Tid til at slagte den hellige øko-ko?

Dette blogindlæg er et forfriskende nuanceret indspark i debatten. Faktisk forsøger jeg at dyrke min køkkenhave efter lige netop de principper der lægges op til her:

dansknatur.wordpress.com/2017/05/10/oekologi-kan-blive-et-guldaeg-for-danmark/

Men er økologerne mon parate til at åbne en kattelem for kunstgødning?

Ja, det er en artikel, der bidrager til omtanke.
Før jeg fik høns, brugte jeg kunstgødning til at få min kompost til at blive omsat.
Det havde jeg ingen problemer med, for kunstgødningen blev omsat og optaget i komposten, og frigivet på økologisk vis i haven året efter.
Det er da meget bedre, end at tilføre jorden sprøjterester med konventionel dyregødning.

Der er nogle væsentlige forskelle på at dyrke økologisk planteavl i en parcelhushave og på den større dyrkningsflade.

Gødning og humusdannelse:
Til parcelhushaver kan der hentes gødning og humusstoffer på den nærmeste genbrugsplads.
På den store bane skal vi selv skaffe humusstofferne. Gylle batter ikke ret meget pr. arealenhed. Det der rigtig batter er en optimal afgrøde, hvor der kan efterlades størst muligt rodsystem og stængelrester. Til dette kræves optimal næringsstoftilgængelighed i vækstperioden. Det duer ikke at næringsstoffer frigøres efter vækstperioden. Derfor kunstgødning.

Ukrudtsbekæmpelse:
På den store bane kan der ikke pilles ukrudt med et hakkejern og der kan ikke etableres efterafgrøder som i parcelhushaverne. Ukrudtsbekæmpelsen på økobrug skal foregå ved gentagne harvninger fra høst til afsluttende pløjning inden jul, hvis der bare skal holdes nogenlunde styr på det.
Derfor kunstgødning som er opbrugt ved afslutningen af væksten og dermed ingen udvaskning til omgivelserne senere. Kvikgræs er et kapittel helt for sig selv, især på lerede jorder.

Så er der ikke skrevet et ord om den megen jordbehandlings negative indflydelse på den øvrige fauna både forår og efterår.

Vh. T&HPP

Ja, det er nogle interessante synspunkter. Det kan jo nok diskuteres om det gør den store principielle forskel at blande kunstgødningen i husdyrgødningen. Det mener jeg i hvert fald ikke.
Men rent bort set fra det, ville det da åbne nogle muligheder for økologerne;
-Øget troværdighed fordi man bliver uafhængig af konventionel gylle.
-Mulighed for gylleforsuring som jo mindsker afdampningen af ammoniak.
-Mere umiddelbart tilgængelig næring først på sommeren hvor der er mest brug for den.

@Tilde Pige
Der er ingen principiel forskel på at dyrke økologisk i lille eller stor målestok.
Der er jo ingen forskel, bortset fra lastbilens størrelse, ved at hente gødning udefra, om det er til en have eller til et landbrug.
Kunstgødning er en nødløsning, og bør kun bruges til at opgradere det organiske materiale, man har til rådighed.
Opsamling af tang fra havet, som ofte er til stor gene for sommerhusejere, vil være en sædeles velegnet kilde som supplement af gødningsresursen.

Humus i jorden er altafgørende!

"Det der rigtig batter er en optimal afgrøde, hvor der kan efterlades størst muligt rodsystem og stængelrester. Til dette kræves optimal næringsstoftilgængelighed i vækstperioden."
Ja, men det er ikke kunstgødning!

"Det duer ikke at næringsstoffer frigøres efter vækstperioden. Derfor kunstgødning."
Nej, næringsstofferne skal ikke frigives efter vækstsæsonen. Der skal sås efterafgrøder, så der er vækstsæson hele den del af året, hvor der kan frigives næring fra jorden.
Men kunstgødning er absolut ikke løsningen på dette. Det er grønne marker hele året.

Ukrudtsbekæmpelse skal ikke ske med gift. Det skal ske ved et plantedække, der udkonkurrerer uønsket vækst, og en dyrkningsrytme, der fremmer de dyrkede planter.

Konventionelt landbrug skader biodiversiteten væsentlig mere, end økologisk landbrug.

@Claus.
Jeg taler ikke om at blande kunstgødning i husdyrgødning. Husdyrgødningen kan bruges direkte.
Jeg taler om at berige næringsfattige organiske materieler, så de bliver velegnede som gødning.

