Skrevet af: Holger Noesgaard Sørensen, 15. marts 2017 kl. 11.28
Hej
Jeg er med i bestyrelsen i en forening hvor vi i forbindelse med en storm for 2-3 år siden har fået beskåret vores linde træer endog meget kraftigt - mener faktisk at det var en "ekspert" der var inde over ;-(
Se vedhæftede....
Mit spørgsmål nu går på hvordan vi bedst forsøger at redde dem.
- Lade dem få ro et stykke tid
- Klippe rodgrene, stammegrene af og lade de øverste par meter sidde
Og hvis vi skal klippe grene af - hvornår er så det bedste tidspunkt ?
Tillægsspørgsmål: Kan vi prøve at rette dem op med en traktor eller lignende, hvis vi skulle være så heldige at de overlever ?
Mange hilsener
Holger
Skrevet af: Lars Holt, 15. marts 2017 kl. 13.55
Det kunne se ud som om det er meningen, at de skal klippes helt ind hvert forår.
Rodgrene og stammegrene skal fjernes en eller flere gange hvert år (efter min mening).
Men spørg den, der forestod beskæringen for et par år siden. Han har jo haft noget i tankerne mht vedligeholdelsen fremover.
Skrevet af: Klaus K., 16. marts 2017 kl. 18.59
Som ikke ekspert ville jeg 100% sikkert forsøge at genskabe dem til "rigtige" træer, og enten bare lade de øverste 2 m være, eller forsøge at lade 3-4 grene være i toppen og skabe en ny krone ud af det.
En masse bøvl 2-3-4 gange om året for at ens træer ser lidt grimmere ud end almindelige træer? Det giver ingen mening for mig.
Skrevet af: Lars Holt, 17. marts 2017 kl. 10.25
Jeg går heller ikke ind for at beskære træer. Jeg plejer at sige fælde dem og plant nye. Men lind kan godt tåle beskæring.
Skal de genskabes som sunde træer, skal alle skud fra jorden og op til kronen fjernes, og helst mens de er så friske, at de kan trækkes af. I år skal der dog klippes.
Kronen skal også tyndes ud - der er ikke plads til så mange grene.
Skrevet af: Tine Horsum, 18. marts 2017 kl. 12.15
I Fredensborg Slotspark har/havde de lindealléer, hvor træerne hver andet/tredje år blev beskåret ind til stammen.
Dette her ser nu lidt spøjst ud, det er ikke rigtig knudebeskæring ejheller det, hvor man skærer alt af. Hvad kaldes den type?
Mvh
Tine- barnefødt i Slotshaven- nå ja- så omtrent da!
Skrevet af: Holger Noesgaard Sørensen, 18. marts 2017 kl. 20.44
Hej Tine
Jeg tror ikke det hedder noget som helst ;-)
Vil gætte på at de er beskåret helt ind på et forkert tidspunkt for 2 -3 år siden .
Det vi nu har fået at vide er at lade dem være et par år.
Men jeg tror mere på Lars tilbagemelding ;-)
Skrevet af: Tine Horsum, 19. marts 2017 kl. 10.17
Det har du nok ret i Holger. Clueless beskæring må det hedde...
Enten skulle man have besluttet sig for knudebesæring, og så have glemt den anden type, hvor alt ryger (også toppen). Det her er hverken, enten eller eller.
Stakkels træer.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.