Hjælp til jordvalg!

Vi har netop bygget hus og står overfor at skulle anlægge have. Aktuelt er 2/3 af arealet sandpude og resten lerjord med et par egetræer, buske og ukrudt for resten. Grunden støder mod nordvest op til et lille hegnsbælte med diverse træer i og er ellers på nær en enkelt nabo omkranset af brakmark.

Vi vil prøve at lave en naturlig have, hvor vi starter med at så græs/blomstereng kombineret med kvasbunker og andet naturligt »rod«. Til efteråret planter vi bærbuske, nødder m.m. i skel som læ mod vestenvinden. Og så må vi se, hvad der sker efterfølgende, men vi bliver forhåbentlig aldrig færdige :)

Nu er spørgsmålet: hvilken jord skal vi vælge til at dække sandpuden? Vi har flere steder hørt og læst, at en vild have med stor artsspredning har godt af en relativt næringsfattig jord. På den måde bevares balancen i økosystemet og en art udkonkurrerer ikke de øvrige.

Men hvad gør vi mere præcist? En lokal anlægsgartner anbefaler, at vi skræller lerjorden af, vender den i sandpuden og topper op med 8-10 cm harpet muld. Ville det være en gangbar løsning? Eller er der kloge hoveder herinde, som har andre idéer? :)

Hvad er en sandpude helt præcist? Hvorfor er den anlagt?

Sandpuden er anlagt til at bygge huset ovenpå, så jorden ikke synker sammen under det. Da vi købte grunden, var der anlagt sandpude på ca. 2/3 af grunden, som det kan ses på billedet (der er fra før, vi byggede huset). Den er omtrent 2-3 m dyb.

Hej René.

Du er i en ønskeposition med en sandpude, som mange biodiversitetsfolk vil misunde dig, og som der gøres meget for at genskabe.
Hvis der kommes ler og muld på, bliver det bare som så meget andet, og med arter, som findes alle vegne - brændenælder, tidsler og andre høje stauder-.
Er det nødvendigt at gøre noget ved den sandpude? Skal den jævnes ud eller kan den være som den er?
Jeg ville tænke mig meget grundigt om, inden jeg begyndte at fylde ler og muld på.
Inden du begynder at så noget, er det værd at tænke på, hvad der eventuelt findes i den naturlige frøpulje, og hvad der naturligt kan vandre ind fra omgivelserne.

Vh. T&HPP

Gør ikke noget ved sand/ler områderne.
Det er en fantastisk mulighed i har.
Der findes mange arter der kan lide de to vækstbetingelse.
Især når i vil haven vild have.
Mvh

Jeg forstår stadig ikke helt hvorfor man laver en sandbunke som er så meget større end huset og så dyb. Men nu ligger den der, det er hovedsagen.
Hvis i ville en traditionel have ville det være lidt af en omgang. Der bliver jo enormt tørt med så tykt et lag sand. Der ville skulle mere til en gartneren foreslår, tror jeg.
Man kan jo gøre som de andre siger og sige, at det der kan gro i sandet er jeres naturhave.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tusind tak for svarene! Brandgod idé at benytte os af sandet og lerjorden hver for sig. Det havde vi slet ikke overvejet, da sandet virkede så goldt.

Der skal dog under alle omstændigheder fyldes op på området med sand af hensyn til niveau. Har nogen en god idé til hvilken type sand eller evt. blanding, der er bedst, når nu tanken er at anlægge en insektvenlig og artsrig blomstereng?

Hæld grus på. Alt kan vokse i grus. ;-)

Det vigtigste er, at man ved slåning en gang årligt fjerner nedvisnet materiale, ellers vil det blive til jord.

Og bor du op til dyrkede marker, kan du glemme alt om blomsterenge, der er simpelthen for meget Nx/ammoniak i luften, der vil komme ned med regnen.

Så må man vælge noget andet, der stadig er smukt og blomstrende. Både træer/buske og urter.

Gerne noget, der tiltrækker insektlivet- sommerfugle, bier og sådan noget. Buske med bær og blomster og ly til fuglene fx.

Mvh
Tine- der pt bekæmper ækle dræbersnegle en masse. :-(

Hej René Pedersen

Den konklusion du tar' i indlæg nr 7 er et spændende udgangspunkt, som er helt i tråd med de ønsker, I har....