Jeg opfatter gylle næsten på linie med kunstgødning, fordi der ikke er nogen fibre i - det hjælper ikke med opbygning af humus og nedsat CO2 udledning.
Gylle bør bruges som kunstgødning - til at berige næringsfattige organiske materieler.

Hr. Lars Holt.

Du trænger da vist til at komme ud og mærke virkeligheden. Det er vist ikke den helt store erfaring du besidder udenfor dit frimærke.

Til det saglige:
Efterafgrøder har ikke den store virkning på ukrudtet. Der er for få næringsstoffer til deres udvikling, og det er især kvik og tidsler der giver de store problemer.

Der går rygter om et lidt specielt økologisk sædskifte: 1.Omlægning til økologisk drift med store offentlige tilskud.
2. økologisk drift nogle år til ukrudtet og næringsmangelen bliver for meget.
3. Tilbage til konventionel, hvor der så er en større renselsesopgave.
4. Efter et par år omlægning til økologisk drift med store offentlige tilskud.
5. økologisk drift osv.osv. fortsæt selv.

Vh. T&HPP

Ser er ikke noget nyt i artiklen - Michael Stoltze blev netop smidt ud af DN, fordi han vedblev med at ride sin kæphest: Kunstgødning. Han er heldigvis en arg modstander af pesticider og i modsætningen til GMO-forskeren Claus og pesticidbonden Hans, kan han se nødvendigheden af, at vi skal skære ned på kødforbruget. At halvdelen af landbrugsjorden benyttes til at dyrke foder til husdyr, især svin giver jo et potentiale til at dyrke mere økologisk menneskemad.

Jeg har i øvrigt ingen kommentarer til Claus, som ud over hans varme anbefalinger af kunstgødning sikkert også gerne så GMO-afgrøder i økologien, fordi de jo efter hans opfattelse er "Guds gave til menneskeheden".

Og Hans, tja, det er jo igen igen Bæredygtigt Landbrug på havenyt. I dén verden er pesticider ufarlige, kunstgødning nødvendigt og vandmiljø, samt drikkevand på ingen måde truet af sprøjtegifte. Kort sagt, så ligger idealerne placeret i privatøkonomien og hensynet til kommende generationer er ikke eksisterende.

Jeg er sikker på, at økologiens økonomiske succes dør i samme øjeblik der åbnes "kattelemme" og heldigvis kan man se, at Økologerne i øjeblikket vil videre af samme vej og de fastholder den velkendte vision/ mission.

Løsningen ligger i forskning og udvikling af økologien. Den bliver aldrig fundet, hvis man giver los på kunstgødning. De ca. 80% af atmosfærisk luft består af kvælstof og nitrogenfiksering skal blot udnyttes endnu bedre, så er den opgave løst for evigt.

Værre ser det ud med fosfor og her kan det være, at jeg en dag bøjer mig for Claus - vi må se hvad de kommer frem med af løsninger i laboratoriet, som ikke er tilknyttet et pesticid eller patenter til Monsanto og kumpaner.

Det er i hvert tilfælde en spændende udvikling der ligger forude. Om økologerne holder fast i idealerne eller fristes af indtjening må tiden vise.

Jamen så er alt tilsyneladende ved det gamle.
Det kan blive spændende at se, hvem der bliver ny formand for DN. Man har ikke nødig at være medlem for at fornemme at det rumler noget i baglandet i den forening. Der er ikke udelt tilfredshed med den linje EMBL har stået for de senere år.
Og så er Michael Stoltze da vist tilbage i foreningen igen så vidt jeg er orienteret.
Det valg kan nok blive sjovt at følge.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars. Det er da bestemt også en mulighed at bruge kunstgødningen til berige f.eks. en meget N fattig kompost. Det giver god mening i haven, men jeg ved ikke om logistikken i det bliver for meget i landbruget. Jeg tænker det er mere rationelt og lige så godt at pløje halm mv. ned efter høst og så give "min" berigede gylle om foråret. På den måde bruges den ekstra næring til en slags fladekompostering.

@Frank Chr. Jeg går ud fra at du køber foder udefra til dine høns og kaniner? På den måde har du jo system baseret på import af de næringsstoffer som findes i foderet. Det er sådan set et mikrokosmos af hvordan økologien fungerer i dag.

