Skrevet af: Ellen Ahrensback Roesgaard, 15. oktober 2002 kl. 20.29
Det har været et godt år for kastanier i år. De bogstaveligt talt rasler ned om ørene på os når vi går og samler under træerne. Det er blevet en hel sport at finde på nye måder at tilberede kastanier på; dels fordi de smager godt og dels fordi det ikke er til at holde ud at de bare går til spilde. Det ville unægteligt være dejligt hvis de kunne gemmes et stykke tid. Er der mon nogen der har erfaringer i den retning? F.eks. frysning? Eller én eller anden form for lagring?
Med venlig hilsen Ellen A. Roesgaard
Skrevet af: Jakob Bock, 15. oktober 2002 kl. 21.18
I en pjece fra Forbrugerstyrelsen står der, at de egner sig til frysning: www.fi.dk/publikationer/pdf/frysning.pdf.
Skrevet af: Malene, 21. oktober 2002 kl. 8.03
Hej Ellen A. Roesgård.
Jeg har nu i et par år samlet kastanier. Det syntes jeg er hyggeligt, selvom kastanierne stikker.
Når jeg kommer hjem, kommer jeg kastanierne i en lille skål (1–2 liter), hælder kogende vand på og går så i gang med en lille kniv med at pille den brune hud af kastanierne. Det tager sin tid, men er besværet værd. De helt friske kastanier er de letteste, idet der er en indre "hud", der kan være vanskelig at få af de ældre kastanier.
De nøgne kastanier lægger jeg i fryseren og tager dem op i løbet af vinteren for at bruge dem i f.eks. sammenkogte retter. De smager også godt tilberedt i ovnen sammen med f.eks. en steg.
Velbekomme.
Skrevet af: Mette Krogh, 8. oktober 2003 kl. 15.35
Kan man plante et kastanietræ med kastanierne, og hvis man kan, hvordan gør man så?
Mvh Mette
Skrevet af: Heine Refsing, Center For Bio-Diversitet, 16. oktober 2003 kl. 20.07
Hej Mette
Man kan godt så ægte kastanier, jeg har fået fine træer efter frø. Jeg mener jeg overvintrede dem i fugtig spagnum/havejord udendørs; men beskyttet mod nedbør og mus – og såede dem i foråret.
venlig hilsen
Heine Refsing, Center for Bio-diversitet
Skrevet af: Michael, 12. september 2008 kl. 20.52
Hvor kan man købe kastanier?.
Mvh. Michael
Skrevet af: Kasper Christensen, 13. april 2023 kl. 23.54
Kan man købe kastanier i supermarkedet?
Skrevet af: Anne Demant, 15. april 2023 kl. 20.36
Kasper,
jeg har jævnligt set spisekastanier i div. supermarkeder, i sæsonen vel og mærke,
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.