Jeg vil gerne bidrage til Jeres overvejelser med to ting og med et forslag om at gå målrettet efter hjemmehørende plantearter, når det kommer til såning og plantning:

Den muldfattige del af haven skal nok ikke planlægges med ophobning af kvasbunker, fordi de over en forholdsvis kort årrække omdannes først til førne og senere til muld. Der kan i stedte for med bunker af marksten (eller en opbygning som dige / -r) skabes den variation i mikroklima og fysiske forhold som giver fine læ-, leve- og overvintringssteder for insekter og krybdyr. Planlæg efter solindfaldet - de kan jo være, at der også kan skabes fine læ- og opholdssteder for Jer selv :-).

Tine Andersens betragtning om at glemme alt om blomsterenge, hvis der er nærhed til dyrkede marker er jeg uenig i. Tine nævner også at fjernelse af nedvisnet materiale en gang om året bremser mulddannelsen. Og det er lige netop metoden, der skal tages i brug for at forholdene kan være gode for en artsrig urtevækst.
Det er korrekt at der med regn sker nedfald af kvælstof (N) - også i stor afstand fra dyrkede marker, veje og industrielle anlæg. Og det er rigtig at denne næringstilførsel kan gøre det svært at opretholde stabile plantesamfund på (oprindeligt) næringsfattig jordbund.
Men der er masser af erfaring og solidt videnskabeligt belæg for at fjernelse af næringsstoffer (ved at høste og fjerne plantevæksten en eller to gange årligt) medvirker positivt til opretholdelse af et urterigt plantesamfund.
Der skal naturligvis i tages hensyn til planternes frøsætning og spiringsbetingelser - så afklipning 5 - 8 cm over jordoverfladen med redskaber, de ikke findeler planterne tørre perioder i maj og i august / september vil være en velegnet metode. Lad det afhøstede ligge 5 - 8 dage og riv det sammen og fjern det fra blomsterengarealet.
Velegnede redskaber til den form for naturpleje på mindre områder (i haver) er le, hørive og fork. De kan skaffes for 1000 - 1500 kr og holder en menneskealder.... (Hvis det er aktuelt for Jer: Dansk Skovkontor forhandler den slags grej).

Det afhøstede kan anvendes som næringstilførsel andre steder i Jeres have - som brunt jorddække i læhegn eller køkkenhave vil det fungere optimalt! Begge steder vil et lag hø på 15 - 20 cm begrænse fordampning, tilføre næringsstoffer i et behersket tempo og fremme et varieret mikroliv (bakterier, svampe, orm og insekter)
Læs evt mere om dyrkning i jord dækket af hø i Ruth Stout's bog "Den nemme have" (biblioteket kan skaffe den).

I Rasmus Ejrnæs's nyudkomne bog "Den uendelige have" kan der hentes rigtig meget god inspiration til, hvordan man kan lade naturen gå sin gang - og hvordan man med enkle indgreb (som for eksempel at tilføre grus eller fjerne muldlag over gruslag) der hvor man ønsker den næringsfattige vegetation. Opfølgende hø-høst på arealet et par gange årligt kan bremse den udvikling, som er karakteristisk for plantesamfundenes udvikling under vores klimatiske betingelser - nemlig at det, der starter som sandbund over årtier / århundreder vil udvikles over græsland til buskland for til sidst at "springe i skov".

Sluttelig vil jeg foreslå, at I i Jeres plantevalg holder fokus på naturligt hjemmehørende plantearter, både når det gælder det, der skal sås og det som skal plantes. Noget vil kunne hentes i lokalområdet i hegn og på udyrkede pletter - andet må I vælge ud fra, hvad der trives der hvor I nu har valgt at bo. Og bevar egetræerne (hvis der er plads til at de kan udvikle sig) - overvej om de kan være "grundforudsætningen" for beslutninger om brugen af Jeres ude-areal.
Alle gode ønsker om spændende tider i Jeres nye omgivelser !

Venlig hilsen fra
Lone

Turbine forlaget har udgivet en bog om jordtyper .om den kan bruges i denne sammenhæng var måske en mulighed .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vi har bygget nyt sommerhus , og i den anledning blev al sandet (her er 4-5 m sand over morænelaget) flyttet gevaldigt rundt.
I efteråret samlede vi frø af vilde planter og har spredt dem på de arealer, der ikke skal slås med plæneklipper. Vi tror, at det bliver et fint resultat med tiden.
Og vi er indstillet på at gå en tur med leen en gang om året, når frøene er smidt.