Forum

Holde katte ude af haven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 28. januar 2017 kl. 13.25

Jeg har en stort problem, alle naboernes katte vil åbenbart bruge min have som kattebakke, det er lidt ØV nu hvor alle mine forårsløg er på vej, kattene sætter sig alle steder, det ligner efterhånden Mols bjerge med kattelorte,
Hvad kan jeg gøre for at minimere det, siger man noget til folk bliver de skide sure, men når der render mindst 10 forskellige katte her så bliver jeg sur,
så et godt råd til noget som jeg kan strø i haven, har fpået et råd chilipulver, men det skal strøs hver dag

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mark Hansen, 28. januar 2017 kl. 14.38

Få en hund eller sprøjt vand på dem.

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. januar 2017 kl. 15.19

Har du meget bar jord i haven? Det er min erfaring at kattene har en kraftig præference for at besørge på bar jord. Helst ny revet.
Hvis det er problemet gælder det om at få etableret noget bunddække. I nye bede og køkkenhaven har jeg gode erfaringer med at lægge noget trådhegn fladt på jorden midlertidigt. Det forhindrer dem i at skrabe jord over og så søger de et andet sted hen.

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. januar 2017 kl. 17.35

Hvis det absolut skal være et middel til at strø, så kan dette link måske hjælpe:
www.google.com.au/#q=g%C3%A5+v%C3%A6k+kat

Jeg hælder også til forslaget fra Claus, at det må kunne hjælpe, hvis der etableres et sted, som er mere tillokkende end der, hvor der dyrkes.
Men er det et lille område, så skal afkastet nok fjernes jævnligt, hvis det skal blive ved med at virke.
Kattegødning i køkkenhaven er ikke optimalt, men måske det kan gøre gavn, hvis det graves ned tæt på frugtbuske og træer..?

Ellers kan det måske være en fordel med lidt flere oplysninger.

Hvor mange naboer drejer det sig om..?

Er det tamkatte, som du kan røre ved, eller er der også sky katte og måske vildkatte imellem..?

Hvor stor er haven, som de ikke må betræde..?

Ligger haven gemt langt væk, eller så den kan overvåges inde fra huset, og er der nogen hjemme, som kan gøre det..?

Hvor meget tid og hvor mange penge vil du bruge på at løse problemet..?

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. januar 2017 kl. 20.53

Jeg har ni naboer og mindst lige så mange katte i haven.
Det hjælper ikke at snakke med naboerne, og nogle kommer nok længere væk fra.
Det hjælper heller ikke at jage med kattene, andet end at de stikker af, når man dukker op, men vender tilbage straks efter.
Problemet med katte og deres afføring er, at de graver den ned, og at de helst gør det i køkkenhaven, hvor jorden er nybearbejdet og måske nysået.
Jeg dækker, som andre, bedene over så kattene må finde et sted, hvor det ikke gør noget, og så er det en fordel, at de graver det ned.

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 28. januar 2017 kl. 21.13

Jeg har haft et problem med at vores kat besørgede hos naboen. Hun har sådan en 'fin' have med bar jord der bliver revet i een uendelighed. Vores have havde på det tidspunkt ikke ret mange bare pletter - planter overalt. Så fik vi høns. De har sørget for masser af bare pletter og oprevet jord så nu bliver katten hjemme. Måske er din have bare for indbydende?

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 29. januar 2017 kl. 8.47

Og vi er ikke interesseret i hund,

Ja Claus jeg har bar jord, jeg elsker at flytte rundt på mine planter og sætte nye,

haven er på ca 1000 kvm, og hvor mange der har kat ved jeg ikke men nogle har flere,

Jakob det er tamkatte, men jeg kan ikke komme til dem

Lars nej det hjælper ikke at snakke med dem for de har ikke selv have kun græsplæne,
Vi havde på et tidspunkt en der kom helt ind i vores udestue, den fik en spand vand, det hjalp en kort periode

Jeg vil ikke have mine høns til at rende i haven, de har deres hønsegård og der bliver de,

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide dyr jeg elsker både katte og hunde, men det er så træls at mine spirer bliver knækket fordi en kat absolut skal sidde der
jeg har fået lidt råd andre steder, bl.a hjortetakolie og kaffegrums, sætte hegn op med ruller foroven, men jeg mener heller ikke det er mig der skal holde andres dyr ude,

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. januar 2017 kl. 15.01

@Lis P

Jeg tror måske, at du bør ændre din indstilling lidt, hvis du vil øge chancen for at løse problemet på en god måde.
Kattene har måske lidt svært ved at forstå, at du elsker dem, hvis de får en spand vand i hovedet, hvergang de nærmer sig.
Og det er så nok også forbundet med en vis logik, at du ikke kan komme til dem.
De er bange for dig og ser dig som et monster, som de bare skal undgå, og så er alt godt for dem.
De respekterer dig ikke og forbinder ikke din vrede med, at de ikke må være i dit bed. De tror bare, at det er dig, de skal undgå.
Lyder det rigtigt for dig, eller nærmere som volapyk..?

