Forum

Meget blød jord/græs – foden synker i

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rikke Jensen, 1. juli 2017 kl. 15.12

HJÆLP!!!

Jeg har en græsplæne som er forholdsvis nysået, ca 6 uger siden. Inden der blev sået græs blev der både fræset og grubbet. Jorden er altid lidt blød når man går på den, men da plænen er forholdsvis ny, har vi ikke ville tromle den. Efter det voldsomme regnvejr de sidste par dage er plænen ekstrem blød. Hvis jeg træder ud, synker min fod MEGET i, laver et stort aftryk og det er som om, der trænger vand op ved skoen / i hullet skoen laver.

Hvad kan der være "galt"?

Kan jeg gøre noget for at det ikke er så blødt?

Jeg kan slet ikke bruge min græsplæne :(

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2017 kl. 15.43

Du er bare utålmodig - en god plæne laver man ikke på 6 uger. Se tiden an og brug evt. en håndskubbet havetromle, når vandet er sunket.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 1. juli 2017 kl. 16.06

Græsset skal have lov til at blive ret højt her i starten, så du behøver nok ikke at gå på plænen før der er tørt igen (det er vi da nogle, der håber).
Men haven kan lide regnen, for her var stadig meget tørt, da jeg gravede kartofler op i forgårs. Men det regner stadig ;o)
PS. Man må gerne trække en håndtromle! Det er i visse tilfælde lettere.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. juli 2017 kl. 18.24

Det er nu engang sådan at en "pløjemark" bliver mudret i regnvejr. Det bedste du kan gøre lige nu er, at undgå at færdes på plænen så længe du synker i.
Det kan godt være den skal tromles engang i fremtiden, men det gør kun skade nu og jeg ville under alle omstændigheder lige se om ikke jorden sætter sig nok af sig selv.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 1. juli 2017 kl. 18.43

Enig med Claus. Jorden sætter sig naturligt efter regn. Det har altid været regelen at jord skal være tør ved tromling. Hvis der er bare en lille smule ler i jorden bliver det øverste lag hårdt som beton, når det tørrer, hvis det tromles for vådt.
Hav tålmodighed. Jord kan tørre hurtigt op på denne årstid.

Nyt svar til emnet »Meget blød jord/græs – foden synker i«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Meget blød jord/græs – foden synker i

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider