Friseret eller ufriseret have?

I denne artikel kan man læse at en have ikke nødvrndigvis behøver at være friseret.
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/anlaeg_og_inspiration/1494.html
Det er jeg helt enig i, men kun så længe man kan styre det ufriserede og det kan man kun et meget kort åremål, før det hele vokser en over hovedet og bliver til meget mere arbejde end en studsning i tide. Jeg ved det af erfaring! Jeg har i mange år ladet en stump af haven være ufriseret og straffen kommer nu, hvor efeu og snebær har overtaget. Nu har det sted nærmest "Rastafari" karakter, og som ved denne frisure er der kun eet at gøre, og det er at klippe i bund.
Ingeborg

Vi har en ufriseret have på 8. år.
Det dejlige, er den stadige forandring, de ændrede lysforhold som kommer af, at træerne bliver højere, så de enten kommer til at skygge eller solen finder vej under eller ind gennem løvet.

Brombærene lægger ihærdigt snarrer ud, som sammen med 100-vis af selvsåede træer som forløbere for skoven, som står på spring til at tage over.

Græsslåmaskine og ørnenæb er mine vigtigste haveredskaber.
Jow, det gror lidt til, her og der, men er til at holde nogenlunde ave.

Og nu må jeg hellere læse den artikel du linker til, Ingeborg....

Jeg er jo nok mest til det ufriserede, men ikke at det er tempereret jungle: Jeg vil gerne kunne gå ud i haven- fremfor den er 2 meter høje tidsler og nælder, suppleret med aske-ukrudts-træer og selvsåede kræger/mirabeller. For ikke at tale om de "#¤%!- brombær. (Selvom de er modne nu, så er hvepsene det også!).

Pt er jeg landet på "øer" af ufriseret, græsplæner er så kedelige, "øer" med grenbunker og brombærafklip (selvom det er dræbersnegle hjem, så er det, også hjem for meget andet).

Og så vil min have aldrig være superpæn og friseret: Jeg har ikke den der vedvarende energi, men diverse kedelig sygdom- og så kan jeg lide, det insekt-, padde- og ottebenede dyreliv, jeg er så fobisk med. Og fuglelivet! ;-)

Og kattene, der elsker hyldebuske, også de nedsavede rester.

Og bål i haven. Kryds fingre for en tør vindstille vinter, nå ja let østenvind vil gå an.

Mvh
Tine

Når jeg læser mere dybt i Inges havetips vedr. frisering og ikke frisering, forekommer det mig alligevel at der sker en vis form for frisering med opstamning osv.
Men der er en sætning, som slår mig: "Jo billigere en plante er i indkøb, jo lettere er den som regel at formere og få i vækst."
Og det er bestemt noget, som mine naboer for 50 år siden har benyttet sig af ved at plante masser af den slags billige planter, som giver en masse rodskud - og derfor er billige i indkøb.
Ingeborg

Hvordan beskærer man store træer i toppen?!

Min genbo har kigget på min "alle oldeforældres blomme-mirabelle-træ" (stamtræ med vildskud- og blommen), og sagde: den ville han ikke røre ved! Selvom han lige har savet det meste af en anden nabos træer (Ask og ahorn).

Jeg fik savet rigtig meget ned for 15 år siden, desværre gengror skidtet, og de er store høje træer i dag. :-(((

Min østrigske bjergfyr er på dødslisten fordi, den har nogle døde grene i toppen (knækket i en storm), og de vil uundgåeligt falde ned og beskadige noget i en anden storm. Det er ellers et dejligt stort træ, men- det er trælst med at grene falder af. (Og kogler og nåle).

Mvh
Tine

Om en have skal være friseret eller ufriseret, kommer vel også an på, hvad man ønsker at dyrke. Hvis man gerne vil have mange ting at spise, har jeg svært ved at forestille mig, at man bare kan lade alting gro, som det vil.

Jeg besøgte forleden en sådan ufriseret have. Den var virkelig hyggelig. Den var opdelt i mange små rum, og der var klippet græsplæne i alle rummene og ellers bare grønne ”vægge” og ”lofter”, som havde fået minimal pleje. I øvrigt var et af rummene forsænket en halv meter i forhold til resten af haven. Dette rum var beregnet til overskydende regnvand. Der var fin græsplæne lige nu, men jeg fik at vide, at der faktisk er en sø en stor del af året.

