Forum

Plantning nær skæl

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 10.33

Hej.

Indtil videre er jeg og naboen ikke enig, og jeg kunne ikke finde svar i hegnloven, derfor spørg jeg her i forum.

Skal der være en min afstand fra fælleshegn for at plante egen hæk.
Hvis ja, hvor meget afstand skal der være??

Hvis der ikke behøves og være afstand vil fælleshegn i fremtiden rådne, det gøre at hækken ikke står i skæl, kan naboen be os om og betale eller dele regning for sætte nyt fælleshegn op i skellet??

1 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2015 kl. 12.02

Det var flere spørgsmål på én gang.
1. Eget hegn skal sættes så langt fra fælleshegn, at det ikke skader fælleshegnet. Det betyder typisk, at du skal kunne gå mellem fælleshegn og eget hegn, så du kan vedligeholde fælleshegnet.
Sætter man egethegn op, er det vigtigt, at kunne dokumentere, at der er et egethegn.
Der er lige faldet en landsretsdom, der fastslår, at der ikke kan vindes hævd på det jordstykke, der er mellem skel og hegnets udbredelse, når skellet ligger under hegnet. Så er fælleshegnet et trådhegn, kan der plantes en hæk på egen grund, der vokser op til trådhegnet.
2. Ja, man deler omkostningerne ved et fælleshegn.
Kan man ikke blive enige om hegnets "udformning" vil man mod betaling kunne få hegnsynet til at træffe afgørelsen. Det er min erfaring, at hegnsynet vælger hæk, hvis en af parterne foretrækker det - den er billigst i anlæggelse. Men der kan være forskel fra egn til egn, og over tid kan holdninger ændres.

2 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 12.18

Hej Lars.

Du skal have mange tak for hjælpen..

3 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 12.22

Kan jeg lokke sig til og uddybe nedenstående.

Der er lige faldet en landsretsdom, der fastslår, at der ikke kan vindes hævd på det jordstykke, der er mellem skel og hegnets udbredelse, når skellet ligger under hegnet. Så er fælleshegnet et trådhegn, kan der plantes en hæk på egen grund, der vokser op til trådhegnet.

4 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2015 kl. 12.31

Det er landsretsdommen U 2015.120 ØLD, jeg omtaler.

Det handler om de tilfælde, hvor hegnet ikke er sat i skel, enten fordi det var et egethegn, eller fordi fælleshegnet blev plantet lidt sjusket. Hvis skellet ligger indenfor det areal, som hegnet fylder, kan der ikke vindes hævd ind til midten af hækken.

Og det er jo ganske logisk, for der er ingen af naboerne, der kan udnytte det areal, som hegnet fylder.

Regler om hævd finder du i Christian den Femtes danske lov.

5 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 12.33

Så er jeg helt med endnu engang tak for hjælpen

6 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 16.47

Reglerne for levende hegn/skelplanter findes bla på boliga.dk.

Men reglen er: hegn i skel- begge beboere på hver side har vedligeholdelsespligt. Hegnet kan være 180 cm- eller hvad, man kan live enige om. (højere/lavere)

Hegn på egen grund, er defineret af 4 eller flere af samme slags træer/buske. De må gro op til 50 cm fra skel- og være 180 cm. Er de trukket fx 2 meter fra skel, må de være afstanden plus 180 cm høje. (altså her: 380 cm).
Du må således godt plante træer af forskellig slags i skel/ op til skel.

Man kan ikke mere vinde hævd! Du har altså ikke ret til at gå på naboens side af hækken for at klippe den. Men du kan aftale det!

Eget hegn ud til mark: Man har pligt til at vedligeholde det også på ydersiden.

Jeg har derimod intet fundet om, hvor tæt der må pløjes på skel... Men jeg fik da kvast min garage/sprøjtet/flænset/flået trådhegn langt ud på marken, af nogle lidt for emsige maskinbetjenere. Jeg går ud fra den ½ meter- ellers kan jo ikke komme til?

Mvh
Tine

7 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 17.01

Hej.

