Selvsåning af hegn / Springe i skov

Er der nogen der har erfaring med at lade markarealer springe i skov for på den måde at skabe afskærmende hegn?

Der skal etableres en offentlig sti hen over mit areal som går helt ned til kysten. For at få en naturlig afskærmning mellem os og brugere af stien har kommunen accepteret at etablere beplantninger i varierende bredde (4-8 meter).

Desværre ligger arealet inden for kystfredningszonen, og Kystdirektoratet har nu afvist kommunens ansøgning om at etablere beplantningerne.

Kommunen foreslår at vi bare lader arealerne ligge hen og lader dem gro til/springe i skov af sig selv. Er der nogen der har erfaring med dette? Hvor lang tid vil der gå? Hvad kan man gøre for at fremskynde processen?

Arealerne er dyrket mark nu. Nogle af arealerne støder direkte op til etablerede levende hegn, der således udvides fra 1 rækket hegn (hovedsagelig tjørn) til flerrækket. Disse tænker jeg vil etablere sig ret hurtigt. En anden strækning er der et levende hegn af hovedsagelig høje popler og tjørn, så kommer en vej på ca. 4 m bredde, så kommer den kommende afskærmende "beplantning" på mellem 4 og 8 m, herefter den nye sti og åben mark på ydersiden. Det er hovedsageligt dette område jeg ønsker en hurtig afskærmende opvækst.

Gode råd og forslag modtages

Hej.
Du skal regne med, at der kan gå mange år inden et ellers dyrket areal springer i skov og krat.
Det starter med højt græs og staudeurter. Sådan kan arealet ligge i mange år inden der er trævækster der får held til at etablere sig.
Vi har brakarealer, som nu har ligget i ca. 30 år uden nævneværdig træopvækst, selv om der er rimelige frøkilder i nærheden.

Billede af et areal, der har ligget brak i ca. 30 år.
Alle træer på billedet er plantede.

Når arealet er dyrket nu, så er der vist gode chancer for, at 'fuglene' kommer til at 'tabe' nogle frø ;)
Det er heldigt, at du allerede har tjørn i området og sikkert også hyld, som 'fuglene' gladelig spreder. Hvis du har gyvelfrø i fryseren og ikke længere gider have dem, så UD med dem. Større fugle kan tabe agern. Jo, man kan have stor gavn af fuglene, når man vil have et afskærmende hegn. Selvsåede fyr kommer også op på u-dyrkede arealer af og til.

Alting tar´tid, specielt træer - men holder du ukrudtet væk fra de små 'selvsåede', så får de hurtigere fat.
:)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Jens J.

Den langsomme metode med at lade træerne etablere sig efterhånden ud fra de frøkilder som findes i forvejen kan give et meget spændende udviklingsfelt for insekter og urter de kommende 8 - 15 år.

Afhængigt af jordbund og vindudsathed er der forskellige scenarier for planternes udvikling - men når nu arealet har været dyrket indtil nu, er der forventeligt et næringsoverskud som i en årrække giver eksempelvis tidsler, nælder, bynke, mælkebøtter og groftvoksende græsser gode vilkår. Det giver livsmuligheder for en række sommerfugle, men er ikke det bedste grundlag for fremspiring af frø fra træarterne.

Det kan derfor overvejes om to årlige slåninger incl fjernelse af de afhøstede kan være vejen frem i en periode på 4 - 6 år.
Derefter er næringsreserverne formentlig nede på et niveau, som giver mulighed for større artsrigdom - og udvikling af småplanter af eg, røn, hyld, tjørn mm.

Hvis biodiversitet har / får din interesse Jens J kan du tænke over, om du kan have gavn af professionel sparring. For eksempel kan du få det hos "Vild med vilje" (kontakt evt Philip Hahn-Petersen der) eller du kan vælge at søge råd hos en landskabsarkitekt (som måske endda kan komme med realiserbare forslag til indsynsbegrænsende beplantning helt tæt på din bolig).