Sådanne sænkede haverum kan jeg forestille mig, at der bliver meget brug for i de kommende år – i takt med klimaændringerne. Det er da bedre at have en lille sø i haven halvdelen af året end at have kælderen fuld af vand med visse mellemrum.

Men i den have, jeg besøgte, var der ikke meget, man kunne spise. Der var et stort flot figentræ med modne frugter, som kun fuglene var interesserede i. Ellers så jeg ikke lige noget spiseligt.

Indtil videre regner jeg med at blive ved med at luge min have. Men jeg går da og tænker på at lave den nemmere at passe, sådan at jeg også kan passe den, når jeg bliver gammel. Man oplever alt for tit, at ældre mennesker må opgive at gøre noget ved deres have, og at haven så udvikler sig til noget fuldstændig uoverskueligt.

At lade haven være mere ufriseret er da en mulighed. Men indtil videre er det især to ting, jeg koncentrerer mig om:

For det første klipper jeg hækken smallere. Jeg ordner 5-10 meter hvert efterår. Sådanne gamle hække har en tendens til at blive alt for brede. Og når hækken er 1 meter bred, er den alt for vanskelig at klippe. Jeg kan fint skære 15-20 cm af bredden på min side – og naboen på den anden side kunne nemt tage 40 cm af, men det sker nok ikke. Problemet er, at det gerne er slægtninge, der kommer farende og lige skal klippe hæk for naboerne, og unge mennesker har travlt. Det dér med at skære hækken ned eller ind bliver altid nødt til at vente til næste gang, dvs. aldrig!

Den situation ønsker jeg ikke at komme i. Derfor gør jeg hækken smallere, sådan at jeg selv kan klippe den så længe som muligt. Og hvis jeg en dag er nødt til at få hjælp til det, så er det kun vedligeholdelse, jeg behøver hjælp til - ikke nedskæring eller indklipning!

For det andet fjerner jeg gradvist noget af græsplænen og erstatter den med buske. Jeg synes, at græsplæne er et noget overvurderet fænomen i en have, hvis man ikke lige skal spille bold. Og desuden er det meget kedeligt at klippe græs. Jeg forestiller mig, at jeg helst vil slippe for det, når jeg bliver gammel. Haven vil ganske givet få et vildere look, når der kommer flere buske og mindre græsplæne, men foreløbig er min hjemmelavede japanske snebollebusk en halv meter høj og mine to dronningebuske er 7 cm høje, så det er begrænset hvor vilde de ser ud!

Med venlig hilsen

Doris Møller

@Doris - lige mine tanker, bortset fra det faktum at jeg allerede er gammel (snart 76 og gemalen snart 81), derfor en stor indsats for at gøre havearbejdet overskueligt i fremtiden. Ligusterhækkene havde også nået en bredde på knap 3 meter, fordi naboerne enten slet ikke klippede eller lod være. Jeg fik dog snakket med den gamle nabo om at i hvert fald hækken mellem vore opkørsler blev klippet helt ind. Først fra deres side, hvor de knapt nok kunne køre ind. 2 år efter klippede jeg vores side helt ind. Vi havde nok 1 m af de 3 meters bredde. Nu er det en fin smal hæk.
Græsplænen er vores stolthed og da den bliver klippet med 5-6 dages mellemrum - det tager 1 time med en selvkørende rotorklipper, betragter vi det som motion af den gode slags. Det er vel lige så godt som at rende rundt på vejene. Der er også meget buk og stræk i det :-). Man skal sikkert selv vurdere, hvad der på få år bliver for stort eller uregerligt. I vores alder må vi desværre også overveje at sælge stort hus på 200 m2 med have på 1500 m2 indenfor en knap så lang tid....... Og så er det vist ingen skade til at det ikke er "Skibelund Krat" vi vil sælge.
Ingeborg
Ingeborg