Du har ret jeg skal have lidt luft mellem hæk og fælleshegn for vedligeholdelse af hækken..
Hvis det bliver lige vedsiden af fælles hegnet, så vil hækken sikkert ødelægge fælleshegnet, da jeg ikke kan komme til og vedligeholde hækken.
Så vil det sikkert blive en dyre regning, da jeg så skal til og betale for fælleshegnet, fordi egen hæk har muligvis ødelagt fælleshegnet.
Sig endelig til hvis jeg ar taget fejl af reglerne.

8 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2015 kl. 17.35

@Tine.
Den danske lovgivning finder du ikke på forskellige hjemmesider, men i selve loven.
Jeg har skrevet det før, men for Prins Knud gentager jeg det gerne - her med min oversættelse:

Hævd fastsættes i Kong Christian den Femtis Lov, V. Cap.
1. Art. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.
Min oversættelse: Har man uden indsigelse rådet over en ejendom i 20 år vinder man hævd på den, medmindre man har haft den som pant, lånt eller lejet den
2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.
Min oversættelse: Man kan vinde hævd på både brugsret og fast ejendom.
3. Haver nogen Ejendom i Haand og havendis Værge, og anden Mand siger den sin at være, da er den, som i Hævd haver, i hvor faa Aar det er, ikke pligtig til at føre sin Adkomst tilstæde, med mindre den, som søger Ejendommen, fører sine Bevisninger frem, hvormed hand Ejendommen vil vinde.
Min oversættelse: Den som bestrider en ejers ret til en ejendom må bevise sin egen adkomst.

Danske lov fra 1688 er stadig gældende for så vidt angår hævd. Det bør også stå på Boliga.dk, så læs den lidt bedre.

Reglerne om hegn mellem ejendomme findes i Hegnsloven. Da dine betragtninger ikke er relevante i forhold til det stillede spørgsmål og du blander andre bevoksninger end hegn ind i debatten, skal jeg lade være med at kommentere det.

Som ved eget hegn, så må der ikke pløjes (og sprøjtes!) så tæt på skel, at det ødelægger fælleshegnet eller det egethegn, der står helt på egen grund. Her på egnen (Sydsjælland) var det normalt, at en egenhæk mod landbrugsjord skulle plantes 1 alen (0,683m) inde på egen grund - så var der plads til både rødder og top samt en rabet inde hos landmanden.

@Mayo
Jeg tror, at du har forstået reglerne. Jeg kan forstå, at der på nuværende tidspunkt er et fælleshegn. Det skal du selvfølgelig vedligeholde på din side af skellet.

Lars Holt
landinspektør

9 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 17.59

Okay. Det er faktisk på boliga.dk, jeg har læst det med hævd!

Ja jeg blandede anden bevoksning ind, da hegn lovgivningsmæssigt (på boliga.dk) er 4 eller flere planter af samme art.

Jeg fremkom med nogle supplerende oplysninger. Det, du skriver er: Hold din mund, du aner ikke, hvad, du taler om?!

Ok, jeg forstår intet, vil du så være så inderligt rar, at forklare hegnsloven? Ud i alle detaljer. Boliga.dk siger, man ikke kan vinde hævd?

Er der så en anden hjemmeside, der er *mere* korrekt?!

Med beklagelige hilsener
Tine- ja, man skal gå til kilden- og ikke tro på hjemmesider/debatsvar

10 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2015 kl. 18.24

Jeg har givet dig lovteksten (og selv oversat den, så mine studerende kunne forstå den :o))
At der er fejl på forskellige hjemmesider kan vi ikke gøre andet ved, end at give en tilbagemelding.
Jeg har lige set på boliga.dk. Der finder man da ikke saglig viden - men man kan sikkert finde en dejlig bolig med tilhørende økologisk have.
Det hjalp at søge på bolius.dk. Her er en fornuftig beskrivelse af hegnsloven. Men der er intet nævnt om hævd. Der er 20 kommentarer, men dem gider jeg ikke læse. Hvis der havde været guldkorn her, ville hovedteksten jo blive rettet.