Jeg vil dog stærkt fraråde, at du følger JR. F.'s forslag om at sprede gyvelfrø ! Gyvel udvikler over tid dominerende, tætte buskadser hvori al anden vegetation dør ud. Gyvel producerer en langlivet frøbank - og er meget tidkrævende at fjerne når budskadset er etableret og man så beslutter sig for at fjerne det. Derefter skal al fremspiring af gyvelplanter fjernes hvert af de følgende 6 - 10 år, hvor der stadig sker fremspiring steder, hvor der har været rodet bare lidt i jorden. Først derefter kan man regne med, at der ikke sker yderligere gyvelspiring i problematisk omfang.

Poplerne kan blive et problem - men det afhænger lidt af, hvilken poppel det er, som nu indgår i det levende hegn. Nogle sorter af poppel har et enormt rodskudspotentiale (som holdes i ave af plov og harve). Men hvis de får frit spil kan de danne en ensidig bevoksning.
Så det kan være en mulighed at overveje, om der skal ske fældning til vinter for ikke at risikere problemer senere.

Jeg håber du finder frem til nogen løsninger som kan skabe liv og glæde for dig og dine - og for de som får fornøjelsen af at vandre hen igennem området!

Venlig hilsen fra
Lone

Vi har meget sandede brakmarker, der hurtigt gror til i læhegnsplanter: rødel,tjørn,birk, ask, lærk, skovfyr,gran og lupiner, der samler kvælstof til de andre. Vi rører ikke jorden, så der dukker alskens ukrudt og orkideer op til glæde for insekter og sommerfugle.
Tidslerne går lidt efter lidt i sig selv. Måske af mangel på næring. Brændenælder er der en lille tot af til sommerfuglelarverne.
I juletræsbeplantningerne har jeg sået gyvel for at samle kvælstof til jorden, da vi ikke gøder. De blev en overgang voldsomme, men er nu på vej væk, da de ikke tåler skygge fra de tilbageblevne nåletræer og et angreb af en gyvel-barkbille. Nu ser vi store arealer med visne gyvel i naturen, så de er ikke noget problem på sigt.
Vore naturarealer er blevet til skønne bland-skove med lysninger indimellem. De var førhen landbrugsjord med tilskud. Nu er de blevet natur på egne præmisser i løbet af 5-10 år uden styring af nogen art.
Hilsen
Anne Marie

Tak for alle jeres venlige svar.

Hmmmm..... Det lyder somom det kan have længe udsigter under det gror til helt uden hjælp. Jeg må nok ud og hjælpe fuglene lidt med at sprede frø 😜og hakke lidt ukrudt væk omkring det.

En god ide at hjælpe naturen: hav en bette pose i lommen, når du færdes derude til efteråret. Sargent-æble, naur, fuglekirsebær, fjeldribs, agern, bog, kogler til de små mejser.
Du får mest diversitet med så mange forskellige frø som mulig, og det er ikke alt der spirer i første hug.
Hilsen
Anne Marie

Hej Jens
Forsøg om muligt selv at være med til at bestemme hvilke arter du får ud i marken. Det kan du ved at samle frø af de ønskede og så ud og så lidt hist og her og nogle få procent af dem vil spire og måske overleve, men her kan du også selv hjælpe lidt til. Det kan godt være det ikke er helt efter hensigterne med beskyttelsesloven, men når det selv må springe i skov, vil det da være hensigtsmæssigt at hjælpe lidt til. Poppel og gyvel vil jeg også fraråde, det giver kun problemer, men det er der også mange andre planter der gør. Du må ud og kigge hvad der er godt for hele biodiversiteten og hvad du selv ønsker at se på og hvad der så kan tiltrækkes af insektliv og fugle på langt sigt. Det er så spændende, at det er værd at bruge nogle dages arbejde på og har du lyst, må du gerne få flere informationer om hvilke arter der kan være mulige til formålet. Rigtig mange af dem kan du selv samle frø af og så behøver det stort set ikke koste andet end tiden til indsamling og spredning.