Er kartofler grøntsager?

Baggrunden for mit spørgsmål er de mange kostråd, hvor man skal opdele tallerkenen i 3 dele.
1. Kød og fisk
2. Grøntsager
3. Pasta, ris og kartofler.

I min have ligner kartoflerne grøntsager (rodfrugter) lige som gulerod, jordskok, rødbede, pastinak mm.
Er de kartofler, der er i kategori 3 pomme fritter og lignende forvanskede råvarer?

Jeg formoder, at vi spiser kartofler med skrællen på, så vi får de vitaminer, der sidder lige under skrællen, og de fibre, der er i selve skrællen.

Jeg har bemærket, at der er flere proteiner i kartofler pr. kalorie, end der er i gulerødder. Ingen tvivler om, at gulerødder er grøntsager - trods farven!

Derfor er jeg lidt forvirret.

Jeg er selvfølgelig klar over, at vi skal spise andre grøntsager, end kartofler. Ofte supplerer jeg kogte kartofler med gulerod og løg. Derudover får vi andre grøntsager (salat, ærter, bønner, kål, porre mm).

Alle kartofler er i kategori 3 pga. det høje stivelsesindhold. Jeg medgiver at det er forvirrende at ernæringseksperterne udelukker visse grøntsager fra grøntsagskategorien.

Tak Claus,
men jeg forstår det stadig ikke, for der er mindre kulhydrat i kartofler pr. kalorie, end der er i gulerødder. Og kulhydrat er vel lig stivelse, eller findes der flere lag i sundhedens labyrint?

Mens jeg sidder og venter på, at min langtidsstegte kylling (se anden tråd) bliver færdig, har jeg bemærket, at der er 1,1 g fedt pr 100 Kcal i gulerødder mod 0,4 g fedt pr. 100 Kcal kartofler.
Hvor er logikken i, at kartofler ikke er grøntsager, når gulerødder er?

Fordi det ikke kun handler om fordelingen. Kartofler og andre stivelserige grøntsager har to - tre så mange kalorier pr 100g som gulerødder. Man kan måske også finde andre energibomber, men kartofler er jo også specielle ved at udgøre en ret betydelig del af en almindelig kost.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Når jeg beregner mit fødeindtag, registrerer jeg mængden af den enkelte fødevare, og får beregnet hvor megen energi (kalorier), protein, fedt, alkohol(som ikke findes i dyrkede grøntsager), kulhydrat og heraf sukker, samt salt (for forarbejdede fødevarer).
Kartofler har 82 Kcal/100 g, mens gulerødder har 36 Kcal/100 g. Og det ser jo voldsomt ud!
Men hvad interesse har det, udover at du skal spise færre kartofler end gulerødder for at blive mæt?
Du får flere proteiner, mindre fedt og kulhydrat ved at spise kartofler i forhold til gulerødder (ved samme kalorieindtag).
Men spis nu både kartofler og gulerødder! :-)

Nu tager det lidt tid, fra man vil besvare et spørgsmål, til man har fået tænkt sig om, og kontrolleret ordvalget og stavningen.
Så Franks indlæg ser jeg først her efterfølgende.
Jeg er helt enig i, at der er forskellige grøntsager med forskelligt indhold. Men der er ikke rigtige og forkerte grøntsager!
Hvordan kan du, Frank, være i tvivl om at krydderurter, spiselige alger og tang er grøntsager?
Svampe skal vi passe på kun at spise i passende mængder, så det er ikke så afgørende i hvilken kategori de hører - det er ikke en daglig grøntsag.
Vi har gennem årene spist for mange Aspe- og Birke rørhatte, så nu er de afskrevet fra menuen, selv om det er dem, vi kan finde flest af.