11 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 18.31

Lars, jeg har forstået reglerne... endnu engang mange tak for hjælpen

12 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 28. oktober 2015 kl. 18.32

Korrekt jeg har fælleshegn til nabo... Hvis jeg vil have hæk på egen grund SKAL der være plads til jeg kan klippe hækken samt vedligeholde vore fælleshegn.

13 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 18.37

Okay. Tak- så når min nabo klipper *sin* hæk på min side af hegnet- kan man vinde brugsret?

Kan jeg så kræve, han rykker hækken ½ meter fra skel? Han har opsat trådhegn i skel.

(og vi fik jenet et stort asketræ i skel- det var ikke ubilligt- hegnet var helt indgroet. Men af mærkelige grunde- var det vores træ). Det kostede 17.000 kr!

Mvh
Tine

14 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. oktober 2015 kl. 8.43

@Tine.
Jeg kan ikke gennemskue, hvordan hegnet mellem dig og naboen ser ud. Men det er åbenbart ikke ud mod marken, som vi tidligere har talt om.
Er der tale om et trådhegn i skel med en hæk på naboens side af skellet?
Hvis der står et hegn i skel, må du betragte det som fælleshegn, når der er tale om to boligparceller.
Når hækken gror gennem hegnet, bør du klippe den, men du kan jo lade naboen om det, men så skal hun jo ind på din grund.

15 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. oktober 2015 kl. 12.28

Naboen har liguster- og har opsat havehegn- på sin side. Jeg troede, det var fælleshegn. Men det er det så ikke!

Det er jo fint nok, at han klipper sin hæk, på begge sider. Så jeg ikke skal gøre det. Jeg er derimod i tvivl- om han vinder hævd?

Og i såfald- kan jeg så kræve- at hegnet/hækken- rykkes ½ meter fra skel?

(Du har forresten ret: Det er Bolius- ikke Boliga. Min hjerne virker af og til underligt! Beklager!)

Mvh
Tine

16 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. oktober 2015 kl. 13.00

Han kan vinde hævd på, at han må klippe sin hæk ved at gå på din ejendom.
Du kan ikke forlange, at han flytter sin hæk, men du kan forlange (og må deltage i udgiften) at få opsat fælleshegn. Får du fælleshegn, bortfalder en evt. vundet hævd på at klippe hækken på din side af skellet, for nu vil hans liguster jo ikke længere skulle klippes fra din side - evt. skal den helt fjernes.
Men husk, at det vigtigste med hegn er, at man holder sig på talefod med sine naboer.

17 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. oktober 2015 kl. 13.32

Okay!
Tak for svaret. Jeg er meget opmærksom på, at det vigtigt, at man er gode venner med naboen.

Derfor blev jeg også rigtig meget rasende, da naboens forpagtere maste min garage- og gemte skelpælen under et par kampesten.
Min grund er trapezformet, men dem der pløjer, vil helst pløje lige ud.
Garagen er fra 1984- og ligger i skel. Vi købte huset en del år efter...

Mvh
Tine

18 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 29. oktober 2015 kl. 15.07

Kan naboen kræve ligusterhæk bliver helt fjernet fordi det genere eller ødelægger fælleshegn???

19 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. oktober 2015 kl. 18.16

Ja, naboen kan forlange en egenhæk fjernet, hvis den ødelægger fælleshegnet.
Hvad består fælleshegnet af?
Du kan forhøre dig om det aktuelle problem i dit lokale hegnsyn. Der kan være forskelle i opfattelsen fra kommune til kommune.

20 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 29. oktober 2015 kl. 19.14

Det er træhegn...

Jeg troede det var ens hegn regel og ikke fra kommune til kommune

21 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 29. oktober 2015 kl. 23.38

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

22 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. oktober 2015 kl. 23.54

@Frank:
Nu har du tabt mig helt og aldeles, hvis der må pløjes helt til skel, hvordan kan jeg så holde mit hegn, som jeg har pligt til- på ydersiden?! Jeg må (og vil ikke) jo ikke gå i marken. Mit skel ligger 10 cm fra mit gamle trådhegn. (Som også har været trukket langt ud i marken,)

Nu er det nogle andre (Gyldensteen), der har forpagtningen, men jeg ringer altså ikke lige til hr. baronen.

Nå, jeg glæder mig til vinteren så vil jeg forsøge at få fjernet brombær, vildroser og krægeblommer.

Mvh
Tine- lost at sea.

23 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 0.11

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

24 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 0.13

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

25 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 0.24

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

26 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. oktober 2015 kl. 3.02

De har både sprøjtet og flået grene af- inde over mit skel. Så deet.

Så udover garagemassakren, den blev lavet, men fodremmen er uheldbredeligt skadet- og det lavede de ikke. Meget ØV! Nu med svamp!

Jo jeg vil skam gerne, men jeg har af nogen grunde ikke kunnet. Nu kam og vil jeg.

Mvh
Tine

27 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 16.14

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

28 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 30. oktober 2015 kl. 19.55

@ Mayo
Reglerne er ens fra kommune til kommune, men de lokale traditioner med hensyn til hegning kan være forskellige.
Derfor skal man forhøre sig i kommunens hegnsyn, inden man tror, at man har den evige sandhed.
Men inden da, skal man tale roligt og fornuftigt med naboen. Jeg har 9 naboer, og vi taler fornuftigt sammen.

Når jeg har været ude for at løse en skelstrid, er jeg kommet med viden om et skels rette beliggenhed. Forhandlingerne under skelforretningen (begge parter får lejlighed for at udtale sig om skellets forhistorie) har så givet den nødvendige viden til at fastsætte skellets rette beliggenhed.

Og hegnsynet, som jeg vist altid har haft med, har haft viden om de lokale traditioner for hegning. Det har indgået i afgørelsen.

29 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hamayoun Ashraf, 30. oktober 2015 kl. 20.46

Lars.

Jeg har talt med kommunen idag, jeg må give dig ret i alt det du har skrevet.
Kommunen sagde fuldstændig det samme, og de lagde hele tiden vægt på at, det bedste løsning er tag det med naboen.

Egen hegn så SKAL der være mellem rum minimum halv meter, så man kan vedligeholde fælleshegnet.

Hvis jeg planter egen hegn helt op af fælleshegn, kan naboen får det fjernet, da det genere fælles hegn, også selvfølgelig det med skellet.

30 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. oktober 2015 kl. 21.35

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

31 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Donnerborg, 20. maj 2016 kl. 23.50

Hej,

Jeg har købt grund i en ny udstykning. Min nabo har bygget hus og plantet liguster planter helt op ad skel. Altså ikke i skel, men ca 5 - 10 cm fra (egen hæk).

Jeg kunne godt tænke mig, at opsætte et plankehegn som eget hegn, i samme afstand fra skel, som min nabo har sat liguster planter. Jeg er sikker på, at han ikke går med til at jeg sætter det i skel.

Men hvad med vedligeholdelsen op mod skellet?

32 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 21. maj 2016 kl. 0.39

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

33 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Donnerborg, 22. maj 2016 kl. 19.26

Han er desværre ikke til at tale med i forvejen. Inden planterne blev sat, sagde vi, at han måtte sige til, hvis han ville have hegn ell andet op, for så kunne det sættes i skel. Han valgte i stedet, at sætte det som eget hegn.

34 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 22. maj 2016 kl. 19.54

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

35 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 22. maj 2016 kl. 19.57

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

36 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 23. maj 2016 kl. 16.26

Hej Charlotte du må nok regne med at naboens hæk står i skel på hans side. Da den blev plantet har der nok været trukket en snor i skel, og det er næsten umuligt at grave et hul og plante hækplanter mindre end ca. 5 cm fra snoren. En hæk på egen grund skal kunne klippes på begge sider uden at man tramper i naboens blomsterbed. Et plankehegn på din grund skal stå så langt fra skel, at du kan vedligeholde bagsiden uden at gå på nabogrunden. Henry G.

37 af 38 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 24. maj 2016 kl. 0.49

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

38 af 38 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 24. maj 2016 kl. 16.34

Frank C. prøv at læse om Almindelig Naboret under Hegnsreglerne. Henry G.

Nyt svar til emnet »Plantning nær skæl«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Plantning nær skæl

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider