Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2016 kl. 16.43
Hej
Vi har nu været igennem alle forskellige kartoffelsorter fra FAKTA og DAGLIGBRUGSEN. Nye såvel som gamle. Jeg kan simpelthen ikke få dem ned! De er geleagtige, klare og kompakte, som om der va noget i vejen med stivelsen. Da jeg forsøgte mig med bagekartofler, var det det samme, eller endnu værre. De smagte sødlige og har sikkert ikke været opbevaret frostfrit. De sidste frostnætter for ikke så længe siden har nok snydt producenten, som havde dem klar til levering.
Hvem kan købe melede kartofler og hvor? Samsø kartoflerne skuffer også fælt!
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2016 kl. 18.43
Det må være helt umuligt at lave kartoffelmos af de nævnte kartofler, som p.t. Er alt, hvad de to nævnte butikker kan tilbyde. De sidste vi har prøvet er nye kartofler fra Ægypten. Kartoffelmos ville blive en lang slimet masse. Er det årstiden der giver disse kartofler? Er der sket noget med stivelsen under lagringen, eller er det bare forkerte sorter?
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 30. maj 2016 kl. 19.44
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. maj 2016 kl. 23.12
Tak for svaret Frank. Jeg ved selvfølgelig at kartofler bliver søde og uspiselige når de har fået frost. ( Jeg er et krigsbarn og har med mine forældre været ude og ligge i kartoffelmarkerne for at finde oversete kartofler, både efterår og forår. Måske har det været erindringen om de søde kartofler og deres konsistens, der gør at jeg p.t. ikke kan spise de kartofler, der er i handelen nu. En anden erindring er at man kunne købe " et kræmmerhus med tørrede hvidkålsstrimler." Det smagte da i hvert tilfælde lidt sødligt). Mon søde kartofler smager ligesom almindelige kartofler, der har fået frost?
Ingeborg
Skrevet af: Gartner Duun, 30. maj 2016 kl. 23.35
Forleden så jeg et supermarked tilbyde 1kg nyopgravet kartofler til kr 20,-
Skrevet af: Gartner Duun, 30. maj 2016 kl. 23.38
hov
Nej det var ikke udenlandske, men danske .
Jeg undre mig bare noget da jeg ikke har set dem andre steder og til de kr 50 de plejer at koste i starten .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2016 kl. 0.27
Jeg tror at vi tidligere har haft en tråd om kartoffelnavne og de forskellige sorters egenskaber. De sidste uger har jeg studeret alle kartoffelposer hos de handlende (Fakta og Brugsen), men ikke een eneste pose havde oplysning om navn og egenskab. "Vildmose og Samsø kartofler siger jo ikke ret meget om kartoflens egenskab. ( tror at jeg har succes med mine kartoffelpots i år, hvor der er lagt kartofler af sorten "æggeblomme".
Jeg mener at der for noget tid siden stod på kartoffelposen at kartoflen var velegnet til mos.
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2016 kl. 0.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2016 kl. 0.42
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2016 kl. 0.52
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lene Skelmose, 31. maj 2016 kl. 7.32
Det er lidt mærkeligt at vi i vores 'kortoffelland' skal have svært ved at finde ordentlige kartofler. Jeg deler til fulde Ingeborgs kritik af manglende oplysninger om kartoflerne. Her vil vi gerne have faste, gullige smagfulde kartofter, men sikke en jungle. Udvalget i butikkerne skifter meget, så selv når man endelig finder en god sort, er den der måske ikke næste gang man kommer. Ofte er der forskellige kvaliteter i poserne - fine faste og glasagtige vandede blandet sammen.
Som minimum bør der oplyses sortsnavn og kartoflens egenskaber.
Jeg har skrevet til Coop og beklaget mig over deres salg af umodne æbler, der ikke engang er i stand til at eftermodne ordentligt og fik det svar at det skyldes sidste års vejrlig - måske det samme gælder kartoflernes manglende kvalitet.
Har udvidet arealet med kartofler i køkkenhaven i år - endda sat kartofler i 'huller' i prydhaven og skal have plantet flere æbletræer til efteråret. Vi er jo lidt heldige - os med have!
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2016 kl. 8.13
Tak for opbakningen Lene Skelmose og også til Frank C.
Beskrivelsenaf blandede kartofler fra samme pose kan jeg dele. Jeg vil gerne køre lidt længere væk for at købe ordentlige kartofler. Hvor svært kan det være?
Det er et fint link Frank henviser til, men hvor svært kan det være at udvælge, sortere og sælge kartofler med angivelse af egenskaberne ? Vi får ikke opdraget vore børn til at spise kartofler i stedet for alternativer som pasta, ris og andet " udansk", hvis vi kun kan servere vandede og glasagtige kartofler for dem.
Jeg vil se på udvalget syd for grænsen, næste gang jeg kommer der.
Ingeborg
Skrevet af: Gartner Duun, 1. juni 2016 kl. 13.55
Ellers har svenskerne også et godt udvalg . Især til høst.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juni 2016 kl. 19.06
Hej Søren:-)
Helt til Sverige havde jeg nu ikke tænkt mig at køre efter kartofler, men for Sjællændere er det måske en mulighed. Vi bor i 7000 området og har godt en times kørsel til grænsen, hvor vi også køber andre varer, som ikke kan fås her i DK og som vi kender fra barnsben.
Ingeborg
Skrevet af: Gartner Duun, 1. juni 2016 kl. 20.41
Du må sende en anden til Sverige. Men vent til høsten for så har de King Edward kartoflen i handel.
Den mener jeg i sagde var god til mos . Ellers er det bl.a Ditta og aspargeskartofler de har .....jo og så blå Kongo .Når vi tager til Tyskland køber vil som regel ikke andet end øl og sodavand.
Skrevet af: Anonym bruger, 1. juni 2016 kl. 21.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Gartner Duun, 1. juni 2016 kl. 22.26
Den bliver lilla . Blå kongo er ikke særlig kogefast og kogevandet kan få børn til at miste lysten til kartofler.
Vitelotte mener jeg stammer fra Frankrig . Det siger de nede i Brugen når de lancerer den . Den er hellere ikke kogefast. Der findes andre blå kartofler og fælles for dem alle er at de alle har nogle meget smukke blå blomster . De gør der værd ar dyrke dem .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.