Skrevet af: L S, 15. august 2017 kl. 9.22
Hej kan I hjælpe med denne er det en svamp el trøffel? Den er lidt tung og fast og ingen stængel. Den gror i jorden under træer?
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 15. august 2017 kl. 10.23
Nu er det jo svært at se størrelsen, men måske er det en Kæmpe Støvbold, og i så fald er den spiselig.
-----------------------oooOooo--------------------
Men du kender måske det gamle børnerim;
Plukker i skoven du ukendte svampe,
så lad først lillebror smage derpå.
Dersom han dør under skrigen og krampe,
da bør du selv lade svampene stå.
Men hvis der intet sker med den lille,
ja så gik den portion svampe til spilde !
Skrevet af: L S, 15. august 2017 kl. 10.36
Hej tak for svar :-) Den er hård og meget fast i 'kødet' indeni ? De er vel ca 4-6 cm i størrelsen ?
Skrevet af: HP P., 15. august 2017 kl. 10.50
Hej.
De ser spændende ud.
Det er ikke støvbold. Støvbold gror oven på jorden, og er i ung alder hvid hele vejen igennem.
Hvis du vil have det helt rigtige svar, kan du spørge på Fugleognatur.dk. Der svarer nogle af Danmarks dygtigste personer.
Vh. HP
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. august 2017 kl. 11.01
Det ligner Almindelig Bruskbold, som er giftig og skulle lugte netallisk.
Skrevet af: L S, 15. august 2017 kl. 11.04
Ok tak for hjælp :-)
Skrevet af: L S, 15. august 2017 kl. 11.06
Nej det er det ikke, den lugter kun af champignon og jord og en eller anden 'rund' el 'blød' duft
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. august 2017 kl. 11.07
*metallisk
Skrevet af: Ayoe B. P., 15. august 2017 kl. 21.02
Det der er en støvbold af en slagt, den er over spisestadiet men endnu ikke moden nok til at "blæse" støv (sporer) ud endnu.
Har både spist (ikke en stor gurmet-oplevelse) og sparket til mange af dem gennem hele min opvækst.
Støvbolde og bruskbolde findes iøvrigt i mange størrelser (samme familie og ingen giftige imellem).
Her er et link til en der ligner din på en prik. ;)
www.aaseflensted.dk/315.shtml
Skrevet af: Ayoe B. P., 15. august 2017 kl. 21.03
slags.....sgi! Tyrkfejl ;)
Skrevet af: Ayoe B. P., 15. august 2017 kl. 21.07
Hov, ved videre søgning må jeg give Vibeke ret - den er svagt giftig, og giver lidt maveonde hvis det er en bruskbold.
"Gode Kendetegn hos Almindelig Bruskbold
August-oktober – Under birk og eg – Frugtlegeme 5-12 cm
Knoldformet og gulbrun
Om Svampen
Almindelig Bruskbold er meget almindelig og er svagt giftig. Den kan forårsage maveonde og har været årsagen til forgiftninger på grund af dens forvekslinger. Disse er nemlig støvbolde, som i mange tilfælde er spiselige.
Svampens Struktur
Frugtlegemet bliver op til 12 cm bredt og er kugleformet. Den kan dog findes i mange former, hvor den kan være sammenvokset med andre eller affladet. Den er gulbrun/læderbrun i farven og skællet på overfladen. Ved gennemskæring kan man se sporemassen, som starter som gullig, men senere bliver mørkt purpur til sort i farven. Man kan ofte se myceliet, når man tager svampen op ad jorden.
Lugt og Smag
Almindelig Bruskbold har en lugt, som beskrives kraftig og metallisk.
Vækst
Svampen vokser under birk og eg og findes hyppigst i september og oktober.
Forvekslinger
I sjældne tilfælde kan den forveksles med støvboldene, som er spiselige. De kan dog let skelnes fra hinanden ved gennemskæring, hvor støvboldenes sporemasse er hvid. Støvboldenes væg er desuden langt lettere at rive i stykker."
Skrevet af: HP P., 15. august 2017 kl. 21.12
Hej.
L.S. har fået det rigtige svar på F&N.
Han må selv om han vil oplyse det her på siden.
Vh. HP
Skrevet af: L S, 15. august 2017 kl. 21.47
Tak for svar, desværre synes jeg ikke beskrivelsen passer helt. Farve og struktur er ikke som beskrevet, hvilket jeg havde læst mig til og derfor mit spørgsmål herinde.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.