Mæthedsfølelsen er ikke ligefrem proportional med energiinholdet. Desværre :-)

Nej, absolut ikke, det har jeg kæmpet lidt med - der skal proteiner til.
Men det gør ikke den sunde grøntsag, kartoffel, til en dårlig ernæringskilde - den indeholder dog mere protein, end gulerod.
Hvorfor bliver kartoflen ikke anerkendt? For 60 år siden fik jeg at vide, at man kunne leve udelukkende af kartofler.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der er vel heller ingen der siger du ikke skal spise kartofler?
Ideen med det kostråd du nævner i første indlæg, er jo bare at afstemme indtaget af kartofler efter det høje energiindhold. De grøntsager som ikke propfyldte med stivelse indeholder, set i forhold til energiindholdet, flere vitaminer, fibre osv. Derfor vil det være en dårlig ide at erstatte dem med kartofler.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Claus.
De gængse kostråd sidestiller kartofler med ris og pasta.
Jeg mener bestemt, at kartofler er grøntsager.
Jeg kan ikke se, at der er et stort energiindhold i kartofler i forhold til andre grøntsager, og da slet ikke i forhold til ris, pasta og brød.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det kostråd bunder i en misforståelse/manglende sammenligning. Med mindre man tænker på tilberedte kartofler med meget fedt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ris og pasta er rigtignok mere energitætte. Det skyldes et lavere vandindhold, selv efter kogning. Det er dog alle tre mere stivelsesrige fødevarer, så derfor sidestilles de.

Kostrådene er selvfølgelige en forenkling. Der tages jo heller ikke højde for at rødbede er smækfulde af sukker osv. Men det betyder ikke at du bare kan bytte alle dine grøntsager ud med kartofler uden konsekvenser.

Vi spiser mange grøntsager hos os. Intet middagsmåltid uden grøntsager. Jeg er absolut ikke kartoffelspiser og vil hellere have et par kogte gulerødder i stedet for kartofler. Gulerødder har dog ikke nogen synderlig ernæringsmæssig værdi når de er kogte i forhold til rå gulerødder. Det har noget med glykæmisk værdi at gøre..... Så vidt jeg har forstået.
I tråd med temaet spørger jeg så, hvorfor bliver stivelsen i nogle kartofler omdannet til geleagtig masse og hos nogle til en mere tør melet masse? Jeg foretrækker klart det sidste, når jeg endelig vil spise kartofler.
Vi/jeg spiser ikke ris, pasta eller brød i stedet for kartofler, men nøjes med en større portion grøntsager. Min mand kan ikke undvære kartofler. Hvorfor er rå kartofler usunde eller giftige? Jeg ved at grønne kartofler, som man ofte ser i butikkerne er giftige.
Ingeborg

Hej alle ivrige diskussionspartnere

Jeg er lidt forundret over diskussionen ;-)

Men jeg har et forslag, som måske kan tilfredsstille jeres logiske sans:

I stedet for at opdele fødevarer efter kategorier, foreslår jeg, at man inddeler de fødevarer, man normalt vil bruge til en ret aftensmad, i følgende grupper:

1. Proteinrige fødevarer: kød, fisk, æg, ost, bønner, linser, kikærter m.m.

2. Alle grønsager, bortset fra kartofler

3. Gode mæthedsskabende fødevarer: kartofler, ris, pasta, brød

Den sidste slags plejer jeg at kalde ”fyldefoder”, men det er nok et for nedsættende udtryk at bruge om kartoflen, at dømme efter diskussionen her!

Alt dette har jo normalt ingen praktisk betydning – og alligevel:

I aftes fik jeg en blandet salat til aftensmad – af den slags, som skal udgøre et helt måltid. Den bestod af følgende ingredienser: en rest letkogte bønner, letkogt broccoli, et par små cherry-tomater i skiver, lidt majs, et par kogte kartofler i skiver og en rest kogt skinke i tern. Alt sammen med en god dressing på. Dertil hjemmebagt brød.

Bagefter undrede jeg mig over, at jeg ikke havde spist noget af brødet. Men det var jo klart: Der var fyldefoder/en god mæthedsskabende fødevare i salaten, nemlig kartoflerne!

