig strunk og sund og blomstrer. Hvordan knoldene ser ud, ved jeg ikke endnu, da jeg ikke har fået lov til at prøve en top. Der er kun ukrudt i de visnede rækker. Synd, hvis han ikke får noget ud af de 4 ha.
Anne Marie

Det viser hvorfor det er rimeligt, når vi skal betale landmanden mere forhans økologiske produkter.

Det gør jeg gerne - også af hensyn til naturen.

www.dr.dk/nyheder/indland/overset-pesticid-lukker-vandvaerker

Det stof der omtales i linket #21 er for længst forbudt og udgået.
Det var et jordmiddel som blev brugt i bederoer. Det har intet med kartofler at gøre nu.

@TildeP.
Ja, det viser jo blot svagheden i vores "kontrolsystem".
Stoffer bliver godkendt på producentens anbefaling og "kontrol", og når så det tydeligt kan måles, at det er noget skidt bliver det udskiftet med et nyt "ufarligt" middel.

Foruden til bederoer var stoffet også godkendt til rødbeder og løg. Brugerne dengang omfattede således også erhvervsgartnere.

Jeg er ikke overbevist om at man gør miljøet nogen tjeneste ved at støtte en produktion hvor man har meget store tab til sygdom eller skadedyr. Alle de resurser som er investeret i sådan mark som Anne Marie beskriver er jo spildt. Diesel brændt af til ingen verdens nytte for at gøre jorden klar osv.

Det der er brug for i kartoflernes tilfælde er planteforædling som fører til nogle sorter som kombinerer topkvalitet med resistens mod de vigtigste sygdomme. Det ville virkelig kunne rykke på bæredygtigheden i både den konventionelle og økologiske produktion.

@Claus

Økologerne gør jo netop det. Kartofler er modtagelige for flere altødelæggende sygdomme og det vil da være dejligt den dag der findes en sort, som er robust. Måske den overlevende sort hos Anne Marie.

Sprøjtning med gift er ikke en holdbar løsning, som Lars så fint beskriver og som den giftsprøjtende planteavler Hans ikke vil indse. Det er jo også svært, når man har dyrket med gift hele livet og brugt alverdens nu forbudte stoffer. At tro, at de stoffer der bruges i dagens pesticidlandbrug skulle være ufarlige for miljø og mennesker er jo kun en tro man kan have, hvis man er umanerlig naiv - eller blot farvet af sit erhverv.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Holddaheltop. Når det nu skal blive personligt, så må der nogle ting på bordet:
Jeg har været pensionist i 15 år, men har bevaret et kendskab og føling med erhvervet.
Al mit dyrkningsjord er forpagtet ud, og dette areal bliver nu fra 2018 lagt om til økologisk. Lad endelig dem betale som gider købe øko.
Jeg har så 20 ha have, gårdsplads, brak, overdrev, strandeng, 700m strand, tørvemoser, småplantninger, gl. lergrav mm. at lege med. ( Mit paradis :-) )
Skæg for sig og snot for sig.
Vh. HP
Ps. Og læg så selv noget areal ud til fri natur, eller giv en donation til de efterhånden flere naturfonde der opkøber landbrugsjord til naturformål. Eller er det at gå over stregen ;-).

PPS. Det er for nylig blevet oplyst, at der kan tegnes andele for min. 25000 kr (men sikkert gerne mere) i den fond som er oprettet af DN og ØL til opkøb og drift af gårde til økologisk drift.
Der er muligheder nok, hvis det skal være mere end snak.
Vh. HP

@Frank

Som det ser ud nu er GMO ikke tilladt i økologisk dyrkning. Fornuftigt nok, da 80 % (mere?) af alle GMO landbrugsafgrøder er herbicidresistente (glyphosat og dicamba) og da ukontrolleret spredning af GMO gener ikke er ønskelig.

De fleste GMO afgrøder fødes med baggrund i den multimilliard forretning, som herbicidresistens er eller ledsages ofte af en rørende historie, som den om blindhed hos børn der kan forebygges ved "golden dit og dat" - selvom underernæringen med følgende A-vitaminmangel skyldes fattigdom!

