Skrevet af: Luke Skywalker, 11. maj 2016 kl. 16.54
I forbindelse med nybyggeri har vi været ude at se på MANGE huse, hvor vi har lært rigtig meget, hvilket nu har resulteret i at vi har fået en arkitekt til at tegne vores drømme hus.
Nu er tiden kommet til haven, som vi gerne vil have planlagt inden vi starter på byggeriet. Vi regner med at tage samme fremgangsmåde som vi gjorder ved huset, altså først se rigtig mange forskellige løsninger, så vi nogenlunde ved hvad vi gerne vil have. Derefter tager vi kontakt til en havearkitekt, som samler alle vores drømme. Vi har jord til en have på ca. 5.000 m2, det er dog langt fra sikkert det hele skal være have.
Kan I anbefale gode websider, udstillinger m.m. hvor vi kan få inspiration til vores kommende have?
Skrevet af: Tom Andersen, 11. maj 2016 kl. 18.25
Hej Luke - når nu jeg har chancen - kan du anbefale en god podracer?
Skrevet af: Bente Madsen, 11. maj 2016 kl. 19.23
Haveselskabet har en masse åbne haver i det meste at landet. haveselskabet.dk/aabnehaver
Jeg ville tjekke Kjeld Slot, hvis jeg skulle bruge en havearkitekt og havde 5000 kvm
Skrevet af: Lone Brems, 11. maj 2016 kl. 21.58
Hej Luke Skywalker
Ud over at være trofast og viljestærk og være i stand til at sætte andres behov over dine egne besidder du nok viljen til at vinde .... det er ikke sikkert, at denne vilje skal udfoldes i mest mulig kreativ aktivitet !
Jeg vil bede dig om at tage hensyn til dine omgivelser ...
Hvilket landskab har du midlertidigt råderet over 5000 kvadratmeter af - og hvad skylder du fortiden og fremtiden at gøre med de 5000 kvadratmeter ?
Gå ikke efter at lade æstetikeren komme til orde - men lad indsigten få sin plads.
Du skal have fat i et kyndigt menneske, som kan vejlede dig - en uddannet landskabsarkitekt vil kunne sætte dine ønsker til udsigt, rammer og komfort ind i en ramme, som holder om 200 år.....
Jeg sender alle gode ønsker om, at du finder ro i din privilligerede tilværelse og at en af kilderne til det bliver smukke omgivelser, der føjer sig ind i landskabet og de kulturhistoriske rammer...
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 12. maj 2016 kl. 7.53
vi har en meget ualmindelig have som du gerne må blive inspireret af - vi bor ved kalundborg
Skrevet af: Luke Skywalker, 14. maj 2016 kl. 16.36
Mange tak for de gode råd :)
Vi vil tage ud og se på åbne haver, og se på havearkitekters websider
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.