Håber, at mit forslag kan redde tallerkenfordelingen, som vel er o.k. som en rettesnor.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Doris, det lyder meget fornuftigt. Jeg synes nu også det lyder præcis som det kostråd Lars har så svært ved at forstå.
Ingeborg, gulerødder er mere nærende kogte. I hvert fald hvis vi ser på pro-vitamin A.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg orienterer mig i henhold til dette link med hensyn til Glykæmisk Indhold. (GI).
www.netspiren.dk/pi/Glykæmisk-Index-GI-_2450813_126789.aspx
Ingeborg

Det glykæmiske index siger ikke noget om hvor nærende fødevaren er. Det er et mål for hvor brat en blodsukkerstigning man skal forvente. Har man diabetes eller er man i risikozonen må man passe på med fødevarer som har højt glykæmisk index, dvs. "hurtige kulhydrater".
Kogte gulerødder har vist et højre GI end rå, men vitaminerne bliver ligesom kulhydraterne mere tilgængelige så man kan ikke kalde de kogte mindre nærende.

Denne tråd er ret interessant, og jeg lærer nyt. Jeg har nemlig altid troet, at der var flere vitaminer i rå grøntsager end i kogte, fordi jeg engang har hørt/læst, at vitaminerne forsvinder ud i kogevandet.

Vil det så også at sige, at der er lige så mange vitaminer i frosne ærter, som man tøer op ved kogning, som der er i friske ærter?

Hovedreglen er, at vitaminer ødelægges ved kogning.

Der er altid flest vitaminer i de rå grøntsager, men tabet kan blive mere eller mindre opvejet af at vitaminerne bliver lettere at optage. Guleroden er et af de mere ekstreme tilfælde, hvor man faktisk optager mere pro-vitamin A fra en kogt gulerod.

Det er en god ide at dampe grøntsagerne, f.eks. i mikroovnen. Så får man det mindst mulige tab, men stadig den forbedrede optagelse. Det smager som regel også bedre end kogning.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det har du ret i Frank, og det gælder vel for mange andre grøntsager, at de er sundere frosne, end de, der har ligget længe i butikkerne. Derfor ville det virkelig være dejligt med en pakkedato på frugt og grønt.
Her er en god artikel om tab af vitaminer, og om hvorfor det er så vigtigt at blanchere grøntsagerne inden man smider dem i fryseren.

helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=3350/sprog=1/grp=9/menu=13/

Tom, vitaminerne ødelægges vel ikke ved kogning? Men en stor del af dem koger ud i vandet, det er derfor, det er bedre at dampe grøntsagerne - for at holde på vitaminerne.

@Anne-Grethe

Det lader til, at jeg tager fejl og at det kun er C-vitaminer der med sikkerhed ødelægges ved kogning :-)
Det er jeg til gengæld ret sikker på, da jeg engang for mange år siden deltog i nogle laboratorieøvelser, som bl.a. skulle påvise dette, samt effekten af blanchering på et enzym.

@Claus.
Det er ikke min hensigt at udskifte andre grøntsager med kartofler.
Det går snarere den modsatte vej, at jeg udskifter nogle af kartoflerne med grøntsager, så jeg på min tallerken får 1) kartofler med grøntsager, 2) andre grøntsager og 3) kød, fisk eller vegetabilsk "kød".

Der er ikke indtil videre noget i tråden, der har overbevist mig om, at kartofler ikke er grøntsager.
De må derfor distanceres fra ris og pasta.

Men jeg kan godt gå med til, at kartoflerne kun udgør 25% af grøntsagerne i en normal ret.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lars, når du alligevel overholder kostrådene i den mest restriktive (og korrekte) fortolkning så har spørgsmålet om kartoflens status vist kun teorietisk interesse ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Uanset hvad amerikanske dommere måtte mene, så er tomaten naturligvis et bær. Ligesom agurker. Jordbærplantens frugt er derimod en nød, pudsigt nok.
Kartoffelknolde er ikke bær, men frugter er de vel? I betydningen "reproduktivt organ". Mere tvivlsomt er det med andre "rodfrugter" som f.eks. gulerødder.
Ak ja...