@Frank Chr. Der er nogle hollændere som arbejder med at bruge genetisk transformation til at introducere resistens fra vilde kartoffeller i de mest efterspurgte sorter. Dvs. kartofler som genetisk modificerede med kartoffelgener.

Jeg er ikke bekendt med at økologerne har vist nogen interesse for dette. I hvert fald ikke positiv interesse. Økologi er en forretning og det vigtigste for producenterne er tilsyneladende at holde sig fri at enhver form for kontrovers.

De samme gener kan selvfølgelig introduceres med almindelig krydsningsforædling og det gør man også. Desværre er det meget vanskeligt at få krydset så meget af "det vilde" væk igen at kvaliteten bliver i ok.
Hvis det var nemt havde vi ikke problemet ;-)

@claus
Har du et bud på en løsning i forhold til ukrudt, der bliver resistent overfor det herbicid, som er tilknyttet en GMO-afgrøde? En ny GMO-afgrøde med et nyt herbicid tilknyttet?

Det er også et spørgsmål om at dyrke afgrøderne på en måde, så sygdomme minimeres (bliver udkonkurreret af gode artsfæller).
Jeg ved ikke, hvad der beskytter mine kartofler. Jeg bor i et gammelt villakvarter med for megen læ, og har både lidt vinskimmel, gråskimmel og ædelråd.
Lidt kartoffelskimmel er der også, men indtil videre har jeg kun fundet en lille kartoffel, jeg måtte smide ud (helt ud). Og jeg har ikke fjernet kartoffeltoppene. De sene kartofler (sat 1. maj) har stadig grønne blade.

Min økologiske nabo forsøger at avle kartofler til egne læggekartofler, da de koster en 'bondegård' og ikke kan skaffes. Hans køer får kartofler istedet for majs, som han er ophørt med at avle. Hans græsmarker er fyldt med forskellige urter til gavn for dyrenes trivsel. Han slår kun 4 slet græs i stedet for 6, som er almindeligt, for at spare på diesel og maskinstation. Han er myreflittig og så er han dansk-hollænder.
Vi har aldrig haft så mange insekter,sommerfugle og dyr siden har er blevet økolog for 15 år siden.
Anne Marie

God dag mand økseskaft Tom.
Vi taler om udvikler kartofler som er resistente overfor skimmel mv. så man undgår valget mellem sprøjtning og hele marker der rådner op.
Jeg ved ikke hvor du får det med herbicider fra i den sammenhæng.

Godmorgen Claus
Fra 31 og det faktum at du ofte promoverer GMO her på forum, samt at du arbejder med netop GMO til daglig.

At du ikke kender svaret på mit spørgsmål er jo en ærlig sag.

Selvfølgelig er økologi en forretning, en virksomhed der arbejder på at producere fødevarer uden gift og med et seriøst hensyn til naturen. I modsætning til pesticidlandbruget...

Well - med fare for at få hovedet på blokken, så er jeg ikke 100% imod GMO. Dels er GMO flere forskellige teknikker, hvoraf alm. avl jo faktisk er den ældste og bedst kendte.

GenMOdificering kan, så hut jeg har fået fortalt, deles op i 4 kategorier.
1) Alm. avl, hvor man forsøger, at udvikle bestemte egenskaber over lang tid. Dette kan også gøres lidt hurtigere ved fx. at bestråle fx. frø i håbet om, at der dukker en gavnlig mutation op man kan forædle yderligere.
2) En form hvor man genetisk tænder eller slukker for ældre gener i en plante eller et dyr (aktiverer eller deaktiverer). Planten/dyret har dermed stadig de samme gener som den altid har haft, men hvor nogle af disse gener har ændret funktion gennem plantens udvikling. Man kan fx. slukke for et gen, der ellers har gjort en plante giftig.
3) Tilsætte gener fra andre planter (enten fra familien eller fra urelaterede planter), der giver planten helt nye egenskaber. (fx. resistens, immunitet, højere vitamin-A produktion eller lign.)
4) Tilsætte gener fra andre grupper (fx. fra bakterier, svampe eller dyr) for at opnå en bestemt egenskab - kan være immunitet, resistens eller kemiske indikatorer (fx. planter der ændrer farve, hvis de kommer i kontakt med sprængstof eller anden målrettet kemi - også kaldet indikatorplanter. Eller fx. skabe oliespisende bakterier eller plastikædende larver - funktionsbestemte GMO)

Det er generelt gruppe 4 jeg har seriøse etiske og miljømæssige problemer med - altså det at sætte gener fra helt andre grupper ind (planter med gener fra en bakterie, der slår insekter ihjel - eller tilfører egenskaber som gør dem tolerante overfor pesticider (fx. majs), GMO-laks m.m.).