Jeg har fulgt debatten med interesse. Vi lyttede i aftes til Rasmus Ejrnæs, som talte om biodiversitet og den uendelige have. Interessant, men lidt frustrerende.
Vi vil gerne have så meget liv i haven som muligt, men vi vil samtidig gerne have en nyttehave. Det havde jeg faktisk troet harmonerede godt med biodiversitet, hvilket imidlertid slet ikke er tilfældet. Økologi batter heller ikke.
Vi er muligvis nået frem til, at vores bidrag til denne klodes fortsatte eksistens som et vidunderligt sted også for mennesket, det mest grådige væsen på kloden, tror jeg, må være en giftfri
have og et smil til kålsommerfugle og andre levende insekter

Frisurer er jo mange ting, også når det gælderhaver. Der findes jo kvinder/mænd, der forlader frsørsalonen med en dyr frisure, som ser ud som om de lige er stået ud af sengen. Det kan man jo også have for øje, når man taler om en friseret have.
Jeg har ingen nyttehave i manges øjne, fordi jeg ikke dyrker spiselige afgrøder bortset fra krydderurter, æbler og lidt bær til her og nu spisning. Men derfor er min have nyttig på mange andre områder, den giver mig glæde for øjet og motion for kroppen og jeg har vist alle forudsætninger for at have et rigt dyreliv, inklusive en pindsvinefamilie. (De er ikke friserede :-).
Lige i øjeblikket oplever jeg en invasion af sommerfugle og insekter, fordi mine kirsebærlaurbær og vedbend blomstrer helt vildt.
Ingeborg

Hej Annette.

Efter min mening og erfaring har du fat i noget af det helt grundlæggende rigtige.
Produktion, uanset om det er på den ene eller anden side af havehækken, og uanset om det er økologisk eller konventionel, kan det aldrig blive optimalt for naturen og biodiversiteten.
Hvis vi vil noget med natur og biodiversitet, er vi nødt til at tage arealer- store eller små- helt ud af produktion og hellige disse arealer til natur.
Alt andet duer ikke.

Vh. T&HPP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Tilde og Frank
Jeg er helt enig med jer.
Jeg leger dog lidt med tanken om at finde et sted i haven, hvor jeg ikke skal råde i så høj grad. Min græsplæne bliver heldigvis mindre og mindre til fordel for flere højbede med spiselige afgrøder. Haven er til stor glæde for vi to halvgamle, og der er masser af frodighed, hvilket i mine øjne er bedre end fliser, skærver og stedsegrønne planter.

Man kan heldigvis godt få masser af mad fra nyttehaven og samtidig gøre en masse godt for biodiversiteten.

Jeg behøver blot at tage et kig på mit krydderurtebed for at få det bekræftet. Det syder af insektliv i hele sommerhalvåret.

Der er vel ikke nogen som dyrker fx majs i hele havens areal (som en en landmands mark). Og dyr har det aldeles glimrende med den blanding af frugttræer, bærbuske, krydderurter, græsplæne, grøntsager og ukrudt som en god nyttehave er.

Husk blot at efterlade lidt grenbunker i hjørnerne og måske et par fuglehuse og et insekthotel. Lidt brændenælder er jo også guld værd. Vi har et par sommerfuglearter som kun kan leve via denne plante. Men brændenælder kan jo også spises.

Så det hele går såmænd op i en højere enhed.

Du har jo fuldstændig ret. Fliser, skærver, asfalt og beton er jo en
"Skaldet " have, som ikke kan friseres eller stå uredt.

Ingeborg

@Frank 10 @Mikkel 12

100% enig.

@Hans 9

Uforstyrret og uberørt er ganske rigtigt optimalt for natur, som f.eks. urskov og kunne staten gå forrest og stoppe al kommerciel udnyttelse af statsskovene.

Men biodiversiteten kan vi alle gøre noget for. Som Mikkel er inde på, er en brændenælde forudsætningen for to af vore sommerfugle og den er der plads til i et hjørne i mange haver.

Økologisk landbrug har dokumenteret større biodiversitet, som følge af, at der ikke bruges sprøjtemidler. Så det nytter altså med et vist hensyn til naturen - også i produktionen i landbruget.

