Forum

Nedgravet trampolin med vold…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Trine S., 17. september 2016 kl. 23.40

Vi skal have havetrampolinen gravet ned i et hjørne af haven. Vores jord er fast lerjord. Trampolinen er 4 m i diameter.

Begge sider af haven ind mod naboerne består af gamle, kunstige volde, knap en meter i højden, 2 m i bredden.

Vi kunne godt tænke os at udnytte voldene: grave trampolinen ned i niveau med græsplænen og lade den overskydende jord fortsætte voldene, så de går hele vejen rundt om trampolinen.

Selve »skålen« skal være ca. 1 meter dyb i midten og have skrå sider (omvendt meget bred kegle), hvor voldene opbygges som den naturlige fortsættelse og med samme hældning over trampolinen.

Planen er at plante lave snebærbuske på volden i kombination med mængder af vintergrønne bunddække-planter. Sidstnævnte må også gerne dække siderne og bunden af hullet.

Afvandingen af bunden og det trampolin-tekniske er der styr på.

Entreprenøren mener nu, at presset fra volden bliver for tungt for den nye del af volden=> så jorden vil presse hullet ind og jorden nedad. Er det en relevant bekymring?

Selv er vi blevet i tvivl, om vi skal udsætte projektet til foråret, for at give beplantningen de bedste betingelser på at kunne holde på jorden?

Hvad mener fagkundskaben? Er der gode råd og betragtninger, vi skal tage med i overvejelserne?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. september 2016 kl. 15.32

Snebær er det værste der kan plantes. Det er en invasiv art, der bekæmpes i flere kommuner. Snebær formerer sig med rodskud og ved de mange bær, som også fugle flytter rundt med. Desuden er bærrene giftige. Kan i ikke finde en anden beplantning?
Ingeborg

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. september 2016 kl. 16.31

Det lyder da som en god plan, kan ikke helt følge entreprenørens argument, når det hul i vil lave har skrå sider.

Senbær er ikke så giftige, at du bør skærme børnene fra at møde denne plante. Den er faktisk egnet til at lære børn lidt om, at ikke alle bær skal spises :)

Se evt. her:
videntjenesten.ku.dk/raadgivning/spoergsmaal_og_svar/park_og_landskab/er_sneb_r_giftig_/

Problemet med rodskud er kun reelt, hvis planterne ikke passes og får lov til at gro vildt i en del år.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 18. september 2016 kl. 18.43

Nu kan jeg ikke lige se for mig, hvad du har tænkt, kan du vedlægge en tegning/foto, for det, jeg forestiller mig- er nok helt anerledes end virkeligheden.

Jeg ville bekymre mig om dræning, men det er der så styr på, kan jeg forstå.

Så er der det om naboerne synes, det er så fedt med råbende børn, der kan glo ind i haven? Ikke alle elsker børn- eller gatis glo-ret til haven.

Hvis folk vil have en trampolin, så må de lægge den, hvor den er ugenert for naboerne. Synes jeg!

Som stedsegrønne er der mange, fx vinca, guldjordbær og hasselurt.

Mens hvis I vil have en afskærmning, så flyt det der monster væk fra skellet, og plant en hæk (det kan være bærbuske) eller lignende, og skån de gamle sure naboer. :-D

Mvh
Tine- jeg kan godt se fiduens i trampoliner, men kønne er de ikke. Eller støjfrie.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine S., 18. september 2016 kl. 19.44

Tak for input.

@ Ingeborg - Vi har haft snebær før - den lyserøde Hancock, som jeg selv sprang ned i fra gyngestativet som barn. Jeg kan ikke forestille mig en blødere busk... Spredningen kender vi - og den er ikke værre end at rydde end det store skvalderkålbed, jeg fik gjort has på i forsommeren. Børnene rører ikke bær, de ikke kender. Det er nødvendigt, når vi gerne vil have fugle i haven :-)

@Tom - godt at høre din mening med de skrå sider. Jeg tror vi skal gøre forsøget og så må vi jo korrigere undervejs, hvis der er behov. Jeg ville være ked af det, hvis tudser og andre dyr ikke ville kunne komme op fra hullet. Dræbersnegle undtaget! Hvad tænker du om tidspunktet nu kontra til foråret?

@ Tine - forestil dig en ringborg med trampolin i midten, hvor siderne fortsætter under trampolindugen og mødes i midten. I mindre skala, altså ;-) Vi får faskine gravet ned i midten og stabiliserer stativet på fliser.

Naboerne får mindre lyd fra en nedgravet trampolin, end når den står på græsset i fuld højde. Samtidig må volden alt andet lige begrænse den lyd, der kommer fra liggende og siddende børn. Der er ikke udfordringer omkring indkig.

Af bunddække er vi pt. selvforsynende med vinca, guldjordbær, efeu, hasselurt, skovjordbær og trædebregner. Jeg er bare i tvivl om, om vi skal gøre det nu??

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. september 2016 kl. 20.45

Sæsonen er ved at være slut, så vent til foråret. Der er ingen grund til at trampolinen ældes, uden at den har været udnyttet gennem sommeren.
Du kan dog godt grave volde mm og plante, så det er lidt i gang når trampolinen er sat op.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. september 2016 kl. 21.16

Ja, enig med Lars i at jordarbejde og plantning med fordel laves nu i efteråret.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine S., 18. september 2016 kl. 23.20

Tak for sparring. Vi sætter i gang!

Nyt svar til emnet »Nedgravet trampolin med vold…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Nedgravet trampolin med vold…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider