Forum

Fantastisk bog om humlebier og andet

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 23. december 2015 kl. 10.06

Jeg har netop haft fødselsdag, og der fik jeg en bog af en fyr, der hedder David Goulson. Bogen hedder på dansk "Humlen ved det hele", og den er en virkelig fabelagtig bog.

Den springer mellem at være selvbiografisk (Goulson har siden tidlig barndom været opslugt af dyr og især insekter og er nu professor i biologi) og handle om især hans store kærlighed til humlebierne.

Han skriver på en måde, så man ikke kan slippe bogen igen, og jeg har netop siddet og slugt et af kapitlerne, der handler om, hvordan bier kan finde ud af, hvilke blomster der er tomme for nektar ved at lugte tidligere bibesøg, fordi bier åbenbart har sure tæer!

Hvis I savner en bog, der oser af kærlighed til naturen og især humlebier og som er underholdende og skøn at læse, så behøver I ikke lede længere.

Nysgerrige kan læse om bogen her: www.litteratursiden.dk/anmeldelser/humlen-ved-det-hele-af-dave-goulson

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. december 2015 kl. 12.23

En god bog er altid dejligt - tillykke :)

Når du er igennem bogen, kunne det være interessant at høre din konklusion m.h.t. økologisk kontra konventionelt landbrugs (og havebrug naturligvis) påvirkning af chancerne for at bevare humlebierne.

PS
Fortsæt arbejdet med blomsterengen - du kan påvirke kommunen m.h.t. slåtidspunkt og så plante/ så nogle robuste biplanter. Til glæde for bl.a. humlebien :)

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 23. december 2015 kl. 13.14

Hej Tom
Ja, gerne, men jeg ved ikke ligefrem, om jeg når frem til en konklusion - udover at det er en spændende bog, som man kan lære en masse af bier af. :)

Ang. blomsterengen så har jeg droppet det lige nu. Jeg har ikke overskud - eller mandat - til at begynde at kontakte kommunen og høre, om de er med på at skabe en blomstereng.

Jeg må gøre, hvad jeg kan i min have, og der plantede jeg i efteråret to sommerfuglebuske, og jeg har efterhånden en masse honningurt, som bierne er tossede med. Dertil kommer timian, lavendel, mynte og oregano.

Jeg går også med planer om i løbet af foråret at ofre noget af min alt for store træterasse på at lave en rigtig urtehave - primært med lægeurter. Jeg er i gang med at lave en liste over urter, som både skulle være gavnlige i blandt andet te - og som bier og andre insekter samtidig skulle elske.

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 23. december 2015 kl. 13.25

Nå, nu har jeg alligevel skrevet til kommunen. Aarhus kommune har noget, der hedder Grøn Medborger, hvor man kan samarbejde med kommunen om at gøre den grønnere.
Så må vi se, hvad de svarer. :)

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 23. december 2015 kl. 14.54

Når det drejer sig om sommerfugle (dag eller nat), er det ikke de voksne der bør have opmærksomhed. De lever kun kort og tager kun lidt nektar til sig. Det er meget vigtigere, at der er foderplanter til deres larver, og der ikke bliver slået på uheldige tidspunkter. De forskellige sommerfugle har hver deres foretrukne foderplante.

Humlebier er noget helt andet. De kræver både nektar og blomsterstøv til deres yngel. Og ikke mindst fred og muligheder for overvintring og steder, hvor de kan bygge deres bo. Stenbunker- store el. små- er eminent gode til begge dele. Organiseret " rod" er godt. Og tål dem så. De gør ingenting.

Økologisk eller konventionel er ikke afgørende. Begge dele kan trives side om side, hvis der bliver gjort en lille smule.

Her er en lydoptagelse fra en lille klump stenkløver i en vildtager på et ellers konventionelt dyrket landbrug. Der er flere tusind humlebier. Der er ingen honningbier og ingen vind eller anden baggrundsstøj.
Så giv dem gode vilkår.

www.youtube.com/watch?v=EJLpBp4TpR0

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 23. december 2015 kl. 20.54

Bo, jeg krydser fingre for din dialog med kommunen :)

@Hans, du har helt ret i, at der kan gøres meget for humlebierne og andre insekter ved en lille indsats. Økologerne gør en stor indsats i driftsformen og jeg mener også at der er flere studier, som dokumenterer større artsdiversitet på økologiske landbrug, hvis du skulle være i tvivl om rigtigheden.

Desværre skal vi nu se på oppløjning af bræmmer, øget gødskning og andre tilbageskridt for naturen. Heldigvis er befolkningen blevet mere kritiske overfor ødelæggelserne og lovændringerne sker med baggrund i en mindretalsregering.

Jeg ser frem til en snarlig tilbagerulning af vanviddet :)

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 23. december 2015 kl. 21.43

Seriøse forskere regner ikke den lille forskel, der måske er på økologisk og konventionel drift for ret meget, når det drejer sig om biodiversitet. Der er måske lidt mere af det, som der er rigeligt af i forvejen. Der er så nogle ulemper ved økologisk drift, som sjældent kommer frem i lyset
Hvad er det som skal rulles tilbage? Er det økologernes tilladelse til at holde jorden sort hen over efteråret for at kunne styre ukrudtet, og med forøget udvaskning til følge?
Er det den efterhånden udbredte praksis for økologer, at ukrudtstrigle vårsædsmarker et par gange eller tre lige i den tid, hvor der er harekillinger, vibe, lærke, og strandskadereder? Det er totalt ødelæggende.

Og så er der lige i dag kommet den endelige vejledning om de nye grønne tiltag i Eu ordningerne. Alle er pligtige at udlægge min. 5% Mfo brak, samt forslag om nationale tiltag til målrettede miljøtiltag som erstatning for de vilkårlige randzoner, som rigtig mange steder var helt uden værdi.
Eller skal det rulles tilbage, så det kun er økologer der må gøde og sprøjte §3 enge? Og hvor resten så springer i høje stauder og pilekrat, som ikke er til gavn for engfuglene, fordi det ikke længere er rentabelt at passe dem.
Det hele kan blive et stort plus for naturen, når der målrettet bliver sat ind de steder, hvor det gavner mest.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 24. december 2015 kl. 1.27

Forskere er jo sjældent useriøse med held, mens du som sædvanlig er så useriøs, at du vil vende Verden på hovedet. Jeg tror nok vi er derhenne hvor væksten i økologi er kommet for at blive og det konventionelle, sygdomsfremkaldende miljøskadelige landbrug er under afvikling. Den bevidste forbruger kan hverken du eller skurkene i Bæredygtigt Landbrug føre bag lyset.
Selv EU stiller flere og flere krav til miljøhensyn ved det konventionelle landbrug, som jo heller intet gør for natur og miljø ad frivillighedens vej, med få undtagelser.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 24. december 2015 kl. 10.24

Ren økologisk produktion, uden nogen form for tilførsel af plantenæringsstof udefra, kan ca. brødføde 1½ mio. danskere.
Så er spørgsmålet: Hvad gør vi med resten ?

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. december 2015 kl. 15.00

Den påstand kom du også med i februar 2015. Der blev den tilbagevist.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 25. december 2015 kl. 22.33

Hej Bo

ved ikke, om du er nået til kapitlet med brumbassefarmerne og deres salg af reder til hele verden - her begynder den at blive temmelig uhyggelig.

Spændende og anbefalelsesværdig bog - helt enig i det.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. december 2015 kl. 11.28

@Bo
Jeg tænker blot, at en bog om humlebier skrevet af en professor næppe kommer uden om truslen fra pesticider.

Nyt svar til emnet »Fantastisk bog om humlebier og andet«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Fantastisk bog om humlebier og andet

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider