Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. september 2016 kl. 15.05
Når vi sikkert vender tilbage til normalt dansk efterårsvejr og det pludselig bliver koldt, hvordan reagerer planter .... Og vi?
Jeg kan se at bladene på birketræer og røn + bær er ved at løsrive sig.
Krukkeplanter og andet, der stadigvæk må vandes, står flot som i højsommeren. Men jeg er selv ved at komme i efterårshumør og vil gerne tage fat på at "pakke haven ned til vinterhvile".
Jeg har oplevet nattefrost den 6. Oktober, så det er der kun 3 uger til.
Har i det også sådan at i gerne vil i gang med at tage georginer og andre løg op, hive sommerblomster på komposten osv., men ikke nænner det? Mine vinterinteresser trænger sig på.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2016 kl. 15.26
Der er ikke tid til at tænke på vinteren endnu.
Der skal sås afgrøder til overvintring og efterafgrøder til at passe på jorden i vinterens løb.
Der skal plukkes vin og æbler mm. Der skal fortsat høstes i køkkenhaven.
Jeg har nogle planter, Yacón og Oka, der skal graves op, når de har fået lidt nattefrost. For to år siden skete det først i starten af januar.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. september 2016 kl. 8.46
Tak Lars, der forstår jeg så godt for dig og din have, men noget af det du nævner hører jo også med til at gøre vinterklar.
Mit år er klart opdelt med sommer og vinter.... Er også glad, når sejlbåden igen står på land og der er tid til kreaktive indendørs sysler. Derfor vil jeg også hellere fjerne blomster og planter når de viser tegn på at dø, fremfor at vente til de er døde og hænger med fordums skønhed. Det gælder så dem der skal på komposten.
Allerede i dag kan jeg se at de fleste vækster har et indbygget ur, der fortæller dem at nu er det tid st takke af og samle kræfter til næste forår..... Og efter varmen kommer det lynhurtigt.
Det er første morgen, hvor vinduerne dugger, når de åbnes.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.