Planer for en blomstereng

Jeg bor i en mindre forstad til Aarhus, og udenfor vores kvarter er der to store arealer på omkring 500 m2 hver, der er henlagt som græsmark og med et par unge træer.
Kommunen slår disse marker, der mest er græs men også har andre vækster som tidsler og forskellige blomster. De bliver slået omkring 2 gange om året i sommerhalvåret, og derfor er græsset i perioder meget langt og frodigt.

Jeg glæder mig egentlig over dette lidt urørte område, men jeg har lagt mærke til, at græsmarkerne ikke har ret mange blomster. Det meste er nu engang græs, og det er ikke til megen gavn for bier, humlebier og sommerfugle.

Jeg har gået med en skummel plan om at indkøbe nogle frøpakker med engblomster og simpelthen snige mig ud og så dem til foråret. F.eks. sådan nogle her: www.froetorvet.dk/category/blomstereng-blomsterfroe-435/
Men jeg ved ikke, om det er en god idé. Jeg vil gerne hjælpe bier og sommerfugle, som har det svært, men jeg vil på den anden side heller ikke uforvarende komme til at lave ged i noget.

Har nogen herinde et par forslag til mig? Er det en god idé at så nogle engblomster, eller er der en anden måde at gøre vores græsmarker mere insektvenlige?

Jeg tror at græsset vil kvæle dine blomster spire . Du er nød til at så dem på en delvis ren jord . Ellers er det en rigtig god ide.

Jeg synes, du skulle tage kontakt med kommunen eller Naturhistorisk Museum. Jeg ved fra anden side, at der er en hel del i gang omkring biodiversitet.
Her er et link, som jeg lige kunne finde :
www.facebook.com/groups/biodiversitetsformidling/permalink/479408682263421/

Der er flere andre tråde om tiltag i området.

Hej Søren og Tilde.
Tak for jeres svar. Det vil jeg kigge nærmere på.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Bo G

Den vigtigste forudsætning for at få en blomstereng i stedet for en "græsørken" er at fjerne næringsstoffer.
Effekten af at sprede (dyrt) frø af vilde blomster vil være meget lille, så længe der er godt gang i græs- og tidselvækst.

Som du beskriver kommunens pleje-indsats på arealet sker der det to gange om året, at al den afhøstede biomasse bliver på stedet og efterfølgende langsomt omsættes ved naturlig nedbrydning.
Virkningen er at der akkumuleres næringsstoffer...

Nu til det praktiske:
Det er ikke helt let at fjerne næringsstoffer, hvis slåredskabet er uden opsamler - og så er det sådan set ligegyldigt om klipperen er en slagleklipper, en cylinderklipper eller en rotorklipper.

Hvis slåredskabet kan forsynes med en opsamler er der gode muligheder for ved to årlige slåninger i maj og i august/september at fjerne biomasse (der kan komposteres og anvendes i dyrkningsøjemed et andet sted).

En anden mulig metode er høslet - dvs to gange årlig klipning med fingerklipper / le, efterfølgende tørring af biomassen, indsamling og tør opbevaring indtil høet kan anvendes som foder til kvæg, heste eller geder.

Efter fire til fem år med fjernelse af biomasse to gange årligt med en af de to beskrevne metoder (opsamling + kompostering eller høslet + opfodring), vil der være fjernet så mange næringsstoffer, at græsvæksten vil være reduceret væsentligt. Det vil nok også gå ud over tidselvæksten, hvad der ikke er ønskeligt pga nødvendigheden for visse sommerfugle i larvestadiet....
Men der er skabt mulighed for at den vilde flora genetableres ved fuglenes, vindens (og måske din hjælp ?) uden andre indgreb end at der strøs frø i sensommeren.

Afhøstning med le er langt den mest interessante - man kan etablere et arbejdsfællesskab, metoden er stort set CO2-neutral, man kan skåne tidselområder og andre botanisk set interessante områder efterhånden som de etableres.

Men jeg er i udgangspunktet helt enig i fleres forslag om at kontakte kommunen. Og det er heldigt, at der allerede findes relevant viden enten i eller tæt på forvaltningen i Århus kommune - der er etableret adskillige midterrabatter med vilde blomster allerede.

Venlig hilsen fra
Lone

Prøv at læse den her artikel om blomstereng

www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/den_naturlige_have/1316.html

Og den her:
www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/den_naturlige_have/1315.html

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er nogle gode kommentarer, I kommer med, men det begynder at eskalere lidt i forhold til den lille plan jeg havde om at sprede lidt blomsterfrø.
Hvis kommunen skal inddrages, tænker jeg ikke, at jeg som privatperson kan tage initiativ til noget, og vores grundejerforening er ikke just økologisk stemt. Stod det til flertallet her på vejene, så blev områderne til to græsplæner, der blev slået mindst en gang om ugen.

Jeg tænker, at jeg er nødt til at droppe planerne indtil videre og se, om der senere viser sig en mulighed for at gøre noget for områdets insekter.

@ Bo G.

Det er nok en klog beslutning at se tiden lidt an.
Du skriver, at græsset bliver slået 2 gange om året. Måske kunne du påvirke tidspunkterne for disse slåninger. Det kan være afgørende for sommerfugles yngel, at der ikke bliver slået på de mest uheldige tider. Det kan måske kun dreje sig forskydning på 2 uger i den ene eller anden retning. Men det skal der fagfolk til at rådgive om.