Sammenhængende villa/ parcelhuskvarterer er meget vigtige i bevarelsen af biodiversiteten og hvordan haveejerne "friserer" deres haver i gennemsnit betyder rigtig meget. Sådanne områder er rene oaser i sammenligning med de intensivt dyrkede landbrugsområder.

Summa summarum, så nytter det rigtig meget med pletvis uberørthed og uforstyrrethed i haven i parcelhuskvarterer.

Tja, et par brændenælder er da fint for et par af vore sommerfuglearter. Det er så bare de arter som ikke er truet og som der er rigeligt af i forvejen.
Økologisk jordbrug er da også fint. Der er lidt flere arter og det fylder især hvis der regnes i procenter og ikke i faktisk antal. Og så er det igen arter som er almindelige og absolut ikke truede.
Der er ingen vej udenom at tage jord helt ud af alm. dyrkning for enten at dyrke natur med henblik på beskyttelse af de virkelig truede arter af alle kategorier, eller lade ligge på naturens vilkår.
Man kan ikke både producere og dyrke biodiversitet på én gang. Det bliver hverken til det ene eller det andet.

Vh. T&HPP

Du blander uberørt natur og biodiversitet, men helt enig i at vi skal have mere jord ud af drift og skabe urørt natur. Der er en oplagt mulighed i disse tider, hvor staten (vi) kunne opkøbe landbrug på tvangsauktioner i de områder, hvor det vil give mening at skabe mere uberørt natur. Især til de truede arter, som du er inde på.

Og tilbage med bræmmerne langs vore vandløb!!
www.facebook.com/groups/bevardeforhadtevandloeb/

Statsskovene er også oplagt at tage ud af produktion og genskabe europæisk urskov til glæde for de kommende generationer.

Apropos konventionelt kontra økologisk landbrug og biodiversitet, så kan det endnu engang konstateres, at hensynet til biodiversiteten hos de konventionelle landmænd er et fatamorgana:

gylle.dk/

Skaf nogle penge. Det er altid der problemet er.

Et tankeeksperiment: DN har ca. 125000 medlemmer som brænder for naturen. Hvis hvert af disse medlemmer undlod en enkelt ferierejse til Langbortistan eller ydede lidt af deres friværdi- skal vi sige 5000 årligt- og indbetalte beløbet til den statsstøttede naturfond, ville det give genlyd og blive respekteret i alle befolkningsgrupper.
Nåe nej. Så skal man selv til at yde noget ud over skriverier. Det har nok ingen gang på jord.

I en tid, hvor det konventionelle landbrug har en økonomisk gevinst ved at nedvisne korn med sprøjtemidler umiddelbart før høst, var det måske også en god ide at øge afgiften på sprøjtemidler og anvende provenuet til opkøb af jord.

Det ville have den sidegevinst, at indholdet af glyphosat i danskernes urin og blod ville falde og biodiversiteten stige.

@Tom Andersen
Fra hvilket/hvilke lande stammer målingerne af glyphosat i menneskeurin? Danmark har jo andre regler end f. Eks Tyskland, hvor de først på det seneste har reguleret på området. Hvor meget glyphosat sprøjtes der tilbage på markerene med gylle? Har man målt det? Jeg er ikke landbrugskyndig, men det foregår jo ikke på grønne planter, men på bar jord.
Ingeborg

Hej
Man kan læse om urin i danske børns urin her:
ing.dk/artikel/undersoegelse-afsloerer-glyphosat-rester-i-danske-boerns-urin-183828

Som nævnt kan man sagtens dyrke fødevarer i stor stil og have stor biodiversitet i private haver. Også i min egen hvor der er store mængder af insekter, frøer, tudser, pindsvin, alverdens fugle, mange slags ukrudt og mere end 100 forskellige spiselige planter. Det ER altså biodiversitet. Ellers ved man ikke hvad det betyder.

Så ingen grund til pessimisme eller opgivenhed som haveejer. Og bestemt ingen grund til at medlemmerne af DN skal betale hele regningen. Det ville da være absurd.

He he. Round up i danske børns urin, skulle der stå.