Uanset hvad udfaldet af denne diskussion bliver, så har JEG aldrig opfattet kartoflen som en grøntsag, men kun som "fyld". Min mand vil aldrig undvære kartofler. Det kunne jeg snildt!
Iøvrigt kan det vel også diskuteres, hvor meget sundt der er i en kartoffel, når vi når til maj måned?
Ingeborg

Når man nu er på kur en gang imellem, bliver der i de perioder fokuseret ekstra på madens indhold af vitaminer og mineraler.
Jeg gik i gang med at kortlægge det, men det viser sig, at der for hver enkelt vitamin eller mineral kun var medtaget de vigtigste fødekilder i de tabeller, der dukker op på internettet.
Tilbage står man jo med et halvtomt/halvfyldt skema.
Jeg kan se, at kartofler dukkede op ganske ofte - oftere end øvrige grøntsager.
Der er nævnt, at der er B1, B6 og C vitamin, samt jern, kalium, magnesium og mangan i kartofler.
Til sammenligning er der kun nævnt, at der er antioxidant, A vitamin (meget) og C vitamin (20% af kartofler) i gulerødder.
Så Ingeborg bliv ved med at give din mand kartofler :o)

Hej Lars Holt

Så vidt jeg kan se, er der ingen, der har prøvet at overbevise dig om, at kartoflen ikke skulle være en grønsag.

Mit forslag gik ud på at beskrive de tre grupper, som tallerkenfordelingen handler om, på en anderledes måde, for dels at redde den udmærkede tallerkenfordeling og dels tilgodese din logiske sans.

Når din logiske sans siger dig, at kartofler er grønsager, så skal du bare som punkt nr. 2 i tallerkenfordelingen skrive:

Grønsager, dog bortset fra kartofler

Det er da nemt nok, ikke?

Med venlig hilsen

Doris Møller

P.S.: Ingeborg Hansen, har du prøvet kartoffel-porresuppe? Det smager himmelsk, når man lige putter lidt purløg og nogle baconterninger på. Uhm!

@Doris.
Jeg forstod godt dit indlæg (nr. 19), men det er jo blot en gentagelse af det gældende kostråd.
Jeg kan ikke se, hvad kartofler har at gøre i gruppen med pasta, som er et forarbejdet kornprodukt. Ris og pasta er i øvrigt noget, jeg ikke selv kan dyrke!

Og jeg forstår ikke, at flere af jer kalder kartofler for fyldfoder. Jo mere, jeg borer i det, des mere tydeligt er det for mig, at kartofler er en overordentlig sund og god grøntsag.

Skyldes placeringen i kostplanen, at mange i "gamle dage" stort set ikke fik andre grøntsager, end kartofler?

Selv bruger jeg ikke tallerkenfordelingen i væsentlig grad i det daglige.
Når jeg er på kur, vejer jeg al min mad, og få beregnet fordelingen mellem protein, fedt, alkohol, sukker, øvrig kulhydrat og salt.
Når jeg skal lave en ny ret, beregner jeg normalt fordelingen, inden jeg starter - det kan give anledning til, at jeg ændrer i opskriften.
Når kuren er slut/sat på pause regner jeg med, at jeg kan huske, hvor lidt jeg må spise. Men så er det jo, at jeg må påbegynde registreringen igen efter nogle år!

Lars, du skriver i dit sidste indlæg: "Jeg kan ikke se, hvad kartofler har at gøre i gruppen med pasta, som er et forarbejdet kornprodukt. Ris og pasta er i øvrigt noget, jeg ikke selv kan dyrke!"
Grunden er stadig, som Claus også har skrevet i svar 1 og 17, pga det høje stivelsesindhold, som er det, de tre ting har tilfælles.
Prøv at læse denne artikel om emnet:

sund-forskning.dk/artikler/kartoflen-ven-eller-fjende/

Nu må jeg lige spørge: hvorfor går du på kur? Det behøver jo ikke at være fordi du skal tabe dig?
Hvis det er for slankhedens skyld, synes jeg at Lars går yderst videnskabeligt til ("grønt") sagen.
Når jeg har fået 4-5 kg for meget i bagagen, gør jeg det meget simpelt: 1 stk. Rugbrød med lidt smør og lidt frugt om morgenen + 1 presset appelsin. Frokost kun 1 stk rugbrød uden smør, med pålæg. Om aftenen spiser jeg kun lidt af normal mad.
Men jeg mærker altid efter om jeg er mæt eller det kun er vanen eller øjnene der vil spise mere. Jeg taber mig 150-200 g om dagen på denne måde. Rugbrødet om morgenen kan også erstattes med havregrød. Jeg undgår alt hvidt mel og sukker og føler aldrig sult. Selvfølgelig drikker jeg rigeligt med vand, te og kaffe.
Ingeborg
Ps. Jeg kunne ikke drømme om at gå på en kur, hvor man skulle stå i køkkenet flere timer efter at have styrtet rundt efter specielle ingredienser, som ofte indgår i kure.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Man kan jo også vælge at se det som en ophøjelse af kartoflen at den bliver betragtet som 'grundfoder'.

Ser sådan på det at kartoflen ER en grøntsag, men i kostsammensætningen hører til grundfoderet = brændstof. Det samme kunne siges om bælgfrugterne i nogle lande.

Hvis man kan spise sig mæt i en fødevare uden at overstige de kalorier man skal have er den vel slankende og hvis ikke fedende. Sådan meget forenklet.

Iøvrigt brugte man under krigen kartofler og skummetmælk til hønsefoder pga mangel på korn - uden at ægproduktionen gik væsentlig ned.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Anne-Grethe
Jeg kunne ikke komme ind på den side, du anbefalede, men det kunne se ud til at omtale forskellige typer stivelse.
Den næste side, der dukkede op:
insidefitness.dk/kartofler-skalskal-ikke/
, anbefaler kartofler pga. vitaminer, mineraler og det at kartofler mætter godt i forhold til de kalorier, de indeholder.
Det skulle være sundest at spise de kogte kartofler kolde den følgende dag, fordi mange af kulhydraterne skulle være gjort utilgængelig for kroppen.

@Ingeborg
Det er for at jeg skal tabe mig, at jeg af og til må på kur. Jeg kan tage på, blot ved at dufte til god mad!
Og jeg spiser ikke mere, end min slanke kone - tvært i mod. Hun spiser kage for næsen af mig hver aften.
Jo mindre man spiser, des vigtigere er det at spise varieret og sundt. Det er derfor jeg er begyndt at interessere mig for indholdet i maden.
Det er et stort arbejde at veje al sin mad og sig selv hver dag, men det er det, der virker på mig. Selve beregningen er simpel, for de forskellige råvarer eller færdigretter ligger i tabeller lige til at kopiere ind i beregningen.
Jeg ville gerne have udvidet med vitamin og mineralindhold, men hertil var de tilgængelige data på nettet for uens.

Og her er endnu en artikel, der fortæller om de sunde kartofler:
videnskab.dk/krop-sundhed/kartofler-er-sundere-end-pasta-og-ris
PS. jeg prøver stadig at komme ind på Anne-Grethes link.

Så lykkedes det mig at få adgang til sund-forskning.dk/artikler/kartoflen-ven-eller-fjende/

Jeg ser ikke i denne artikel, at kartofler ikke skulle være sunde grøntsager:

"Kartofler har desværre fået et blakket ry, der ikke er helt berettiget, siger Torunn Laksafoss og forklarer følgende:

“Stivelsen i kartoflen består i gennemsnit af 17% amylose, der er en langkædet stivelseskæde, som ligger tæt pakket, hvilket gør den lidt modstandsdygtig overfor stivelsesnedbrydende enzymer. Amylose er uopløselig i vand. De andre 83% er stivelsen amylopektin, der er meget forgrenet og letopløselig i vand.”"

I artiklen bliver kartofler sammenlignet med majs og klarede sig fint - er majs ikke en grøntsag?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det kan vi ikke være uenige om, men jeg har forstået, at majs if. tallerkenmodellen ligger i grøntsagsfeltet.