Men ønsker du at løse problemet på en bedre måde, så kan det tage både tid og plads, og du må nok erkende, at det faktisk er dit problem, og du ikke kan løse det blot ved i surhed på et halvt minut at drysse noget forurenede hævnmateriale ud over din have. Det ender alligevel bare som ris til egen bag.
Er det hele haven, de ikke må betræde, så er hegn måske den mest realistiske løsning.

Men har du prøvet at spørge kattens værn om, hvilke muligheder de kan foreslå..?
kattens-vaern.dk/alt-om-katte/

Hvis du har eller gør det, så må du meget gerne bringe deres tips videre herind, så vi alle kan blive klogere. :-)

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 30. januar 2017 kl. 6.21

Jakob, jeg elsker ikke fremmede katte i min have, og efter at have læst katteloven er det ejerne der skal holde deres kat hjemme, jeg kan faktisk fange katten ( hvis jeg sætter fælde ) give dem en regning for ødelagte ting i haven. Jeg skal se om jeg kan kopiere den og ligge den herind.
Nu er det mest min store Thjua de kratter klør i,
Jeg ved ikke om chili, kaffegrums hjortetak olie forurener, men et er klart jeg er både træt og ked af at de ødelægger mine dyrt indkøbte vintergækker, små vår iris m.m

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 30. januar 2017 kl. 6.34

reglerne for katte

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. januar 2017 kl. 14.13

@Lis P

Jeg forstår udmærket dit problem, og jeg synes også, at du er hårdt ramt, når der er mere end 10 fremmede katte, som lusker meget rundt i haven.

Jeg er ikke jurist, men bor du i landzone, så tror jeg måske, at du bare kan få en jæger til at skyde dem uden varsel, og så kan du efterfølgende hænge dem op i flagstangen, så naboerne kan lære det. Men det er jo den hårde måde, og den vil nok skabe et modtryk fra naboerne, som det heller ikke er rart at skulle leve med. Hvad det pt koster dig i tid og ærgrelser kan vise sig at være det rene ingenting ved siden af.
Og bliver der først juridisk nabokrig, så skal du nok også selv passe meget på med, hvad du gør. F.eks. kan du måske blive anklaget for dyrplageri, hvis du bruger hjortetaksolie ( og det er måske endda meget rimeligt? ), og er du sikker på, at vand og chili er ok..? osv. osv. Og hvor finder du en fælde, som er godkendt til katte, og hvad hvis katten går amok og skader sig selv alvorligt i fælden osv. osv.
Jeg vil stadig anbefale dig at spørge kattens værn, hvis du tænker i juridiske baner og seriøst overvejer at spille hardball med dine naboer.

Men jeg fornemmer også, at du måske hellere selv vil løse problemet på en mere fredelig måde, så du er stadig tvetydig i din indstilling, synes jeg.
Der er også nogle spørgsmål, som du ikke har vist interesse for at svare på, og det gør det vanskeligere at fordybe sig i problemet.

Det lyder nu som om, at det mest er nogle udvalgte planter, som du især gerne vil beskytte i en periode.
Kan det være en mulighed at beskytte disse planter helt lokalt med hegn og så leve med resten at problemet..?
Jeg beskytter somme tider nogle rækker grønkål imod rådyr med hegnsvæv.
Det er meget simpelt en bane væv, der er bukket på midten, så den kan stilles over rækken som et telt.
Og der skal nok ikke meget til for at spærre vejen for en kat. Det er jo ikke sådan, at katten har et kæmpe behov for at besørge præcist oveni dine dyre planter. Det kan også være, at hvis du klynker lidt spøgefuldt til naboerne, at de vil give dig masser af vintergækker og andet helt gratis som kompensation. Altså hvis stemningen og dialogen er god.
Når kattene først er begyndt at kradse på et træ, så bør vejen nok spærres for at få det til at stoppe. Men hvis du slår en ( evt. snorbeviklet ) pæl i jorden og måske ligefrem opmuntrer nogle af kattene til at bruge den, så vil den nok hurtigt blive det foretrukne markeringssted.

