Skrevet af: Malthe C, 5. august 2017 kl. 18.33
Hej
Jeg har et stykke jord, der trænger til en kærlig hånd.
Lige pt. er jorden en blanding af lerjord og muld - samt en blanding af ukrudt, græs og bare pletter.
Jeg vil gerne starte helt forfra på dette stykke jord og få et flot område med græs.
Hvordan gøres dette bedst?
Jeg tænker at sprøjte noget ukrudtsmiddel på hele området. Dernæst påfylde med en god sjat muldjord, rette af osv, og dernæst så græsfrø.
Mit spørgsmål til ovenstående er:
Kan jeg godt sprøjte med ukrudtsmiddel, fylde jord på og dernæst så grøsfrå på en og samme dag, eller er det bedste at lade ukrudtsmidlet få lov til at arbejde i nogle dage eller en uge?
Mvh.
Malthe
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 5. august 2017 kl. 19.00
Fjern ukrudtet manuelt. Det giver nogle flotte muskler, og vi slipper for at få gift i vores grundvand :-)
Skrevet af: Ayoe B. P., 5. august 2017 kl. 19.12
Ja, Anne-Grethe har helt ret.
Dette er et økologisk forum, hvor gift på ingen måder er velset.
Men bortset fra det, så er det nok en god idé at grave/fræse stykket, rive og jævne det, så og så tromle til sidst.
Hvis jorden er meget tung, vil lidt vasket sand blandet i topjorden ved fræsning/rivning nok "lette" lidt på jorden.
Mvh. Ayoe
Skrevet af: HP P., 5. august 2017 kl. 19.34
Formålet må være at få et stykke bar jord at så nyt græs i.
Du påtænker at fylde et lag ny jord på arealet. Det er unødvendigt at sprøjte med et eller andet eller at jordbehandle dybt. Hak eller fræs overfladisk ukrudtet løst og riv det af. Påfør det nye jord og du har et fint grundlag for nye frø. Du vil aldrig slippe for nye ukrudtsplanter fra jordens naturlige frøbank, og jo dybere du bearbejder jorden jo mere ukrudtsfrø vil du få frem. Ny ukrudt skal så bekæmpes i det nye græs ved passende slåning.
Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2017 kl. 20.46
Du kan nedbringe mængden af ukrudtsfrø og rodukrudt ved at fræse flere gange. Gentag simpelthen fræsningen når ukrudtet pibler frem, inden det sætter nye frø. Hvis du kan holde ud at have en pløjemark i haven hele vinteren kan du fræse to gange her i sensommer/ efterår og en gang til inden du sår i maj. Endnu bedre, holder du jorden bar til næste august og sår der, men det er selvfølgelig længe at have pløjemark i haven.
Du kan også give det hele en topdressing af ukrudtsfri jord inden du sår. F.eks. 5cm 50/50 kommunekompost/fint grus.
Her antager jeg at kommunekomposten er en god kvalitet som har været meget varm under omsætningen. Du kan evt. lave en spireprøve hvis du er usikker på det.
Skrevet af: Karoline Andersen, 6. august 2017 kl. 21.02
Jeg ville overveje at lave kasser og smide jorden derop, derved får du pæne kasser og en flot moderne have :) Hvis du ikke selv har tid og evvener, som jeg ikke havde, har jeg læst om portaler om byggetilbud.dk eller familiehåndværkere? som kan hjælpe til :) God fornøjelse
Og husk INGEN gift :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.