Skrevet af: Dorthe, 20. oktober 2004 kl. 11.48
Er der nogen der har erfaring med havetegninger. Jeg har fået en lavet men er langtfra tilfreds med det jeg har fået for de 4000 kr det kostede. Forbrugerrådet siger de ikke kan hjælpe. Er der nogen der har et forslag til hvad jeg kan stille op?
Skrevet af: Karin, 20. oktober 2004 kl. 22.44
Hej Dorthe.
Hvad siger havearkitekten der har lavet tegningerne? Hvis forbrugerrådet ikke vil hjælpe er det jo nok den eneste vej du kan gå...
MVH
Karin Petersen
Skrevet af: Dorthe, 22. oktober 2004 kl. 9.22
Hej
Havearkitekten mener det er i orden. Det er meningen at jeg skal ringe til dem hvis jeg går i stå, så vil de komme i løbet af en halv times tid, til en rimelig betaling. Ja hallo, men under processen med havetegningen var de meget svære at få fat i, så jeg tvivler på at de overhovedet kan komme samme dag som jeg ringer. Og jeg kan jo ikke lave andet end at ringe og be' dem om at komme og hjælpe, da jeg overhovedet ikke kan gå udfra tegningen.
Hilsen
Dorthe
Skrevet af: Helle-Sofie, 22. oktober 2004 kl. 16.27
Det er svært at forstå hvad problemet er?
Du skriver at du ikke kan gå ud fra tegningerne – hvad er der galt med dem?
er det skrevet på latin?
er planterne for sjældne og for dyre?
er teksten/stregerne utydelig?
Måske er det en god ide, at få firmaet til at komme og forklare hvordan tegningerne skal læses.
Venlig hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Dorthe, 24. oktober 2004 kl. 13.29
Hej
Der er ikke lavet nogen lister over hvilken plante hvor, og da jeg ikke har forstand på planter, er det meget svært for mig at vide hvilke der kan stå sammen osv. Der er heller ingen liste over hvilke planter jeg evt. skal købe. Råskitsen over haven stemmer heller ikke overens med virkeligheden. Det mindste jeg regnede med at få, var da en liste så jeg kunne se, hvor jeg skulle placere planterne!
Skrevet af: Anna, 25. oktober 2004 kl. 20.00
Hej. Dorthe.
Jeg tror du har været uheldig. Jeg har også fået lavet en havetegning og er meget godt tilfreds. Den er nem at arbejde efter og der er en god planteliste. Jeg har en meget stor have og jeg gav 4000 kr for planen. Alle målene passer og jeg kan se at det færdige resultat bliver godt.
Hilsen Anna
Skrevet af: Peter Dupont, 12. juni 2007 kl. 9.41
Hej nye Havetegningsejer!
Som havetegningsfirma kan jeg ikke lade være at råde folk til at stille spørgsmål om hvad en havetegning indeholder fra det firma de henvender sig til. Typisk vil det være en tegning med hus og haven, hvor planter og belægning er tegnet ind. Få en grundig snak om tegningen ved afleveringen, det betaler sig typisk så kender havetegner en anlægsgartner han kan anbefale.
God fornøjelse! Grønt Havedesign, Odense.
www.groenthavedesign.dk
Skrevet af: Vivi, 6. oktober 2007 kl. 19.58
Hej
Vi overvejer at få lavet en havetegning, kender i en god en, vi bor i Jylland syd for Århus. Haven er egentlig anlagt for 7 år siden, men ny bygger vi til og vil godt have en mere hyggelig have.
Skrevet af: Carina Juul, 7. oktober 2007 kl. 1.55
Prøv at kigge på Unika-haver, vi har været glade.
Skrevet af: Jette G., 7. oktober 2007 kl. 14.37
Hvis du ønsker en "rigtig" have, så er der en havearkitekt i Malling, som kan anbefales.
Skrevet af: Marianne, 7. oktober 2007 kl. 15.01
I dag betyder afstande ikke noget, derfor vil jeg anbefale dig at kontakte Peter Dupont, Grønt Havedesign, Odense. Han har hjulpet os med at få en have som passer vores behov.Vi har efterfølgende brugt ham til rådgivning og til at skaffe ønskede planter.
Skrevet af: Vivi, 8. oktober 2007 kl. 9.13
Tak for alle de godt svar.
Hvad skal man forvente at det koster, det drejer sig både om belægning ved teresse og lidt bede og lidt beplantning.
Skrevet af: Marianne, 8. oktober 2007 kl. 11.48
Vi har brugt kr. 7400 på en havetegning og her fik vi også en overskuelig planteliste samt en plejeplan der passer til vores have. Vi fik også en god snak da tegningen blev afleveret. bla. om hvilke fliser der passer til huset og om vores terrasse skulle være træterrasse istedet for. God fornøjelse!
Skrevet af: Vivi, 8. oktober 2007 kl. 13.24
Tak – det er nok lige i overkanten af hvad vi vil bruge, får man en fast pris er er det en timepris på hvor langt tid de bruger på det?
Skrevet af: Marianne, 8. oktober 2007 kl. 18.37
Det afhænger af projektets omfang og antal timer der er brugt på det. Alt omkring prisen blev aftalt fra starten.
Skrevet af: Anette, 17. november 2007 kl. 10.44
Et godt råd til alle der overvejer at få udarbejdet en havetegning. Forbered dig grundigt, mål haven op, overvej hvordan din have skal opdeles. Prøv evt. www.haveselskabet.dk hvor der er et ganske udmærket (gratis) kursus i "lav din egen haveplan". Så er det meget lettere at beskrive det ønskede projekt, hvis du skal have professionel assistance til en endelig plan med plantelister osv.
Skrevet af: Tine Horsum, 24. januar 2008 kl. 5.11
Hvis man melder sig ind i Haveselskabet, så kan man få rabat, hvis man bruger deres havearkitekter.
Desuden får man "Haven" 11 gange om året- men det er altså blevet dårligere efter min mening. Bevares store flotte billeder- men færre reelle råd og idér- udover noget, der koster kassen.
Men man får rabat på havebøger. ;-)
Vi skal til at måle grunden op- men jeg er *meget* i tvivl om et hjørne, hvor der r en stump vinkel fra skelpæl til skel mod vej. Det kan ses på matrikelkortet på netborger.dk, men i så lille en skala- at det er uegnet til print.:-P
Men jeg *har* nu en masse idéer, så jeg har lavet en mappe med kortskitser og idéer til haven. Det bliver mere overskueligt, hvis man tager en bid ad gangen- en hel have bliver let uoverkommelig.
Det er også godt at gøre sin behov op:
Skal der være plads til skraldespand?
Parkering?
Adgangsforhold?
Postkasser? (De står tit i en hæk, hvilket er en upraktisk løsning- lad hækken slå en bue fx)
Tørreplads?
Kompost og grenbunker?
Nyttehave?
Hæk/hegn?
Særlige ønsker: Havedam?
Duft/krydderurtehave?
Dvivhus
Mistbænke
Højbede
Og har man så meget brug for den pasningskrævende plæne?
Siddepladser! (Et overset punkt- men små bænke er et must. Man gider ikke så tit at slæbe havemøblerne rundt.
Bålpladser (jeg har to- en til hyggebål- og en til afbrænding af brombær mv).
Stier/gange. (Belægning mv).
Terrasser- (og min hede drøm er en "morgenterrasse"- vores eftermiddags har skygge- og aftensol. Men en morgenterrasse mod øst er på ønskelisten.)
Hvad du kan gøre, er jeg i tvivl om i den konkrete sag, da det hænger i, hvad I har aftalt, at den haveplan skal dække. Hvis du ikke har en ordrebekræftelse, så er det en mundtlig aftale- og skønt den binder lige så meget som en skriftlig- så er den sværere at bevise.
Jeg kan forstå, du har haft fat i Forbrugerstyrelsen? Vær opmærksom på, at der er lang sagsbehandlingstid, og at selv om du får ret, så får du måske ikke dine penge retur!
Jeg synes, du skal kontakte firmaet- og bede om en planteliste, det hører sig vel til en haveplan- som minimum.
Mvh
Tine
Skrevet af: Inge Futtrup, 6. november 2009 kl. 11.46
Hej
Jeg har lige lagt nogle gratis haveplaner ind på min hjemmeside. De demonstrerer overordnede principper, form/design og opdeling i rum. Måske kan de give lidt grundlæggende inspiration. Der kan tegnes videre på planerne, så man kan skifte farve på stauderne eller se, hvilken forskel en ekstra hæk eller et træ kan gøre.
Link til haveplanerne: www.darduse.dk/plans.asp
Mange hilsner
Inge Futtrup
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.