Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. september 2016 kl. 9.16
Jeg undrer mig ofte over, hvorfor man aldrig ser nogen af de praktiske ting i husannoncer, såvel omkring hus som have.
Et ordentligt tørt skur eller rum med plads til de efterhånden ret mange redskaber man anskaffer som nødvendighed, for slet ikke at skrive om grill, havemøbler, ting fra sommerhus eller båd, som skal i vinterhi. De fleste har dog også en eller flere cykler.
For havens vedkommende er et godt afskærmet område med kompostpladser, regnvandstønder, brændeskur og skur til plæneklipper, hæksaks og alt andet "udstyr" en nødvendighed, som burde have en høj prioritet.
Det kan laves smukt, så det passer sammen med hus og have. Jo større have des bedre mulighed for at skabe disse faciliteter, men det slår mig gang på gang, når jeg kommer gennem kvarterer med nye huse: "ligger alt skramlet bagved husene, eller hvad?"
Jeg er bare så taknemmelig for både mine redskabsskure, fyrrummet på 12 m2 bag den rummelige garage, som fungerer som et lille værksted, brændeskuret og kompostpladsen smukt placeret bagest i haven.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.