Jeg vil ønske dig held med at finde de bedste metoder. :-)

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. januar 2017 kl. 20.19

Sæt et lille stødhegn op. Det holder også ræve væk.

Harald skrald!

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. januar 2017 kl. 20.27

MAN MÅ IKKE MERE SKYDE ANDRE MENNESKERS KATTE!

Det er splitter ulovligvligt og har været det siden 2003! Heller ikke selvom man advarer.

Du må heller ikkke skyde folks hunde.

Generende husdyr må man jage fra sin grund- eller optage- så kan man få godtgjort udgiftene til foder.

Generende dyr kan man indlevere til politiet, så vil ejeren skulle betale 3000 kr- for hund. Mindst!

Det du siger Jakob- er dybt godnat!
Man må ikkemere skyde folks husdyr, det har været ulovligt i flere år.

Mvh
Tine

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. januar 2017 kl. 23.26

@ Tine Andersen

Som sagt er jeg ikke jurist, og du har nok ret.

Denne tekst kan sikkert ikke bruges:

www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=35910&reprid=0&filid=16&iarkiv=1
Citat:
------------------
Ræve af enhver art, vaskebjørne, skunks (stinkdyr), sølvgrævlinge, opossum, måre, herunder mink (nertz), zobel og ildere samt andre kødædende pelsdyr, såvel som sumpbævere (bæverrotter, nutria) og chinchilla

undslipper fra de gårde eller bure, hvori dyrene er anbragt, skal besidderen anmelde dette til sognefogeden - i København og købstæderne til politiet.

2. Anmeldelsen skal ske inden 24 timer efter at vedkommende er blevet bekendt med, at dyret er undsluppet.

§ 2.

1. Enhver, der fanger eller nedskyder fremmede pelsdyr, som er forsynet med identitetsmærke, skal anmelde dette til sognefogeden - i København og købstæderne til politiet.

2. Anmeldelsen skal ske inden 24 timer efter at fangsten eller nedskydningen har fundet sted.
------------------

Jeg tror bestemt heller ikke, at hun kunne finde på det. Jeg skrev det kun for at få hende til at tænke sin surhed så langt ud, at hun forhåbentlig blev lidt bange for sig selv.

Jeg er i øvrigt også noget sur på den lov, som den ser ud nu. Jeg synes, at et forbud imod drukning af små kattekillinger er tåbeligt. Man skulle hellere give en sikker anvisning på, hvordan det kan gøres bedst muligt. Men det er selvfølgelig en anden historie, som ikke kommer emnet ved.

Angående EL-hegn, så synes jeg måske, at det er for synd for katten. Og elefanthegn, som vist er det eneste, man kan købe hos harald (?), så mener jeg, at det er meget for kraftigt.
Det er også så dyrt, at det nok næsten vil være billigere at hegne hele haven med væv.

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 31. januar 2017 kl. 0.03

Drukning har altså også være forbud i årevis!
Hvilken verden lever du dog i?

>>Dyr skal aflives med mindst mulig smerte og ubehag>>

Jeg har selv aflivet killinger- ved at knalde dem ned i et brøndlåg, og jeg har lært det, af nogen der aflivede smågrise, sådan.

Men det må man ikke mere. SLUT.

"Druknede killinge"r kan leve i op til 20 minutter, så er et knald på brøndlåget, dog mere reelt.

Men- må ikke mere aflive selv- medmindre man er uddannet eller jæger, så det er jo så nemt.

Mvh
Tine

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 31. januar 2017 kl. 0.16

Og for at gøre det helt klart om reglerne i jagtloven er her et citat:

§ 18. Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha. Et areal anses for sammenhængende, uanset at det gennemskæres af vej eller jernbane, når disse lovligt kan krydses til fods.

Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på eller fra et sammenhængende areal, jf. stk. 1, 2. pkt., der er mindre end 5 ha.

Vh. T&HPP

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 31. januar 2017 kl. 1.02

@Tilde P

Gælder det stykke i jagtloven også, hvis der er tale om regulering eller skadedyrsbekæmpelse..?

Altså bare lige for at få det gjort helt klart. ;-)

17 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Ragus, 31. januar 2017 kl. 16.09

Jeg har også et stort problem med kattelorte, men her holder de sig "kun" til jordstykket langs muren i min forhave. Jeg har brugt groft barkflis, det har nu ligget i 14 dage og det ser ud som om det virker. Måske en ide nogle steder i din have.

Hilse Pia

Nyt svar til emnet »Holde katte ude af haven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Holde katte ude af haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider