Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 18.16
Jeg har godt nok ikke en brik forstand på dem- og foretrækker håndværktøj.
Men som det ser ud, kommer jeg selv til at fælde nogen træer- hvor økserne ikke er nok. Og jeg er rædsomt bange for skidtet, men jeg har arbejdet med rundsave og maskinhøvle, så det burde kunne lade sig gøre. Med beskyttelses udstyr- selvfølgeligt!
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2015 kl. 18.33
Hvis du kun skal bruge motorsaven lidt, vil jeg anbefale en sav med ledning eller batteri.
Ledning, hvis du kan nå dine træer fra en stikkontakt.
Batterier har den ulempe, at de bliver "brugte", selv om de ligger på hylden.
Jeg har en sav med ledning til arbejdet her i haven.
Desuden har jeg en med benzinmotor (men den kan godt drille) til når jeg er i skoven.
I sommerhuset har vi lige fået en med batteri. Behovet for savning er ikke så stort, men afstandene er til mere end to forlængerledninger.
Fabrikat?? Se på prisen, og hør i din omgangskreds, om det er et fornuftigt valg.
Jo mere du skal bruge saven, des vigtigere er det, at det er topkvalitet.
Og husk sikkerhedsudstyret.
Skrevet af: Claus K Madsen, 28. oktober 2015 kl. 19.14
Hvis det er en engangsopgave kan du også overveje at leje sav og sikkerhedsudstyr.
Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 19.25
Tak for svar!
Men jeg skal save indtil flere asketræer- og alle mirabellers bedstemor (5 stammet). Så ikke en engangsforestilling.
Batteridrevne tror jeg, vil være for små. Det er ret store træer.
Sådan ½ meter i tværmål. Større end, man kan bede naboen om.
Mvh
Tine
Skrevet af: Lone Brems, 28. oktober 2015 kl. 19.29
Hej Tine Andersen
Det man er bange for skal man holde sig fra !
Der er jo en grund til at tanker og følelser ikke er to adskilte størrelser i menneskelivet. Det vigtige må være, at tryghed er forudsætningen for det fornuftige overblik, så uheld eller skader undgås !
Hvis man oplever at være "rædsomt bange" (sådan som du selv skriver) er vejen til ikke længere at være bange, at man finder en god læremester, som stille og roligt kan vise og forklare, hvordan man bærer sig ad ......
En god læremester er måske ikke så let at finde - og et kursus er måske heller ikke indenfor rækkevidde. Så må en anden løsning overvejes: Kan du bytte dig til at en anden gør arbejdet med at fælde mod at du strikker sokker / bager / passer katten eller hønsene eller gør noget helt, helt andet ?
Pas godt på dig !
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Tilde P., 28. oktober 2015 kl. 19.54
Hej Tine.
Hvis man skal se iskoldt økonomisk på det, kan det aldrig gå, at du anskaffer din egen kædesav. Med de par træer, du skriver om, vil det højest tage en prof. et par timer at ordne det hele.
Hvis du vil investere i en semiprof kædesav med benzinmotor, kommer du nemt af med 4-5000 kr. Dertil kommer sikkerhedsudstyr til nemt et par tusinde eller tre.
Få et tilbud fra én af de mange haveservicefirmaer, som findes overalt i landet. Det vil ikke tage dem lang tid .
Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 20.10
Det er mindst 20 træer.
Men I har ret både Lone og Tilde- jeg kender også et firma. Men vi har ikke de de der 17.000 kr igen.
Jeg overvejer om man kan "ringe" dem- bare hele vejen rundt. Så de vil gå ud.
Mvh
Tine
Skrevet af: Tilde P., 28. oktober 2015 kl. 20.23
Hej Tine.
Der er forskellige måder at få træer til at gå ud på.
Og så er det vældigt oppe i tiden, at lade udgåede træer synke sammen af sig selv med årene. Der kan være en vis skønhed ved den proces, hvis der ikke er fare for store grene der falder ned.
Og så er det til stor gavn for biodiversiteten med alle de insekter og svampe, der lever i dødt ved.
Skrevet af: Willy N, 28. oktober 2015 kl. 22.31
@Tine
Nu er motorsave mange ting. Under motorsave hører sådan set alle save med motor.
Men det fremgår i det efterfølgende, at der er tale om kædesav ;)
Jeg vil som Lars anbefale en elektrisk, når der ikke er tale om større træer end du beskriver.
Men din bekymring for sikkerheden er meget, meget relevant.
Er du uopmærksom og skærer med den forkerte side, eller spidsen, er risikoen for saven kastes tilbage på dig stor.
Der skal holdes godt fast!
Sikkerhedsbukser og jakke findes i meget forskellige kvaliteter.
Og de er ikke lavet af solidt stof. Princippet er bl.a., at fibrene i stoffet rives løs og ind i saven der blokeres.
En kraftig elektrisk kædesav er noget helt andet end både rundsav og elektrisk høvl.
Der findes save med en skærm på spidsen, så du ikke risikere at ramme træet med spidsen på den forkerte side og den slår tilbage.
Under alle omstændigheder skal princippet i med- og modløb læses meget omhyggeligt og forstås og ikke mindst praktiseres under savningen.
Som det foreslås, er en træfælder nok en bedre ide.
17.000 kr. for den smule træer er dog alt for dyrt, hvis træerne kan ligges ned. Det tager næppe 2 timer at ligge 20 træer på ½ m/d. ned med en prof. kædesav med langt sværd.
Noget andet er, hvis de skal topkappes. Men det er vel næppe aktuelt med så små træer.
Skrevet af: Willy N, 28. oktober 2015 kl. 22.43
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 29. oktober 2015 kl. 7.50
@ tine kommer du til sjælland så har jeg en rigtig gammeldags skovsav du må få hvis du ha´ den - det er en fra civilforsvaret dengang de gik over til motorsave - den er ganske effektiv
Skrevet af: Tine Horsum, 29. oktober 2015 kl. 14.12
@Mogens jeg kommer kun til Sjælland næste år. Og det er Sydsjælland. Sådan cirka Ølby.
Ellers tak!
Mvh
Tine
Skrevet af: Svend Høst, 29. oktober 2015 kl. 14.20
Træer med en diameter på 50 cm skal lægges kontroleret ned så de ikke skader personer eller ejendom , det er ikke dame arbejde , men hvis du selv vil prøve så køb en Bosch kædesav 230V , den kan godt klare den tykkelse , lav et anhug så højt oppe på stammen som du kan dvs skær en kile ud af træstammen i den retning du vil have træet til at falde , skær derefter godt dybt ind i modsatte side , tag en flækkile og bank den ind det dybe skær indtil træet ligger sig ned.
Skrevet af: Lars Holt, 29. oktober 2015 kl. 18.24
Damer kan godt klare sådan en opgave.
Det er begyndere, der kan være et problem. Har du en nabo, der har prøvet det før, vil det være en god idé at få lidt oplæring på stedet.
Start med de mindste træer, der ikke kan lande i noget, der kan tage skade.
Hvis træet er vanskeligt, plejer jeg at sætte et tov højt på træet og stramme det op med et taljetræk i den retning, træet skal falde. Men jeg har også brugt kile, som Svend anbefaler.
Skrevet af: A O., 29. oktober 2015 kl. 19.59
Jeg er ny her i dette havenyt-forum.
Jeg vil starte med at give Svend Høst fuldstændig ret i: """at træer på den størrelse skal lægges kontrolleret ned"""
Jeg vil desuden fremhæve at brug af motorsav uden rutine ER farligt, og at fældning af selv mindre træer ER farligt, Også selvom man har en del erfaring.
Det koster en del penge, at betale en professionel.
MEN - i har simpelthen ikke råd til at lade være!
Du kan alt for let skade dig selv - og du risikerer at skade ting i nærheden.
Til orientering: Jeg har en del erfaring fra brug af motorsav og beskæring af træer. Der er bare rigtigt mange ting, som det er vanskeligt at vurdere, når man saver og fælder - og selv en tyk gren, som kommer på afveje, kan slå dig ½ eller helt fordærvet.
Professionelle er dødhurtige og desuden har de forsikring - så selvom det koster nogen ?x1000 kr, så er det det eneste fornuftige.
Selvfølgelig kan kvinder og mænd lære det - men ikke bare så´n lige. Tag på et kursus, lær at file saven, lær at save med den, men lad være med at fælde træer uden en erfaren instruktør. Det er bare for farligt.
MVH A
PS - hvis du "ringer" træerne stopper væksten måske -men så skal de jo alligevel fældes, inden de rådner og vælter i stormvejr.
Skrevet af: Knud Halskov, 29. oktober 2015 kl. 21.24
Hej Tine. Du må da kunne finde en, som vil gøre arbejdet for at få træet til brænde. Jeg ved ikke, hvor du bor, men havde jeg ikke langt at køre, skulle jeg gerne gøre det for dig i vinter.
Hilsen fra en, der har erfaring med at bruge en kædesav.
Skrevet af: Tine Horsum, 29. oktober 2015 kl. 23.33
Jeg er vist også landet på, at det tør jeg ikke alligevel. Kurser i motorsavning har jeg ikke kunne finde noget om, så jeg må prøve om min genbo, måske vil. Mod en kasse øl.
Det er ellers fint brænde, særligt den gamle mirabel, veddet er stenhårdt. Asketræerne- er jo- tja- ask.
Jeg bor på Nordfyn, så det er jo ikke lige et sted man kører til. Herude er jorden forlænget med brædder. ;-) (Men her er dejligt og naturskønt).
Mvh
Tine
Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 0.00
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 0.06
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 30. oktober 2015 kl. 0.07
Hej Tine.
Det lyder som en rigtig fornuftig beslutning. At bruge kædesav er ikke noget man lige ryger til. Der kræves en hel del viden og erfaring, hvis man skal undgå forfærdelige ulykker. Jeg er selv sluppet ( har slidt tre save op på 35 år), men kender én som savede sig selv i låret. Det er ikke noget kønt syn, og han var ellers meget erfaren.
Ask ikke så ringe til brænde. Og så kan det brænde som nyskovet. Men det ved du nok i forvejen.
Skrevet af: A O., 30. oktober 2015 kl. 9.16
Hej allesammen.
Det glæder mig, at Tine og flere andre respekterer, at en motorsav og træfældning ikke er for nybegyndere. I skovarbejderkredse taler man bla. om "Svensk midterskilning" - som man får, hvis saven slår op i hovedet på een selv.
Se lige en video her - man KAN godt lave vilde ting m. motorsav:
www.youtube.com/watch?v=9NRmYzLrvfM
Den sikre løsning er at betale en prof for at fælde, og så selv/nabo arbejde på jorden med motorsav - og - Ja det er godt brænde, både mirabel og ask.
MVH A
Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 16.21
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lars Holt, 30. oktober 2015 kl. 19.00
Vi har alle været begyndere en gang - jeg i 1963 mht. kædesav. (Men inden da, havde jeg fældet utallige små træer med håndækse (1½ kg) og evt. bøjlesav).
Men hvis man har brug for jævnligt at bruge en kædesav, så må man jo i gang under kyndig vejledning.
Træernes størrelse har ikke noget med dette at gøre. Jeg har fældet træer i den størrelse, som vi taler om her med økse (skovøkse).
Et er sikker betjening af kædesav.
Et andet er sikker fældning af træerne.
Og overhold nu sikkerhedsreglerne!
Efter min mening er det mere sikkert at fælde et træ i middelstørrelse, end at færdes frem og tilbage fra fældningsstedet.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.