Skrevet af: Kenneth B., 19. juli 2017 kl. 12.25
Hej,
Håber jeg har mulighed for at få nogle ideer herinde til, om der er nogen som helst mulighed for at få gang i dette gamle pæretræ igen.
Mange grene er fyldt med mos og er ikke særlig stærke. Der kom ikke mange blomster på træet og som man kan se nu er der ingen pære og kun meget lidt liv i det :(
Er der noget man kan gøre, for at give det bedre betingelser for at overleve, eller er det for sent?
Skrevet af: HP P., 19. juli 2017 kl. 14.11
Jeg tror, dit træ er ved at dø en naturlig død af alderdom, som du ikke kan forhindre.
Der er så forskellige muligheder:
Den drastiske er at fælde det ved roden.
Eller at skære de store grene af, som kan udgøre en risiko, hvis de knækker af i blæsevejr. Selve stammen vil ikke vælte i storm men langsomt falde sammen oppefra. Der går måske 30 år eller mere før den er helt væk. I den tid vil den være til gavn for fugle, insekter og svampe.
Der kan så plantes et eller andet, som selv kan kravle til tops på stammen.
Skrevet af: Henry G., 20. juli 2017 kl. 16.20
Hej Kenneth hvis det var mit træ ville jeg nok prøve at hjælpe det til at komme sig, jeg tror det ville hjælpe hvis den nederste gren på venstre side bliver afkortet til halv længde, det samme med den næste på højre side, de to tynde på venstre side skal skæres tilbage så der stadig er blade tilbage. Kronen bør også udtyndes. Men samtidig er det nødvendigt at at give træet lidt luft i form af en løs overfladejord i minimum 1 - 1,5 m fra stammen hele vejen rundt, gerne som et blomsterbed og samtidig gives der gødning. Henry G.
Skrevet af: Kenneth B., 25. juli 2017 kl. 15.12
Hej begge,
Tak for jeres råd.
Jeg vil forsøge mig med at skære det lidt tilbage som du nævner Henry. Skal det gøres nu eller først til efteråret?
Hvad vil du give af gødning?
Pft.
Kenneth
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.