@Tilde. Jeg ved ikke om Stoltze er tilbage i DN, men det er ikke længe siden han kom med en temmelig kritisk kronik om deres politikudvikling de sidste 20 år:
www.information.dk/debat/2017/04/danmarks-naturfredningsforening-hellere-slaa-paa-landmaendene-beskytte-naturen

@Claus.
Jeg kender godt Michael Stoltze´s kronikker. Jeg var et stykke tid medlem af hans protestforening efter hans brud med DN for nogle år siden. Han gik så efterhånden for meget tilbage til DN´s konfrontatoriske linie overfor Dansk Landbrug som helhed selv om det er BL der er blevet det helt store hadeobjekt.
Jeg mener helt sikkert at M S er tilbage i DN. Nogle mener det er for at kandidere til formandsposten ved det kommende valg. Det tvivler jeg nu på, men der er uro på "bagsmækken". Det er ikke udpræget populært i foreningen at den nuværende formand har erklæret det samlede danske konventionelle landbrug åben krig.
Vh. HPP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er udmærket i din have Frank Chr. Det har jeg ingen indvendinger imod. Jeg siger bare, at det er et system som ikke hviler i sig selv. På den store skala synes jeg det er et problem for økologiens troværdighed som et reelt alternativ til den konventionelle produktionsform.

Og Frank el. andre leverer dagligt retur til rensningsanlæg, hvorfra det næringsrige slam føres tilbage til marken hvor kornet til hønsene blev dyrket.
Ringen kan sluttes.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Tom har økologerne fået lov at bruge spildevandsslam?

Hidtil har det ironisk nok været sådan at kun de konventionelle måtte etablere dette naturlige kredsløb.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nu kender jeg kun hr. Stoltze fra FoN. Og min oplevelse var ikke den bedste. Intet glemt intet sagt.
I øvrigrigt- har de ikke glemt David Rehling?

Jeg synes da netop DN har fokus på at landmændene pløjer stier og markveje op, så den fredede natur er utilgængelig og færden i natuen er umulig?
Og at kobber-/zinkforuerening fra gylle kan have været med til den fynske rådyrdød?

Mvh
Tine DN-medlem, men jeg læser kun bladet, og er ikke aktiv foreningspolitisk. Eller med i arrangementerne, der kræver man har bil...

@ Tine.
Det var David Rehling det stod for det mediestunt med de 5 døde hummere fra Kattegat. Det førte til den første vandmiljøplan, som der var noget rigtigt i, men i den grad blev overspillet så det førte til det hysteri der fulgte de næste 25 år.
Jeg sad i bestyrelsen for DN´s lokalafdeling på det tidspunkt da man opførte stuntet, men meldte mig ud med øjeblikkelig virkning.
Læs eventuelt Overlæge Jørgen Røjel´s bog fra 1990 :" Fra anarki til hysteri".
Vh. HPP

Jeg har læst Røjels bog- og min mening om den er absolut ikke tryk-egnet. Tak! Den er også polemisk og dybt forældet.

Så du mener vandmiljøplan 1- var spild af penge?

Sjovt, (eller det er det jo ikke) hvad så med Mariagerfjord? I sommeren 1997.

Var det også overdrevet?
Eller Lillebælt, hver eneste gang vandet er varmt og det ikke blæser?
Der er også store områder med iltsvind. Men hvad katten, det kommer ingen ved- medmindre, der lander døde fisk i mængder. på badestrandene.
Og hvis fiskerne ikke fanger noget i deres bundgarns net, så er det sælerne (!) og skarvenes (!) skyld.

Jeg bor ud til et havområde, hvor der burde være fisk og fugle, og muslinger i mængder- og sandorm og rejer. Der er bare færre og færre...
Der er flere gæs og svaner, men de æder jo planter på jorden- i vinterhalvåret.

I det hele taget er der langt færre dyr- også rovfugle. Men færre lægegn, usprøjtede bræmmer, og et meget meget fattigere dyreliv. Og planter? Jeg så i dag mindst tre Bjørneklo på vej op...

Mvh
Tine

@ Tine.
Nu har jeg så også jord ud til stranden og har fulgt forarmelsen som ganske langsomt er blevet værre og værre de sidste 30 år. Det har jeg så min egen mening om.
Et andet forhold som DN havde stor andel i ved første vandmiljøplan var kravet om 65% vintergrønne marker. Mange landmænd blev tvunget til at lære at dyrke hvede på jorder, hvor ingen før havde drømt om hvede. Nu er der så hvede på hvert et gadehjørne med alt hvad det medfører for fugle og dyrelivet. En meget stor del af det dyrkede areal bliver nu jordbehandlet umiddelbart efter høst hvorved fødegrundlaget bliver fjernet fra den store mængde yngel af enhver art som ellers skulde samle huld til den kommende vinter.
Om foråret har jordrugendes yngel meget dårlige forhold i vinterafgrøder der alt for tidligt bliver alt for høje og alt for tætte.