Vi kommer så åbenbart til at tage det påståede fund af glypfosat i børns urin én gang til.
Det er ikke glypfosat der er fundet men nedbrydningsproduktet AMPA.
AMPA er også nedbrydningsprodukt af mange andre stoffer bl.a. fosfonater i maskinopvaskemidler. De laboratorier som foretager analyserne kan ikke se hvor det fundne AMPA stammer fra hvor gerne man end ville.

I artiklenfra Ingeniøren refereres der til glypfosat og der skrives tydeligt at man også gerne vil undersøge hjælpestofferne. Et nedbrydningsstof er vel et hjælpestof?
Desudn Tilde, det kunne være fint med en kilde til din påstand.

@ Vibeke.
For et par år siden rettede jeg en skriftlig forespørgsel i forbindelse med en lignende diskussion om fund af AMPA til det laboratorium som foretog analyserne.
Jeg fik det skriftlige svar tilbage, at man ikke kunne afgøre hvor det fundne AMPA stammede fra hvor gerne man end ville.
Da AMPA er et vidt udbredt nedbrydningsprodukt af flere naturligt forekommende stoffer, er der store muligheder for forskellige påstande.
Jeg er ikke sikker på, jeg har de mails liggende endnu, men der kan altid rettes ny henvendelse til laboratorierne.

Vh. T&HPP

Og så lige tilbage til emnet.
Jeg er til både og. Men nu har jeg også plads til det.
Lav,tæt klippet plæne. Skarpe kanter i bedene. Og så noget der (næsten) passer sig selv.
Nogle steder planter jeg til naturen og andre steder til mig og kæresten.
Det indbefatter så lidt skov og hegn med krat. En stor kvasbunke (10x8m og 4m høj). Med dertilhørende dyreliv bla. pindsvin og gærdsmutte.
Har feks. kål (man kan faktisk få nogle flotte) i prydhaven til sommerfugle og de er også et hit hos hvepsene.
Mvh

@ H. Christensen

Har du set hvepsene tage kållarver? Det er ét af de scenarier jeg holder meget af - sammen med mejser og musvitter er hvepsene gode til at holde angrebene nede på et tåleligt niveau.

Ellers kan man også tage et kig på www.dingeo.dk/
hvis, man som jeg, er en nysgerrig person.

Der står en del om jordbundsforhold, radonrisiko og jordforurening.
Det med grundvand- er dog helt spekulativt.
Det med havvandsstigninger/oversvømmelser er det også.

Men, man kan se, hvad man ejer (og naboernes). Dog virker BBR, ejendomsværditingen og hæftelserne ikke altid.

Mvh
Tine- I am nosy person

Tom
Nej hvepsene spiser kålene ikke larverne.
Det er palmekål.
Mvh

Er det ikke en usædvanlig menu for hvepse (Vespidae)?

Kål som hvepsene og larver spiser. Ca 5m fra boet.
Har set hveps sidde og spise af kålen lige ved siden af en larve.

Kål ca 30m fra boet. Der er ca lige mange larver de to steder.

Er du sikker på, at det er sommerfuglelarver og ikke larver af en bladhveps?
Sidder larverne flere sammen og gnaver i kanten af bladene?
Hvor mange gangvorter har larverne på den bagerste del af kroppen?
Vh. T&HPP

Nu er jeg ikke så stærk i hvepse og larver så jeg har slået op.
Det er helt sikkert larver af lille kålsommerfugl.
Det er også dem der flyver flest af.
Selvom neldesommerfugle er i overtal.

Hvepsene ligner skovgedehamse.
Har et bo i jorden under min Jasmin.
De voksende spiser ikke kød men det gør deres larver.
Mvh

Ja, men larverne bliver fodret af de voksne, som bringer byttet hjem til dem.

Skovgedehams er nogle store bæster, som får mig i ret pludselig bevægelse gennem haven, når de en sjælden gang imellem dukker op i haven :-D

Der er meget stor forskel i størrelse på stor og alm gedehams.
Og så har stor gedehams altid boet placeret højt i et hult træ eller et højt tag. Ikke i jorden.
Vh. T&HPP

Og hvis nogen vil ofre et hjørne af haven og 5-6 sk træpiller, gerne blandet op med lidt snittet halm, er der mulighed for at få Danmarks pt. største bille til at yngle.
Næsehornsbillen er i glædelig fremgang de senere år, og den er en oplevelse alene ved sin størrelse.
Vh. T&HPP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ved godt vi er forbi. @ Tilde, det er jo ikke nødvendigvis de samme laboratorieundersøgelser, som dem du har forespurgt på, som refereres til i Ingeniøren.

