Skrevet af: Willy N, 26. januar 2016 kl. 22.45
Er de værd at bruge?
Alle de gulerødderne jeg ikke fik op inden jorden frøs.
Nogle er tydeligvis skadet af frosten mens mange ser fine ud.
Rå er de ikke værd at spise.
De virker trævlede (men er forsat sprøde) og har ikke meget smag.
Men har de beholdt næringsværdien, kan de bruges i madlavningen.
Og det er så spørgsmålet.
Er der nogen der ved, om vitaminer, mineraler m.m. er bibeholdt eller har det hele forduftet med frosten?
(PS. Jeg ved godt, at man kan købe frosne gulerødder. Men det hjælper ikke meget fordi jeg heller ikke kender næringsværdien hos dem)
Skrevet af: Gartner Duun, 27. januar 2016 kl. 14.16
Næringsværdien er ikke ændret men selve konsistensen kan være det . Men hvis nogle af dem stadig er sprøde vil jeg spise dem og give de andre til komposten.
Skrevet af: Tilde P., 27. januar 2016 kl. 15.13
For 10 dg siden begyndte jeg et forsøg med at fryse hele gulerødder. Det er hele købte vaskede rødder, som min erfaring siger ikke holder sig særlig godt uden at mugne og tørre ind.
Resultatet blev nok som jeg havde forventet, og som er kendt fra gammel tid med frosne roer. Cellerne fryser i stykker så væsken træder ud og roden bliver slatten. Smagen er normal, men kødet virker lidt sejt og tørt, da væsken kommer frem først.
For et par dage siden, prøvede jeg at koge et par stykker. Det var ikke særlig godt, da saften kommer ud i kogevander og hældes ud. Kødet bliver meget blødt og vandet uden megen smag.
Skrevet af: Gartner Duun, 28. januar 2016 kl. 12.59
Hvad er hemmeligheden bag de gulerødder man køber i supermarked .? Jeg har lige købt nogle billige økologiske gulerødder i Netto og de er vasket, friske og sprøde . Dem har jeg på køl i mange dage . Men hvis jeg gør det samme med nyopgravede fra egen have , kan jeg måske have dem i 3 dage inden de er bløde . Og det er selvom de er på køl .
Jeg ved at Søris havde dem stående inde i en hal og her blev de vasket og sorterede . De er ikke tilsat noget .
Skrevet af: Lars Holt, 28. januar 2016 kl. 18.25
Jeg har bevidst ladet vintergulerødderne overvintre ude under et lag blade.
Resultatet kender jeg ikke før til foråret.
Det er min erfaring, at planterne skal have tid til temperaturskifte. F.eks. har oka overlevet ude i havn (ligesom kartofler), men dem vi gravede op i perioden mellem de to seneste frostperioder holdt ikke meget mere end en uge.
Gulerødder opbevarer vi normalt i let fugtet sand i kælderen. De er indtil videre så gode, som da de blev gravet op.
Skrevet af: Tom Andersen, 28. januar 2016 kl. 18.32
Metoden med et tykt lag blade (som sikrer mod frost og kun fjernes efterhånden som der "høstes"), kan give dig friske gulerødder i hvert tilfælde frem til marts måned.
Jeg finder metoden væsentligt mindre arbejdskrævende end opbevaring i sand, men medfører jo, at man i perioder høster i frost og sne :)
Skrevet af: Tine Horsum, 29. januar 2016 kl. 17.57
Halmdække kan også bruges til opbevaring. Eller nedkuling.
Men at grave vinterporrer og selleri op i streng frost- er besværligt! De var nu ok til spisebrug, de rådnede mere, da foråret kom, dvs porrene blomstrede. Så røg de på komposten- og blomstrede videre...
Ja ja! Vi havde så ikke porrer dette år, da jeg gik ud fra at blomstringen ville tiltrække porremøl. Men det var ellers fine blomster!
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.