Hej Lars. Linket var bare ment som en forklaring på stivelsesindholdet og ikke fordi jeg ikke mener at kartoflen er en sund spise.
Jeg betragter også majs som en grøntsag, men har egentlig aldrig tænkt over, at stivelsesindholdet er så højt, selv om jeg har Maizenamel i køkkenskabet :)

Hvad er problemet med stivelse?
Selvfølgelig er det fint, hvis man kan spise meget stivelse, der ikke kan optages, og derfor ryger direkte igennem kroppen, hvis man ikke må få for mange kalorier. Men har vi nogen oplysninger om det?
Er stivelse ikke kulhydrat (hvoraf noget, og andet ikke kan optages - sådan har jeg i hvert fald læst de omtalte links)?
Er det ikke indholdet af energi (kalorier) og fordelingen mellem protein, fedt og kulhydrat, samt indhold af vitaminer og mineraler, der er det vigtige? Ellers må oplysningerne på fødevarerne jo have spillet fallit.
Er energiindholdet i fødevarer det totale indhold, eller er det kun det optagelige indhold, der er nævnt?
Jeg har hidtil gået ud fra, at det er det optagelige, der er beskrevet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

PS.
på deklarationerne står der under kulhydrater: "heraf sukkerarter"
Er stivelse så det resterende kulhydrat, eller er der tre (eller flere) kulhydrater, vi skal tage stilling til?

@Anne-Grethe. De majs som bruges som grøntsag er "sukkermajs", som netop er kendetegnet ved at stivelsessyntesen er hæmmet. Normale majs er mere som dem man bruger til popcorn. Dvs. stenhårde som andre kornarter.

Lars, der er ikke som sådan noget problem med stivelse. Jeg vil da næsten sige det er det vigtigste element i kosten. Man må blot huske på at det giver meget energi og en betydelig stigning i blodsukkeret. Derfor forsøger kostrådsforfatterne at vejlede til at man ikke overspiser det. De færreste gider veje deres mad og udregne efter tabeller. Derfor den forenklede tallerkenmodel.

Der er mange slags kulhydrater, men man kommer langt med at dele dem op i sukkerarter, stivelse og kostfibre.
Skulle jeg nævne et mere særskilt må det blive inulin.

Inulin minder en del om stivelse og erstatter stivelse som energilager i nogle planter. Inulin er dog opbygget af fruktose enheder i modsætning stivelse som er opbygget af glukose. Den forskel gør at vores fordøjelsesenzymer ikke rigtigt kan nedbryde det. Inulin opfører sig derfor mere som kostfibre i fordøjelsen. Dvs. at de når helt frem til tarmsystemet hvor bakterier hjælper os med at fordøje det.
Ved at udskifte nogle af de stivelsesholdige grøntsager med inulinholdige opnår man en mere flad blodsukkerstigning og man stimulerer en sund tarmflora. Jordskokker og løg indeholder inulin.

Jeg kan slet ikke følge med i de mange videnskabelige udredninger omkring kartofler og grøntsager især ikke omkring slankespørgsmål. Netop i dag har jeg læst en artikel om en kvinde, der i lang tid fulgte en low carb diæt uden at tabe sig. Så "skiftede hun hest" og spiste high carb i stedet for, hvorefter hendes krop forvandlede fedt til muskler. Træningsindsatsen ændrede hun ikke på.
Min teori er derfor at "spis det halve" er en sikker metode til at tabe sig. Ligesom Lars Holts kone kan spise uden at tage på, vejer min mand livet igennem en idealvægt. I stedet for at kigge så meget på "input" er det nok mest det, der sker mellem "input og "output" der er vigtigt og noget tyder jo på at bakteriernes mængde og forekomst er afgørende for udnyttelsen af maden. Det
Er ganske individuelt og det er nok her forskningsindsatsen bør ligge i forbindelse med vægttab.
Jeg har en veninde, som har prøvet alle mulige kure for at komme af med 10 kg. Resultatet er at hendes tarmsystem er totalt i udu og imunforsvaret svækket.
Ingeborg

Tak for link til artikel og forklaring:-)