@ Vibeke.

I sagen om fund af AMPA dengang var det laboratoriet Eurofin (Steins laboratorier) der stod for analyserne. Det er et anerkendt autoriseret laboratorium.
Jeg har søgt på min pc, men jeg har desværre ikke disse mails liggende. Jeg havde indlæg på ing.dk dengang om den dengang aktuelle sag. Men om de kan findes der, er nok tvivlsomt.
Ellers må der rettes ny forespørgsel.

Vh. T&HPP

Hvorvidt sprøjtemidler i vores kroppe kommer fra landbruget eller ej, er det vist kun Hans og andre sympatisører med ekstremisterne i bæredygtigt landbrug, der forsøger at så tvivl om :)

Er man i tvivl kan man jo bare gøre sig den ulejlighed at undersøge sagen selv og bruge et par timer på seriøs litteratursøgning.

Husk nu at lade stauder og andet stå urørt vinteren over til glæde for biodiversiteten i den moderne ufriserede have :-D

Da andre allerede har sneget sig ind på mit uskyldige emne med langt mere alvorlige temaer, som havde krævet et selvstændigt emne, tillader jeg mig at komme tilbage til følgerne af en ufriseret have.
Jeg er ved at rydde op i liguster, snebær og efeu på et jordstykke, der ligger hævet over terrænnet mod naboen og derfor har været afstivet med en knækstenskant i to niveauer. På knap 1 m i højden.
Fordi tidligere naboer har ladet stå til i skellet, har jeg også ladet vores side være mere eller mindre ufriseret i ca. 15 år.
På naboside var der blot en skråning op til huset, uden markering af skel. En ny nabo gravede ud til parkeringsplads op mod vores skel og skulle bruge afstivning til bagenden af udgravningen.
Tænk, i dag kunne jeg ved oprydningen ikke mere finde vores knækstenskant i skellet. Det viser sig at naboen bare havde taget vores sten fra skellet og brugt dem til den 70 cm høje bagkant i sin nye indkørsel/parkeringsplads. Jeg er målløs. Det kan bare ikke komme bag på mig, for samme nabo forlod huset i nattens mulm og mørke og flere grimme historier i aviserne. Huset blev købt på tvang af en tømrer, renoveret og er nu lejet ud til søde mennesker.
Man kan altså godt få nogle overraskelser, når man friserer haven
Det positive: jeg har fundet to rosensakse, dog ubrugelige i dag.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank
Du mener vel ikke at jeg bare skal tage stenene tilbage? Den formastelige er over alle bjerge, og den nye nabo har vel købt som beset. Men frækt er det nu. Den, der tog vores knækfliser har sat 50x50 betonfliser, da siden begyndte at skride.
Nu lader jeg stå til, men har da et eller andet sted nogle billeder af den hele kant. Godt ser det ikke ud, men det må blive den nuværende nabos problem.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tak for svaret Frank. Desværre er ejeren en travl ung mand, som renovere det ene hus efter det andet. Hans lejer, min nabo mangler efter 3 år stadigvæk at få fuget omkring de nye vinduer.
Derfor orker jeg ikke at tage en debat om de stjålne knækstensfliser op med ham.
Som det fremgår af billedet, er der jo skredet en del jord ned langs vores skel, så JEG orker ikke at genetablere vores kant. Ulempen forbliver jo også på hans side af skellet.
Ingeborg

Lejeren kan kontakte LLO. Og har forhåbenligt taget blilleddokumentation af manglerne. Det kan ellers blive dyrt ved fraflytning.

Mvh
Tine- der mangler en skelpæl. Det er også dyrt! !8.000 kr til landmåleren.

Det er jo ejeren, som mangler at fuge og han ved vel selv at han mangler at fuge, så det bliver næppe et problem. Han bliver jo gentagne gange bedt om at få det ordnet.
Ingeborg