Ayoe

Rent faktisk ville GMO fx. være helt på sin plads i forhold til eksemplet med skimmel-resistens og de vilde (og sunde) kartofler - specielt da det jo er kartofler begge dele.

Til gengæld har jeg haft svært ved at se fordelen i fx. "tomofler" eller i kartofler der laver bionedbrydelig plast - men heldigvis er disse GMO'ere heller ikke slået igennem rent markedsmæssigt.

en tomofel eller en karmat er bare en tomat podet på en kartofel.
Det gør man for at udnytte pladsen beder i feks væksthuse.
Mvh

Jamen så må det jo være en misforståelse Tom. Det projekt jeg refererede til handler om at introducere skimmelresistens fra vilde kartofler vha. transformations teknologi, men uden samtidig at introducere herbicidtolerance eller for den sags skyld antibiotikaresistens.
Man introducerer altså ikke mere end man ville gøre ved krydsningsforædling. Faktisk mindre. Det er kun selve teknikken man bruger til at introducere resistensgenerne som gør planterne til GMO'er i juridisk forstand.
Visionen er at "stable" resistensgener i kvalitetssorterne. Ved at "stable", altså have flere virksomme resistensgener på en gang gør man det meget sværere for svampen at tilpasse sig. Dvs. man får en meget mere langtidsholdbar resistens.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ja jeg er også ved at være nysgerrig.
Det er jo ikke sikkert at det er pesticider han køre med.
På mit arbejde køre vi tit med sprøjten men det er så kun med gødning.
Jeg ved også fra vores leverandør at flere og flere landbrug bruger flydende gødning.
Mvh

H. Christensen.
Til orientering: Der køres ikke gødning ud om efteråret undtaget til vinterraps. Der er forbud mod at køre gylle ud på alle andre arealer end til vinterraps før efter 1 feb., og handelsgødning - fast eller flydende - bliver først udbragt så tæt på vækstperioden som muligt for at hindre udvaskning om vinteren. Rent fagligt kan det forsvares, at tilføre en mindre mængde handelsgødning til vinterraps, hvis der ikke er gylle til rådighed.
Hvad de sprøjter den pågældende kartoffelmark med nu, kan kun blive et gæt. Det kunne være glypfosat forud for pløjefri såning af vintersæd. Måske har de opgivet kartoflerne.
Men det kan kun blive gætterier, hvis ikke nogen vil spørge.
Vh. HP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvad drejer det oprindelige spørgsmål sig om. Kartoffel eller lucernemark ?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Igen viser alm forædling sig at være GMO overlegen:

www.gmwatch.org/en/news/latest-news/17821-solynta-develops-non-gmo-late-blight-resistant-potato-varieties

Det ser spændende ud Tom. Lad os krydse fingre for at spisekvaliteten er på omgangshøjde med de modtagelige sorter så disse for en større udbredelse end de resistente sorter som tidligere er udviklet.
Jeg vil godt slå fast at jeg ikke har nogen særlig præference for hvilken teknologi man bruger. Bare resultatet er godt.

Når det er sagt, så må jeg altså opponere mod at dette skulle vise at alm. forædling er genetisk modifikation overlegen. Der er for længst lavet tilsvarende sorter vha. transformationsteknologi uden markørgener (cisgenese). Her indsatte man to resistensgener parallelt i 3 forskellige sorter, bl.a. bintje. Det er rapporteret her for over 3 år siden:
bmcbiotechnol.biomedcentral.com/articles/10.1186/1472-6750-14-50

Den eneste fordel som er til at få øje på ved den konventionelle forædling i dette eksempel er, at man kan introducere produktet uden at skulle i gennem en kostbar og langsommelig godkendelse.