Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. maj 2016 kl. 14.59
Jeg overvejer at give græsplænen organisk gødning i stedet for kunstgødning. Kunstgødning har jeg hidtil brugt alt for sparligt, 1 gang om året. For at holde græsplænen i god " fodertilstand" vil jeg give gødning 2 gange mere. Nu er det jo sin sag at være der lige før det regner - og regner nok til at opløse gødningen. Derfor er jeg i vildrede med, hvornår organisk gødning skal udstrøes?
Ingeborg
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. maj 2016 kl. 16.14
Bare der kommer godt med regn inden du skal slå græs igen eller have småbørn på plænen. Jeg kan ikke forestille mig at det ligefrem vil svide græsset ved at ligge der.
Skrevet af: Gartner Duun, 17. maj 2016 kl. 16.46
Et godt råd .
Spred det ud når naboerne er gået ind , altså om aften.
Jeg har lige givet græsset og hækken ind til naboen lidt binadan og da det var lidt fugtig lugtet det lidt for meget af ammoniak. Heldigvis kunne naboernes ikke lugte noget men det kunne min kone, så skideballe slap jeg ikke for .
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. maj 2016 kl. 17.17
Hej - Det lugter i forvejen af gylle hos os i disse dage, og der kommer ingen småbørn. Men jeg er lidt betænkelig ved at strø det ud med det vejr og de småbyger der kommer. Vil det ikke blive lidt opløst og svide, hvis det ikke bliver skyllet ned med en god omgang regn i stedet for det her småpjat?
Ingeborg
Skrevet af: Gartner Duun, 17. maj 2016 kl. 17.31
Min erfaring siger mig at det netop ikke svider .Det er en af de gode ting ved den organiske gødning.
Den skal bare udbringes tidlig da den først skal omsættes i jorden og derved frigives .
Den bør udbringes i starten af april .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.