Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2016 kl. 14.45
Jeg er ved at gøre haven vedligeholdelsesfri på længere sigt. Endnu kan vi magte hus og have , "vores fremtid har været"' som nogen så passende har sagt.
Jeg har klippet og beskåret et vildnis over mod naboen og det er ok, men der er et areal med efeu, som bare har fået lov til at gro de sidste 10-20 år, med enkelte udtyndninger. Jeg har været vældig glad for nogle nedsavede træstubbe i en halv meters højde, som hurtigt var dækket med efeu og nærmest var runde smukt grønne buske.
Ved nærmere eftersyn har efeuen fra toppen sendt 3-4-5 meter lange udløbere, som dækker jorden og delvis har bemægtiget sig nogle cotoneaster indtil halv højde.
Jeg har ikke noget imod at rode rundt i et virvar af rødder og hive den ene lange udløber ud efter den anden. Det er nærmest lidt sjovt. Jeg klipper af lige over jorden og har nu læst
www.havenyt.dk/spoergsmaal/ukrudt/1142.html
Hvor Svend pose skriver at efeu klippet af i jordhøjde dør.
Det ville jo være ideelt. Jeg har nu mere på fornemmelsen at efeuen vil kunne skyde igen , så jeg er nødt til at grave op også.
Er det sikkert og vist at efeuen dør ved nedklipning af grenene ved jordoverfladen? Hvem har erfaring?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 8. september 2016 kl. 14.52
Her gror efeu/vedbend trods kraftig nedskæring (udrydning). Men det tager vist nogle år, inden den dækker helt, selv om hønsene nu hjælper med beskæringen. Den skød fra de tilbageblevne "stubbe".
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2016 kl. 18.50
Allerførst undskyld til Svend Porse, hvis efternavn jeg fik stavet grueligt forkert.
@Lars Holt
Der findes jo mange slags efeu. Jeg har småbladet efeu som bunddække et sted. Disse efeu holder sig nede på jorden og kravler ikke op i buske og træer.
De efeu, som skal udryddes har ingen "klatre- eller sugekopper"' men kan slå rod. De fleste skud/udliggere kan hives ud.
Et andet sted har jeg læst at man er nødt til at grave rødderne op. Hvis man ikke vil bruge gift og det vil jeg jo ikke.
Ingeborg
Skrevet af: Anja Egeriis, 8. september 2016 kl. 20.58
Sten Porse?
Skrevet af: Tine Horsum, 8. september 2016 kl. 21.26
Jeg mener, de er som brombær og korbær: De skal vedblivende klippes ned eller graves op.
Hvis man kan komme til med en plæneslåer, er det nok, det nemmeste. Ellers må man ud med saksen jævnligt. Så de sulter ihjel.
Jeg har forsøgsvis kørt med min monsterfræser og slået brombær ned, men resultatet er ikke entydigt. Dog virker det mod selvsåede småtræer (blommer/mirabeller).
Jeg har efeu. Nogle små skravl, jeg gerne ville beholde, men de groede nogle steder. hvor jeg fik trådt på dem. De var ellers fredede.
Men så må jeg jo købe nogle og plante dem, hvor jeg vil have dem. :-)
Mvh
Tine
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2016 kl. 23.05
tak til Anja Egeriis og mere undskyld til STEN PORSE. Nu var det ikke retskrivningen, men hjernen, der var noget galt med. Så endnu en gang: Må vi be' om en redigeringsknap? Den er opfundet og virker i de fleste fora.
Jeg regner ellers med at STEN PORSE ved noget, når han har svaret som han gør. Det håber jeg.
@Tine
Jeg har faktisk hele 4 forskellige slags efeu i haven. Jeg har en småbladet, som er krybende. En med aflange spidse fligede blade, som er både krybende og klatrende. En brogetbladet, som er langsomt voksende og så en meget storbladet, som er den jeg skal have udryddet. Den vokser også i min kratskov, hvor jeg hvert år flere gange klipper den ned når den er ved at kravle op i træerne.
Der, hvor jeg vil rydde totalt og efeuen danner 3 små buske, er det fordi de gror på stubbene af tre nedsavede Omorika grantræer. Her var efeuen nået helt til tops i de slanke graner, så de gyngede faretruende i stormvejr. Det er nok 12-15 år siden granerne blev kappet.
På de områder, hvor jeg gerne vil have den småbladede efeu til at dække, hakker jeg den over 30 cm fra græsplænens kanter, når jeg stikker plænekanterne af. Det fungerer udmærket.
Jeg har altid bildt mig ind at en efeu bliver til en vedbend på sine gamle dage. Det er vist en vildfarelse. I hvert tilfælde har jeg en vedbend stort som et 3 m højt fritstående træ. I dag så jeg at vedbenden faktisk er en efeu, der totalt omklamrer stammen på en cotoneaster, som er gået ud. Der løber 5-6 tykke efeu/ vedbend "fangarme" op ad stammen. Det bærer tusindvis af frugter.
Er det rigtigt, at en gammel efeu forvandles til en vedbend, hvor også bladene er blevet aflange og uden efeuens karakteristiske form?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2016 kl. 23.16
Nu kan jeg læse at efeu , som er 10-12 år gammel kan danne blomsterskud og det er også rigtigt. Men HEDERA HELIX er navnet på både efeu og vedbend.
Ingeborg
kridtvejsplanter.dk/bunddaekkeplanter/3265-hedera-hibernica-hestor-efeu-vedben.html
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. september 2016 kl. 23.26
Ved denne googling fandt jeg svaret på mit spørgsmål. Efeuplanten ændrer udseende med alderen. Jeg kalder den så vedbend, når den ser ud som på billedet og de fligede blade er blevet glatte.
www.infomed.ch/pom.php?pomid=37
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. september 2016 kl. 21.05
Jeg har skrevet et indlæg i min haveblog vedr. efeu - og også dem jeg har fjernet nu. Det er både til skræk og advarsel og til glæde.
www.strikingeshave.blogspot.dk
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. september 2016 kl. 23.58
Jeg har desværre postet mit haveindlæg om efeu i den forkerte bog.
strikinge.blogspot.dk
Det beklager jeg
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.